Radiodoktoren

Kræft i æggestokkene er desværre ikke nogen sjælden sygdom, og symptomerne er ofte så ukarakteristiske, at sygdommen ofte opdages ret sent.

Kvinder, der får hormon behandling efter overgangsalderen har en øget risiko for at få kræft i æggestokkene (The Million Women Study. The LancetVol 369, may 19, 2007: p 1703 ff).

Indtagelsen af store mængder mælk og mælkeprodukter øger også risikoen. I et studie af mere end 60.000 kvinder fandt man, at kvinder, der drak mere end to glas mælk dagligt, øgede deres risiko for den farlige form for ovariecancer klart. (Karolinska Instituttet, Sverige. Publiceret i American Journal of Clinical Nutrition).

Mælkeprodukter er også tidligere blevet vist at øge risikoen for kræft i bryster og prostata.

Symptomerne kan for eksempel være dårlig appetit, luft i maven, dårlig fordøjelse, kvalme. I de tidlige stadier er der ofte ingen symptomer, og mange får først opdaget, at der er noget galt med æggestokkene, når de er til en rutineundersøgelse af underlivet hos lægen eller en gynækolog.

 Foruden den egentlige kræftbehandling, hvor man blandt andet bruger midlet Taxol, spiller kosten en stor rolle i behandlingen.

Australske forskere fra University of Queensland har fulgt kosten hos mere end 600 kvinder med ovariecancer. Det viste sig, at kvinder, der spiste mange grønsager, havde større chancer for langtidsoverlevelse. Grønsagerne skal helst være friske. Det var især kvinder, der havde et højt indtag af korsblomstrede grønsager som fx broccoli, kål, rosenkål, blomkål, der alle har et højt indhold af plantekemikalier, som levede meget længere, især hvis de spiste fem eller flere portioner grønsager i løbet af dagen.

K2-vitamin virker også kræfthæmmende og får kræftcellerne til at begå selvmord. Det naturlige K-vitamin findes i grønne grønsager, især bladgrønsager, og dannes i en sund og naturlig tarmbakterieflora. Man kan også købe K2-vitamin som tilskud. Tag gerne mindst 135 mikrogram dagligt til et hovedmåltid.  

E-vitamin gav også en længere overlevelse. (International Journal of Cancer, V. 106, Issue 2, 2003: 264-269). E-vitamin som tilskud skal være naturligt og gerne forskellige slags E-vitamin, fx i form at Berthelsens Natur-E. Jeg vil anbefale 3 kapsler dagligt.

Det naturlige D3-vitamin ikke bare hindrer opståen af kræft, men hæmmer væksten, når den er en realitet. Så det må anbefales at tage et tilskud af D3-vitamin på ikke mindre end 100 mikrogram dagligt (2000 enheder), undtagen i juni og juli hvis man får sol på kroppen. Der er ikke påvist fare ved at tage op til 250 mikrogram D3-vitamin dagligt. Skal ligesom K2-vitamin tages til et fedtholdigt måltid.

Svenske forskere har påvist kræftcelledræbende og hæmmende virkning af organisk selen (Seleno Precise) og og curcumin (gurkemejerod pulver) i større mængder. Det ser ud til, at selenomethionin i en dosis på 1.000 mikrogram hæmmer og dræber kræftceller, og kombineret med curcumin, for eksempel 2-3 gram to-tre gange dagligt til maden, skulle der være gode chancer for at modvirke kræften. Der er dog endnu ikke endelige videnskabelige beviser for dette, men meget tyder på det.

En række undersøgelser har siden 1992 også vist, at curcumin hæmmer udviklingen af brystkræft af alle arter og slår kræftcellerne ihjel, beskytter nyrerne, modvirker kræft i tyktarmen, beskytter mod grå stær, nedsætter kolesterol og modvirker oxidation (forharskning) af fedtet i blodet, modvirker gigtsmerter og kemoterapis giftige virkning på hjertets muskler. Curcumin har også en meget positiv virkning på følgerne af diabetes, formentlig på grund af dets antioxidative virkning og den gode virkning på kolesterol.

Curcumin findes i blandt andet gurkemejepulver, Curcumin Forte med piperine (der giver en meget bedre optagelse af curcuminen), karry, Curcuma longa kapsler, det flydende Curcur (sammen med ingefær) og i Solarays ”Turmeric” samt i Fortodol. Dosis skal være mindst dobbelt så stor som anført på pakningen.

Ingefærrod har i laboratorieforsøg vist sig at virke godt ved ovariecancer. Ingefær  får kræftcellerne til at begå selvmord (apoptose) og gå i opløsning (”spise sig selv”. Autophagi). Forskerne mener, at ingefær vil kunne hjælpe ved at modvirke, at kræftcellerne bliver resistente mod kemoterapi. Ingefær modvirker også inflammation, der ofte er en grundårsag til opståen af kræft.(University of Michigan). Der skal nu gennemføres forsøg med dyr og mennesker, men da ingefær er sundt og uskadeligt, er der ingen grund til at vente.   

 Kroppens surhedsgrad er af meget stor betydning for kræftvæksten. Kræftcellerne trives bedst, når kroppen er sur (lavt pH), og hæmmes betydeligt eller dør ved basisk reaktion (højt pH). Der skal ikke nogen medicin til at gøre kroppen basisk, kun masser af grønsager og frugt. Samtidig skal man spise så lidt brød som muligt og kun grovbrød. Krydderurter er også gode. Kød giver syredannelse, og det gør sukker også. Sukker er kræftcellerne meget glade for og trives godt med. Undgå det.

Man kan på apoteket eller hos Matas købe en rulle indikatorpapir (lakmuspapir) med en farveskala fra 1-11. Man tager cirka 3 cm fra rullen og sætter det i enden af en tøjklemme, hvorefter indikatorpapiret holdes kort ind i urinstrålen. Man skal bruge papiret ved første vandladning om morgenen, før man spiser noget. pH skal helst op på 8. Man kan også kontrollere urinen en times tid efter måltiderne.

 Også de livsvigtige fede syrer skal man have nok af for at modvirke kræft, fx fra fiskeolie, hørfrøolie eller kæmpenatlysolie, der indeholder gammalinolensyre (GLA). Man kan få en balanceret blanding af de gode fedtsyrer ved at tage et tilskud af fx Udo’s Choice. Livets Olie eller Nutridan Strong citron. I kapsler kan man få dem som Essential Needs fra Golden Health, tlf. 4052 4015. De sunde og livsvigtige fede syrer omdannes i kroppen til hormonlignende stoffer ved navn prostaglandiner. De modvirker smerter samt styrker og styrer kroppens normale funktioner.

Fiskeolie og muslingeolie fra den grønlæbede musling er også gode at tage, hvis man har cancer eller bare for sundhedens skyld.

På Aabybro Mejeri fremstilles en energitæt flødeis med ekstra proteiner. Den er velsmagende og meget egnet til mennesker med lille appetit. Tlf. 9824 1004. Hjemmesiden er www.ryaais.dk Man skal dog være opmærksom på, at mælkeprodukter kan fremme opståen og vækst af kræft.

Mange cancerramte er plaget af træthed. Mangel på aminosyren L-carnitin er almindelig blandt cancerramte, og et studie af 27 cancerramte i fremskredent stadium har klart vist, at en høj dosis L-carnitin klart nedsatte trætheden, gav en bedre søvn og mindre depression. (Dr. Ricardo A. Cruciano in Journal of Pain and Symptom Management, 2006). Man kan fx tage Bio-carnitin á 250 mg, 2-3 kapsler 4 gange dagligt. Der er ingen bivirkninger.

 Hørfrøolie har med sine omega-3 fedtsyrer og indhold af lignaner en særlig kræfthæmmende virkning. Dr. Johnna Budwig fra Tyskland har siden 60-erne behandlet alvorligt syge kræftramte med store doser hørfrøolie (omega 3) blandet med proteiner i form af hytteost, og har opnået fine resultater med dette. Det skal helst være økologisk, koldpresset hørfrøolie (på engelsk flax-oil). Man kan også købe Livets Olie fra Din Sundhed, der er en kvalitetsolie med hørfrøolie og natlysolie. Kan købes hos Matas og i helsekostforretninger.

Der findes et produkt ved navn Celltramax, der indeholder bestanddelene af Budwig kuren. Se på http://www.celltramax.com/ 

Visse kræfttyper kan trives ved at få tilført omega-6 fedtsyrer, som vi i forvejen får alt for meget af, fortrinsvis gennem margarine. Der er derfor grund til at undgå omega-6 fedtsyrer, undtagen som kæmpenatlysolie. Det er majsolie, solsikkeolie, sojaolie, vindruekerneolie og de deraf udviklede margariner, man skal undgå.

Thé, især grøn thé samt sort thé eller oolong-thé hæmmer udviklingen af kræft hos dyr og og mennesker. Grøn thé virker bedst. Thé indeholder mange katekiner, der er kraftige antioxidanter. Mere end to kopper grøn te dagligt nedsætter risikoen for at få ovariecancer med 46 procent. Langvarig brug endnu mere.

Gingko biloba nedsætter også risikoen for at få ovariecancer.

Forskning fra Queensland og andre steder har vist, at kvinder, der havde et højt indtag af mejeriprodukter havde en kortere overlevelse, så det er bedst at undgå mælk og andre mælkeprodukter.

Også i forebyggelsen af ovariecancer spiller kosten en stor rolle. Forskere fra University of Buffalo har undersøgt kosten hos mere end 800 kvinder, hvoraf 124 havde ovariecancer. De fandt, at kvinder kunne halvere risikoen for ovariecancer ved at have et højt indtag af plantefibre. Især gule, røde og orange grønsager (højt indhold af karotenoider). Forskerne mener, at den beskyttende virkning skyldes planteøstrogener.

Et kinesisk-australsk studie af mere end 900 kinesiske kvinder, hvoraf en trediedel havde ovariecancer, viste at en høj grad af legemlig aktivitet nedsætter risikoen for ovariecancer. Kvinder, der arbejdede hårdt, havde den mindste risiko, mens kvinder der arbejdede let til moderat også havde en vis nedsættelse af risikoen. 

Læs bogen ”Dit liv i dine hænder” af professor Jane Plant og ”Plant Kuren.

Læs også ”Når diagnosen er kræft” af Inge Kellermann.

”Kost mod kræft” af Richard Beliveau og René Gingras.

”Sund kost – før, under og efter kræftbehandling” af Anette Harbech Olesen.

”Kræft er ikke nogen sygdom. Det er en overlevelsesmekanisme” af Andreas Moritz.

 

Opvarmet kemo-bad, der cirkulerer gennem maven efter operation, kan forlænge en kvindes overlevelse med fremskreden æggestokkræft betydeligt. Det viser nye test af behandlingen, skriver Reuters. januar 2018

Patienter, der gennemgik forsøgsproceduren på otte hospitaler i Holland, overlevede typisk 45,7 måneder sammenlignet med 33,9 måneder for kvinder, der kun modtog tumorfjerningkirurgi og konventionel kemoterapi.

Hjertesvigt er domineret af hjertets manglende evne til at pumpe blodet effektivt. Årsagerne kan for eksempel være følger efter blodprop i hjertet, hvor en del af hjertemusklerne er forsvundet på grund af iltmangel i området, som pulsåren med blodproppen forsyner. Der kan for eksempel også være tale om langvarigt for højt blodtryk eller lidelser i hjerteklapperne, eller kroniske lungelidelser. Der kan være hjerterytmeforstyrrelser som baggrund, eller cardiomyopati hvor musklerne i hjertet er slappe. Hjertesvigt er således et symptom, og det er vigtigt at finde frem til årsagen.

Hjertets pumpeevne kan også påvirkes af lægemidler og af mangel på det vigtige hjælpeenzym og antioxidant Q10, der er af stor betydning for funktionen af muskelcellerne i hjertet. Q10 styrker cellernes ”kraftværker” (mitokondrierne). Mangel på Q10 ses for eksempel ved brug af de kolesterolsænkende statiner, der blokerer for kroppens egen dannelse af Q10 og blandt andet derved øger risikoen for hjertesvigt betydeligt.

Blandt lægemidler er gigtmidler af typen NSAID (fx ibuprofen, diclofenac m.fl.) klart forbundet med en øget risiko for hjertesvigt. I større doser, som mange med gigtsmerter ofte tager, er risikoen for hjertesvigt og død fem gange højere.

Man undersøger blandt andet med hjerteelektrokardiogram (EKG) og med ekkocardiografi.

Desuden med måling af et specielt peptid, natriuretisk peptid (NT-proBNP).

Hovedsymptomerne ved hjertesvigt er hurtig udmattelse og øget åndenød, da iltforsyningen til kroppens væv bliver forringet. For eksempel bliver iltforsyningen til musklerne dårlig, hvilket fører til øget mængde mælkesyre og nedsat arbejdskapacitet.

Muskelfibrene bliver tyndere og ændrer sig, så den tilførte ilt ikke udnyttes bedst muligt. Der opstår også en betændelseslignende reaktion (inflammation) med henfald af muskelvæv ved udtalt hjertesvigt.

Andre symptomer er træthed, kronisk tør hoste og tegn på dårlig blodgennemstrømning i kroppen, for eksempel blå arme og ben samt hævede ankler.

Træning og arbejde bremser denne betændelsesproces og øger levetiden. I mange år har man troet, at træning af musklerne og legemligt arbejde var uforsvarligt ved hjertesvigt, men de senere år er man blevet klar over, at for lidt aktivitet fører til forværring af sygdommen, hvilket fører til øget sygelighed og dødelighed.

En norsk doktordisputats har dokumenteret, at træning af patienter med stabilt hjertesvigt medfører en bedre arbejdsevne og dermed en bedre livskvalitet. Træning bør altså være en naturlig del af behandlingen ved kronisk stabilt hjertesvigt. (Tidsskr Nor Lægeforen nr. 1, 2005; 125; 50).

Motion modvirker også en for stor dannelse af insulin, der med tiden kan medføre overvægt og type 2 sukkersyge, der øger hjerterisikoen yderligere. Det gode og hjertebeskyttende HDL-kolesterol øges også.

Q10 styrker som nævnt muskelcellernes funktion ved hjertesvigt. Adskillige dobbeltblinde studier af patienter med forskellige cardiomyopatier har vist klar bedring ved tilførsel af Q10 på grund af øget energiproduktion i hjertemusklen. Dosis skal her typisk være 100 mg Q10 dagligt. Det gælder også for andre typer af lidelser med hjertesvigt.

Energidannelsen i cellernes ”kraftværker” (mitokondrierne) er også afhængig af tilstrækkelig meget af det aktive stofskiftehormon frit T3, der normalt skal ligge højt i det såkaldte normalområde. På den anden side må frit T3 ikke ligge over normalområdet, da det belaster hjertet for meget. Der vil så samtidig være tegn på for højt stofskifte med uro, rysten, hjertebanken og en temperatur om morgenen på over 37 grader, før man er stået op.

 Foruden Q10 kan aminosyren kreatin give energi til muskelcellernes kraftværker og derved styrke energiproduktionen og udsætte muskeltrætheden. Kreatin findes naturligt i kød og fisk, så det er vigtigt for hjertesvækkede at få nok protein.

Aminosyren carnitin, for eksempel som acetyl-L-carnitine, er også vigtigt for energidannelsen i mitokondrierne, blandt andet ved at lette transporten af de livsvigtige fede syrer ind i mitokondrierne. Adskillige dobbeltblinde kliniske studier har vist, at L-carnitin forbedrer hjertefunktionen hos patienter med hjertesvigt. Dosis er 500 mg tre gange dagligt, fx som Bio-carnitin, og jo længere man bruger L-carnitin, jo mere forbedres hjertefunktionen. Med alderen falder kroppens indhold af carnitin.

I tidlige stadier af hjertesvigt har adskillige studier vist, at Crataegus (havtorn, hvidtjørn) produkter har fået bedre hjertefunktion og færre rytmeforstyrrelser, uden bivirkninger.

Sukkerstoffet D-Ribose er en byggesten til ATP, der er energikilden i cellerne. Forskning har vist, at D-Ribose i en mængde på 5 gram tre gange dagligt styrker blodgennemstrømningen i hjertet og resten af kroppen samt bedrer udvekslingen af ilt og CO2 (kultveilte) i lungerne, således at lungerne lettere optager ilt og frigør kultveilte fra kroppen. Resultatet er en bedre pumpefunktion af hjertet og nedsat belastning af hjertet og lungerne.

Mange med hjertesvigt mangler magnesium, der har betydning for hjertemusklens evne til at danne nok energi og modvirker forstyrrelser i hjerterytmen. Studier har også vist, at patienter med dårlige hjerteklapper (fx mitralklappen) mangler magnesium, og at magnesium bedrer funktionen ved cardiomyopatier.

Magnesiummangel kan bl.a. ses ved problemer med optagelsen fra maven og tarmene samt ved brug af vanddrivende medicin. Mangel er i flere studier blevet kædet sammen med hjertesygdom, og i nyere studier er det vist, at en magnesiumrig kost kan nedsætte for højt blodtryk, især hos ældre. Andre studier af ernæring har peget på, at halvdelen af voksne i Nordamerika ikke får nok magnesium gennem kosten til at kunne gavne hjertet.

Et problem kan være det høje indhold af stivelse i manges kost. Stivelse nedsætter mængden af magnesium i kroppen, og det gør stress også. De to ting sammen kan være grund nok til magnesiummangel. Der anbefales en daglig indtagelse af magnesium på mindst 600 mg, men heldigvis er der en række fødevarer med et stort indhold af magnesium, fx spinat, broccoli, havregrød, avocado, rejer, tunfisk, helleflynder, brune ris, nødder, kerner og havsalt.

