Regnbuehindebetændelse

Iritis eller regnbuehindebetændelse er ikke en egentlig betændelse, men en reaktion på et eller andet i kroppen, som øjets regnbuehinde reagerer allergisk på. Man kalder også lidelsen for gigt i øjet, og den forekommer hyppigere hos personer med gigtlidelser eller med betændelsestilstande andre steder i kroppen af typen bindevævslidelser, ogsåkaldet autoimmune sygdomme. Man bør derfor betragte iritis som et symptom og søge efter årsagen, der dog ikke altid kan findes.

Man plejer at tage en række blodprøver for at se, hvad der foregår i immunsystemet.

Det er en god idé at blive undersøgt hos en reumatolog for at udelukke forskellige autoimmune sygdomme, fx gigtlidelser. Læs mere om autoimmune sygdomme på www.radiodoktoren.dk

Symptomerne ved iritis kan være meget varierende i sværhedsgrad. I de lettere tilfælde er der murren i øjet og lysskyhed, og i de sværere kan der være kraftige, borende smerter, nedsat syn og voldsom lysskyhed. Ofte kun på den ene side.

Ved regnbuehindebetændelse kan pupillen klistre sig fast til overfladen af linsen og hindre, at pupillen kan ændre sig efter lysstyrken. Derfor plejer man at behandle med øjendråber, der udvider pupillen (fx skopolamindråber), hvorved regnbuehinden også får mere ro. Desuden skal øjnene dryppes med binyrebarkhormondråber (fx Maxidex,  Fluorolon eller Ultracortenol) for at hæmme immunreaktionen.

Der er en tendens til, at regnbuehindelse kommer i anfald og så forsvinder igen.

B-vitaminerne, især B6, samt A-vitamin har stor betydning for immunsystemet, og det gælder også for magnesium, zink og selen.

D3-vitamin, der er det naturlige vitamin, har stor betydning for mange ting, især for immunsystemet og i forebyggelsen af autoimmune sygdomme. Det reelle daglige behov for D3-vitamin er mindst 60-70 mikrogram dagligt, gerne 100 mikrogram, undtagen i de tre sommermåneder, maj, juni og juli, hvis man får sol på huden. Forsøg har vist, at man i hvert fald kan tåle op til 250 mikrogram D3-vitamin dagligt (10.000 enheder) uden bivirkninger, formentlig også 500 mikrogram.

Læs mere om autoimmune sygdomme på www.radiodoktoren.dk  og om immunsystemet, fordøjelsens og tarmfunktionens betydning for udviklingen af allergi og autoimmune reaktioner i bogen ”Maven – din bedste ven” af Carsten Vagn-Hansen (Gads forlag).

De livsvigtige fede syrer fra fiskeolie, hørfrøolie og kæmpenatlysolie virker dæmpende på betændelsesreaktioner. De to sidste kan fås hos Matas og i helsekostforretninger som ”Livets Olie”. De essentielle fedtsyrer er livsvigtige for alle celler i kroppen, inklusive nervecellerne og synet. Andre gode olier er Nutridan Strong citron, Udo’s Choice og Sunt Liv olien (www.suntliv.net) .

Basis er selvfølgelig en sund og varieret kost uden margarine og for meget mættet fedt, der øger tendensen til betændelsesreaktioner. Moderat, men regelmæssig motion styrker også immunsystemet.

Da det er immunsystemet, der overreagerer, kan jeg også råde til at prøve med Boswellia serrata. Men det er langt fra sikkert, at det kan undgås at give binyrebarkhormon. Boswellia kan bl.a. fås i helsekostforretninger eller bestilles hos Human Balance som Shallaki Boswellia på tlf. 7025 5566  .

Jeg kan kan råde til at bruge Padma Plus, et tibetansk urtepræparat, produceret i Schweiz. Det er et kraftigt antioxidant, der er virkelig godt for immunsystemet og kredsløbet, både det store kredsløb og mikrokredsløbet.

Der er en række mulige bivirkninger af binyrebarkhormon, men det er mest i større doser og gennem længere tid. Der kan komme afkalkning af knoglerne, så man skal altid give tilskud af kalk med D3-vitamin og magnesium for at modvirke denne afkalkning.

Andre bivirkninger af større doser binyrebarkhormon kan være mavesår, nedsat modstandskraft mod betændelse, psykiske symptomer og ændring af udseendet med rødme og tykhed af hovedet (”tomatansigt”, ”måneansigt”). Desuden øget behåring, ændret fedtfordeling og sukkersyge, muskelømhed og grå stær.

Hvis man er i behandling med binyrebarkhormon, skal man altid have et kort på sig med oplysninger om dette, for det tilfælde at man skulle blive pludseligt indlagt og evt. skal opereres.

Comments are closed.