Hjertesvigt er domineret af hjertets manglende evne til at pumpe blodet effektivt. Årsagerne kan for eksempel være følger efter blodprop i hjertet, hvor en del af hjertemusklerne er forsvundet på grund af iltmangel i området, som pulsåren med blodproppen forsyner. Der kan for eksempel også være tale om langvarigt for højt blodtryk eller lidelser i hjerteklapperne, eller kroniske lungelidelser. Der kan være hjerterytmeforstyrrelser som baggrund, eller cardiomyopati hvor musklerne i hjertet er slappe. Hjertesvigt er således et symptom, og det er vigtigt at finde frem til årsagen.
Hjertets pumpeevne kan også påvirkes af lægemidler og af mangel på det vigtige hjælpeenzym og antioxidant Q10, der er af stor betydning for funktionen af muskelcellerne i hjertet. Q10 styrker cellernes ”kraftværker” (mitokondrierne). Mangel på Q10 ses for eksempel ved brug af de kolesterolsænkende statiner, der blokerer for kroppens egen dannelse af Q10 og blandt andet derved øger risikoen for hjertesvigt betydeligt.
Blandt lægemidler er gigtmidler af typen NSAID (fx ibuprofen, diclofenac m.fl.) klart forbundet med en øget risiko for hjertesvigt. I større doser, som mange med gigtsmerter ofte tager, er risikoen for hjertesvigt og død fem gange højere.
Man undersøger blandt andet med hjerteelektrokardiogram (EKG) og med ekkocardiografi.
Desuden med måling af et specielt peptid, natriuretisk peptid (NT-proBNP).
Hovedsymptomerne ved hjertesvigt er hurtig udmattelse og øget åndenød, da iltforsyningen til kroppens væv bliver forringet. For eksempel bliver iltforsyningen til musklerne dårlig, hvilket fører til øget mængde mælkesyre og nedsat arbejdskapacitet.
Muskelfibrene bliver tyndere og ændrer sig, så den tilførte ilt ikke udnyttes bedst muligt. Der opstår også en betændelseslignende reaktion (inflammation) med henfald af muskelvæv ved udtalt hjertesvigt.
Andre symptomer er træthed, kronisk tør hoste og tegn på dårlig blodgennemstrømning i kroppen, for eksempel blå arme og ben samt hævede ankler.
Træning og arbejde bremser denne betændelsesproces og øger levetiden. I mange år har man troet, at træning af musklerne og legemligt arbejde var uforsvarligt ved hjertesvigt, men de senere år er man blevet klar over, at for lidt aktivitet fører til forværring af sygdommen, hvilket fører til øget sygelighed og dødelighed.
En norsk doktordisputats har dokumenteret, at træning af patienter med stabilt hjertesvigt medfører en bedre arbejdsevne og dermed en bedre livskvalitet. Træning bør altså være en naturlig del af behandlingen ved kronisk stabilt hjertesvigt. (Tidsskr Nor Lægeforen nr. 1, 2005; 125; 50).
Motion modvirker også en for stor dannelse af insulin, der med tiden kan medføre overvægt og type 2 sukkersyge, der øger hjerterisikoen yderligere. Det gode og hjertebeskyttende HDL-kolesterol øges også.
Q10 styrker som nævnt muskelcellernes funktion ved hjertesvigt. Adskillige dobbeltblinde studier af patienter med forskellige cardiomyopatier har vist klar bedring ved tilførsel af Q10 på grund af øget energiproduktion i hjertemusklen. Dosis skal her typisk være 100 mg Q10 dagligt. Det gælder også for andre typer af lidelser med hjertesvigt.
Energidannelsen i cellernes ”kraftværker” (mitokondrierne) er også afhængig af tilstrækkelig meget af det aktive stofskiftehormon frit T3, der normalt skal ligge højt i det såkaldte normalområde. På den anden side må frit T3 ikke ligge over normalområdet, da det belaster hjertet for meget. Der vil så samtidig være tegn på for højt stofskifte med uro, rysten, hjertebanken og en temperatur om morgenen på over 37 grader, før man er stået op.
Foruden Q10 kan aminosyren kreatin give energi til muskelcellernes kraftværker og derved styrke energiproduktionen og udsætte muskeltrætheden. Kreatin findes naturligt i kød og fisk, så det er vigtigt for hjertesvækkede at få nok protein.
Aminosyren carnitin, for eksempel som acetyl-L-carnitine, er også vigtigt for energidannelsen i mitokondrierne, blandt andet ved at lette transporten af de livsvigtige fede syrer ind i mitokondrierne. Adskillige dobbeltblinde kliniske studier har vist, at L-carnitin forbedrer hjertefunktionen hos patienter med hjertesvigt. Dosis er 500 mg tre gange dagligt, fx som Bio-carnitin, og jo længere man bruger L-carnitin, jo mere forbedres hjertefunktionen. Med alderen falder kroppens indhold af carnitin.
I tidlige stadier af hjertesvigt har adskillige studier vist, at Crataegus (havtorn, hvidtjørn) produkter har fået bedre hjertefunktion og færre rytmeforstyrrelser, uden bivirkninger.
Sukkerstoffet D-Ribose er en byggesten til ATP, der er energikilden i cellerne. Forskning har vist, at D-Ribose i en mængde på 5 gram tre gange dagligt styrker blodgennemstrømningen i hjertet og resten af kroppen samt bedrer udvekslingen af ilt og CO2 (kultveilte) i lungerne, således at lungerne lettere optager ilt og frigør kultveilte fra kroppen. Resultatet er en bedre pumpefunktion af hjertet og nedsat belastning af hjertet og lungerne.