P-piller, kaffe, alkohol og vanddrivende medicin fører til øget udskillelse af magnesium og derfor til et øget behov. Stærk kogning og stegning medfører nedsat optagelse, og det samme gælder for mad med et højt indhold af kalk, fosfor, raffineret salt og protein, fx mælkeprodukter, kød, mættet fedt, junkfood og sodavand. Mangel på B6-vitamin medfører, at vi ikke kan udnytte magnesium ordentligt.

Mangel på B1-vitaminet, thiamin, kan føre til hjertesvigt med ophobning af væske i kroppen og hjertesvigt. Det stærkt vanddrivende middel furosemid (Lasix, Furix m.fl) kan forårsage mangel på thiamin. Mange ældre mangler thiamin og andre B-vitaminer, og det gør mennesker med dårlige spisevaner, fx alkoholikere, også. Dosis af thiamin må gerne være 200-300 mg dagligt.

Har man dårligt hjerte og gerne vil forebygge forværring med fx vand i lungerne, er det vigtigt at få en sund kost med meget grønt og frugt, der indeholder vigtige vitaminer, mineraler og antioxidanter. Man skal spare på saltet mad og salt og i stedet bruge krydderier. Natriumreduceret salt, fx Seltin, havsalt eller himalayasalt skal man foretrække for det sædvanlige rene bordsalt, da disse salttyper indeholder mindre natriumsalt og mere kalium- og magnesiumsalt, der er gavnligt. Himalayasalt indeholder 88 af de 92 mineraler, vi mennesker har brug for.

Et problem med almindeligt bordsalt er, det er tilsat aluminiumpulver for ikke at klumpe, og aluminium er skadeligt for hjernen mm.

Vanddrivende behandling kan medføre mangel på vigtige næringsstoffer. De kraftigt virkende midler som furosemid (Furix, Lasix, Diural) eller bumetanid (Burinex) kan medrføre mangel på kalium, calcium, magnesium, B1-vitamin, B6-vitamin, C-vitamin, zink og natrium.

Thiaziderne (fx Centyl) kan medføre mangel på Q10, magnesium, kalium og zink.

De stærke vanddrivende midler, fx furosemid, kan også medføre også mangel på calcium, magnesium, kalium, B6-vitamin, C-vitamin, natrium (”salt”) og zink.

Den lægelige behandling af hjertesvigt foregår i dag oftest med ACE-hæmmere, Angiotensin II antagonister, vandddrivende medicin, betablokkere og digoxin.

Behandling med lægemidler for hjertet og blodtrykket kan medføre mangel på vigtige næringsstoffer. ACE-hæmmere kan medføre mangel på zink, der blandt andet er vigtigt for immunsystemet og mange andre af kroppens funktioner. Beta-blokkere kan medføre mangel på Q10, der er vigtigt for hjertemusklernes styrke og et vigtigt antioxidant. Beta-blokkere kan også medføre mangel på melatonin, der også er et vigtigt antioxidant og blandt andet med til at sikre en god søvnkvalitet.

Digoxin kan føre til mangel på magnesium, calcium, fosfor og B1-vitamin.

Behandling med kolesterolsænkende medicin i form af statiner medfører som nævnt mangel på Q10 og dermed øget risiko for hjertesvækkelse og hjertesvigt.

Det er vigtigt at sikre mennesker med hjertesvigt tilstrækkeligt med vitaminer og mineraler, blandt andet en god vitamin-mineraltablet, en eller to dagligt plus ekstra

C-vitamin (500 mg tre gange dagligt) og E-vitamin (fx  Natur-E, to kapsler dagligt).

Bliver tilstanden pludseligt forværret, således at venstre side af hjertet ikke kan pumpe blodet videre ud i kredsløbet hurtigt nok, vil der ophobes blod i lungerne, og væske fra blodet vil sive ud. Det kaldes lungeødem og modvirkes i første omgang ved at sidde eller stå op og ved at tage nitroglycerin. Læge skal tilkaldes straks.

Læs også om hjertesvigt på www.radiodoktoren.dk

Skovflåter findes overalt, især i kystnære områder med tæt bevoksning, fx buske, men de findes også i haver. Det er små, sorte insekter, der løber hurtigt og kan bide sig fast i huden med kæberne.

Bornholm er i særlig grad befængt med skovflåter, der kan overføre flere slags sygdomme, både med Borrelia bakterier, Rickettsia bakterier og TBE-virus – Tick Borne Encephalitis – flåtbåren hjernebetændelses virus. Det er også her især i de kystnære områder og i buske og underskov, at flåterne er, men også i almindelige haver. Jeg har talt med en ældre dame i Rønne, der på et år havde fundet næsten 100 flåter på sig efter havearbejde. Nogen er mere udsat end andre.

Det er godt at rydde grundigt op omkring huset, så der ikke ligger bunker af gamle blade, grene og andet, som flåterne kan gemme sig i.

Det er svært at holde børn væk fra områder med buske og langt græs. Også at få dem til at gå med støvler med buksebene stoppet ned i støvlerne. Det hjælper ellers ret godt, da flåterne er nede ved jorden. Lyst tøj gør det lettere at se flåterne.

Man kan nedsætte risikoen for flåtbid betydeligt ved at bruge insektmidler med DEET (diethyltoluamin) til huden. Er der under 10% DEET i cremerne eller spraymidlerne er de ikke farlige for små børn. Man kan ikke købe midler med DEET lovligt i Danmark, men i Sverige kan man købe dem på apotekerne, og turen til Bornholm går jo oftest via Sverige.

Nyere forskning viser, at fedtsyrerne fra kokosolie er mere effektivt end DEET og virker længere. Fedtsyrerne i olien beskytter også mod andre blodsugende insekter som fx fluer, flåter og væggelus i 1-2 uger. (SciRep, 2018;8:14053).

 Æteriske olier er gode til at afskrække myg og flåter.  Det gælder også Tea Tree Oil (te træs olie), som kan købes i cremer.

På tøjet kan man sprøjte med midler, der indeholder permethrin, der dræber flåterne, og man kan også få creme med permethrin, fx Nix, der ellers bruges mod fnat.

Efter at have været ude er det en god idé at klæde børnene og sig selv helt af og undersøge grundigt, om der sidder flåter nogen steder. Om aftenen evt. i forbindelse med et bad, der ikke skyller flåterne af, men gør det lettere at finde dem. Kig også tøjet grundigt efter.

Sidder der en flåt i huden, kan man fjerne dem med en speciel flåttang, som man fx kan købe på apoteket, eller med en pincet, hvor man trykker langsomt sammen omkring flåtens hoved og trækker den ud. Det gør ikke så meget, hvis der sidder en smule af kæberne tilbage, da smitten sidder i flåtens spyt og tarme, men normalt vil flåten give slip, hvis den bliver klemt omkring hovedet. Efter fjernelsen af flåten renses huden grundigt med noget antiseptisk.

Fastboende og faste sommerhusgæster anbefales at blive vaccineret mod TBE-virus (vaccinen FSME-IMMUN). Det skal ske to gange med 1-3 måneders mellemrum og endnu en gang 9-12 måneder senere. Det anbefales at vaccinere igen efter tre år og derefter hvert femte år.

Sommeren er dejlig, men den har også sine skyggesider, hvad enten man holder ferie nordpå eller i de varme lande. En af dem er myggene, der ikke kun kan give irriterende myggestik, men også overføre sygdom. Det er derfor bedst at beskytte sig mod dem.

Hvad sker der?

Det er kun hunmyggene, der stikker, og det er ikke kun hun-mennesker, der bliver stukket. Myggene tiltrækkes af udåndingsluft, varme, kropslugt og lys. Vand er nødvendigt for deres livscyklus, og er der et år meget vand og megen fugtighed, så vil mange få problemer med myggestik. Myg gemmer sig ofte også ved søer og åer, på fugtige steder i haven og i fugtige rum, hvorfra de letter, når de mærker varmeudstråling fra et menneske, og så er de som varmesøgende missiler. De søger efter et bart sted eller et sted på kroppen, hvor der kun er et tyndt lag tøj. Det er især tidligt på morgenen og i skumringen, at myggene stikker.

Blodet bruger myggene til at producere proteinstof, der derefter bruges til at danne og lægge æg med. Når myggen har stukket og lagt æg, kan den stikke igen med henblik på at lægge nye æg. Det er altså ikke kun et engangs angreb. Myggene overfører ikke blod, men kun en lille bitte smule af et spytlignende stof, der forhindrer blodet i at koagulere, når myggen suger blod. Det er det, man kan blive allergisk overfor, så myggestikkene bliver meget kløende og langvarige.

Smitte fra myggen

Første gang, en myg stikker, er der ikke nogen risiko for at blive smittet med noget, men de gamle hunmyg, der har stukket een gang, kan gennem det optagne blod smitte den næste, de stikker. Det er dog her i landet uhyre sjældent, men franske forskere har vist, at myg godt kan transportere hepatitis C virus, altså leverbetændelse af type C, der smitter gennem blod. Andre steder står det anført, at der også kan overføres hepatitis B, som dog heldigvis ikke er så hyppig i Danmark. HIV-virus har jeg ikke kunnet finde nogen beviser for kan overføres. Der kræves et vist minimum af blod for at blive smittet med HIV-virus.

En særlig myggeart, kaldet kvægmyg, som oftest lever på kvæg, der græsser ved åer eller vådområder, kan give meget langvarige myggestik med betændelse, men ellers går der mest betændelse i myggestik, der bliver revet op med beskidte negle på grund af kløen.

Det kan heller ikke betale sig at klø på myggestik, da de så vil klø endnu mere på grund af spredning af det kløefremkaldende spyt fra myggen.

Men myggene kan overføre en hel del andre ting, blandt andre visse virusarter og parasitter, der bæres af insekter, for eksempel hjernebetændelsesvirus, Vest-nilvirus, malaria, gul feber, dengue feber mm.

Det er derfor det vigtigste, vigtigere end vaccinationer, man kan gøre, at beskytte sig grundigt mod myggestik og andre insektstik, især under rejser til udlandet og troperne. Det er ikke nok med myggebalsam. Man skal også sove med myggenet og spraye rummet, inden man lægger sig til at sove. Er der koldt i rummet, for eksempel på grund af air-conditioning, vil myggene sjældent eller ikke søge ind. Myggenettet skal være præpareret med et insektmiddel for at virke ordentligt, og det skal hænges op, så det ikke berører en, mens man sover.

Man må gerne være meget pernittengrynet i sin beskyttelse mod myg. I malariaområder er det vigtigt at bruge de rigtige malariamidler. Det nærmer sig russisk roulette at lade være. I det hele taget er det klogt at snakke med lægen om, hvad der findes af smitsomme sygdomme på det fremmede sted, man vil besøge, og i givet fald af blive vaccineret.

Et gammelt råd, som man måske kan bruge herhjemme i Danmark, er at lægge en dusk persille i vindueskarmen til soveværelset. Det kan myg ikke lide. Heller ikke hyldeblomster.

Hvordan kan man beskytte sig mod myggestik?

Der findes en masse forskellige myggespray. De bedste indeholder DEET – men dem kan man ikke købe i Danmark, da der er en mulig risiko ved megen og langvarig brug. Et af de allerbedste er Jungle Oil – Djungelolja, som kan købes i Sverige. Af danske midler kan jeg anbefale Autan, som også Seruminstituttet anbefaler, og Mosi-Guard Myggespray fra Medic Team. Det holder myg væk i op til 6 timer på grund af blandet andet citron-eucalyptus fra Kina. Mygga myggespray er også meget virksom.

Nyere forskning viser, at fedtsyrerne fra kokosolie er mere effektivt end DEET og virker længere. Fedtsyrerne i olien beskytter også mod andre blodsugende insekter som fx fluer, flåter og væggelus i 1-2 uger. (SciRep, 2018;8:14053).

 Æteriske olier er gode til at afskrække myg.  Det gælder også Tea Tree Oil (te træs olie), som kan købes i cremer.

Det er vigtigt at tænke som en myg og beskytte de steder, hvor der er mest varmeudstråling fra kroppen. Det er oftest ansigt, nakke, håndled og ankler, men også resten af kroppen kan være skydeskive for myggene, hvis tøjet er for tyndt til at holde varmen inde. Det er bedst at bruge lange ærmer og bukser morgen og aften og at spraye grundigt på bare og særligt udsatte områder

Et godt råd fra en, der har været i Thailand uden at blive stukket af myg, er at tage tidselolie olie i kapsler mod myggestik. Vedkommende slap fra ture i junglen og på floder uden at blive stukket, hvilket hun ellers altid oplevede at blive, når der var myg hjemme i Danmark.

En anden har skrevet til mig: ”Da myggene altid har plaget mig ganske forfærdeligt, var det jo værd at prøve tidselolie. Før i tiden var jeg ganske perforeret af de små bæster, især når jeg var i udlandet. Jeg har derfor afprøvet flere præparater, blandt andre B-vitaminer, som også hjalp med til at reducere stikkene. Så i år, da vi skulle til Tyrkiet, skulle tidselolien afprøves, og det blev en ferie uden ét eneste stik! Og myggene var der, for der var andre, der så ganske forfærdelige ud. Jeg besluttede, at jeg ville blive ved med at tage tidselolie kapslerne, da det jo ikke er noget, man kan tage skade af. Her i denne tid kan jeg vågne ved, at det summer om ørerne på mig; men stikker, det gør de ikke. Jeg har anbefalet det til flere lidelsesfæller, og de har også konstateret, at det virker.

Man skal tage 2 kapsler tidselolie om morgenen og 1 om aftenen. Hvis uheldet er ude, så kan det også anbefales at gnide stikkene med citronsaft. Det var et råd jeg fik nede i Tyrkiet for nogle år siden. Jeg håber I vil give rådet videre!”

B-vitaminer hjælper nogen, og B1-vitamin – thiamin – skulle virke bedst. Man kan for eksempel forsøge med MygOplex, en tablet dagligt. For at virke skal man op på 500-1.000 mg dagligt. Man kan godt komme til at lugte lidt af B-vitamin. Principielt skal man også tage de andre B-vitaminer samtidig, for eksmepel et B-vitamin kompleks. Det er B-vitaminerne, der som hjælpe-enzymer (co-enzymer) får de fleste af kroppens enzymprocesser til at virke bedst muligt, og giver men kun et af B-vitaminerne, kan man risikere at få mangel på andre.

Myg kan ikke lide lugten af eddike, så man kan komme nogle dråber eddike bag ørerne og på anklerne.

Myg kan heller ikke lide lugten af hvidløg og persille, som man også kan gnide huden med.

Man kan også tage hvidløgstabletter, fx Kyolic, 2 tabletter á 600 mg om morgenen.

Man kan købe en mygge-afskrækker, der udsender en højfrekvent lyd, som myggene kan høre, men ikke vi andre. Der er dog ingen garanti for, at den virker.

Er man blevet stukket, kan man gnide med agurk eller løg, vejbred eller komme spyt på.

På apoteket kan man for eksempel købe Pax mod kløe, svie og insektstik, Autan-spray mod stikkene, Mepyramincreme mod kløe og svie og Xylocaincreme mod kløe og smerte. Etono-stiften kan også bruges.

Et godt råd fra en klog kone i Uruguay er at smøre stikkene med madolie blandet med lidt Maizena i nogle dage.

Smerter ved menstruationen hænger sammen med hormonlignende stoffer ved navn prostaglandiner, der blandt andet hjælper livmoderen til at trække sig sammen for at slippe af med det yderste lag af slimhinden i livmoderen, der er vokset i sidste del af menstruationscyklus med henblik på, at et eventuelt befrugtet æg skal kunne sætte sig godt fast i det og blive til et barn. Samtidig med sammentrækningen af livmoderen ligefrem skyller de små pulsårer i slimhinden det yderste lag af.

Hvor store smerter, en kvinde har ved menstruationen, afhænger af, hvor meget prostaglandin, kvinden producerer, men også af hvilken art af prostaglandin.

Prostaglandin 1 dæmper smerterne, mens prostaglandin 2 forværrer dem. Prostaglandin 3 forhindrer dannelsen af det smertefremkaldende prostaglandin 2 og virker i sig selv smertestillende mere varigt.

Dannelsen af det smertedæmpende prostaglandin 1 fremmes af fedtsyren gammalinolensyre (GLA), der blandt andet findes i kæmpenatlysolie.

Olier med eicosapentaensyre (EPA) fremmer dannelsen af prostaglandin 3. EPA findes først og fremmest i fiskeolie, men kan også dannes ud fra hørfrøolie.

Det smertefremkaldende prostaglandin 2 dannes først og fremmest ud fra mættet fedt, først og fremmest dyrefedt og mælkefedt samt fra margarine af alle arter. Det skyldes, at vi får alt for meget af omega-6 fedtsyrer, som især findes i planteolier som majsolie, sojaolie, vindruekerneolie, solsikkekerneolie, som bruges til fremstilling af margarine og til fritureolie. Margarinefremstilling og opvarmning af disse olier medfører oven i købet dannelse af en masse transfedtsyrer, som er meget skadelige for kroppen.

Den bedste balance opnås ved at få højst 4 dele omega-6 til en del omega-3. Det findes fx i kosten hos inuitter, men vi i Danmark har et forhold på 15-20 dele omega-6 i forhold til en del omega-3.

