Genoptræning af skaderamte dele af hjernen ved hjælp af spejl og ved at begrænse brugen af den raske arm
Forskning har vist, at dele af kroppen, som ikke bevæges, bliver usynlige for den del af hjernen, der bevæger og føler disse dele. Ved lammelse af en arm eller ben, eller både arm og ben, indskrænkes den del af hjernecellerne, der normalt styrer bevægelserne i de lammede områder, eller disse hjerneceller overtager andre opgave i den del af hjernen, der ligger nærmest. Hos blinde udvides for eksempel høredelen af hjernen.
Ved lammelser er der derfor vigtigt at forsøge at stimulere og vedligeholde hjernecelle-funktion i det tilsvarende område i hjernen.
Dette kan delvist ske ved hjælp af synet, og her kan man anvende et stort spejl, der skal anbringes, så den lammede kun kan se den på ene side af spejlet, nemlig spejlbilledet af den raske arm. Den lammede holdes på den anden side af spejlet.
Når den lammede bevæger sin raske arm, ser han eller hun spejlbilledet, der bevæger sig. Samtidig skal den lammede forsøge at bevæge den lammede arm på den anden side af spejlet.
Men selvom den ikke kan bevæges, får hjernen indtrykket af, at den bliver bevæget, og derved stimuleres hjernecellerne i det område af hjernen, der ellers ikke bliver brugt. Dette kan nedsætte risikoen for, at hjernecellerne ændrer deres funktion. Det kan også styrke muligheden af, at funktionen i den lammede arm eller kropshalvdel hurtigere kommer til at fungere igen.
Flere studier har fornylig vist, at visualisering ved at forestille sig, at man bevæger sig, kan bedre muligheden for at genvinde brugen af musklerne og for at bevare den del af hjernen, som signalerer til musklerne om at bevæge sig. Man stimulerer den ramte del af hjernen, så den bevares og lettere kommer til at fungere igen. Visualisering er mest effektiv, når den bliver brugt sammen med brug af de ramte dele af kroppen og motion. Spejltræningen er her en stor hjælp. )Kilde bl.a. ”How your mind can heal your body” af David R. Hamilton PhD).
Der findes en træningscykel med hjælpemotor, som kan bruges, mens man sidder i en kørestol, almindelig stol eller ligger ned. Se på www.lemco.dk
Der er også mulighed for, at det kan modvirke de centrale smerter (smerter i hjernen) der kan opstå, når hjernen ikke får signaler ude fra en del af kroppen.
En anden mulighed for at vedligeholde hjernens billede af, hvad der sker ude i kroppen, og funktionen af musklerne, er at visualisere. Man forestiller sig her med
lukkede øjne, at man bruger sine lammede muskler. For eksempel at man bøjer og strækker dem. Det vil sige, at man ser sig selv eller forestiller sig selv, som man var før slagtilfældet, når man var i gang med at bruge kroppen.
Det er også vigtigt at bevæge de lammede kropsdele passivt, da det også kan sende signaler til hjernen. Man kan for eksempel med den raske arm trække i den lammede arm eller ben. En amerikansk forfatter beskriver for eksempel, hvordan en mand med lammelser i benene efter en ulykke fik konstrueret en cykel, som kunne spændes fast på benene, når han lå på ryggen. Med armene kunne han så holde benene i gang ved at skubbe og trække, mens han forestillede sig selv gående. Efterhånden kunne manden komme op på en stationær motionscykel, hvor han støttede sig til et gelænder. Til sidst kunne han gå ved hjælp af en rollator.
Lægerne havde ellers sagt, at han måtte bruge kørestol resten af livet.
Hvis patienter, der er ramt af slagtilfælde, får nedsat muligheden for at bruge den raske arm, kan antallet af aktiviteter med den ramte hånd øges med op til 65 procent. Behandlingsresultatet varer mindst et år viser et studie fra USA.
Man fordelte 222 med følger efter slagtilfælde til enten almindelig behandling eller til træning med begrænset brug af den raske side. Den raske hånd blev holdt i ro i to uger, og den syge hånd blev samtidig trænet intensivt i en række aktiviteter. Patienterne havde haft deres første slagtilfælde 3-9 måneder tidligere.