Mange med hjertesvigt mangler magnesium, der har betydning for hjertemusklens evne til at danne nok energi og modvirker forstyrrelser i hjerterytmen. Studier har også vist, at patienter med dårlige hjerteklapper (fx mitralklappen) mangler magnesium, og at magnesium bedrer funktionen ved cardiomyopatier.
Magnesiummangel kan bl.a. ses ved problemer med optagelsen fra maven og tarmene samt ved brug af vanddrivende medicin. Mangel er i flere studier blevet kædet sammen med hjertesygdom, og i nyere studier er det vist, at en magnesiumrig kost kan nedsætte for højt blodtryk, især hos ældre. Andre studier af ernæring har peget på, at halvdelen af voksne i Nordamerika ikke får nok magnesium gennem kosten til at kunne gavne hjertet.
Et problem kan være det høje indhold af stivelse i manges kost. Stivelse nedsætter mængden af magnesium i kroppen, og det gør stress også. De to ting sammen kan være grund nok til magnesiummangel. Der anbefales en daglig indtagelse af magnesium på mindst 600 mg, men heldigvis er der en række fødevarer med et stort indhold af magnesium, fx spinat, broccoli, havregrød, avocado, rejer, tunfisk, helleflynder, brune ris, nødder, kerner og havsalt.
P-piller, kaffe, alkohol og vanddrivende medicin fører til øget udskillelse af magnesium og derfor til et øget behov. Stærk kogning og stegning medfører nedsat optagelse, og det samme gælder for mad med et højt indhold af kalk, fosfor, raffineret salt og protein, fx mælkeprodukter, kød, mættet fedt, junkfood og sodavand. Mangel på B6-vitamin medfører, at vi ikke kan udnytte magnesium ordentligt.
Mangel på B1-vitaminet, thiamin, kan føre til hjertesvigt med ophobning af væske i kroppen og hjertesvigt. Det stærkt vanddrivende middel furosemid (Lasix, Furix m.fl) kan forårsage mangel på thiamin. Mange ældre mangler thiamin og andre B-vitaminer, og det gør mennesker med dårlige spisevaner, fx alkoholikere, også. Dosis af thiamin må gerne være 200-300 mg dagligt.
Har man dårligt hjerte og gerne vil forebygge forværring med fx vand i lungerne, er det vigtigt at få en sund kost med meget grønt og frugt, der indeholder vigtige vitaminer, mineraler og antioxidanter. Man skal spare på saltet mad og salt og i stedet bruge krydderier. Natriumreduceret salt, fx Seltin, havsalt eller himalayasalt skal man foretrække for det sædvanlige rene bordsalt, da disse salttyper indeholder mindre natriumsalt og mere kalium- og magnesiumsalt, der er gavnligt. Himalayasalt indeholder 88 af de 92 mineraler, vi mennesker har brug for.
Et problem med almindeligt bordsalt er, det er tilsat aluminiumpulver for ikke at klumpe, og aluminium er skadeligt for hjernen mm.
Vanddrivende behandling kan medføre mangel på vigtige næringsstoffer. De kraftigt virkende midler som furosemid (Furix, Lasix, Diural) eller bumetanid (Burinex) kan medrføre mangel på kalium, calcium, magnesium, B1-vitamin, B6-vitamin, C-vitamin, zink og natrium.
Thiaziderne (fx Centyl) kan medføre mangel på Q10, magnesium, kalium og zink.
De stærke vanddrivende midler, fx furosemid, kan også medføre også mangel på calcium, magnesium, kalium, B6-vitamin, C-vitamin, natrium (”salt”) og zink.
Den lægelige behandling af hjertesvigt foregår i dag oftest med ACE-hæmmere, Angiotensin II antagonister, vandddrivende medicin, betablokkere og digoxin.
Behandling med lægemidler for hjertet og blodtrykket kan medføre mangel på vigtige næringsstoffer. ACE-hæmmere kan medføre mangel på zink, der blandt andet er vigtigt for immunsystemet og mange andre af kroppens funktioner. Beta-blokkere kan medføre mangel på Q10, der er vigtigt for hjertemusklernes styrke og et vigtigt antioxidant. Beta-blokkere kan også medføre mangel på melatonin, der også er et vigtigt antioxidant og blandt andet med til at sikre en god søvnkvalitet.
Digoxin kan føre til mangel på magnesium, calcium, fosfor og B1-vitamin.
Behandling med kolesterolsænkende medicin i form af statiner medfører som nævnt mangel på Q10 og dermed øget risiko for hjertesvækkelse og hjertesvigt.
Det er vigtigt at sikre mennesker med hjertesvigt tilstrækkeligt med vitaminer og mineraler, blandt andet en god vitamin-mineraltablet, en eller to dagligt plus ekstra
C-vitamin (500 mg tre gange dagligt) og E-vitamin (fx Natur-E, to kapsler dagligt).
Bliver tilstanden pludseligt forværret, således at venstre side af hjertet ikke kan pumpe blodet videre ud i kredsløbet hurtigt nok, vil der ophobes blod i lungerne, og væske fra blodet vil sive ud. Det kaldes lungeødem og modvirkes i første omgang ved at sidde eller stå op og ved at tage nitroglycerin. Læge skal tilkaldes straks.
Læs også om hjertesvigt på www.radiodoktoren.dk