Det er derfor godt ved menstruationssmerter at undgå at spise mættet fedt og margarine, og det er godt at tage tilskud af fiskeolie (fx Eskimo 3, der er af den højeste kvalitet (flydende) eller sælolie (Omega Plus), der ikke giver fiskesmag). Desuden at tage et tilskud af GLA, fx fra kæmpenatlysolie (fx i ”Livets Olie”), men det kan også fås rent i kapsler.

Man kan også hæmme dannelsen af det ”dårlige” prostaglandin 2 ved at tage tilskud af ingefær, hvidløg, alm. løg, nellike og gurkemeje (curcumin). Gurkedol er fx en blanding af curcumin og ingefær, men der er mange ander curcumin produkter.

Man kan også hæmme dannelsen af det ”dårlige” prostaglandin 2 ved at tage tilskud af ingefær, hvidløg, alm. løg, nellike og gurkemeje (curcumin). Gurkedol er fx en blanding af curcumin og ingefær, men der er mange andre curcumin produkter. Bedst er det at kombinere med piperine, fx et par sorte peberkorn. .Piperine bedrer optagelsen og Naturdrogeriet har produceret Økologisk Curcuma Blackmed piperine.

Det lyder utroligt, men timian har faktisk vist sig at virke smertestillende og mindst lige så effektivt mod menstruationssmerter som lægemidlet ibuprofen. I et studie fik 84 kvindelige studerende ibuprofen, timianolie eller placebo mod menstruationssmerter, og det viste sig, at testpersonerne, som fik timian, oplevede færre smerter.

Unge kvinder, der som babyer har fået modermælkserstatning med indhold af soja, har oftere smerter ved menstruationen. (HumanReprod,2019;34:148-54).

Svovl hæmmer også på højere niveau dannelsen af fedtsyren arachidonsyre, der er et forstadie til bl.a. prostaglandin 2. Her man kan anvende det totalt ugiftige stof MSM (methylsulfonylmethane), der findes naturligt i kroppen, men oftest i alt for lille mængde. Man kan købe det som pulver og skal tage 2 gram to gange dagligt. Man kan også få det i kapsler hos fx Panacea Helse. Tlf. 4827 7110.

Bag menstruationssmerterne kan der også ligge en ubalance mellem det kvindelige kønshormon østrogen og det andet kvindelige kønshormon gestagen, med overvægt af østrogen. I nogle tilfælde kan tilførsel af gestagen, fx gennem huden i form af vild yams creme (bio-identisk progesteron) klare problemet især hos kvinder i 30-erne og 40-erne før overgangsalderen.

Kvinder, der træner kraftigt på højt plan får let problemer med deres hormonbalance.

Det vil, når det drejer sig om hormonbalancen, være bedst at få til sin læge eller til en gynækolog for at få klarhed over hormonbalancen, bl.a. ved hjælp af blodprøver.

Mere moderat motion er i øvrigt godt mod menstruationssmerter. Motion udløser dannelse af kroppens egne smertestillende morfinlignende stoffer og får opmærksomheden væk fra smerterne. Svømning erspecielt godt.

Psykiske problemer, angst og stress kan i høj grad forværre menstruationssmerter.

Afspænding, hvor man fx ligger på ryggen på sengen med bøjede knæ og hænderne ved side med håndfladerne nedad, virker godt. Man skal så med mellemrum hoppe lidt op og ned med maven i et par minutter, mens man samtidig prøver at holde musklerne løse og trækker vejret hurtigt, præcist som ved veer under en fødsel. Gentages fem gange.

Dernæst kan man placere en tyk telefonbog på maven. Man skal så ånde ind gennem næsen, til brystet og maven er fyldt med luft og skubber bogen udefter. Hold vejret, mens du tæller til fem og ånd så langsomt ud gennem munden, mens bogen langsomt synker nedefter. Fortsæt med dybe, langsomme ind- og udåndinger i et par minutter.

Varme slapper godt af, også livmoderen. Brug fx en varmedunk eller et frottéhåndklæde, der er vredet op i så varmt vand som muligt (det må ikke brænde). Nogen kvinder har glæde af det modsatte, nemlig at lægge noget iskoldt på underlivet i 15 minutter, fx en pose frosne ærter (husk at lægge et viskestykke imellem). Kulde får blodkarrene til at række sig sammen, hvilket kan lindre.

Kalk (calcium) kan give en betydelig lindring. Det har flere videnskabelige studier vist. Mange får for lidt kalk med deres kost. Kalk findes især i vand, der ikke har været kogt, i broccoli, andre grønsager, frø, mandler og nødder, brændenælder, mælkebøtter og bønner. Desuden i oliven, tørret og frisk frugt samt fisk. Der er også meget kalk i de magre mælkeprodukter, men da der også er meget protein, der surgør kroppen, mister man mindst det kalk, der er i mælken, med urinen. Mælk dur derfor ikke som kalkkilde, og det meste fedt i mælken er mættet.

Man skal sammen med calcium tage et tilskud af D3-vitamin og magnesium, der sikrer optagelsen og udnyttelsen af kalken. Calcium uden magnesium øger også risikoen for forkalkninger i kroppen. Mange moderne mennesker mangler magnesium, fx fordi de drikker meget sodavand og kaffe. Tag 500 mg magnesium (ikke Magnesia). Cola afkalker knoglerne meget. Piger, der drikke cola, får fem gange så hyppigt knoglebrud.

Tag også et tilskud af B6-vitamin, fx 50 eller 100 mg dagligt. E-vitamin, fx hvedekimolie eller natur-E, hjælper også mod kramper i livmoderen. Fx 335 mg hvedekimolie dgl. (500 enheder).

Det er vigtigt at holde sig i gang. Det at beskæftige sig med noget tager opmærksomheden væk fra kramperne i underlivet. Man kan også elske smerterne væk. En orgasme virker meget smertestillende.

Et ayur-vedisk (indisk lægevidenskab) råd er at tage en spiseskefuld Aloe vera gel med en smule sort peber på. Tages efter hvert måltid i en uge, før menstruationen begynder og fortsætte under menstruationen, hvis der er menstruationssmerter. Man kan også ved kraftige smerter tage en dosis hver halve time.

Det kan være en god hjælp at drikke frisk ananas-juice, der indeholder enzymet bromelain, som slapper musklerne af.

Kamille virker meget afslappende, også på livmoderen. Så drik meget kamillete.

Også hindbærte kan slappe livmoderen af og indeholder desuden en række vitaminer og mineraler, der er gavnlige for menstruerende kvinder.

Curcumin (ekstrakt af gurkemejerodpulver) virker som nævnt udmærket smertestillende, da det hæmmer de betændelsesagtige forandringer, der er årsag til smerterne. Kan købes som blandt andet Gurkedol eller Curcumin Forte hos Matas eller i en helsekostforretning.

Pycnogenol, der er ekstrakt af franske maritime pinjetræers bark, har i mange studier vist sig at være virksomt mod menstruationsforstyrrelser, blandt andet smerter ved menstruationen og ved endometriose. Findes bl.a. som Bio-pyconogenol. 1 tabl. 1-2 gange dagligt.

Akupunktur eller zoneterapi er også værd at forsøge. Man kan selv bruge akutryk (akupressur) på indkærvningen lige bag anklen, lige over hælen i flere minutter.

Urten Cicemifuga racemosa, der kan købes som naturmedicinen Remifemin, kan have en meget fin virkning på bl.a. menstruationssmerter. Det gælder også for Angelika og Femal. Alle tre dele kan købes hos Matas og i helsekostforretninger.

Urterne Agnus castus og Dong queen er også gode ved menstruationssmerter på grund af hormonbalancen.

Medicinsk kan man bruge ibuprofen, og når det kun er en gang imellem, giver det sjældent problemer med maven eller andet. Men ved fortsat og fast brug kan det give en række skadelige bivirkninger, med slimhindeblødninger og organskader.

Er der ikke noget, der hjælper, eller hjælper det ikke godt nok, bør man undersøges hos sin læge eller en gynækolog. Der kan fx være tale om sygdommen endometriose, hvor celler fra livmoderslimhinden er smuttet ud gennem æggelederne og har sat sig fast i bughinden eller andre steder. Under menstruationen bløder det så også disse steder, hvilket kan give mange smerter. Kan man ikke fjerne dette væv, er behandlingen oftest at give hormonbehandling med p-piller, men uden pauser.

Et par 5-kronestore magneter, anbragt på huden over underlivet med hudvenligt plaster, kan have en meget fin virkning på smerterne. Magneter virker både smertestillende og regulerende på vævene. Kan købes hos private forhandlere eller på tlf. 7582 9599.

Ved en hjernerystelse slynges hjernen mod indersiden af kraniet, og der kan opstå træk i hjernecellerne og småblødninger. Afhængigt af, hvor svær hjernerystelsen har været, vil der kunne komme kortere eller længere bevidstløshed og manglende hukommelse for ulykken og den seneste tid før. Ofte er der dog ikke bevidstløshed, men kun hovedpine og svimmelhed, måske kvalme og opkastning.

Der kan ved hjernerystelser opstå overrivning af blodkar i hjernen, medførende blødninger, oftest mellem hjernehinderne, mest under den hårde hjernehinde – dura mater, i form af subdural blødning. Denne kan være sivende og efterhånden medføre tiltagende forvirring, svimmelhed og evt. bevidstløshed, og det er derfor vigtigt at holde godt øje med mennesker, der har haft en hjernerystelse, især de første dage.

Ved hjernerystelse og hjerneskader er der forandringer ret længe på grund af iltskader (oxidativ stress), inflammation og skader på mitokondrierne (cellernes ”kraftværker”). Coenzymet Q10 modvirker disse skader. Tag mindst 100 mg to gange dagligt. Der er tale om inflammation (ikke med bakterier), så det er vigtigt at modvirke inflammationen. Læs mere om inflammation på www.radiodoktoren.dk

Q10 er neuroprotektivt, dvs beskytter nervesystemet og er vigtigt for mitokondriernes funktion. Det har vist sig, at der ved slagtilfælde er påvist lavt indhold af Q10 i blodet, så her er det også vigtigt at tage Q10 som tilskud.

Det er vigtigt at holde øje med bevidsthedstilstanden og med øjnene. Ved tryk fra en blødning kan pupillen på den side, hvor blødningen sidder, blive forstørret i forhold til den anden side, og når man lyser ind i øjet, trækker pupillen sig ikke sammen.

Den bedste til at holde øje med børn, der har fået hjernerystelse, er moderen, der fx let vil kunne mærke, om barnet sover eller er bevidstløst. Er barnet indlagt, vil man også holde øje med puls og blodtryk. En meget langsom puls vil tyde på, at der er for højt tryk. Det samme gælder voldsom kvalme og opkastninger.

Man må ikke give mennesker, der har fået hjernerystelse, ret meget at drikke, da det kan hæve trykket inde i hjernen, der i sig selv hæver, når den er blevet skadet.

Forhøjet hjernetryk giver påvirkning af bevidstheden. Hos ældre mennesker kan der dage til uger efter en hjernerystelse komme tegn på subdural blødning med forvirring og sløvhed.

I langt de fleste tilfælde forsvinder symptomerne på hjernerystelse – commotio cerebri – i løbet af få dage. I nogle tilfælde går der nogle uger, og i nogle få tilfælde kan der være symptomer op til 2-3 år efter hjernerystelsen, alt afhængigt af, hvor svær den har været.

Symptomerne er hovedpine, træthed, svimmelhed, problemer med hukommelse og koncentrationsevnen. Man kalder dette for postcommotionelt syndrom.

Så længe der er symptomer, er det klogest at holde sig helt fra alkohol, der kan forværre symptomerne kraftigt. Det er også klogt at undgå at få koffein, især fra kaffe, men også fra cola og te. Det er heller ikke godt at spise for meget salt, da det binder vand i kroppen, også hjernen.

Man skal sørge for at undgå for megen stress og sikre sig en god nattesøvn på mindst otte timer, og helst også en kort middagssøvn, evt. en ekstra lille lur indimellem.

Det er almindeligt ved postcommotionelt syndrom, at man ikke er i stand til at læse ret meget og huske det, man har læst. Det er derfor heller ikke godt at læse for meget ad gangen og at arbejde med noget, der kræver megen koncentration, for længe ad gangen. Man skal heller ikke anstrenge sig for hårdt, fx med hårdt legemligt arbejde.

Man kan forsøge med kranio-sakral terapi, der udføres af kranio-sakral terapeuter (se de gule sider), eller med akupunktur.

Kosten skal helst være så sund som muligt, og der er en god idé at tage et tilskud af den omega-3 holdige fiskeolie, hørfrøolie og kæmpenatlysolie, der både er med til at dæmpe den irritationstilstand, der er i hjernen, og til at reparere hjernecellerne. For eksempel i form af  Livets Olie eller Udo’s Choice eller Udo’s DHA Oil Blend.

Mættet fedt, fx fra ikke økologiske dyr og mælkeprodukter, skal man spare på, og det er bedst helt at undgå margarine (omega-6 fedtsyrer og transfedtsyrer), som vi får 15-20 gange for meget af og som øger inflammation. Læs mere om inflammation på www.radiodoktoren.dk

Ved hjerneskader angribes hjernevævet som nævnt ekstra meget af de såkaldte frie radikaler, der opstår ved omsætning af ilten i vævene og angriber cellernes ”kraftværker” – mitokondrierne, inflammerer og skader hjernecellerne yderligere. Derfor er der godt med ekstra antioxidanter, der modvirker de frie radikaler. Det drejer sig om C-vitamin, E-vitamin, Q10, alfa-liponsyre og selen, samt de vigtige bioflavonoider i frugt og grønt. B-vitaminerne spiller også en stor rolle for nervevævet, så et kombineret B-vitamin tilskud må også anbefales.

Kig på hjemmesiden www.hjernerystelse.dk

Det fremgår af en ledende artikel i New England Journal of Medicine (Vol 358: 525-527, january 31, 2008), at det er meget svært at skelne følger efter mildere hjerneskader som ved fx hjernerystelse fra psykologisk stress, og psykologiske faktorer spiller en betydende rolle for udvikling af symptomer efter milde hjerneskader. Blandt andet fordi angstdæmpende og regulerende mekanismer i forreste del af hjernen kan blive undertrykt.

Kræft og naturlig behandling

 

Alternative behandlingsmuligheder mod kræft

Det er en god idé at melde sig ind i den alternative kræftforening ”Tidslerne”.  Kig på www.tidslerne.dkl  Tidslerne har bl.a. udgivet en vejledning til mennesker med kræft, bl.a. om, hvad man selv kan gøre – Tidselguiden.

I Århus findes der et lille center for Alternativ Kræftbehandling. Her kan man henvende sig telefonisk eller personligt mandag 11-14, tirsdag, onsdag og torsdag kl. 10-14 , hvis man ønsker hjælp til at finde rundt i de alternative behandlingsmuligheder, tlf. 8620 2424.  Det hed tidligere ”Buen”” men har skiftet navn til det mere dækkende: InformationsCenter for Alternativ Kræftbehandling. Det er støttet af Region Midt og opfatter sig selv som meget uafhængige formidlere af information om komplementære/alternative behandlingsformer i forhold til kræftsygdomme. Deres nye hjemmeside: www.icak.dk

Kræftens  Bekæmpelse har i øvrigt rådgivningscentre i mange større byer og her kan man få psykologsamtaler og anden form for rådgivning .

Det er vigtigt ikke at give op, for det er altid muligt at gøre noget for at forlænge og forbedre livet med kræft, og det viser sig faktisk, at nogen bliver helt helbredt, på trods af, at de har været opgivet af lægerne. Miraklernes tid er ikke forbi. Det er altid vigtigt at søge efter årsager til sygdom og at sætte ind over for dem. Man må aldrig kun behandle symptomerne.  En hjælp kan man her få ved at konsultere en orthomolekylært tænkende og arbejdende læge.

Disse læger tilstræber, på celleniveau, at genskabe et økologisk miljø, der sikrer bedst mulig funktion af raske og syge celler til sikring af energidannelse og sygdomsbekæmpelse. Det er karakteristisk for det orthomolekylære behandlingsprincip, at det strengt overholder det første bud i den Hippokratiske lægeed: “Primun non nocere” (først og fremmest: Gør ikke skade).

Karakteristisk for orthomolekylær medicin er:

• Sørg for, at kroppen har alt det til rådighed, som den har brug for
• Sørg for en god fordøjelse og tarmfunktion, inkl. mikrobiom (sunde tarmbakterier)
• Brug kroppen, hjernen og sindet. Undgå skadelige stoffer i mad, mund (amalgam) og miljø
•  Udrens skadelige stoffer
• Styrk kroppen og lymfeflow med moderat motion og bevægelse
• Gå efter årsaagen, ikke kun symptomerne

Institut for Ortomolekylær Medicin, Lyngby, tlf. 4588 0900.

Læge Søren Flytlies Privatklinik, Silkeborgvej 2, 8000 Århus C. Tlf. 4055 3508

Århus Privatklinik, v. Læge Bruce Kyle, tlf. 8628 9688.

Birgit Aalborg Funch, Åløkken 36, 5250   Odense SV   Tlf. 6596 0077 (8.30-9.00)

Anna Iben Hollensberg, Vestergade 38, Silkeborg. Tlf. 6063 3338

Helge Volkmann,

Der er gode muligheder for at få hjælp fra disse eller andre ortomolekylære læger. De kan blandt andet give C-vitamin i store doser direkte i blodet, hvilket også virker kræftcelledræbende.