Et år efter havde patienterne, der fil den særlige træning en statistisk klar og relevant bedring i forhold til kontrolgruppen. De kunne klare aktiviteterne 52% hurtigere efter et år, mens kontrolpatienterne kunne klare dem 26% bedre. Fundene viser, at intensiv træning også har virkning lang tid efter en hjerneskade. (Wolf SL. Winstein CJ. Miller JP et al. Effect of constraint-induced movement therapy o nupper extremity function 3 to 9 months after stroke: the EXCITE randomized clinical trial. Jama 2006; 296: 2095-104).
Af de 3.626 patienter, der blev vurderet før indlemmelse i forsøget, var det kun 222, som til slut deltog, og de var i gennemsnit kun omkring 60 år gamle. Professor Torgeir Bruun Wyller fra Geriatrisk avdeling,. Ullevål universitetssykehus i Norge, mener, at det er et spændende spørgsmål, om metoden vil kunne virker endnu bedre, hvis man bruger den tidligt efter slagtilfældet. Han peger dog også på, at det der vigtigt for den slagramte at lære at klare sig med den raske hånd, så lammelserne ikke bliver aktivitetsbegrænsende. Der er forskningsprojekter i gang i både Trondheim og Oslo, som vil kunne kaste lys over dette. (Tidsskr Nor Lægeforen nr. 4, 2007: 127).
Slagtilfælde og musik
Hvis man har fået et slagtilfælde, for eksempel på grund af en blodprop i hjernen, så er det vigtigt straks at begynde at lytte til musik nogle timer hver dag. Ny forskning har vist, at det er en af de bedste måder at komme sig på og genvinde sin funktionsevne. Men det er vigtigt at begynde med det samme efter slagtilfældet, inden ændringerne i hjernen har sat sig.
Det er finske forskere fra universitetet i Helsinki, der har afprøvet musikterapi på 60 patienter, som for nylig havde haft et slagtilfælde. De blev delt i tre grupper, der enten lyttede til musik, til en lydbog eller slet ingenting. Deltagerne i musikgruppen havde en 60 procent forbedring af deres hukommelse for ord efter tre måneder, i forhold til 18 procent i lydbog gruppen og 29 procent i gruppen, der ikke lyttede til noget. Evnen til at bevare opmærksomheden, kontrollere og udføre hjernearbejde viste en 17 procent forbedring i musikgruppen, men ingen forbedring i de to andre.
Forskerne mener, at musikkens gode virkning kan skyldes flere ting: Forbedring af opmærksomheden og humøret, på grund af stimulation af det limbiske system, der har betydning for nydelse, belønning, motivation og hukommelse. Direkte stimulation af de skadede områder af hjernen og stimulation af andre processer, der hjælper hjernen til at helbrede sig selv efter skader på netværket af nerver.
Forskerne nævner også, at tidligere studier har vist, at de fleste patienter i de første uger efter et slagtilfælde i 75 procent af tiden er i deres stue uden at være aktive og blive stimuleret ved kontakt til andre. Denne periode er yderst vigtig for at bevare hjernens evne til at fungere, for at bevare hjernefunktionen og humøret.
Forskningen er publiceret i tidsskriftet Brain, 2008; 131: 866-76.
En let måde at gennemføre musikterapien på er at udstyre den ramte med en MP3 afspiller med hovedtelefoner. Det er også vigtigt at stimulere på andre måder, både ved fysioterapi og ved, at de pårørende er til stede så meget som muligt.
Efter hjerneskader, både ulykkesbetingede hovedskader og slagtilfælde (blodpropper og hjerneblødninger), er det vigtigt at sikre, at hjernen har alt det til rådighed, som den behøver for
at kunne reparere og genopbygge sig selv. Vi har som mennesker heldigvis nogle selvhelbredende kræfter og mulighed for at genvinde tabte funktioner, men kun ved at bruge dem og ved at give kroppen og hjernen alt det, den har brug for i form af en sund kost og kosttilskud.
Mangel på protein må undgås, da det er vigtigt for genopbygningen af hjernen. Især de tre aminosyrer leucin, isoleucin og valin /BCAA – branched chain amino acids) er meget vigtige, da de er nødvendige for dannelsen af to vigtige signalstoffer (neurotransmittere), glutamat og GABA (gamma amino smørsyre). Disse tre aminosyrer udgør 40% af den nødvendige indtagelse af livsvigtige (essentielle) aminosyrer. Aminosyrer er ”byggesten” til protein.
