Archive for juli, 2007

Lavt blodsukker

søndag, juli 29th, 2007

Der er mange ting, der kan medføre tendens til for lavt blodsukker. Først og fremmest er der nogen mennesker, hvis bugspytkirtel reagerer meget kraftigt på søde ting, især raffineret sukker, og fødevarer, der er forarbejdet af fint, hvidt mel. Kirtlen producerer så for meget insulin, der sender for meget af sukkeret i blodet ind i kropscellerne, hvorved blodsukkeret kan blive for lavt.

Koffein, alkohol og cigaretrygning forværrer tendensen betydeligt. Det samme gælder mangel på B-vitaminer (især B1 vitamin=thiamin). Mangel på mineralerne krom, magnesium, kalium, mangan og zink øger også tilbøjeligheden til for lavt blodsukker.

For lavt stofskifte kan også ligge bag tendensen til lavt blodsukker. Nogen forskere har vurderet, at halvdelen af mennesker over 50 med for lavt blodsukker har nedsat funktion af skjoldbruskkirtlen. Problemer med denne kirtel kan være årsagen til mange sygdomme og til træthed. Læs mere om for lavt stofskifte på www.dsgnet.dk

En nedsat funktion af binyrebarken kan også medføre lavt blodsukker og ofte også lavt blodtryk. Læs om Addisons sygdom og om binyretræthed på www.dsgnet.dk

Du skal spise uraffineret, gere økologisk, slaggerig (fiberrrig), grøn og sukkerfri kost og helst spise mindst seks gange om dagen, hvilket vil nedsætte risikoen for et for lavt blodsukker mellem måltiderne. Prøv også at spise noget mere ost og surmælksprodukter. Du kan evt. tage et ekstra fibertilskud en halv time før måltiderne. Dette svarer til den kost, som diabetikere (sukkersyge) skal spise, og er den sundeste kost, du kan spise.

Det allerbedste er nok, at du konsulterer en ernæringsterapeut (DET) eller en kostvejleder (FADK). Det er en god investering.

Jeg kan anbefale Oscar Christensens bog om for lavt blodsukker. Den kan bestilles på

forlaget Sund & Rask på tlf. 7584 1200 på hverdage mellem 09.00 og 12.00.