Cancer er en moderne sygdom, der var sjælden for mere end 100 år siden, men nu er den hyppigste dødsårsag, større end hjerte- og blodkarsygdomme. Årsagerne er i høj grad den kemiske udvikling og profit. Forskningen har også i udpræget grad været koncentreret om behandlingen med kirurgi, gifte (kemoterapi) og radiooaktiv bestråling. Der har været alt for få penge til forskning i årsager og årsagsbehandling. Danmark liger også dårligt, når det gælder antallet af kræftramte og deres behandling, selvom der har været mindre fremskridt i de senere år.

Den tyske professor Dr. Otto Warburg påviste også for næsten 100 år siden, at selvom cancer har utallige sekundære årsager, så er der kun en primær årsag, nemlig ændringen af omsætningen af ilt i normale celler til energidannelse, så cellerne overgår fra energidannelse fra primært fedtsyrer til fermentering (gæring) af sukker. Otto Warburg fik Nobelprisen i 1931 og var nomineret til flere andre, men blev overset. Især efter at fokus var på de genetiske (arvelige) årsager og DNA blev fundet.

Det centrale ved cancer er energimangel i mitokondrierne (cellernes ”kraftværker”), hvor formålet det er at danne energi til cellernes arbejde og vedligeholdelse, det vil sige opretholdelse af normal cellefunktion. Herunder reparation af.generne DNA og mDNA i cellekernen og mitokondrierne. Desuden at sikre, at hvis celler ændrer sig eller bliver skadet, så begår de selvmord – apoptose. Det betyder, at de så ikke udvikler sig til kræftceller, der bliver ved med at dele sig og spreder sig.

Mitokondrierne er små stavlignende, bakterielignende strukturer inde i cellerne, og energiproduktionen til cellernes funktion sker med oxidativ fosforylering, hvor der bliver koblet et fosformolekyle til adenosin som ADP (adenosin monofosfat), yderligere et fosformolekylæe til adenosin difosfat (ADP) og videre med et fosformolekyle til adenosintrifosfat (ATP). Hver gang, der bliver afspaltet et fosformolekyle, frigives der energi, og meget mere hvis det er fra ATP.  Svækkes cellen ved fx påvirkningen fra kemiske stoffer og for lidt ilt, overgår den til fermentering, hvor der kun dannes AMP, der er 18 gange dårligere til at afgive energi til cellen.

I mitokondrierne sker omdannelsen til energi via en elektrontransport kæde, der blandt andet har brug for Q10 for at kunne fungere, og brug for aminosyren carnitin til transporten af fedtsyrer, som er det mest effektive brændsel til mitokondrierne. Undervejs dannes der ROS, der er skadelige frie iltradikaler, der medfører oxidation. og dannes der for meget af dem, er der brug for antioxidanter.

Mitokondrierne har altså brug for ilt (oxygen), coenzym Q10, carnitin og en lang række vitaminer og mineraler. Ved cancer er der brug for glukose (sukker) og aminosyren glutamin, da cellerne kun kan danne energi fra dem på grund af mangel på ilt. Samtidig dannes der mælkesyre (laktat), der medfører et surt miljø. Som kræftceller elsker.

Kræft er altså en metabolisk sygdom – stofskiftesygdom, der ikke er areligt (genetisk) betinger, selvom der kan være en arvelig tendens. Der er derimod en udpræget epigenetisk påvirkning af cellerne udefra via cellemembranen, der seder signaler til cellekernen og mitokondriernes DNA og mDNA. Læs mere om dette i Dr. Bruce Liptons bog ”Intelligente Celler”. Det er blandt andet vores kost, kemiske stoffer og stråling, der påvirker cellemembranen og dermed cellen, men også vores og andres tanker påvirker  cellerne.

Årsagerne til kræft er altså mangel på eller for lidt ilt, dårlig og forarbejdet kost, sukker og dårligt fedt, kemiske belastninger (fx via maden), miljøpåvirkninger, medicin, tobaksrygning og manglende udrensning af de skadelige stoffer.

Der er mange forskellige kræftformer, men fælles for dem er, at en eller flere celler har ændret sit DNA – de styrende æggehvidestoffer i cellerne – arvemassen – så man ikke længere har styr på væksten og delingen af de ramte celler, der også i modsætning til andre celler kan dele sig uhæmmet og rive sig løs og sprede sig til andre steder i kroppen.

Årsagen til, at netop dine celler har ændret sig og -gjort sig selvstændige-, er det ikke let at finde frem til, men vi ved, at unaturlige kemiske stoffer øger angrebene fra de frie iltradikaler, der dannes under iltens omsætning i kroppen og angriber DNA, som kan blive ligesom mølædt. Normalt vil enzymer i dine celler klare at reparere DNA, godt hjulpet af antioxidanter, fx fra kosten.

Men i bund og grund er årsagen til kræft, at celler får for lidt ilt og næring og derfor ændrer deres DNA, så de kan leve af affaldsstoffer som fx mælkesyre og gæring af sukker. Læs mere om dette i bogen ”Kræft er ikke nogen sygdom. Det er en overlevelsesmekanisme” af Andreas Moritz (forlaget Hovedland).

Det er ikke noget nyt, for allerede i 1930’erne påviste nobelpristageren Otto Warburg, at kræftceller ikke tåler ilt. Sørger man for at skaffe sine celler alle de nødvendige næringsstoffer i de rigtige mængder, blandt andet gennem en sund og varieret, gerne økologisk eller biodynamisk kost, og får man kredsløbsstimulerende motion, kan man nedsætte sin risiko for at få kræft og styrke de mekanismer i kroppen, der dræber kræftceller, efterhånden som de opstår. Man kan også forhindre, at der dannes nye blodkar til kræftsvulster,´(angiogenese) så de ikke kan vokse.

Den vigtigste forebyggelse og behandling af kræft er derfor en kostændring og at lade være med at spise for meget (kalorierestriktion). Det vigtigste er at få en kost med meget få kulhydrater, fx brød, kager, slik, stivelse, kartofler, der hurtigt bliver omdannet til glukose, da denne kost ”fodrer” kræftcellerne. Kosten skal være med et lavt indhold af kulhydrat, højt indhold af sundt fedt, blandt andet smør, olivenolie, hampolie, kokosfedt og fedt fra økologiske dyr. Desuden en moderat mængde protein. Det kan være godt med korte fasteperioder (dage), men der skal være tilstrækkelig energi fra maden (kalorier) til at undgå utilsigtet vægttab.

Det er vigtigt med udrensning af skadelige stoffer fra kroppen, og at slutte med at ryge, også passiv rygning. Det er vigtigt med tilstrækkelig ilt, ,hvor åndedrætsøvelser eller fx Buteyko terapi er gavnlig, og frisk luft. Trykkammerterapi (HBOT) er også en mulighed, men svær at få. Moderat motion har flere fordele, da den giver mere ilt, fremmer lymfeflowet i kroppen og dermed udrensningen af skadelige stoffer. Der dannes også flere mitokondrier ved brug af. musklerne. Opvarmning af vævene hæmmer også kræftcellerne, og stærk opvarmning ved hyperthermi, fx radiobølger, er god kræftbehandling. Det er vigtigt generelt at modvirke inflammation – betændelsesforandringer i kroppen, der også fremmer kræft.

Hvis du er blevet udsat for alt for mange kemiske stoffer, fx fra tobaksrygning eller på arbejdspladsen, og dine ”håndværker-enzymer” har manglet hjælp fra tilstrækkelig mange antioxidanter, kan dit DNA være blevet så skadet, at en eller flere celler er løbet løbsk og blevet til kræftceller.

En engelsk professor. Jane Plant, har kureret sig selv for brystkræft, der havde spredt sig, ved helt at undgå mælkeprodukter. Hun peger blandt andet på, at kinesere meget sjældent får brystkræft (kun 1 ud af 10.000 i forhold til 1 ud af 12 i vestlige lande) og kræft i det hele taget, og at kinesere så godt som aldrig bruger mælk, der indeholder en række kemiske stoffer, blandt andet IGF-1 (insulin growth factor), prolaktin og østrogen. IGF-1 nedbrydes ikke ved pasteuriseringen. Mælkeproteinet kasein fremmer også vækst af kræft. På baggrund af Jane Plant’s oplysninger vil jeg råde til helt at undgå mælkeprodukter. Det gælder også for andre hormonafhængige kræftformer som fx æggestokskræft (ovariecancer) og prostatacancer. IGF-1 har vist sig at øge risikoen for kræft i prostata og spredning af denne kræfttype.

Jane Plant har skrevet bogen ”Your life in your Hands” om hvad man kan gøre mod brystkræft, æggestokkræft og prostatakræft. Virgin Books. Bogen er udkommet på dansk under titelen  ”Dit liv i dine hænder” på forlaget Aronsen. Hun anbefaler først og fremmest at undgå mælk og mælkeprodukter samt at få den helt rigtige kost. Oktober 2010 er udkommet ”din mad PLANT KUREN dit liv” af Jane Plant og Gill Tidey (forlaget Aronsen). Den omtaler kost, der kan hjælpe dig med at forebygge og overvinde bryst- og prostatakræft. Lækker og mælkefri kost for alle, der vil leve sundt. Der er næsten 300 opskrifter på supersunde, velsmagende og nemme mælkefri måltider med masser af grønsager og andre gode ting, som hjælper til at opbygge en sund og stærk krop.

Det gælder om at nedsætte belastningen fra de frie iltradikaler (ROS) ved så vidt muligt at undgå unaturlige kemiske stoffer, og om at få tilskud af så mange antioxidanter som muligt fra en sund og varieret kost samt tilskud af nødvendige vitaminer og mineraler. Vi ved, at kræftramte ofte har for lidt af forskellige mineraler og næringsstoffer samt antioxidanter i kroppen. Fx ligger Q10 ofte meget lavt. Q10 dannes i kroppen, men blokeres af forskellig medicin, blandt andet kolesterolsænkende statiner og af betablokkere.

Herhjemme har overlæge Knud Lockwood m.fl. i en omdiskuteret undersøgelse vist, at ud af 32 kvinder med brystkræft, der havde spredt sig, var der ingen, der døde i studieperioden (forventet 4), ingen viste tegn på yderligere spredning, der var forbedret livskvalitet, og seks patienter viste delvis remission (tilbagegang af kræften). Behandlingen var med store doser af en række antioxidanter, blandt andet Q10 300 mg dagligt sammen med et tilskud af zink, selen og mangan. Der er sat spørgsmålstegn ved denne undersøgelse.

Samtidig har forsøg med antioxidanter vist, at de kan hæmme kræftcellers vækst, samtidig med, at de normale celler bliver sundere og styrket i deres vækst.  Det er fx vist i forsøg med dyrkede kræftceller, hvor man ved tilsætning af ekstrakt fra kerner af røde vindruer (fx ActiVin R) med det kraftige antioxidant resveratrol har set, at 34 procent af mavekræftceller blev hæmmet i deres vækst, mens 9 procent af de normale celler havde en positiv vækst. Tilsatte man dobbelt så meget ActiVin, blev 41% af kræftcellerne hæmmet og 18 procent af de sunde maveceller styrket. ActiVin har også vist sig at kunne beskytte normale celler mod kemoterapeutiske stoffer, der virker dræbende på kræftceller.

Overdreven brug af antioxidanter er ikke nogen god idé, da de frie ilt radikaler også har en plads i cellens omsætninger, men det er som nævnt vigtigt at modvirke dem ved at få nok antioxidanter gennem en sund kost og kosttilskud.

Undersøgelser viser, at D3-vitamin ikke bare hindrer opståen af kræft, men hæmmer væksten, når den er en realitet. Det stemmer med dyreforsøg og laboratorieforsøg, hvor man navnlig har påvist, at D-vitamin fremmer unormale cellers død ved den proces, der kaldes apoptose, foruden at vitaminet har en generelt dæmpende indflydelse på cellers vækst. Det er det samme, man udnytter i en psoriasissalve, der virker ved et D-vitaminlignende stof og hæmmer den overdrevne vækst og manglende cellemodning, der er karakteristisk ved denne hudsygdom.

Den daglige anbefalede dosis af D3-vitamin er 60-70 mikrogram D3-vitamin dagligt (2.000 enheder). Man kan imidlertid roligt for at få nok tage mindst 100 mikrogram dagligt, da det naturlige D3-vitamin er uskadeligt, i hvert fald i mængder under 250 mikrogram (10.000 enheder). En af de nyeste undersøgelser har vist, at et dagligt tilskud af D3-vitamin kan nedsætte risikoen for kræft med 77 procent. Får man sol på kroppen i månederne maj, juni og juli, og ikke bruger solcreme, danner man selv nok D3-vitamin i huden.

D3-vitamin omdannes i kroppen til calcitriol, der er den virksomme form for D3. Ved samtidig at tage tilskud af curcumin (se senere) øges virkningen af calcitriol, der er det egentlige hormon/vitamin.

Også K2-vitamin modvirker kræft. Vitaminet hæmmer væksten af kræftceller og øger kræftcellers selvmord ved det, der kaldes apoptose. Naturligt K2-vitamin findes især i grønne bladgrønsager, men dannes også af sunde tarmbakterier. Det vil imidlertid være klogt at supplere med K2-vitamin som kosttilskud.

Nye undersøgelser har vist, at lavt jernindhold i kroppen modvirker væksten af kræftceller. Forklaringen er den, at de hurtigtvoksende kræftceller behøver mere jern end normale celler. Ved at fjerne jern fra kroppen ved for eksempel at give det jern-fjernende afgiftningsstof Desferal eller ved at give et andet afgiftende stof, EDTA, direkte i blodet. Desferal sulter kræftcellerne for jern. Det er det, der standser deres vækst. Denne behandling kan blandt andet fås hos ortomolekylære læger. Se ovenfor.

Midlet kinesisk malurt –  Artemisia annua – er meget giftigt for kræftceller (og malaria-parasitter), med ingen eller meget milde bivirkninger. Der er endnu bedre resultater ved leukæmi (artikel i ”Liv & Sjæl” februar 2002). Forhandles af Matas og helsekostforretninger samt nogle apoteker. På kinesisk hedder artemisia annua Quing-hao.

Krydderiet gurkemeje, der blandt andet findes i karry, kan beskytte huden mod forbrænding under strålebehandling af kræft. Gurkemeje modvirker også nydannelse af blodkar i svulster, hvilket hæmmer væksten af dem. Det vigtige stof i gurkemejerod er curcumin.

Næsten alle, der får strålebehandling mod kræft, får skader på huden som ved solforbrænding. Kræftforskere ved University of Rochester, Medical Center, har vist, at stoffet curcumin, der er det, der giver gurkemeje og karry den gule farve, modvirker den betændelsesagtige reaktion, som forbrændingen af huden giver. I et studie af mus, der blev udsat for bestråling, konstaterede man, at de mus, som havde fået curcumin, havde væsentligt færre hudskader efter bestrålingen. Forskerne peger på nødvendigheden af flere undersøgelser, men anbefaler patienter, der skal have strålebehandling, at spise mad med karry under behandlingen. Man kan dog roligt tage meget mere curcumin som kosttilskud.

Svenske forskere arbejder med at undersøge den kræftcelledræbende og hæmmende virkning af organisk selen (Seleno Precise, selenomethionin) og og curcumin (gurkemejerod pulver ekstrakt) i større mængder. Det ser ud til, at selenomethionin i en dosis på 1.000 mikrogram hæmmer og dræber kræftceller, og kombineret med curcumin, for eksempel 2-3 gram to-tre gange dagligt til maden, skulle der være gode chancer for at modvirke kræften. Der er dog endnu ikke endelige videnskabelige beviser for dette, men meget tyder på det.

I et studie af behandling af blodkræften myelomatose har man på University of Texas MD Anderson Cancer Center i Houston kunnet vise, at tilsætning af curcumin til myelomceller har kunnet standse celledelingen, og at de tilbageværende celler døde. Der er tale om en undersøgelse af kræftceller uden for kroppen, men forskeren anbefaler, at folk med kræft spiser mere curcumin, enten som karry eller i ren form. Tidligere forskning har vist, at curcumin også kan modvirke andre former for kræft.

Det ser ud til, at curcumin har evnen til at modvirke, at kræftfremkaldende gener bliver ”slået til”. Et stort problem i den videre forskning med curcumins virkning på mennesker er, at stoffet er naturligt og ikke kan patenteres. Derfor er der ikke nogen medicinalfirmaer, der vil ofre penge på en sådan forskning. (Kilde: Blood 2003; 101: 1053-62).

Curcumin kan købes hos Matas og i helsekostforretninger som Curcumin Forte med piperine (bedre optagelse af curcumin), det flydende Curcur eller som Curcuma kapsler. Eller som Turmeric (Solaray), eller som Fortodol. Eller sammen med ingefær som Gurkedol. Der er ingen erfaringer om dosis, men man kan roligt fordoble dosis i forhold til det, der er anført på dåsen. 2-3 gram flere gange dagligt er passende.

Curcumin optages meget bedre ved kombination med piperine (fra sort peber). Man kan med fordel vælge Økologisk Curcuma Black (fra Naturdrogeriet). 2 kapsler 3-4 gange dagligt. Biosym har markedsført CurcuSym BOOST, hvor curcuminen er indkapslet i mikroskopiske ”vandelskende” kugler, der bedrer transporten ind i blodet meget, så curcuminen bliver meget bedre optageligt og virksomt..

En række undersøgelser har siden 1992 også vist, at curcumin hæmmer udviklingen af brystkræft af alle arter og slår kræftcellerne ihjel, beskytter nyrerne, modvirker kræft i tyktarmen, beskytter mod grå stær, nedsætter kolesterol og modvirker oxidation (forharskning) af fedtet i blodet, modvirker gigtsmerter og kemoterapis giftige virkning på hjertets muskler. Curcumin har også en meget positiv virkning på følgerne af diabetes, formentlig på grund af dets antioxidative virkning og den gode virkning på kolesterol.

