Leverbetinget graviditetskløe optræder i 1-3% af graviditeter. Der er en vis arvelig tendens, men der er formentlig andre medvirkende årsager. Den opstår i reglen i sidste del af svangerskabet, og der er problemer med, at galden kan løbe ud på normal vis (kolestase).
Man bør udelukke andre årsager til kløen, fx nyresygdom, sukkersyge, stofskiftesygdom, blodmangel, lymfesygdom eller parasitter. Er der ikke nogen symptomer på disse sygdomme, er en anden hyppig årsag til kløe tør hud, der kan afhjælpes med fugtighedscreme eller fx Citronmelissecreme fra Mellisa Naturkosmetik.
Der er let forhøjede levertal, men sjældent gulsot. Det er især enzymerne transaminaser, der er forhøjede, og den total koncentration af galdesalte er forhøjet. Mørkfarvet urin kan forekomme. Det er formentlig leveren, der reagerer unormalt på den store mængde østrogene hormoner under graviditeten, og nedbrydningsprodukterne af østrogenerne ændrer omsætningen af galdesyrerne.
Det er typisk, at kløen kommer i håndflader og fodsåler, hvorefter den breder sig til arme, ben, bryst og maven. Kløen er ofte værst om natten, så den gravide bliver træt og uoplagt, da den forstyrrer søvnen. Der er lidt øget risiko for barnet, hvor man nu ofte sætter fødslen i gang eller laver kejsersnit i 37-38 uge. Tidligere var der en hyppighed af børnedød på op til en trediedel, men det er nu kun 1%.
Normalt forsvinder alle symptomer efter graviditetens afslutning.
Man behandler med midlet ursodeoxychol-syre (Ursofalk R), der i Danmark kun kan udleveres efter ansøgning til Lægemiddelstyrelsen. Det er et særligt galdesalt, der beskytter levercellerne og hæmmer genoptagelsen af galdesyrer fra tarmen. Der er ikke set bivirkninger hos hverken moder eller barn i de undersøgelser, der hidtil er foretaget.
Andre muligheder er det kolesterolsænkende middel colestyramin (Questran), der kan give bivirkninger fra mave-tarm, og behandling med det kunstigt fremstillede binyrebarkhormon dexamethason, der i en finsk undersøgelse har vist sig at virke mod kløen.
Afgørelsen af, hvad der skal bruges, må tages i samarbejde mellem den gravide og hendes speciallæge.
Klør det meget, er det godt at køle huden, fx ved et koldt styrtebad eller ved hjælp af våde klude eller håndklæder, hvor det fordampende vand sluger varme. Man kan også på apoteket købe kølende linimenter. Det er bedst at undgå for megen varme og fx for høj rumtemperatur.
Mod kløen bruges ofte det kløestillende antihistamin præparat Periactin samt zinkliniment.
Der er en mulighed for, at urten Marietidsel, der kan købes som kapsler, ved hjælp af indholdsstoffet silymarin kan udrense leveren og dæmpe kløen. Marietidsel bekæmper levergiftige stoffer og hjælper leveren med at genopbygge sunde leverceller. Marietidsel er vidtgående ugiftig og et godt antioxidant. Er blevet brugt med god virkning på graviditetsbetinget kløe.
PUPP
Er der hududslæt kan der være tale om en sygdom, der på engelsk PUPPP – Pruritic Urticated Papules and Plaques of Pregnancy. Kløende, nældefeberagtige hævelser i huden og større plamager under svangerskab. Det er vist det nærmeste, jeg kan oversætte det til på dansk. Man mener, det skyldes udstrækning af huden på maven, og de fleste tilfælde begynder i de sidste tre måneder af graviditeten.
