Tilbøjeligheden til at få blå pletter øges, når blodet ikke har så let ved at koagulere, eller hvis blodårerne er særlig skøre og let går i stykker.
Ved stød mod huden vil der altid gå hul på små blodårer, men normalt vil kroppens koagulationssystem så omgående blive aktiveret, blodplader klumper sammen med stoffet fibrin og stopper hullet. Når blodåren igen er tæt, opløses den lille blodprop, der er dannet, igen. Når der at komme større mængder blod ud i huden eller underhuden, vil der komme et blåt mærke, men oftest kan det ikke ses.
Ved selv små stød mod øjet, eller hvis man klør sig i øjet, kan de små blodårer i bindebinden gå i stykker, så man får blødning i det hvide i øjet. Det er ufarligt, men kan give lidt kløe og ømhed, og det kan tage en uges tid, før det svinder. det behøver ikke at være tegn på sygdom.
Koagulationssystemet er ret indviklet, og mangler der noget i det, som fx ved den arvelige blødersygdom, er det en alvorlig sag. Heldigvis har forskere efterhånden fundet frem til at kunne fremstille de faktorer, der mangler ved blødersygdommene.
Der kan også være noget galt med blodpladerne. Man kan enten have for få, eller de kan ikke fungere ordentligt, som det fx kan ses ved meget dårlig nyrefunktion. Årsagerne til problemer med blodpladerne er ofte andre sygdomme, fx blodsygdomme som leukæmi, eller bivirkninger af medicin eller gift, fx rottegiften warfarin, der i små doser gives forebyggende til mennesker, der har for let ved at danne blodpropper. Læs mere om blodpladerne på www.radiodoktoren.dk
Ved behandling med binyrebarkhormon svækkes blodårerne, så der let kommer blå mærker (hudblødninger), både ved stød og spontant.
K-vitamin og kalk spiller en stor rolle i koagulationen. Acetylsalicylsyre, fx hjertemagnyl eller almindelige smertetabletter, øger også tendensen til blødning, men bruges ofte i en meget lille mængde som forebyggelse af blodpropper. Hos ældre kan selv små mængder acetylsalicylsyre (fx Hjertemagnyl) øge risikoen for blødninger fra maven og tarmene mere end de nedsætter risikoen for blodpropper. Visse former for plante- eller naturmedicin øger også blødningstendensen. Læs mere under blodfortynding på www.radiodoktoren.dk
Hvis blodårernes vægge er skøre, så de for let går i stykker ved slag og stød, kommer der også lettere blå mærker. C-vitamin spiller her en stor rolle. Skørbug, som man så hos søfolk i gamle dage, hvor man ikke var klar over vigtigheden af frugt og grønsager i skibskosten, viste sig først og fremmest ved blødninger fra gummerne og blå mærker. Længere tids brug af binyrebarkhomon svækker både huden og dens blodårer og fremmer også tendensen til blå mærker.
En sund kost med et tilstrækkeligt indhold af alle vigtige stoffer er vigtig for at styrke blodårerne, og motion, der styrker kredsløbet, er også godt for blodårerne. Man kan selv styrke sine blodårer ved at tage et tilskud af kalk og C-vitamin i en længere periode, fx et gram af hver i en til to måneder, men det er altid vigtigt at finde frem til årsagen til de blå mærker først. Det betyder, at man skal gå til sin læge og blive undersøgt. Lægen vil blandt andet undersøge blodet koagulationstid og blødningstiden samt blodets indhold af blodplader og andre celler.
K-vitamin spiller som nævnt en stor rolle i blodets koagulation, således at mangel på K-vitamin øger risikoen for, at blodet ikke kan koagulere på normal vis.
K1-vitamin findes i grønne bladgrønsager, blandt andet broccoli, salat og spinat, og K2-vitamin dannes af sunde tarmbakterier, og det findes i kød og fermenterede fødevarer. K3-vitamin er syntetisk og kan ikke anbefales til mennesker.
K-vitamin er også nødvendigt for optagelsen af kalk og indbygningen i knoglerne, og vitaminet modvirker væksten af kræftceller.
Mangler man K-vitamin, risikerer man, at kalken
fra kosten og kosttilskud havner i pulsårerne i stedet for i knoglerne.
Får man blodfortyndende medicin eller naturmidler, der modvirker blodpropper, er det vigtigt at oplyse dette, hvis man skal opereres. Ellers kan man risikere kraftige blødninger under og efter operationen. Mange mennesker regner fx ikke hovedpinetabletter med acetylsalicylsyre for egentlig medicin. Er blodets evne til at koagulere nedsat, vil lægerne være nødt til at være meget omhyggelige med deres blodstandsning under operationen for at forhindre blødninger under og efter operationen. Det gør man ved at underbinde større blodårer, der bløder, eller ved at brænde dem – ”punktsvejse” dem – fx med en laser. Man vil normalt bede folk, der tager acetylsalicylsyre, om at holde op med det mindst tre dage før en operation eller fx en tandudtrækning, hvor en øget blødningstendens også kan give store problemer.
Nogle børn fødes med eller udvikler blå pletter i huden, der ikke har noget med slag eller stød at gøre. Det kaldes ofte ”mongolpletter”, og de er arvelige. Man har i nogle tilfælde mistænkt forældre eller andre for at slå børn med disse pletter.