Der forskes meget i brugen af cannabinoider mod kræft. Det ser ud til, at de kan påvirke immunsystemet positivt ved cancer og være gavnlige mod bivirkninger af kemoterapi samt mod smerter. CBD påvirker ikke psyken og evnen til at føre bil, men THC er psykoaktivt. Lægen kan udskrive cannabis fra Glostrup Apotek, hvis man er med i et forsøg. Det er fuldt lovligt, og ved alvorlige sygdomme som cancer kan lægen henvise til Helsinki Deklarationen, der giver lægen lov til at behandle med midler, der kan have positiv virkning ved sygdommen.

Andre ting tyder på, at sammensatte naturmidler har en gunstig virkning ved kræftlidelser. Her kan fx nævnes Padma Plus og et naturligt middel mod kræft er Essiac, baseret på erfaringer fra Canada. Essiac kan købes på tlf. 8621 1395. Et tilsvarende produkt er Flor-Essence.

Ved at sammensætte flere ting med antioxidant effekt, opstår der en synergi, hvor de enkelte stoffer forstærker hinandens virkning. Man kan tale om et antioxidant orkester eller netværk. Det, man i øvrigt kalder ”antioxidant-netværket”, består af Liponsyre, C-vitamin, E-vitamin, Q10 og gluthation. Desuden selen og bioflavonoider (farverne i grønt og frugt). Alfa-Liponsyre kan købes i tilstrækkelig mængde via Internettet fra et andet EU-land.

Noget tyder også på, at kræftceller under særlige gunstige omstændigheder kan ændre deres DNA og blive normale igen, men det er foreløbig også kun på forsøgsplan, at man har kunnet vise dette.

Et meget kraftigt antioxidant har læge Even Marstrand fundet frem til. Det er et Titanium- kobber – C-vitaminkomplex, der kun fremstilles på Glostrup Apotek og kun mod recept fra en læge. Dosis er 2 tabletter 3 gange dagligt. Det skal kombineres med et tilskud af zink, fx 60 milligram dagligt, mangan, fx 10 milligram dagligt, og selen 200 mikrogram dagligt, fx Seleno Precise. Med tiden kan dosis nedsættes til vedligeholdelse.

De kemiske stoffer nitrolosider, også kaldet B17-vitamin, amygdalin eller Laetrile, nedbrydes i kræftceller af enzymet beta-glucosidase, der i kræftceller findes i en 3.000 gange større mængde end i normale celler. Når Laetrile nedbrydes, dannes der hydrogen cyanid, der øjeblikkeligt dræber kræftcellen. Normale celler indeholder meget af et enzym ved navn rhodanese, som afgifter cyanid og derved beskytter cellerne mod den smule cyanid, som eventuelt kan dannes fra nitrolosider i de normale celler. Dette medfører, at Laetrile er fuldstændig uskadeligt for de normale celler. Ved behandling med Laetrile er det vigtigt at få tilskud af zink, C-vitaminer, E-vitaminer,  B-vitaminer, andre antioxidanter samt af bugspytkirtelenzymer.

Nitrolosider findes i stor mængde i aprikoskerner, i rensdyrkød, lakserogn, mandler, australnødder, boghvede og hirse. Mange kerner indeholder Laetrile, for eksempel vindruekerner, ferskenkerner, pærekerner, blommekerner, nektariner, jordbær, hindbær mm. I lande, hvor kosten indeholder meget Laetrile, og i øvrigt spiser en naturlig kost, er kræft en meget sjælden lidelse, og folk har en lang levetid. Det gælder for eksempel Hunza-folket.

At B-17 vitamin, Laetrile, nitrolosider ikke anvendes i kræftbehandlingen skyldes en bevidst undertrykkelse af viden om virkningen, da det ville ødelægge hele kræftindustrien. Laetrile har også en smertestillende virkning på grund af stoffet benzaldehyd, der frigøres ved nedbrydning af Laetrile. Aprikoskerner og amygdaline-kapsler kan købes i USA, men ikke importeres lovligt. En rimelig dosis er syv abrikoskerner dagligt.

Hajbrusk er en anden, men hidtil ikke sikkert videnskabeligt bevist mulighed, men meget tyder på, at stoffer i hajbrusk modvirker nydannelse af blodkar i svulster og dermed væksten af dem. Hajbrusk indeholder også kraftige antioxidanter. Hajleverolie, fx Ecomer, indeholder blandt andet alkylglyceroler, som er stærke antioxidanter og kræfthæmmende. 1-2 kapsler 3 gange dagligt.

En anden mulighed er visualisering, hvor man for sit indre ser sine egne dræberceller angribe kræftcellerne en efter en og æde dem. Disse dræberceller har vi alle, men blot ved at fortælle kræftramte, at de har sådan nogen i sig, kan man måle, at de mere end fordobler antallet i løbet af få timer. Det siger noget om, at information er et kraftigt lægemiddel.

Moderat motion styrke også immunforsvaret mod bl.a. kræft, så det er vigtigt at holde sig i gang, men ikke at overdrive, da immunsystemet så bliver svækket.

Et forskningsprojekt på Rigshospitalet har vist, at motion kan lette livet for kræftramte. Ni timers træning om ugen hjalp sammen med afspænding og massage til at modvirke den træthed, der følger med kemo-behandlingen.

Kosten spiller i det hele taget en stor rolle for både opståen af kræft (ca en trediedel af alle kræfttilfælde skyldes kosten) og for væksten og spredningen. Spredningen kan bl.a. hæmmes af grønsager – ved mavekræft især rå grønsager – især grønsager fra korsblomstfamilien som kål, broccoli og grønkål, hvidløg, fisk, fiskeolie og skaldyr. Man kan læse mere om dette i –”Mad din Mirakelmedicin” af Jean Carper. Haases Forlag.

Der er mange fødevarer med et stort indhold af anti-kræftmolekyler, først og fremmest grønsager og frugt. Foruden de forskellige kåltyper, løg og hvidløg, er de at finde i krydderier, grøn te, bær, omega-3 fedtsyrer, tomater, citrusfrugter, rødvin, chokolade med højt indhold af kakao (mørk chokolade).

Læs mere om dette i bogen ”Kost mod kræft” af Richard Beliveau og René Gingras (forlaget Peoples Press), hvor der er videnskabelig dokumentation.

Spis mindst seks portioner grønt og frugt hver dag – eller ”se(x)ks om dagen” –  mindst seks gange 100 gram grønt og frugt dagligt, mest grønt. Rå grønsager er bedst, da nogle af de        kræfthæmmen­de stoffer ødelægges af opvarmning. Kan man ikke spise frugt og grønt, fx fordi man er svækket i en periode, kan man få de samme stoffer som Juice Plus kapsler. Nærmeste forhandler af disse kan man få oplyst hos NSA Scandinavia, tlf. 4582 9501. Man kan også købe frugt- og grøntkapsler fra Golden Health. Tlf. 4052 4015.

Kål, fx hvidkål og broccoli indeholder stoffet glucobrassin, som i mavesækken bliver omdannet til indol-3-carbinol (I3C) og videre til diindolylmetan (DIM). DIM undertrykker væksten af prostatakræftceller og brystkræftceller og øger kræftcellernes evne til at dø (apoptosen). DIM hæmmer også østrogens kræftfremmende virkning.

Forskere fra Ohio State University har vist, at kamillete indeholder meget af stoffet apigenin, der minder kræftceller om at dø. Det er karakteristisk for kræftceller, at de ikke som alle andre celler vil dø for at give plads til nye celler, men bliver ved med at vokse, dele sig og sprede sig. Det er gennem påvirkning af cellernes gener, at celler ikke ændrer sig til at blive og opføre sig som kræftceller. (Proceedings of the National Academy of Sciences).

Apigenin findes også i persille og bladselleri, i mange grønsager og frugter, typisk af de arter, der indgå i middelhavskost. Apigenin modvirker også inflammation, der er baggrunden for mange andre sygdomme og smerter. Kamille er beroligende og søvndyssende, modvirker angst og depression, modvirker virus, bakterier og svampe, modvirker for meget mavesyre og kramper i tarmene og blæren.

Kroppens surhedsgrad er af meget stor betydning for kræftvæksten. Kræftcellerne trives bedst, når kroppen er sur (lavt pH), og hæmmes betydeligt eller dør ved basisk reaktion (højt pH). Der skal ikke nogen medicin til at gøre kroppen basisk, kun masser af grønsager og frugt. Æblecidereddike gør også kroppen basisk, og det er godt at tage en teskeskefuld natrium bicarbonat 1-2 gange dagligt eller Basica fra BioVita. Samtidig skal man spise så lidt brød som muligt og kun grovbrød. Krydderurter er også gode basedannere. Kød giver syredannelse, og det gør sukker også. Sukker er kræftcellerne som nævnt meget glade for og trives godt med. Undgå det.

En god måde er at kombinere natrium bicarbonat med ahornsirup. Man tilbereder det ved at tage 5 dele ren ahornsirup og 1 del natrium bicarbonat. Blandes i en kasserolle og opvarmes ved middel varme i fem minutter under omrøring. Blandingen bruser op og skummer. Opbevares koldt. Man tager en teskefuld 2 gange dagligt. I alvorlige tilfælde 3 gange dagligt. Tages mindst 8 dage i træk. Der kan komme en kraftig reaktion, når kræftcellerne dør, så der kan komme diaré. Stammer fra bogen ”Kræft er ikke nogen sygdom. Det er en overlevelsesmekanisme” af Andreas Moritz (forlaget Hovedland). Natrium bicarbonat skal altid tages mellem måltiderne, da mavesyren er nødvendig for fordøjelsen.

Man kan på apoteket eller hos Matas købe en rulle indikatorpapir (lakmuspapir) med en farveskala fra 1-11. Man tager cirka 3 cm fra rullen og sætter det i enden af en tøjklemme, hvorefter indikatorpapiret holdes kort ind i urinstrålen. Man skal bruge papiret ved første vandladning om morgenen, før man spiser noget. pH skal helst op på 8. Man kan også kontrollere urinen en times tid efter måltiderne. Læs mere om syre-basebalancen på www.radiodoktoren.dk

For at fordøje maden ordentligt er tilførsel af vegetabilske fordøjelsesenzymer vigtige til hvert måltid. Her kan jeg anbefale enten Super Enzymes fra NOW www.gaya-nutrition.com Digest Aide fra Golden Health (tlf. 4052 4015), eller Udo’s Ultimate Digestive Enzyme Blend.

Tyske forskere fik allerede mistanke om, at patienter med kræft manglede et stof i blodet. De begyndte at sprøjte et ekstrakt fra ananas ind i kræftknuder hos forsøgsdyr. Forskerne observerede at nogle kræftknuder forsvandt og andre skrumpede betydeligt ind. Først senere fandt man ud af at de i realiteten havde startet behandling med enzymer. Ananas indeholder det proteinnedbrydende enzym bromelain.

Forskning har vist, at enzymer reducerer bivirkninger fra kemo- og strålebehandling og forbedrer livskvaliteten, at de i dyreforsøg bremser væksten af svulsten og spredningen af kræften. Enzymer forbedrer 5 års overlevelse hos brystkræftpatienter i stadium I med 91 %, stadium II med 75 % og stadium III med 50 %. Bromelain (enzym fra ananas) i cellekulturer med blodkræftceller fra mennesker er i stand til at omdanne kræftceller til normale celler.

Desuden reducerer enzymer komplikationerne til kræft som fx vægttab, smerter og depression og nedsætter den øgede risiko for infektioner efter kemobehandling.

Et af de store problemer for immunsystemets evne til at bekæmpe kræft, er at nogle kræftknuder er i stand til at gemme sig. De hylder sig ind i en hinde af bl.a. fibrin, så de ikke bliver opdaget af kroppens dræberceller. Enzymer (specielt de proteolytiske (proteinopløsende)) kan bryde igennem denne hinde og vække immunsystemet til kamp. Se fx på Internettet om enzymer Gonzalez.

Desuden er en god fordøjelse og sundhed afhængig af en sund tarmbakterieflora. Det betyder mælkesyrebakterier, og man kan få en særlig god bakterieflora i tarmene ved at tage tilskud af probiotika, sunde mælkesyrebakterier der danner K2-vitamin og masser af antioxidanter, som er kræfthæmmende, evt. kræftcelledræbende.

Det kan også være svært som svækket kræftpatient at spise nok protein (æggehvidestof), og her kan man så supplere med proteindrik, som man kan købe på apoteket. De skal indeholde alle de livsvigtige aminosyrer. En god kilde til aminosyrer er også Quinoa, der er en ældgammel form for korn, som blandt andet aztekerne allerede for 6.000 år siden.

Sojaprotein er også godt, og soja indeholder stoffer, der hæmmer kræftvæksten og modvirker spredningen af kræft. Det er bedst med gæret soja, tofu, miso og tempeh, men man skal undgå sojaprodukter fra gensplejset soja. Man må ikke overdrive med soja, især ikke ved hormonafhængige kræftformer som brystkræft og æggestokkræft. Soja har også en tendens til at nedsætte stofskiftet. Undgå GMO-soja.

Man skal dog ikke overdrive med protein, fx kød, da det surgør kroppen, og kræftceller trives med en sur krop. Ikke med en basisk.

Mange cancerramte er plaget af træthed. Mangel på aminosyren L-carnitin er almindelig blandt cancerramte, og et studie af 27 cancerramte i fremskredent stadium har klart vist, at en høj dosis L-carnitin klart nedsatte trætheden, gav en bedre søvn og mindre depression. (Dr. Ricardo A. Cruciano in Journal of Pain and Symptom Management, 2006). Man kan fx tage Bio-carnitin á 250 mg, 3 kapsler 4 gange dagligt. Der er ingen bivirkninger.

Også de livsvigtige fede syrer skal man have nok af for at modvirke kræft, fx fra fiskeolie, hørfrøolie eller kæmpenatlysolie, der indeholder gammalinolensyre (GLA). Især omega-3 fedtsyren eicosapentaensyre (EPA) har en kræfthæmmende virkning.

Man kan få en balanceret blanding af de gode fedtsyrer ved at tage et tilskud af fx Udo’s Choice, hampolie eller Livets Olie. I kapsler kan man få dem som Essential Needs fra Golden Health, tlf. 4052 4015. De sunde og livsvigtige fede syrer omdannes i kroppen til hormonlignende stoffer ved navn prostaglandiner. De modvirker smerter samt styrker og styrer kroppens normale funktioner. Gode fedtsyrer bør være en vigtig del af ernæringen ved kræft.

Fiskeolie og muslingeolie fra den grønlæbede musling er også gode at tage, hvis man har cancer eller bare for sundhedens skyld. Fiskeolie må ikke være harsk og skal opbevares køligt.

Nigella sativa (sortkommen) olie har en i mange år kendt virkning mod kræft og mange andre sygdomme. Stofferne i olien er kræftcelledræbende og styrker immunforsvaret mod kræft. Den har antioxidant virkning og modvirker inflammation. Den modvirker bakterier, histamin og for højt blodtryk. Øger dannelsen af interferon, der beskytter cellerne mod virusangreb.

The Cancer Research Laboratory og Hilton Head Island, South Carolina, USA, har fundet, at olien fra Nigella sativa har en stor succes i behandling af kræft uden negative bivirkninger. Dosis er en teskefuld af olien 3 gange dagligt. Kan blandes med friskpresset appelsinjuice og honning. Kuren kan forstærkes ved hjælp af olivenbladsekstrakt, der også modvirker kræft (og candidasvampe, virus og bakterier mm.).

På Aabybro Mejeri fremstilles en energitæt flødeis med ekstra proteiner. Den er velsmagende og meget egnet til syge mennesker med lille appetit. Tlf. 9824 1004. Hjemmesiden er www.ryaais.dk Man skal dog være opmærksom på, at mælkeproteinet kasein øger risikoen for kræftvækst og spredning.

Hørfrøolie har med sine omega-3 fedtsyrer en særlig kræfthæmmende virkning. Dr. Johanna Budwig fra Tyskland har siden 60-erne behandlet alvorligt syge kræftramte med store doser hørfrøolie (omega 3) blandet med proteiner i form af hytteost eller kvark, og har opnået fine resultater med dette. Det skal helst være økologisk, koldpresset hørfrøolie (på engelsk flax-oil). Man kan også købe Livets Olie, der er en kvalitetsolie med hørfrøolie og natlysolie. Der findes et produkt ved navn Celltramax, der indeholder bestanddelene af Budwig kuren. Se på http://www.celltramax.com/

En god måde at tage Livets Olie på er at blande den med Noni-juice (se nedenfor).

Visse kræfttyper kan trives ved at få tilført omega-6 fedtsyrer, som vi i forvejen får alt for meget af, fortrinsvis gennem margarine. Der er derfor grund til at undgå omega-6 fedtsyrer, undtagen som kæmpenatlysolie. Det er majsolie, solsikkeolie, sojaolie, vindruekerneolie og de deraf udviklede margariner, man skal undgå.

Te, især grøn te, samt sort thé eller oolong-thé hæmmer udviklingen af kræft hos dyr og derfor  også hos mennesker. Grøn te virker bedst. Te indeholder mange katekiner, der er kraftige antioxidanter og. anti-kræft molekyler.

