Nethindeløsning

 

Nethinden har to lag, et nervelag og et pigmentlag. De to lag er ikke særlig fast bundet sammen, og hvis de løsner sig fra hinanden, har man en nethindeløsning. Større eller mindre huller i nethindens nervelag kan udløse nethindeløsningen. Hullerne i nervelaget kan opstå af sig selv, men kan også være følge af af en anden øjensygdom eller slag mod øjet. Der kommer ved nethindeløsningen en tiltagende mængde væske mellem de to lag, sådan at mere og mere af nethinden løsner sig.

 Symptomerne ved nethindeløsning er vedholdende lysglimt og en fornemmelse af, at et gardin går ind for øjet. Lysglimtene skyldes irritation af nervetrådene.

 Lysglimt og flimren for øjnene er et almindeligt og hyppigt symptom, der ofte optræder på begge øjne på een gang. Det er oftest udløst af lette gennemblødningsforstyrrelser i hjernens synsbark og er så ret harmløst. Det er, når der kommer vedholdende kraftige lysglimt på samme sted i synsfeltet på det ene øje, at der er grund til at få en konsultation hos en øjenlæge.

 Hvis der er tale om en begyndende nethindeløsning, er der stadig gode muligheder for behandling, uden at synet tager skade. Det er derfor vigtigt, når man kontakter øjenlægen, at give klare oplysninger om symptomet, så man ikke bliver sat på venteliste. Ved gardinfornemmelse, der kommer, når nethinden er løsnet på et større område, er der større risiko for synstab.

 Hvis der kun er hul i nethinden, kan man hindre nethindeløsning ved at ”lodde” nervelag og pigmentlag sammen med laserstråler gennem pupillen. Er der en egentlig nethindeløsning, er operation nødvendig. Man tømmer så væsken mellem hinderne ud og lukker så hullet i nethinden ved, at de to adskilte lag presses mod hinanden og holdes sammen med en plombe. Det er en noget kompliceret affære. Man kan også fjerne glaslegemet helt eller delvist og erstatte det med silikoneolie og/eller luft, som kan presse nethinden på plads. Man vil ofte få nedsat syn efter en sådan operation.

 Man kan styrke nerverne i nethinden ved at spise sundt, først og fremmest mange grønsager og frugt – ”seks om dagen”. De indeholder mange vigtige, naturlige antioxidanter. Fisk og skaldyr er også godt, da man på den måde kan skaffe sig mange gode omega 3 fedtsyrer. Især er fed fisk godt, men man kan supplere med fiskeolie, da det ikke er godt at spise fed fisk mere end to gange om ugen (kviksølv mm.). Det er dog i orden med sild, da de ikke lever så længe, at de hober så meget kviksølv, TBT, PCB etc. op.

 Kød skal være magert, gerne fjerkrækød uden skind og vildt-kød. Nødder og bønner er også godt. Man skal derimod passe på med mættet animalsk fedt, dvs. fedt kød, mælkefedt, og hærdede fedtstoffer, alså margarine, især transfedtsyrer.

 Det må også anbefales at tage et ekstra tilskud af antioxidanter, fx i form af en blandet vitamin- og mineralpille, ekstra C- og E-vitamin og B-vitaminerne. C-vitamin kan med fordel købes sammen med bioflavonoider, fx som C 500 + Hyben + Bioflavonoider, 1-2 morgen og aften. E-vitamin bedst som blandede E-vitaminer (de rer 8 forskellige), fx son Natur-E eller Cardi-E, 2 dgl.  Zink og selen er også gode tilskud, der helst skal tages på et andet tidspunkt end vitamin-mineral tabletten, da zink konkurrerer med kobber om optagelsen. Mineraler tages bedst om aftenen.

 Karotenoidet lutein (et af forstadierne til A-vitamin), der findes naturligt i æggeblommer og mørkegrønne grønsager, modvirker nethindedegeneration – AND – og andre aldersbetingede øjensygdomme som fx åreforkalkning. En amerikansk undersøgelse har vist, at man ved at spise luteinrig spinat 4-7 gange om ugen kunne forbedre en allerede fremskreden makuladegeneration. Det er altså vigtigt at få rigeligt af lutein. Findes bl.a. i produktet iVision R.

 Blåbær er også kendt for at være godt for synet, blandt andet på grund af indholdet af anthocyaniner, der er stærke antioxidanter. Man kan købe blåbærekstrakt sammen med lutein som Blue Berry R, der yderliger indeholder andre urteekstrakter med antioxidant virkning. Blue Berry kan købes hos Matas og i helsekostforretninger. En anden saft med stort indhold af anthocyaniner er Aronia saft, der kan købes hos Matas og i helsekostforretninger.

Comments are closed.