Sygdommen er almindeligst under den første graviditet, hvor maveskindet er mest stramt. Udslættet starter mest omkring navlen, hvor er der mest stræk på. I almindelighed tager gravide med PUPPP mest på i vægt, får større børn og oftere tvillinger. Fra navlen spreder udslættet sig til baller og lår, og sommetider til arme og ben. Udslæt over brysterne er sjældent, og ansigtet bliver aldrig ramt. Barnet kan blive født med et mildt udslæt, men det forsvinder hurtigt, og barnet tager ikke skade. Moderens udslæt forsvinder få dage efter fødslen. Der er ingen kur mod PUPP, men man bruger ofte binyrebarkhormoncremer og fugtighedscreme samt antihistaminer, der er sikre at bruge sidst i graviditeten. Aloe vera er også et godt bud.
Det er ikke så almindeligt, at PUPP kommer igen ved senere svangerskaber.
En anden graviditetskløe er den der hedder Pruritic Eruption of pregnancy også kaldet PEP.
Man må ikke forveksle denne kløe med den alm. graviditetskløe, da den er mange gange værre og næsten ulidelig at have. Den starter som regel fra maven med små kløende knopper og bevæger sig ud af til den dækker hele kroppen.
Den forsvinder ikke når man har født og hvis den ikke bliver behandlet vil den på ca. 2-3 uger, fra den startede, kunne dække hele kroppen.
Fiskeolien og C-vitamin er gode tilskud, som kan hjælpe på huden og underhuden. De livsvigtige fede syrer i fiskeolie, hørfrøolie og kæmpenatlysolie er vigtige for barnets udvikling og går også over i barnet med mælken og sikrer bl.a. hjernen en god udvikling under opvæksten. Man kan evt. tage et tilskud af en færdigblandet olie af god kvalitet, fx Livets Olie, Udo’s Choice eller Nutridan Strong citron. Eller Essenital Needs fra Golden Health, tlf. 4052 4015. Zink er også vigtigt for huden, gerne sammen med organisk selen og A-vitamin. For eksempel som Bio-selen + zink, 2 tabletter om aftenen.
Det er også godt at tage et kalktilskud, fx som Calcium forte, og magnesium, 300 mg samt 50 mg
B6-vitamin om aftenen. Man må aldrig tage caclium uden magnesium, og magnesium er også vigtigt for svangerskabet.
Mange gravide mangler D3-vitamin (det naturlige D-vitamin), så det er bedst at tage mindst 60-70 mikrogram dagligt, undtagen i juni og juli, hvis man får sol på kroppen uden at bruge solcreme.
Der er ingen risiko ved at tage mindre end 250 mikrogram (10.000 enheder) D3-vitamin dagligt.
Sol eller solarielys hos en hudlæge kan være med til at slå kløen ned. Når den første behandling er færdig, kan man være uheldig at det kommer igen efter et stykke tid og man skal have en behandling mere.
Herpes gestationis
Væsentligt sjældnere er herpes gestationis, som er et blæreagtigt udslæt hos gravide. Blærerne sidder under det yderste lag af huden. Lokal behandling med binyrebarkhormoncremer samt antihistaminer kan i lette tilfælde holde sygdommen i ro. Der kan være en sammenhæng med ændringer af graviditetsindholdet i livmoderen (mola og choriocarcinom). Har man haft herpes gestationis
tidligere, vil sygdommen vende tilbage under senere graviditeter.
Man skal også tage en masse sol hvis det er muligt, da der er noget i strålerne der slår kløen ned.
Man skal dog undgå at blive forbrændt.
Det kan være svært med en lille baby at solbade, men man kan være heldig at ens hudlæge har et specielt solarium som man kan bruge og de er måske flinke til at se efter den lille de få minutter behandlingen varer. Når den første behandling er færdig, kan man være uheldig at det kommer igen efter et stykke tid og man skal have en behandling mere.
Hvorfor graviditetskløe/PEP kommer, er der ikke rigtig nogen forklaring på og jeg ville ønske for alle gravide kvinders skyld at man forskede mere i dette emne.