Det er også godt dagligt at tage en ordentlig dosis C-vitamin, der bla. hjælper med udrensning af kroppen. Man går op i dosis, indtil der kommer diaré, og går så lidt ned i dosis. Dosis skal fordeles på mindst 3 gange dagligt. I så store mængder virker C-vitamin som pro-oxidanter, der er med til at dræbe kræftceller. Endnu mere effektivt er at give C-vitamin direkte i blodet i stor mængder (40-50 gram), hvilket er aldeles uskadeligt (grise producerer 10 gram C-vitamin dagligt. Mennesker kan ikke danne det selv). Man kan få disse behandlinger med C-vitamin hos ortomolekylære læger (biologisk medicin). Se på www.radiodoktoren.dk under EDTA-behandling.

Lad være med at tage mindre end 2-3 gram C-vitamin dagligt, da små mængder C-vitamin kan stimulere kræftcellevækst.

Et andet naturligt middel, der stammer fra regnskovstræet Graviola, har vist sig at have en virkning på mange forskellige slags kræft. Det virker 10.000 gange stærkere end det giftige kemomiddel Adriamycin, men rammer kun få af de raske celler og er så godt som fri for bivirkninger. Der forskes i stoffet på Purdue University i USA, hvor man har bekræftet denne viden, men der er lang vej, før godkendelse til medicinsk brug. I mellemtiden kan man skaffe sig graviola via Internettet og læse om det, fx på www.graviola.org Man kan købe det som flydende eller som tabletter, som kan bestille flere steder fra over Internettet. Dosis er normalt 5-7 gram dagligt som kapsler, fordelt på fire doser. Eller som thé en kop 2-3 gange dgl. Eller som standard tinktur (4:1) 2-4 ml 3 gange dagligt. En ml. er 20 dråber. Bedre end Graviola kan være Paw Paw, der er i familie med Graviola (Annonaceae) og andre naturmidler fra Sydamerika.

Noni-juice, der stammer fra frugterne af Morinda citrifolia, har en meget styrkende virkning på vores egne naturlige kræftbekæmpende systemer i kroppen. Blandt andet stimuleres de hvide blodlegemer, der kaldes ”dræberceller”, da de angriber kræftceller og slår dem ihjel, og der findes en række andre kræfthæmmende stoffer i Noni-juice. Noni Juice kan købes i  helsekostforretning og hos Matas samt hos private forhandlere landet over. Både Noni-juice og Aloe vera juice indeholder en række naturlige, komplekse sukkerstoffer, der har en betydeligt styrkende effekt på immunforsvaret og modvirker kræftceller.

Læs mere om de sunde sukkerstoffer på www.radiodoktoren.dk –  Det sunde sukker.

Granatæblejuice har også evnen til at hæmme/stoppe kræftcellevækst.

Flere svampe indeholder vigtige kræfthæmmende stoffer, blandt andre essentielle sukkerstoffer. Det er blandt andet beta-glukaner i svampenes cellevægge, der er aktive her. AHCC – active hexose correlated compound – fra Shiitake svampe har bl.a. vist sig at være god til at behandle levercancer, som er opstået efter hepatitis C.

Særlig potent virkende er et beta-glukan – Maitake D-fraction, der kommer fra Maitake svampen. Forskere har vist, at denne fraktion modvirker bivirkninger ved kemoterapi, bl.a. kvalme, diaré, opkast, hårtab, smerter og for få hvide blodlegemer. Samtidig viser studier, at den hæmmer cancer og spredningen af cancer.

Polysaccharid K og P fra svampen Coriolus versicolor kan også bruges mod cancer. Ling Zhi-8, der stammer fra Reishi svampen, kan måske virke mod leukæmi.

Cordyceps sinensis svampen fra Tibet indeholder også vigtige sukkerstoffer og bruges i Kina til at styrke immunforsvaret, som så finder cancercellerne og ødelægger dem. Man kan købe Cordyceps ekstrakt fra dyrkede svampe. Man kan næsten altid på Internettet (fx via søgemaskinen www.google.com) finde frem til de produkter, der indeholder de stoffer, der er omtalt her. Visse af svampene kan man også købe i butikkerne, evt. som tørrede.

Naturligt modnet frugt, økologiske eller biodynamiske grønsager, medicinske svampe og blandt andet Aloe vera og Noni juice indeholder disse stoffer. Man kan også købe sukkerstofferne samlet som for eksempel Glykoernæring i helsekostforretninger eller som Ambrotose hos private forhandlere eller fra udlandet..

Kan man ikke spise almindeligt, måske kun flydende, eller har man en mavesonde, som man får sin ernæring igennem, så vil jeg anbefale,  så vil jeg anbefale den flydende som fx LivsEnergi Maxi, der er en naturlig blanding af langt de fleste essentielle næringsstoffer, som en af USA’s dygtigste dyrlæge og læge, Dr. Joel Wallach, anbefaler. Der er også essentielle aminosyrer i LivsEnergi Maxi. Kan fås fra Golden Health i Malmø. Dansk telefon 4052 4015. Derudover bør man tage en god olieblanding for at få de livsvigtige sunde fedtsyrer, og her vil jeg anbefale Livets Olie, der er hørfrøolie og natlysolie og EPA-GLA+., eller hampolie.

Akupunktur og zoneterapi kan også stimulere immunforsvaret, men ikke kurere kræft. Det kan man kun selv, med hjælp fra en sund levevis og andre. Det er derfor vigtigt at kende sine egne virkemidler. Akupunktur har vist sig at være godt mod bivirkninger af kemoterapi i form af kvalme.

Kræftceller tåler ikke varme, så man kan målrettet forsøge at varme kræftvæv op med radiofrekvens behandling. Betegnelsen er hyperthermi og den bruges også meget i Tyskland. En anden metode, som også kan være effektiv, er at bruge infrarød sauna 5-7 gange om ugen. Infrarød varme går dybt ind i kroppen, og foruden at varme vævene op udrenser man affaldsstoffer gennem huden, da der kommer kraftig sved. Det er derfor vigtigt at drikke rigeligt af vand og anden væske.

Der findes i Tyskland et hospital ved navn Habichtswaldklinik Kassel Bad-Wilhelmshöhe. Her praktiseres intern medicin, psykosomatik, onkologi, naturmedicin og komplementær medicin, blandt andet ayurvedisk medicin. Grundsynspunktet er, at man ikke behandler sygdomme, men syge mennesker, da mennesker er mere end en sum af dets organer og deres funktioner. Altså helhedsmedicin, hvor videnskabelig og komplementær medicin forenes. Patienten stilles ikke overfor en anonym apparatfejlsmedicin, men er i intensiv kontakt og omgang med læger og andre medarbejdere under hele opholdet. Hospitalet er ISO certificeret.   www.habichtswaldklinik.de

Hospitalet er bygget af en rigmand, der har testamenteret hele sin formue til det, så det er muligt for enhver økonomisk at komme der.

I Hammelburg i Tyskland findes også et hospital, hvor man behandler kræftlidelser, blandt andet med regional kemoterapi, hvor man målretter de kemiske kræftmidler direkte mod stedet, hvor kræften sidder. På denne måde skåner man delvist resten af kroppen og kan derved give mere effektiv behandling. Det er måske muligt nu at få denne behandling i Danmark.

Kemoterapi kan i nogle tilfælde være gavnlig,  men det er vigtigt at modvirke de negative påvirkninger af kroppens raske celler. Kemomidlerne er cellegifte og kan på længere sigt forøge risikoen for tilbagefald eller ny kræft, fx leukæmi. Der er begrænset virkning af kemoterapi. Det er kun cirka 2,5% af fem års overlevelsen,, der tilskrives kemoterapi.

Når man skal tage stilling til mulighederne for behandling af kræftlidelser, kan jeg meget anbefale Laura Bond’s bog ”Er der andet end kemo”, som er udkommet på forlaget Vingholm i 2018. Der er meget andet, man kan gøre.

Da immunsystemets virkning og særlig funktionen med opsporing af kræftceller, som dræbes af de celledræbende T-celler, er vigtig, er der kommet en stor udvikling i immunterapi ved kræft. Kræftlægerne vil altid overveje denne i behandlingen. Det er påvist, at man ved hjælp af visualisering kan forøget sit antal af naturlige kræftdræbende T-celler. Man skal her i fred og ro forestille sig, at man med dine T-celler angriber og dræbe sine kræftceller. Det sker i øvrigt hele tiden, da vi alle har kræftceller i kroppen hele tiden, men det bliver dræbt efterhånden, så de ikke udvikler sig,

I USA i Florida, West Palm Beach, findes det fremragende holistiske Hippocrates Health Institute, hvis Life Transformation Program, med blandt andet omstilling til økologisk raw food, daglig motion og hjælp til ændring af livsstil og livssyn, kan anbefales på det bedste. Hippocrates Health Institute er ledet af Dr. Brian Clement og hans svenske kone Anna Maria Clement. De har meget fine resultater med helhedsbehandling af kræft. Se på www.HippocratesInstitute.org

På det holistiske hospital SøtofteKur ved Ringsted kan man komplettere sit behandlingsforløb og øge sine selvhelbredende kræfter, bedre sin sygdomsprognose og sin livskvalitet. Se på hjemmesiden www.soetoftekur.dk   Tlf. 7022 6444.

Det er vigtigt med støtte og opmuntring, især når man bliver konfronteret med at have kræft. Det er blandt andet vigtigt at kende sine mange muligheder for at modvirke og nedkæmpe sin kræftlidelse. Livsglæde, humor og latter styrker alt, og det er vigtigt at se det gode i det dårlige., hvor man blandt andet får øje for det gode i ens liv, og dermed kræfter til at bevare det.

Jeg kan anbefale læsning af følgende bøger:

”Når diagnosen er kræft. En selvhjælpsbog for kræftpatienter og deres pårørende” af Inge Kellermann. Forlaget Hovedland.

”Kærlighed, medicin og mirakler” af Bernie Siegel. ”Ulydige Kræftpatienter” af Merete Birkelund, Ulrik Dige og Helge Lydeking-Olsen. Og ”Kræftmirakler – i lægens og patientens perspektiv” af Ulrik Dige.

”Brystkræft: Sådan overlever du”,  af journalist og forfatter Maria Cuculiza.

Cancer. Nutrition and survival. af Steve Hickey and Hilary Roberts.

“Mad din mirakelmedicin” af Jean Carper.

Jeg kan også anbefale ”Kost mod kræft” af Richard Beliveau og Denis Gingras samt

”Sund mad – før under og efter kræftbehandling”, af Anette Harbech Olesen.

Ved brystkræft må det kraftigt anbefales at læse bogen ”Dit liv i dine hænder” af professor Jane Plant, der blandt andet råder til fuldstændigt at holde op med mælk og mælkeprodukter, inkl. mælkepulver i færdigvarer.  Også hendes bog ”Plant Kuren”.

Det er også vigtigt som kræftramt at kæmpe sig fri af den dødsangst, som mange bliver ramt af, og som kan lamme de selvhelbredende kræfter og håbet om at blive rask eller at leve godt med kræften så længe som muligt. Efter min mening kan det kun lade sig gøre at sætte sin død på plads ved at tænke over, hvad der sker, når man dør. Jeg er sikker på, at sjæl og ånd ikke dør, men går over på den anden side. Læs fx bogen ”Lys bag Døden” af den tidligere sognepræst Kirsten Mørch-Nielsen. Forlaget Unitas.

Livsafslutningen – dødsangst:

(Fra Spørg om Sundhed    Uge 28, 2000)

Mange mennesker går med en angst for døden, og det kan medføre, at de bruger alt for megen tid på at ville sikre sig, at de ikke skal dø, i hvert fald først engang langt ude i fremtiden. Enhver fornemmelse i kroppen opfattes som truende og medfører lægebesøg og en masse undersøgelser, ligesom ethvert dødsfald hos nære personer også udløser dødsangst. Nogen tænker så meget på døden, at de ikke har tid til at leve rigtigt.

For at få et fuldt, godt og sundt liv – på trods af eventuel sygdom – er det nødvendigt at få sat sin død på plads. Lige så naturligt som at blive født er det at skulle afsted igen. Døden er ikke et svigt fra sundhedsvæsenets side, en lægelig fejltagelse eller en tabt kamp. Det er en naturlig ting, som det er klogt at vænne sig til tanken om, kun på den måde kan man få virkelig frihed til at leve livet fuldt ud.

Efter min mening er der kun en måde at få sat sin død på plads på. Det er at tænke dybt og grundigt over, hvad du tror på sker, når du engang skal dø. Jeg har været så heldig at være blevet nødt til det tidligt i mit liv, fordi en læge ikke kan fungere ordentligt, hvis han eller hun er bange for at dø.  Jeg tror, at grunden til, at en del mennesker har fået en ufølsom besked fra en læge om, at de skal dø af en alvorlig sygdom, er, at lægen selv er bange for at dø og derfor ikke tør gå ind i en støttesamtale om døden med alvorligt syge og døende mennesker.

Den, der får sin ”dødsdom” og ikke er blevet færdig med at sætte sin død på plads, går lige i en krise, der svækker modstandskraften og gør resten af livet kortere og mere belastende.

Det, der har givet mig styrke til at snakke om døden med andre mennesker, er at jeg er overbevist om, at døden ikke er en afslutning, men en overgang til livet efter livet på den anden side af dødens port.

Jeg har læst et hav af bøger om det, man kalder nærdødsoplevel­ser, men i virkeligheden er dødsoplevelser. De mennesker har været døde, uden kredsløb og åndedræt, ofte i langt længere tid end de fire minutter, vi kan være uden ilt, før hjernen dør. Alligevel kan de fortælle, hvad der er sket, mens de var døde, og hvad de har oplevet. Det er de samme ting, de fortæller om, hvad enten det er en række nulevende danskere, og jeg har talt med mange af dem, amerikanere, der aldrig har beskæftiget sig med det hinsides, eller de lamamunke fra Tibet, der for tusind år siden skrev Den Tibetanske Dødebog. Det gælder for alle religioner, folkeslag og til alle tider.

Jeg kan anbefale bogen ”Lys bag Døden” af den tidligere sognepræst Kirsten Mørch-Nielsen (Forlaget Unitas). Hun fortæller i bogen som sin nærdødsoplevelse i USA, da hun var 26 år gammel og var død imellem 9 og 11 minutter, måske længere. Bagefter kunne hun fortælle nøjagtigt, hvad der var sket, mens hun var død, også i rummene uden om det, hun lå i. Hun gik ud af sin døde krop og svævede over den, indtil hun følte, at hun blev suget op gennem en tunnel. Hun kom ud i lys, hvor hun traf mennesker, hun kendte, som var døde og kunne tale med dem. Hun fik også lov til at møde et varmt, kærligt lys, hvor hun fik lov at se hele sit liv på en gang og fik indsigt i, hvorfor tingene var sket. Ikke som en dom, men som indsigt i og forståelse af, hvad der er vigtigt i et menneskes liv. Hvad meningen med det hele er. Hun blev så klar over, at hendes tid ikke var kommet endnu og vågnede så op i sin krop på hospitalssengen.

De mennesker, der har haft sådanne nærdødsoplevelser, er ikke længere bange for at dø. De ved, at døden ikke er en afslutning, men en overgang. Der har mistet deres dødsangst, og også deres livsangst. Og der er vigtigt, for hvis vi tror på, at alt er lyst og godt på den anden side, hvem har så lyst til at fortsætte livet her på jorden, med smerter, sorg, kriser tab, skattevæsen og andre jordiske fortrædeligheder. Så var det lettere at tage sit eget liv og komme over på den anden side. Men fidusen er, at er du ikke bange for at dø, så er du heller ikke bange for at leve. Så får du kræfter til at leve dit liv færdigt, på trods af sygdom, smerter, modgang og alle mulige belastninger, for du ved inderst inde, at der er en dyb mening med det alt sammen. Jeg er overbevist om, at vi er her for at lære noget, og at vi skal lære færdig, før vi skal afsted.

En mere videnskabelig beretning om nærdødsoplevelser kan findes i bogen ”Den skjulte Kilde” af den franske journalist Patrice van Eersel, som har interviewet en række læger, psykologer og andre, der har forsket i nærdødsoplevelser. I den bliver alle de indvendinger, som læger og andre bruger til at bortforklare nærdødsoplevelserne med, endegyldigt sat på plads. Der er ikke tale om iltmangel, medicinbivirkninger, hallucinationer eller andet.  Bogen er udsolgt, men kan lånes på biblioteket.

Mange mennesker er måske ikke bange for at dø, men er bange for tiden før døden, for smerter og andre legemlige og psykiske lidelser. En afklarethed omkring døden hjælper også her. Vi ved fx, at de mennesker, der får lov til at dø på hospice, hvor døden er en naturlig ting, de har ikke nær så mange smerter og deres behov for smertestillende medicin falder drastisk.  Det er også vigtigt at finde en læge, man har tillid til og som kender sin vigtigste pligt – at lindre og trøste.

Tag stilling til din død. Sæt den på plads, så den ikke dominerer dit liv og kommer i vejen for det. Først skal der leves.

 

Gode bøger om cancer og mitokondrierne mm.:

”Tripping over the Truth”  How the Metabolic Theory of Cancer is Overturning One of Medicine’s Most Entrenched Praadigms”. By Travis Christofferson, MS. 2017

“Mitochondria and the Future of Medicine. The Key to Understanding Disease, Chronis Illness, and Life Itself”. By Lee Know, ND 2018

“Er der andet end Kemo?. Af Laura Bond (Vingholm). 2018

”Cancer as a Metabolic Disease”. By Thomas S. Seyfried  2012  + You Tube

Chinese Journal of Cancer 2011 Aug 30 (8): 508-515

https://sakharoff.com/beat-cancer-with-misha/

 

 

Med radioaktiv kemi har man fundet, at kviksølv fra amalgam i tandplomberne spreder sig i kroppen. Man har bl.a. plomberet tænderne på et får med ialt 12 plomber, der indeholdt 50% radioaktivt kviksølv. 29 dage efter blev fåret dræbt, tænderne fjernet og kroppen scannet. Der var især i leveren, mave-tarmkanalen og nyrerne tydelig opladning med det radioaktive kviksølv. (Vimy, M.J., Takahashi, Y. and Lorscheider F.L. Am J Physiol Regul Integr Comp Physiol 258: R939-R945, 1990).

