Hjernekredsløbet – TCI

Hjernens kredsløb er afhængigt af tilførsel af pulsåreblod fra halspulsårerne og fra to nakkepulsårer, der blandt andet løber igennem huller i halshvirvlerne. Hjernen kan godt klare sig med blodforsyning fra en halspulsåre, hvis de to nakkepulsårer fungerer godt. Der findes inde i hjernen en slags ”pulsåre-rundkørsel”, hvortil der kommer blod fra begge halspulsårer og begge nakkepulsårer, og det er fra denne rundkørsel, at hjernevævet i hovedhjernen forsynes med blod.

Har man slidgigt i nakken, kan der kommer forkalkninger, der forsnævrer hullerne, som nakkepulsårerne løber igennem. Når man så lægger nakken bagover, fx når man skal kigge opefter, kan nakkepulsårerne blive klemt sammen, så der kommer for lidt blod til hjernestammen og lillehjernen. Det kan medføre svimmelhed og dårlig tilpashed, og hvis der ikke er god blodforsyning til ”pulsåre-rundkørslen” fra halspulsårerne, så kan der også komme problemer med blodforsyningen til andre dele af hjernen, fx med symptomer fra ansigtsnerven eller armen.

Hvis der kommer en blodprop i hjernens pulsårer, vil der oftest komme vedvarende dårlig blodforsyning med iltmangel de tilsvarende sted i hjernen. Det medfører længere varende

symptomer fra fx et arm eller/og et ben og ansigtsnerven.

Ved TCI er blodforsyningen kun kortvarigt afbrudt, så når der igen kommer nok ilt til hjernevævet efter denne korte tid, forsvinder symptomerne hurtigt igen.

De er vigtigt ved symptomer fra hjernen og nerverne at blive undersøgt så hurtigt som muligt for at finde ud af, hvad der er sket, og hvorfor. Det gør man blandt andet ved CT-scanning og ultralydscanning.

Finder man ikke tegn på en blodprop, vil man tilråde forebyggelse af dannelse af blodpropper, fx ved at give acetylsalicylsyre (fx hjertemagnyl) eller lægemidlet Persantin.

Naturlige anternativer er at tage hvidløgsbtabletter, tilskud af fiskeolie, E-vitamin og ingefær.

Er der ved undersøgelserne tegn på åreforkalkning og/eller for højt kolesterol eller homocystein, skal man modvirke dette ved kolesterolsænkning, hvis kolesterol er for højt, og ved tilskud af B12-vitamin, folinsyre og B6-vitamin, hvis homocystein er for højt. Mod åreforkalkning kan man ved sund kost med nedsættelse af mættet fedt og ved tilskud af de E-vitaminer, der kaldes tocotrienoler, fx Cardi-E, forhindre forværring af åreforkalkningen og i nogle tilfælde få den til at blive mindre.

Hvis der er problemer med nakkepulsårerne, er det vigtigt at undgå arbejde, hvor man skal bøje hovedet bagover, fx at sætte pærer i loftslys, og at kigge opefter. Man skal også undgå arbejde med hovedet i skæve stillinger for ikke at trykke nakkepulsårerne sammen igen.

Det er vigtigt med en virkelig god og støttende hovedpude, og man må prøve sig frem.

Man kan evt. prøve med hovedpuden Silvana Support, som i Krop & Fysiks test blev meget positivt vurderet som givende ”en glimrende støtte til nakken”. Man kan få lov at prøve flere størrelser, til man finder den helt rigtige. Tlf. 8654 0058 kan oplyse om, hvor man kan købe den. En dårlig hovedpude er en hyppig årsag til problemer med nakken.

Comments are closed.