Archive for marts, 2011

Jod

tirsdag, marts 22nd, 2011

Jod er et livsvigtigt spormineral, og to trediedele af det findes i skjoldbruskkirtlen, hvor det indgår i stofskiftehormonerne.

Jodmangel er meget hyppig, især i Danmark og hvis man ikke spise ret meget mad fra havet i form af fisk, skaldyr, tang etc. Der tilsættes nu jod til bordsalt, som ikke er særlig sundt, da det er rent natriumklorid og er tilsat aluminiumspulver som antiklumpningsmiddel.

Jodoptagelsen er afhængig af zink og kobber, og den kan hæmmes af strumadannende stoffer som kål, grønkål, sojabønner, rabarber, raps og jordnødder.

Jod findes i fisk, skaldyr, rejer, tang, alger, havsalt, kelp, kombu, havspaghetti, æggeblomme, kød, brune ris, grønsager og frugt.

Mangel kan føre til struma, alvorlige hjerne- og nervelidelser og for lavt stofskifte. Læs mere om stofskifte på www.radiodoktoren.dk

Særlig farligt er det, hvis gravide mangler jod. Det kan medføre åndssvaghed og væksthæmning (kretinisme). 

Mange mennesker mangler jod, især i Danmark hvor vi spiser meget lidt havmad. Normalt vil man give mennesker med jodmangel (men ikke ved stråling) mellem 12.5 mg og  50 mg dagligt. Mennesker tåler store doser af jod, men for meget jod i for lang tid kan medføre både for højt og for lavt stofskifte. 

Små doser jod er meget virksomt mod influenzavirus.

Tilskud af SSKI (mættet opløsning af kaliumjodid) har vist sig at kunne hjælpe ved cyster i brysterne og fibromer. SSKI hjælper med at nedbryde østrogen i vævene. Man skal dog holde øje med stofskiftet og supplere med omega-3 fedtsyrer.

Jod påvirker enzymsystemet p450, der er ansvarligt for nedbrydningen og ændringen og udskillelsen af mange stoffer i kroppen. Blandt andet lægemidler, kemiske stoffer som fx koffein, og omsætningen af østrogen til en form der hæmmer unormal cellevækst. Jod påvirker også på andre måder gener, der har med cellevækst at gøre og kan være medvirkende til at forebygge brystømhed under menstruationen og fibrocystisk sygdom i brysterne og dermed senere udvikling af brystkræft. Jodmangel ser derfor ud til at øge risikoen for ukontrolleret cellevækst.

Det er derfor godt at spise jodholdig mad som nævnt ovenfor, og man kan eventuelt tage cirka 150 mikrogram jod dagligt vd mistanke om, at man ikke får nok. Jod kan let undersøges i urinen. Kvinder med tidligere brystkræft, brystkræft i familien eller sygdomme i skjoldbruskkirtlen bør for en sikkerheds skyld få kontrolleret, om de mangler jod.

Stråling.  Atomkraftværker, bomber, radioaktivt støv mm.

Ved udsættelse for radioaktiv støv og stråling er det vigtigt at være fyldt op med jod, så det radioaktive jod ikke har noget sted at sætte sig, men bliver skyllet ud af kroppen. Dette skal ske, før man blive ramt af støv og nedfald.

Hvis man ikke har nået det, er dosis ved udsættelse for stråling angivet til 130 mg kalium jodid (potassium iodide) for voksne. Som engangsdosis. Det hjælper ikke at tage mere.

For børn op til en måned: 16 mg.

1 måned til 3 år: 32 mg.

3-12 år 65 mg.

12-18 år 65 mg eller op til 120 mg ved voksen størrelse.

 Natrium bicarbonat nedsætter sværhedsgraden af urans påvirkning af nyrerne.

Chlorella og Spirulinagiver cellerne vigtige næringsstoffer

 Blæretangkapsler, Kelp mm. indeholder jod og er gode at tage som kosttilskud, men indeholder ikke jod i de mængder, man vil skulle bruge ved stråling for at mætte skjoldbruskirtlen med naturligt jod. Det er derimod godt til at sikre, at man efterhånden får sine joddepoter fyldt.

 Glostrup Apotek sælger jod som SSKI = saturated solutions of kalium jodide, men det er måske nødvendigt med en recept (en læge kan bare ringe).