I en undersøgelse, hvor man ved obduktioner har sammenholdt antallet af plomberede tænder med kviksølv i hypofyse, skjoldbruskkirtel, hjernebarken og nyrebarken, fandt man en betydeligt øget mængde kviksølv i organerne hos mennesker med mange plomber.

Kviksølv er sammen med andre tungmetaller med til at forstærke angrebet fra frie iltradikaler, der dannes under iltens omsætning, på kroppens celler. Derved skades bl.a. DNA (de styrende proteiner) i cellernes kraftværker – mitochondrierne. Kun store doser af antioxidanter kan hjælpe cellerne til at modvirke disse skader.

Er der andre metaller i munden, frigøres der meget mere kviksølv. Der dannes sammen med spyttet en galvanisk strøm mellem plomberne (batterieffekt). Elektromagnetiske påvirkninger udefra, fx fra motorer og computere kan også forværre galvanismen og frigørelsen af kviksølv.

Kviksølv fordamper fra amalgamplomberne, især fra de nyere, går igennem slimhinden i næse, mund og lunger og afgives til spyttet, hvor det af bakterier og svampe kan blive omdannet til det langt farligere methylkviksølv.

Frigørelsen af kviksølv bliver større ved indtagelse af varme drikke, ved at tygge, fx også tyggegummi, og ved tænderskæren om natten. Op til 15 gange kan frigørelsen øges på denne måde. Byrden fra amalgam er i følge en WHO-rapport fra 1991 beregnet til at være ca fem gange så stor som ved spisning af fisk.

Kviksølv bliver deponeret i organerne. Både methylkviksølv og det metalliske kviksølv er fedtopløseligt og går over blod-hjerne barrieren til hjernen, gennem moderkagen til fosteret og med mælken over til barnet. Fostret kan tage ubodelig skade under dannelsen af hjernevæv og nervevæv, og barnet kan senere bliver udviklingshæmmet, læseretarderet og mindre intelligent. .

Kviksølvdampene kan gå direkte ind i hjernen gennem næseslimhinden, langs lugtenerverne i toppen af næsehulen og gennem sibenet til hjernen. Kviksølvdampene kan også gennem returårerne (venerne) i næsehulen og direkte til hjernen.

Blod-hjerne barrieren vil normalt beskytte mod overgang af giftige stoffer fra blodet til hjernen, men forskellige ting, som fx kviksølv, vibrationer, organiske opløsningsmidler, mangel på visse vitaminer og brug af mobiltelefoner vil kunne skade blod-hjernebarrieren og give adgang for kviksølvet, som så lejrer sig i hjernecellernes fedt. 60 procent af hjernen består af fedt.

Man kan ikke regne ved målinger af kviksølv i blodet og urinen, da disse væsker blot tranporterer kviksølve4t fra de steder, hvor det optages, til de organer, hvor det ophobes, fordi disse organer i særlig grad er modtagelige for tungmetallet. Kviksølvet bindes i særlig grad til fedtpartiklerne og til svovlholdige æggehvidestoffer (proteiner).

Amalgam indeholder ikke kun kviksølv, men også andre tungmetaller som fx kobber, sølv og tin. Samspillet mellem metallerne forstærker deres giftighed betydeligt

Mange bruger også tandpasta med fluor, og det kan medføre dannelse af det meget giftige

kviksølv-fluorid, især når der er galvanisk strøm i mundhulen mellem forskellige metaller i tænderne.

Så hvis man ønsker at udnytte fluoren i tandpasta til at reducere tandemaljens opløselighed og reducere risikoen for ”huller” (karies), er det derfor vigtigt at munden skylles grundigt efter tandbørstningen, så den giftige fluorforbindelse ikke synkes og optages fra fordøjelseskanalen.

Kviksølv (thimerosal) og aluminium forbindelser i vacciner kan også være med til at forgifte hjernen og medføre sygdomme som autisme og med tiden Alzheimers demens.

Ifølge WHO findes der ingen mindste grænse for farligheden af kviksølv.

Kviksølv udskilles uhyre langsomt, men udskillelsen kan øges ved hjælp af store doser af C-vitamin, især hvis det gives direkte i blodet. Chlorella fra alger (”Den grønne Perle”) og glukonsyre og glukuronsyre fra fx Kombucha kan også medvirke til øget udskillelse af kviksølv, hvilket kan forværre symptomerne på forgiftning med kviksølv forbigående.

Behandling med lægemidlerne Dimaval (DMPS), DMSA, penicillamin (Atamir) hos en læge med specialuddannelse i afgiftningsbehandling (typisk en ortomolekylær læge) kan sikre, at det frigjorte kviksølv udskilles gennem urinen. Tilskud af organisk selen som fx selenomethionin (fx Seleno Precise) kan øge udskillelsen af kviksølv med urinen. Det viser en meget detaljeret og velgennemført kinesisk undersøgelse.

Kviksølvforgiftning kan være en mulig årsag eller medvirkende årsag til mange kroniske sygdomme, fx Parkinsons sygdom, Alzheimer, autoimmune sygdomme som fx dissemineret sclerose, kronisk træthedssyndrom, diabetes m.fl. Aldringen kan fremmes væsentligt.

Kviksølv er en meget kraftig hæmmer af mange livsvigtige enzymer i kroppen, især svovlholdige enzymer, hvor svovlet bliver inaktiveret, så enzymernes funktion bliver blokeret, og der bliver dannet giftige nedbrydningsstoffer. Svovl er vigtigt i enzymer, hormoner, nervevæv og de røde blodlegemer.

Svovlbindingerne er livsvigtige. Blandt andet for dannelsen af det livsvigtige hormon insulin, der dannes i beta-cellerne i bugspytkirtlen og har tre svovlbindinger i sig. Hvis kviksølv binder sig til blot en af disse tre svovlbindinger, vil insulinen ikke kunne fungere normalt. Samtidig kan kviksølv hæmme insulinens virkning på cellerne, hvor der findes modtagesteder (receptorer) med enzymer, der overfører signaler fra insulin til cellerne om at lade sukker fra blodet komme ind i cellerne. Disse skadelige virkninger af kviksølv kan føre til sukkersyge (diabetes).

Kviksølv påvirker de hormondannende kirtler og hormonbalancen, hvilket påvirker

frugtbarheden og børnene, der kan udvikle neuropsykiatriske forstyrrelser som fx autisme, læseforstyrrelser, ADHD (DAMP) Tourette syndro, epilepsi, skizofreni mm.

Mange sygdomme i mundhulen og tandkødet kan forårsages af kviksølv. For eksempel paradentose (betændt tandkød), ømme tænder, metalsmag i munden, mundsår, dårlig ånde, irriteret hals, og lichen planus/ruber (hvide pletter i mundslimhinden, der kan udvikle sig til kræft senere).

Kviksølv kan ødelægge celler, blandt andet beta-cellerne i bugspytkirtlen, ved at angribe cellernes ”kraftværker” (mitokondrierne) og få cellerne til at begå selvmord. Kviksølv kan blandt andet også få de vigtige T-lymfocytter til at begå selvmord gennem det, der kaldes oxidativt stress, hvor skadelige frie iltradikaler, som dannes under iltens omsætning i kroppen, angriber cellernes ”kraftværker”, mitokondrierne. Det går blandt andet ud over immunforsvaret, hvis man ikke har nok af de vigtige antioxidanter i blodet, blandt andet C-vitamin og E-vitamin, glutathion samt selen.

Methylkviksølv øger dannelsen af de skadelige, frie iltradikaler (ROS), undertrykker produktionen af insulin og medfører celledød i de celleøer, som producerer insulin i bugspytkirtlen. (College of Medicine. Taiwan University).

Det kraftige antioxidant N-acetylcystein (NAC)kan modvirke de påvirkninger af cellerne, som methylkviksølv medfører. Det øger dannelsen af det kraftigt antioxidative og svovlholdige glutathion samt bidrager til at få kviksølvet ud af cellerne, så det gå over i blodet og blive udskilt gennem urinen.

I hele denne proces spiller mineralet selen også en stor rolle, da det indgår i og er nødvendigt for en række enzymer og andre proteiner, som er nødvendige for afgiftning og for at modvirke oxideringen (forharskningen) af fedt og celler. Det skal være organisk selen, fx selengær, selenomethionin, for at det virker. Dansk jord er fattig på selen, så de fleste mangler dette vigtige mineral, der blandt findes i fisk og andet godt fra havet.

Det er formentlig en vigtig del af forklaringen på, at grønlænderne kan tåle den store belastning med kviksølv, som kommer fra havets fede fisk og dyr. Dr. med. Jens Hansen har i 1979-85 undersøgt 4% af alle grønlændere for indhold i blodet af kviksølv. Han fandt, at visse eskimoer overskred grænsen for giftigt kviksølvindhold med mere en 700% uden at have nogen tegn på forgiftning (doktordisputats i 1988). Selen og kviksølv danner sammen en ugiftig og uopløselig forbindelse (kviksølvselenid).

Symptomerne på amalgamforgiftning er meget ukarakteristiske, men centralt står unaturlig træthed, svimmelhed, styringsproblemer af arme og ben, smerter, dårlig hukommelse og koncentrationsevne, depressive symptomer, søvnløshed, irritabilitet, rastløshed, skyhed mm. Der kan være tåget eller flimrende syn, støj eller susen for ørerne (tinnitus), problemer med smags- og lugtesans, følelseshed i hænder, arme og ben, og problemer med tarmfunktion og urinveje.

Tandlægestanden har det officielle standpunkt, at amalgam ikke er farligt at bruge, men en del tandlæger har dog fået øjnene op for skadevirkningerne. Det er tidligere vist, blandt andet af svenskeren Magnus Nylander og andre, at tandlægerne selv tager skade af kviksølvdampene og gennemsnitligt klarer sig dårligere ved neuropsykologiske tests, som måler hukommelse og motorisk hurtighed samt koordination mellem syn og motorik.

Klinikassistenter, der har arbejdet amalgam, har også taget skade. Det er vist i blandt andet New Zealand og Norge. De findes over 100 medicinske studier af dette.

Flere henvisninger og oplysninger kan findes i bogen ”Fri från amalgam” af Magnus Nylander. Han har blandt andet analyseret væv fra tandlæger og tandlægepersonale, som i en tidsperiode på flere måneder og op til mange år før deres død ikke havde været erhvervsmæssigt udsat for kviksølv. Resultaterne viste fra let forhøjet kviksølv i vævene op til ekstremt højt kviksølvindhold.

En tysk doktordisputats om emnet kviksølv i husstøvet i tandlægepraksis påviste en massivt forøget mængde kviksølv i støvet disse steder. Grænseværdien for kviksølv i boliger er 30 mikrogram pr. kg, og der er konstateret sikre sundhedsskader ved værdier over 1000 mikrogram kviksølv pr. kg i husstøv. I samtlige tandlægepraksis lå værdierne over denne grænse, og kun 6,6% lå under 10.000 mikrogram pr. kg. Gennemsnittet var 65.712 mikrogram pr. kg, og enkelte steder fandtes der op til 930.000 mikrogram pr. kg. (Dr.med.dent. Elef Karkalis, Rheinland-Pfalz).

Lavdosis eksponering fra dentalt amalgam kan også sættes i forbindelse med abnorme immunologiske/allergiske reaktioner hos visse personer Det fremgår af en stor medicinsk lærebog (Harrisons).

De allergiske reaktioner på metaller kan afsløres ved en MELISA-test. Se på www.radiodoktoren.dk under melisatest.

I Sverige har Forskningsnævnet udarbejdet en rapport om amalgam og sundheden. Man skønner her, at en del af befolkningen er ramt af sygdom, der er forårsaget af amalgam.

En canadier, der har foretaget en vurdering af hyppigheden af dette for  Forskningsnævnet, mener, at ca 20% af befolkningen er ramt af sygdom, der er forårsaget af amalgam. En svensk forsker sætter dette tal lavere, men vurderer samtidig, at en stor del af menneskefostrenes centralnervesystem er påvirket i mere eller mindre grad af deres mødres amalgamfyldninger.

Sveriges Rigsdag har allerede den 4-6-98 besluttet, at amalgam skal forbydes, og tilskud til behandlingen er ophørt 1-1-99. Man diskuterer seriøst at anbringe kviksølvaffaldet i forseglede bjerghuler, mens Sundhedsstyrelsen her i landet synes, det er OK at anbringe det i folks tænder. Kviksølv er tilsyneladende kun en fare i miljøet, ikke i vores mund.

Antallet af kviksølvfyldninger, der er foretaget i Danmark, er faldet de sidste 12 år, men amalgam bruges fortsat meget. Alene i Frederiksborg Amt blev der i 1990 anlagt 212.020 amalgamfyldninger. I 2001 var det faldet til 169.123 amalgamfyldninger á cirka et halvt gram kviksølv. Amalgam bruges mange steder fortsat til fyldninger i kindtænderne, hvor man har ment, at det var stærkere end plastfyldninger. Der er imidlertid sket en stor fremgang i styrken og holdbarheden af plast, så denne undskyldning gælder ikke længere.

Derfor er der påbudt et stop for brug af amalgamfyldninger i kindtænderne i 2008. men dog således, at der fortsat må anvendes amalgamfyldninger i 4 undtagelsestilfælde, hvilket er helt utilstedeligt og unødvendigt ifølge amalgamfrie tandlægers erfaring.

Sundhedsstyrelsen i Danmark har anerkendt, at man godt kan bruge plastfyldninger i kindtænder, men anbefalingen har som nævnt en kattelem, hvor der åbnes mulighed for, at man fortsat kan bruge amalgam, ”hvis det er åbenbart, at en fyldning med dette materiale kan holde bedst”. SS anbefaler også, at der fortsat skal være tilskud til amalgamfyldninger.

Hidtil har tandlægerne hævdet, at der ikke findes noget reelt alternativ til amalgam, og at plasticmaterialerne ikke er holdbare, samt at de afgiver giftige stoffer. Men nu findes der gode plastmaterialer og polycarbonater, der både er holdbare og uskadelige. De er noget dyrere.

Sundhedsstyrelserne i Frankrig og Storbritannien har indført restriktioner for amalgambehandling af gravide som et første skridt. I Tyskland har myndighederne allerede I 1996 truffet en overenskomst med de tyske tandlægeorganisationer om, at amalgam ikke må anvendes til gravide og nyresvage, og det skal undgås hos børn.

I Norge har man efter at have anbefalet regionale behandlingscentre for amalgamsyge og fastsat indskrænket brug til gravide, børn, nyresyge og allergikere, nu indført et forbud mod amalgam.

Formanden for den norske tandlægeforening arbejder i en amalgamfri praksis og har ikke brugt amalgam i mange år.

Orthomolekylære tandlæger kan måle kviksølvdampe med særligt udstyr, og ved hjælp af stoffet Dimaval kan man registrere øget udskillelse af kviksølv med urinen. Håranalyse kan vise øget kviksølv i hår (H.A.I.R. Scan, Allerød, tlf. 4814 1167. E-mail: info@hair-scan.com Fax: 4814 6727. Den kan dog kun give et fingerpeg.

Skal amalgam fjernes, skal det gøres med en særlig teknik og af tandlæger med erfaring og viden om dette (ortomolekylære tandlæge- se evt. liste over disse på hjemmesiden www.DSOM.dk), og der skal samtidig gives store mængder antioxidanter samt stoffet Dimaval (DMPS), der hjælper til at frigøre, kelere og udskille kviksølvet. Evt. kan der gives infusion af en stor dosis C-vitamin direkte i blodet hos en ortomolekylær læge samme dag, som fjernelsen af amalgam foregår, og i tiden efter.

Et andet stof, der kan bruges og måske er mere sikkert end DMPS er DMSA, der kan gives gennem munden. Penicillamin (Atamir) (har ikke noget med penicillin at gøre) kan også bruges til indtagelse gennem munden 2 dage om ugen, og bruges det rigtigt, er det stort set bivirkningsfrit. Det passerer både blod-hjerne barrieren og cellemembranerne.

En anden mulighed for afgiftning er at bruge et zeolitpræparat. Zeoliter er hyppigt forekommende mineraler, der kan bytte deres Na, K og H- ioner ud med tungmetaller, altså afgifte. Der bruges tonsvis til afkalkning af vand. Der findes studier, der viser, at de kelaterer kviksølv, bly m.v. i kroppen og derefter fjerner andre gifte. Det gode ved dem er, at de er uorganiske og ikke på nogen måde deltager i stofskiftet. De gives dråbevis og skaber en vis kviksølv-ubalance i blodet, som med tiden får organismen til at udskille mere dertil, siger andre end leverandøren. Dagsdosis 0,6 mg stof, så det er en langtidsproces. Svovlholdig mad, æg og grønsager, samt liponsyre, der er et kraftigt antioxidant, hjælper til.

Vedr. udrensning mm. kig på www.mitlivtilbage.dk

Hidtil har tandlægerne hævdet, at der ikke findes noget reelt alternativ til amalgam, og at plasticmaterialerne ikke er holdbare, samt at de afgiver giftige stoffer. Men nu findes der gode plastmaterialer og polycarbonater, der både er holdbare og uskadelige. De er noget dyrere.

