Archive for maj, 2007

Belastningssyndrom

søndag, maj 13th, 2007

Ved kronisk belastningssyndrom har den ramte en række klager, hvoraf både legemlig og psykisk træthed. Det, at de meget hurtigt kører træt, står i forgrunden. Legemligt kan der være symptomer som stive og ømme muskler, hovedpine, smerter i hjertet og maven, rysten og generelt manglende energi. Der er ofte angst, søvnløshed, handlingslammelse, alt tårner sig op, fornemmelse af utilstrækkelighed, dårlig hukommelse og koncentrationsevne, et hæmmet følelsesliv, tab af seksuel interesse, mangel på livsglæde og vitalitet. Det kan stige til fortvivlelse, håbløshed, dårlig selvtillid, skyld- og skamfølelse, nervøsitet og anspændthed.

Vi kan alle opleve disse symptomer i perioder, hvor livets besværligheder har oversteget vores bærekraft og evne til at tage imod den modgang, vi alle indimellem vil komme ud for, men ved kronisk belastningssyndrom foreligger der ofte en historie om dårlig og belastet opvækst, hvor man er blevet overset, måske forskelsbehandlet, straffet og misbrugt. I voksenalderen kan der have været langvarige og gentagne perioder med voldsom stress, fx på grund af mobning på arbejdspladsen eller vold og druk i ægteskabet. Alle disse ting behøver dog ikke at være til stede, men det er et krav ved diagnosen kronisk belastningssyndrom, at tilstanden skal være varig trods lægelig og social behandling, og at sygelig stress i livsforløbet af både fysisk, psykisk og social art skal være til stede.

Mange klarer belastningerne i en årrække, for så at bryde sammen under dem, når bærekraften bliver for lille, ofte i 40-50 års alderen. Det er især kvinder, der bliver ramt, og ofte er det særlig pligtopfyldende, selvundertrykkende og afhængige kvinder, der altid prøver at tilpasse sig, som bliver ramt. Mange kan ikke klare sig på arbejdsmarkedet, bliver sygemeldt og forsøgt arbejdsprøvet og revalideret uden held. Foreligger der også en legemlig nedslidning, er situationen i forhold til udearbejde håbløs.

Der har været svære problemer for mennesker med kronisk belastningssyndrom i forhold til det at få førtidspension på grund af den tabte erhvervsevne, da det ofte ikke er muligt at pege på tydelige legemlige forandringer, så en psykiatrisk lægeerklæring er oftest nødvendig. Der er imidlertid ikke tale om hypokondri, men om en reel tilstand, der nærmest er meget værre end en almindeligvis pensionsgivende legemlig sygdom.

Det er vigtigt at leve så sundt som muligt, med sund mad og gode kosttilskud, for stress slider meget på kroppens reserver. Det er også godt med masser af lys samt daglig motion ude i naturen.

Medicin skal man være meget varsom med, da den blot er undertrykkelse af symptomer. Udover at forsøge med hyperikum – den grønne lykkepille, kan jeg ikke anbefale medicin.

Derimod kan jeg anbefale psykologsamtaler eller at forsøge med NLP-behandling, er der en art psykoterapi, hvor det væsentlige ikke er at arbejde med fortiden, men at hjælpe vedkommende til at øge sit selvværd, finde ud af, hvad han eller hun er god til, så selvværdet øges, og der bliver sat nogle mål for tilværelsen ud over at overleve. Man skal lære at udvikle respekt for sig selv og udvikler sin indre styrke og sine evner. Psykologer og NLP-behandlere kan findes på de gule sider.

Da angst ofte er et væsentligt aspekt i belastnings syndrom kan det anbefales at anvende

tankefeltterapi – TFT sammen med anden psykoterapi. Det har ofte en meget god virkning, også ved det svære PTSD – posttraumatisk stress syndrom.

Ethvert menneske er noget særligt, og det skal respekteres, først og fremmest af mennesket selv. Det er kilden til selvværd hos voksne. En måde, man selv kan udvikle selvaccept ved, er hver dag at stille dig op foran et spejl og sige: ”Jeg er god nok. Jeg gør det, jeg kan, og er ordentlig og hjælpsom over for andre. Jeg har grund til at føle selvværd. Jeg har fortjent at have det godt”. Jeg kan også anbefale at læse nogle af Louise Hay’s og Shakti Gawains bøger, men der er mange andre gode bøger, som man kan have glæde af at læse.