Minimumsbehovet er tidligere beregnet 16 mg leucin, 12 mg isoleucin og 14 mg valin pr. kg kropsvægt, hvilet svarer til omkring et gram dagligt for et voksent menneske, men ernæringsforskere mener, at behovet er 5-10 gange større, især i stress situationer, altså mindst 5 gram af hver. Stress ved skader, operationer, sult, feber, sværere sygdom og ved elitesport fremmer nedbrydning af proteiner, så i disse tilfælde skal op mod en trediedel af kosten bestå af proteiner.
Der skal være balance mellem aminosyrerne, både BCAA og de andre. Omsætningen af BCAA er afhængig af B-vitaminerne, især B1, B2, B6 og Biotin, og af magnesium, kobber og en række enzymer.
Protein med BCAA kan købes i form af valleprotein eller fra Sverige på www.nutrixpress.se
De enkelte aminosyrer må af uforståelige grunde ikke sælges i Danmark.
Curcumin (gurkemejerodpulver) mindsker eftervirkningerne efter hjerneskader, så jeg vil tilråde at tage curcumin, cirka et gram 3 gange dagligt. Kan købes som Curcumin Forte, Curcuma Longa, Curcur, Turmeric mm. Eller sammen med ingefær som Gurkedol eller Fortodol. Curcumin er også smertestillende.
Hvis man får hjertemagnyl som forebyggelse, så kan det medføre småblødninger i hjernen, mave- og tarmsår med blødninger og tab af blod, der så medfører jernmangel, hvilket er meget skidt for hjernen. men det er for meget jern også, så man må få undersøgt sine jerndepoter (serum-ferritin).
Pycnogenol, ingefær, E-vitamin, hvidløg og ikke mindst fiskeolie er rigtig gode til at forebygge blodpropper. Læs mere om blodfortynding på www.radiodoktoren.dk
Hjernen består af 60% fedt, og det skal helst være omega-3 fedtsyrer, og slet ikke margarine eller mælkefedt (undtaget er dog økologisk smør, der indeholder mange gode fedtsyrer. .Foruden fed fisk og fiskeolie er der omega-3 fedtsyrer i blandt andet avocado, mandler, nødder og hørfrøolie. Olivenolie er også en god olie, da den blandt andet virker anti-inflammatorisk, hvilket har stor betydning for forebyggelse af bl.a, åreforkalkning. Læs mere om det sunde fedt og om inflammation på www.radiodoktoren.dk
Det er ikke godt at få kolesterolsænkende medicin, da det kan gå ud over hjermen og musklerne mm. Læs mere om kolesterol på www.radiodoktoren.dk Kolesterol er meget gavnligt, også det såkaldt “dårlige” LDL-kolesterol, der også er et antioxidant, som reparerer pulsårerne. Det er kun, når det bliver forharsket, at det kan være skadeligt og fremme åreforkalkning. Det er derfor vigtigt at få nok antioxidanter, blandt andet C-vitamin og E-vitamin. Man bør også få tilskud af D3-vitamin, mindst 100 mikrogram dagligt og 500 eller 600 mg magnesium om aftenen (ikke Magnesia) sammen med 100 mg B6-vitamin. Om morgenen et B-vitamin kompleks (stærke B-vitaminer).
Selen og zink er også vigtigt for hjernen., Kan fås samlet om Bio-selen + zink. 2 tabl. aften.
For at styrke cellernernes “kraftværker” (mitokondrierne) i musklerne og hjenen er det godt med et tilskud af mindst 100 mg Q10, gerne x 2, og L-carnitin 500 mg x 2 (fx Bio-carnitin).
Gingko biloba er vigtigt for mikrokredsløbet og rigtig godt for hjernen.
For at styrke kræfterne kan det være gavnligt at få behandling med testosteron, hvis der er for lidt frit testosteron i blodet, hvilket er meget almindeligt hos mænd over 50 år.
Det er aldrig for sent at genopbygge og styrke, selvom det er lettere, når man får den rigtige behandling så tidligt som muligt.
Spejle til hjemmetræning
Anne-Marie Høite Fabricius. 13. feb 2010
Angående spejle, så kan jeg levere lette spejle i akrylplast. De er praktiske at udlevere til hjemmetræning. Kontakt mig på tlf. 6590 1851/2627 1851. Mail: annemariefabricius@hotmail.com