Kæbeled

Problemer med kæbeleddene er meget almindelige. I USA regner man med, at omkring en femtedel af alle har større eller mindre problemer med kæbeleddene.

Symptomerne er fx knækkende lyde i kæbeleddene, smerter i leddene, problemer med at åbne munden ordentligt og aflåsningstilfælde, hvor det er svært at bevæge kæben. Problemer med kæbeleddene kan også give øresymptomer, som fx øresusen og øresmerter, da kæbeleddet ligger meget nær ved øret. Også migræne, spændingshovedpine, nervebetændelse eller stress kan skyldes problemer med kæbeleddene.

Kæbeleddet er et kugleled, og mellem kuglen og ledskålen er der en bruskskive, der hjælper leddet til at fungere uden problemer. Knogler, led og muskler arbejder sammen i et fint samspil, og hvis det forstyrres, kommer problemerne. Hvis kuglen i leddet fx trækkes skævt af stramme muskler, vil kuglehovedet ikke kun glide på bruskskiven, men også lidt udenfor denne på knoglen, og det giver knæklyde samt efterhånden smerter.

Årsagen kan fx være et skævt og dårligt sammenbid, hvor tænderne ikke passer sammen, eller man mangler nogen tænder. Musklerne skal arbejde ekstra hårdt, hvis tænderne ikke passer sammen. Når man synker, går over- og undermundstænderne mod hinanden, og det sker mere end 2.000 gange hver dag og nat. Hver kontakt mellem tænderne under synken givet et tryk på mere end ti kg på tænderne, og noget af dette tryk overføres til kæbeleddene. Hvis biddet er ustabilt, belastes musklerne ekstra meget, hvilket gør dem korte og stive og fører til ømhed og smerter.

Ledsygdomme som fx leddegigt og slidgigt, eller problemer med bruskskiven i leddene kan også ramme kæbeleddet ligesom andre steder i kroppen.

Behandlingen kan være kirurgisk eller ikke-kirurgisk, alt efter årsagen og hvor stor skaden er. Drejer det sig om et skævt sammenbid, kan tandlægen anbringe orthoser, fx kunstige tænder, der kan få det skæve bid til at blive normalt, og derved få ledhovedet på plads i kæbeleddet, så tryk og stress bliver aflastet. Man kan også bruge en bideskinne til brug om natten som en billigere løsning, men det hjælper jo ikke om dagen.

Fysioterapi med indlæring af øvelser og med fx ultralydbehandling kan være gavnlig, evt. i samarbejde med en kiropraktor. Der kan være brug for smertestillende midler og muskelafslappende midler, men det vil under alle omstændigheder være gavnligt at lære afspænding og at stresse af, da spændinger og stress uvægerligt giver en stor belastning af kæbeleddene.

Ved kæbesmerter kan kranio sakral terapi anbefales. Her afspænder musklerne omkring mund og kæber og samtidig behandler de andre dele af kraniet, hvor der er spændinger. Kranio sakral terapi er iøvrigt yderst effektivt ved mange tilstande.

Der er meget, man selv kan gøre, mens man venter på en undersøgelse for sine problemer med kæbeleddene:

Ispakninger er gode til at dæmpe muskelsmerter og spændinger. Man placerer pakningen over tindingen og siden af ansigtet i ti minutter, 3-4 gange dagligt. Husk at lægge et viskestykke mellem pakningen og ansigtet.

Lad være med at spise mad, der er hård og skal tygges kraftigt, fx steg, hårdt brød, æbler og rå grønsager. Lad være med at bruge tyggegummi. Det er helt galt. Skær maden i mindre stykker, så du ikke skal tygge så meget.

Hold bevidst dine tænder lidt fra hinanden så meget, du kan. ”Hold læberne sammen, men tænder fra hinanden” er kampråbet.

Sovestillingen er vigtig. Sov helst på ryggen, evt med støtte fra puder. Sov ikke på maven. Brug ikke en almindelig hovedpude, som du synker ned i. Brug i stedet et sammenrullet håndklæde under nakken eller en ortopædisk hovedpude. Forsøg dig frem. Du kan fx få lov til at prøve flere størrelser og hårdhedsgrader af hovedpuden Silvana Support. Oplysning om steder, hvor man kan få denne, kan fås på tlf. 8654 0058.

Sid ikke med hånden under hovedet. Gaber du, så støt kæberne ved at holde en knytnæve under underkæben for at forhindre, at du åbner munden for meget. Når du snakker i telefon, så støt ikke telefonen med skulderen.

Sørg for at sidde ordentligt med en god holdning. Hold hovedet oppe, med hagen ud, skuldrene tilbage og lige ryg. Støt din lænd, når du skal sidde eller brug stole, hvor bækkenet er vippet frem, når du sidder. Skal du sidde i længere perioder, så rejs dig ofte og gå omkring for at strække og justere dine muskler.

For at styrke brusken i kæbeleddene vil jeg råde til at tage tilskud af Glukosamin eller og chondroitinsulfat/kyllingebrusk, og evt. supplere med MSM, to gram to gange dagligt.

Ingefær er også godt, da det både styrker brusken og dæmper smerterne. Man kan også med fordel tage tilskud af fiskeolie, der dæmper den betændelsesagtige reaktion i leddet.

Curcumin fra gurkemejerodpulver, fx som Curcumin Forte, Curcuma longa, Turmeric, eller i kombination med ingefær som Gurkedol eller Fortodol, er også meget effektivt mod de betændelsesagtige forandringer ved slidgigt (inflammation). 2-3 kapsler 2 gange dagligt. Læs mere om slidgigt og om inflammation på www.radiodoktoren.dk

Læs evt. på engelsk om TMJ – Temporo-Mandibular Joint disorders på:

http://www.nidcr.nih.gov/OralHealth/Topics/TMJ/TMJDisorders.htm

Comments are closed.