Archive for februar, 2008

Diabetikere HAR behov for ekstra vitaminer og mineraler

torsdag, februar 28th, 2008

Fra Forskningsinstitut for Human Ernæring er det meldt ud, at vitaminanbefalinger for diabetikere stadig er som for raske. Han mener, at der ikke foreligger interventionsstudier om dette.

Der er en verden uden for Verona, og der foreligger en mængde studier i resten af verden, der tyder på, at diabetikere danner flere frie radikaler end andre, hvilket bidrager til at øge risikoen for komplikationer. De er udsat for et øget oxidativt stress. Den øgede mængde frie radikaler tærer på kroppens indhold af antioxidanter. Proteiner og fedtstoffer påvirkes af dette og bliver forharskede – oxiderede..

En undersøgelse af 56 type 2 diabetikere, der fik tilskud af bl.a. 2 gram C-vitamin dagligt i tre måneder, viste, at blodsukkerkontrollen blev forbedret, og se-kolesterol og triglycerider faldt (Ann Nutr Metab 1995; 39:217-223).

I en undersøgelse af 10 insulinkrævende diabetikere og 10 alders-matchede kontrolpersoner viste det sig, at C-vitamin forbedrede den nedsatte evne til at udvide pulsårerne (den endotel-afhængige vasodilatation) hos diabetikerne (J Am Coll Cardiol 1998 Mar 31: 552-7).

I EPIC-Norfolk studiet fandt man en omvendt sammenhæng mellem plasma vitamin C og sukkerhæmoglobinet HbA1c (Diabetes Care 2000 Jun 23: 726-32).

E-vitamin har vist sig at kunne nedsætte produktionen af frie radikaler (Diabetes Care, 1991; 14(1): 68-72). E-vitamin har også vist sig at kunne stabilisere blodsukkeret. I et kontrolleret studie medførte en daglig dosis på 900 mg E-vitamin gennem fire måneder både en nedsat produktion af frie radikaler og bedre insulinvirkning hos type 2 diabetikere, sammenlignet med en kontrolgruppe (Am J Clin Nutr, 1993; 57: 650-56).

Et dobbeltblindt og randomiseret studie af 21 type 2 diabetikere, der enten fik 900 mg E-vitamin eller placebo i seks måneder, viste at nedsat nerveledning hos diabetikere med mild til moderat neuropati kunne bedres ved supplement med E-vitamin (Diabetes Care 1998 Nov; 21(11): 1915-8). Dette er blot nogle få eksempler.

E-vitamin i doser på 900 mg dagligt skulle ifølge Institut for Human Ernæring være farligt på grund af øget risiko for hjernblødning, men da mindst 95% af alle slagtilfælde

skyldes blodpropper, må E-vitamin siges at være en god forebyggelse.

Det er ganske vist svært at finde studier, der ikke ender med at tvivle på deres eget resultat og anbefale flere studier, men man må tænke på, at ”mens græsset gror, dør horsemor”. Ser man overordnet på dem, og læser man mange studier, peger det hele klart på, at diabetikere har brug for flere vitaminer (og mineraler, bl.a. magnesium) end normale. De skulle også kunne få det meste gennem kosten, men alle og enhver ved, at det kun er ganske få diabetikere, der spiser det, de skal, og kvaliteten af fx grønsagerne og deres indhold er klart faldet de seneste mange år (se http://www.m-press.rmc.de/Bruessel98/Konferenztext.html ).

Den store belastning med kunstige kemiske stoffer, vi alle er udsat for, og det daglige stress, som plager de fleste, øger også behovet for antioxidanter.