Der findes Foreningen mod skadeligt Dentalmateriale. Postboks 203, 1501 København V. Tlf. 3539 1560.

E-mail: tandsundhed@altavista.net Hjemmeside: http://hjem.get2net.dk/tandsundheden

Foreningen støtter og vejleder medlemmerne og arbejder for at fremme kendskabet til skadeligt dentalmateriale og tungmetalforgiftning.

Forlaget Klitrose har udgivet bogen ”150 år med amalgamfyldninger” af Fredrik Berglund. Her er der fyldige oplysninger om amalgams og kviksølvs skadelige virkninger.

Dansk Selskab for Ortomolekylær Medicin har udgivet bogen ”Er du forgiftet af dine tandfyldninger?”, revideret udgave 2005. Kan købes fra tandlæge Bent Christiansen, Horsens på e-mailadressen Klinik@klinikfortandsundhed.dk

Dansk Selskab for Ortomolekylær Medicin, står for, at man først og fremmest skal anvende naturligt forekommende stoffer, blandt andet vitaminer og mineraler, til forebyggelse og behandling af sygdom og fjernelse af skadelige stoffer, så man sikrer bedst mulig funktion af raske og syge celler. Selskabet tager afstand fra enhver anvendelse af kviksølv til humant brug, herunder i tandfyldninger og vacciner. Medlemmer er læger, tandlæger og andre med højere uddannelse og samme indstilling.

Ortomolekylære tandlæger:

Vithus Torke Hartz

Rosenørns Allé 2, 2.th.

1634 København V Tlf. 3539 2263

 

Hanne Schierning

Ringstedgade 8, kld. t.v.

2100 København Ø Tlf. 3555 1510

 

Annemarie Powderly

Lipkesgade 30, st.tv.

2100 København Ø Tlf. 3321 7456

 

Birgit Uhrbrand

Lyngby Hovedgade 27

2800 Kgs. Lyngby Tlf. 4588 9688

 

Johnny Bengtsson

Farum Hovedgade 15

3500 Farum Tlf. 4495 2305

 

Bent Christiansen og Ingrid Sommer

Tobaksgården 3

8700 Horsen Tlf. 7561 2777

 

Annemarie Powderly

Lipkesgade 30, st.tv.

2100 København Ø Tlf. 3321 7456

 

Lars Johansen

Jernbanegade 4, 2.tv.

5000 Odense C Tlf. 6612 2583

 

Susanne Rames

M. P. Bruuns Gade 64  8000 Århus C
22 39 88 88

 

Ortomolekylære læger:

 

Birgit Aalborg Funch

Åløkken 36

5250 Odense SV. Tlf. 6596 0077 (8.30-9.00)

 

Søren og Helene Flytlie

Silkeborgvej 2

8000  Aarhus C. Tlf. 5382 7083

 

Katrine Flindt m.fl..

Institut for Ortomolekylær Medicin

Lyngby Hovedgade 37

2800 Kgs. Lyngby Tlf 4588 0900

 

Helge Volkmann

 

 

Aage Winther Nielsen

Laser Medical

Hovedgaden 41, 1 sal

2970 Hørsholm                Tlf. 7025 1205

 

Bruce Phillip Kyle

Stautrupvej 7 A

8260 Viby J Tlf. 8628 9688

Anoreksi og andre spiseforstyrrelser er et stigende problem, der især rammer unge piger og kvinder. Nogen mener, at op mod en trediedel af unge piger har spiseproblemer. Det er meget bekymrende, og unge mænd kan også blive ramt.

Mange mener, at der bag den nervøse spisevægring, som anoreksi hedder på lægesprog, er en forstyrret opfattelse af egen krop, og måske samtidig en angst for at blive for tyk, men det er helt sikkert ikke det alene, selvom man har beskyldt moden og supermodellerne Twiggy m.fl. for at være en del af årsagen til spisevægring.

Andre mener, at spisevægring er en måde, som mennesker, der ikke bryder sig om sig selv, anvender til at udslette sig selv med, eller til at gøre sig selv uattraktive som sex-objekter. Man har i øvrigt kendt til tilstanden i mange hundrede år.

Mange har en intens frygt for at tage på eller blive fed trods undervægt. Der er forstyrrelse i oplevelsen af kropsvægt og form, en overdreven indflydelse af kroppens vægt og figur på selvopfattelsen, og en benægtelse af alvoren i den lave kropsvægt. Hos kvinder, der har haft menstruation, er fravær af mindst tre på hinanden følgende menstruationer også med i definitionen.

Ofte er mennesker med nervøs spisevægring meget optaget af mad og vil gerne lave mad til andre, men de vil ikke spise den selv, og i øvrigt laver de oftest meget fedtfattig mad. Mange af dem er også meget legemligt aktive med anstrengende sport, og de har svært ved at sidde roligt og slappe af.

Et symptom, der er almindeligt ved bulimi, er dårlige tænder, hvor emaljen er ædt bort af mavesyren fra de mange opkastninger.

Ofte har mennesker med spisevægring været ude for psykiske og sociale belastninger i barndommen, ikke sjældent seksuelle overgreb. Der er dog ikke forskel på forekomsten af seksuelle overgreb på anorektikere i forhold til resten af befolkningen. Der kan være uklare grænser mellem børn og voksne i familien og konfliktundvigende adfærd, eventuelt overbeskyttelse.

Man har hidtil opfattet anoreksi og bulimi (hvor den ramte spiser meget og kaster op) som sygdom, der skal behandles af psykiatere og psykologer, med indlæggelser, tvangsmadning og medicin, men resultaterne har hidtil været dårlige, og mange er døde af deres anoreksi.

Der har derfor længe været brug for nytænkning, og den er kommet frem i bogen ”Anoreksifælden”, der er skrevet af Poula Rose Henriksen, der er NLP-terapeut og sammen med sin mand har oprettet bostedet Krogagergaard på Avernakø i det sydfynske øhav.

Poula Rose Henriksen fremsætter i sin bog, at det ikke er tale om sygdom, men en bevidst tillært adfærd på baggrund af en usikkerhed på egen identitet samt mangel på selvværd. Man kan også kalde det eksistentielle smerter. De ramte føler ikke, at de kan leve op til deres egne, forældrenes og andres forventninger til dem. Livet gør ondt.

Mennesker med anoreksi vælger så maden som en kilde til opmærksomhed og bruger den til at skaffe sig så meget opmærksomhed som muligt. De fortrænger deres smertefulde følelser ved deres optagethed af mad og den gode følelse, de får gennem deres adfærd, der skaffer dem total opmærksomhed fra omgivelserne. De manipulerer og tyranniserer familie, venner og sundhedspersonalet, skærer i sig selv, og et væsentligt formål med dette er at få hjælp til at finde frem til sig selv og få de psykiske smerter bearbejdet og fjernet.

På Krogagergaard behandler man med dynamisk kognitiv adfærdsterapi, der blandt andet indebærer, at man gør de ramte klart, at man kender alle deres tricks. De oplever at blive afsløret, så de inderste følelser ikke længere kan undertrykkes, men kommer frem og kan blive bearbejdet. De lærer at tage ansvaret for deres eget liv gennem terapien og den fred og ro, der er omkring dem. De holder op med at være selvdestruktive og lærer at bede om hjælp.

Kognition er tænkning eller informationsbearbejdning af bevidst eller ubevidst art. Den har at gøre med viden, indsigt og problemløsning, der er formidlet af eller indeholdt i sproget, mentale forestillinger eller ydre hjælpemidler.

Kognitiv adfærdsterapi hjælper mennesker til at opdage og erkende uhensigtsmæssige, negative tankemønstre, at forstå deres uheldige indflydelse på problemerne og at ændre eller erstatte problemerne med mere henisgtsmæssige og realitetstilpassede tankemønstre. Man vejleder den ramte til selv at gøre sine opdagelser, lægger vægt på en åben dialog og på, at den ramte efterprøver sine antagelser i praksis, det vil sige eksperimenterer med sin adfærd. (Citat fra Esben Hougaard i Gads Psykologi Leksikon).

”Dialogen er en horisontal relation, et udbytte og en kommunikation mellem to væsener. Den er en relation grundet på sympati, som muliggør en fælles udforskning, og som derigennem skaber en frugtbar kritisk holdning” ( og muliggør at man sammen finder frem til løsninger på opgaver og problemer). Citat fra Paulo Freires bog ”De undertryktes Pædagogik”.

Der er forskel på den psykologiske behandling af anorexi og bulimi.

I løbet af 1-1½ år er 3 ud af 4 piger med ekstrem anoreksi, opgivet af det offentlige sundhedssystem, på Krogagergaard kommet så langt, at de er i udslusning og uddannelse. Desværre er der store problemer med at få kommuner og amter til at betale for opholdet her, fordi man henviser til, at mulighederne i det etablerede system ikke er opbrugt. Selvom de fleste uden for dette system er klare over, at det ikke fungerer elle fungerer dårligt ved anoreksi.

Resultaterne fra Krogagergaard har vist, at der er mange penge at spare her.

Se på www.krogagergaard.dk

Der findes et Center for Rehabilitering af Spiseforstyrrelser:

Behandling er ambulant, men der er mulighed for indkvartering i nærheden.

Det hedder Kildehøj og har adressen Kildehøj Allé 1, 2990 Nivå. Tlf. 3964 2937

E-mail: info@kildehoj.com    Hjemmeside: www.kildehoj.com

Kildehøj er også et videnscenter og drives af en almen fond.

Man kan, hvis anden indsats fra det offentlige system, fx Regionen og sygehus, ikke har haft effekt, søge om at få opholdet betalt af kommunen.

Der har indtil nu mest været fokus på de psykologiske aspekter af anoreksi og bulimi, men der er tiltagende beviser for, at der også er en biokemisk basis for spiseforstyrrelser.

Signalstoffet eller neurotransmitteren serotonin, som er vigtigt i regulationen af humøret og appetitten, er også vigtig i udviklingen og forløbet af en anoreksi. Serotonin dannes ud fra aminosyren tryptofan, og flere studier har vist, at mængden af tryptofan i tarmen, hvor den største del af serotonin i dannes, og i kroppen som helhed ned nedsat efter afmagringskure. (BMJ, 1990; 300: 1499-500).

I et forsøg har man givet 11 unge kvinder med bulimi et tilskud af tryptofan på 3 gram dagligt sammen med 45 mg B6 vitamin. Alle fik et klart bedre humør, bedre spisevaner og ændret syn på mad efter kun en måned. (Altern Med Rev, 2002; 7: 184-202).

Tryptofan findes i æggehvidestoffer, først og fremmest i kød, men en god kilde til tryptofan er også græskarkerner, der kan købes som kosttilskuddet Zenbev.

En del tryptofan bliver i kroppen ikke omdannet til serotonin, men til nikotinsyre og bliver derfor ikke til serotonin. Dette kan modvirkes ved brug af den tibetanske urtemedicin Padma 28. Et tilskud af B-vitaminer hjælper også tryptofan til at blive omdannet til serotonin.

Denne omdannelse sker via stoffet 5-hydroxytryptofan, 5-HTP. Vitaminerne B3, B6 og folinsyre hjælper 5-HTP med omdannelsen til serotonin.

Formentlig har mangel på zink, selen, E-vitaminer, B-vitaminer og de livsvigtige fede syrer af omega-3 type samt omega-6 fedtsyren gammalinolensyre betydning. Under alle omstændigheder vil anoreksi-ramte få mangel på mange vigtige næringsstoffer.

Anoreksiramte har ofte klart lavere niveauer af zink i forhold til normale (J Coll Nutr 1992; 11: 694-700; J Clin Psychiatry 1989; 50: 456-9)

Et lavt indhold af zink i hjernen ser ud til at have negativ indflydelse på hjernens signalstoffer (neurotransmitterne). (Eat Weight Disord. 2006; 11: e109-11).

Tilskud af zink kan bedre appetitten, smagskvaliteten og den psykiske tilstand hos anoreksiramte (J Nutr Med. 1990; 1:171-7. J Adolesc Health Care, 1987; 8: 400-6).

Anoreksiramte, som fik 14 mg zink dagligt i 2 måneder øgede deres BMI (kropsmasseindeks) to gange så hurtigt som deltagere, der fik placebo (snydemedicin). (Eat Weight Disord. 2002; 11: elo9-11).

Dr. Carl Birmingham fra klinik for spiseforstyrrelser i Vancouver har i et forsøg givet anoreksiramte enten et tilskud af zink eller placebo (fup-pille). De, der fik zink, øgede deres kropsvægt dobbelt så hurtigt som dem, der fik placebo (Int J Eat Disord, Vol 15 (3), 1994: 251-5).

Zinktilskud er også lovende ved bulimi. I et studie fik 47 med bulimi 120 milliter flydende zink i gennemsnitligt 8,3 dage en betydelig forbedring af deres ”fedtangst” og deres utilfredshed med kroppen. (Altern Med Rev. 2002; 7; 184-202).

B1-vitaminmangel (thiamin) og mangel på B2-vitamin, B6-vitamin og folinsyre har også en sammenhæng med anoreksi og bulimi. Det kan derfor være godt at supplere med disse B-vitaminer. (Rev Clin Esp. 1995; 195: 226-32. Postgrad Med J. 1986; 62: 853-4).

Flere tilfælde af mangel på B3-vitamin er beskrevet, hvor anoreksiramte har fået pellagra, der skyldes mangel på dette vitamin og som et af de første symptomer har appetitløshed. (Altern Med Rev , 2003; 8: 180-5)

Tilskud af niacin (B3) kan forbedre appetitten og den psykiske tilstand.(Int Clin Nutr Rev, 1989; 9: 137-43).

Ensianrod (Gentian lutea) er meget brugt i Tyskland og Schweiz mod fordøjelsesproblemer. Den indeholder bitterstoffer, der stimulerer appetitten og galdeudløbet, og har vist sig at være effektiv ved selv svær anoreksi.(Hippokrates, 1969; 40: 916-9. Krankenpflege (Frankf), 1975; 29: 99-100).

Mangel på A-vitamin kan medføre anoreksi. Mangel på A-vitamin, der er fedtopløseligt og derfor kræver fedt for en normal optagelse, kan give mange problemer, blandt andet vægttab. A-vitamin er vigtigt for omsætningen af fedt og protein i kroppen.

D-vitamin er også fedtopløseligt, og der kommer undtagen i sommermånederne let mangel på dette vitamin, der også virker som et hormon. Det reelle behov for D3-vitamin er mindst 50-60 mikrogram dagligt (2.000 enheder), og mange har brug for mindst 100 mikrogram dagligt for at få nok. Undtagen i maj, juni og juli, hvis de får sol på kroppen. D3-vitamin er den naturlige form for vitaminet og ikke farligt i mængder under 250 mikrogram (10.000 enheder). Blot en times sol på huden om sommeren medfører dannelse af mere end 250 mikrogram D3-vitamin.

Nedsat funktion af hypofysen ved anoreksi kan føre til apati, konfusion, depression, træthed og mangel på evne til at tåle stress. Symptomerne kan udvikle sig til en nervøs anoreksi eller til psykose. Der er ofte lavt blodtryk, lavt blodsukker, nedsat funktion af skjoldbruskkirtlen (lavt stofskifte), nedsat sexlyst og nedsatte kønskarakteristika (tegn på mandlighed eller kvindelighed).

Anoreksi er en livsfarlig sygdom, så det er vigtigt at så vidt muligt tage den i opløbet ved at være opmærksom på de almindelige symptomer og ikke bare bagatellisere dem eller regne med, at det ”nok går over”. Her skal man have professionel hjælp så hurtigt som muligt. Der skal altså gøres en massiv indsats, især psykoterapeutisk med hjælp fra psykolog eller psykiater med særlig indsigt i problematikken. Eller som ovenfor nævnt fra en NLP-terapeut med særlig indsigt i spisesforstyrrelser. Medicin hjælper oftest ikke.

Det er meget vigtigt, at den syge og behandleren har et godt forhold til hinanden, så grundlaget for samarbejde er til stede. Det kan blive nødvendigt med indlæggelse, selvom halvdelen af de indlagte har tilbagefald det første år efter udskrivelsen. Der er stor dødelighed på grund af sygdommen.

Forskning har vist, at et svingende blodsukker med svingende mængder af insulin i blodet kan være en årsag til spiseforstyrrelser. Mennesker, der spiser mange raffinerede kulhydrater, især sukker og hvidt brød, kan få øget risiko for bulimi (Brain Res Bull, 1985; 14: 673-80).

I et forsøg med 10 kvinder med bulimi fik deltagerne en sukkerfri og energitæt kost i seks uger. Alle stoppede med deres ædeflip. 10 andre, der under forsøget fik en fup-diæt, blev derefter sat på forsøgskosten og holdt også op med ædeflip. Alle deltagerne vedblev atg være uden ædeflip i 2½ år efter forsøget. (Physiol Behav, 1984; 33: 769-75).

En kost med et højt indhold af protein nedsatte også tendensen til bulimi med ædeflip klart, sammenlignet med en kost med mange kulhydrater.(Int J Eat Disor, 2004; 36: 402-15).

Massagebehandling kan modvirke depression og angst hos bulimiramte.(Adolescence. 1998; 33: 555-63).

Fysisk anstrengelse og motion har i et forsøg vist sig at være mere effektiv ned kognitiv adfærdsbehandling (psykolog) ved symptomer på bulimi som ædeflip, opkastninger og misbrug af afføringsmidler. (Med Sci Sports Exerc. 2002; 34: 190-5).

Lysbehandling med stærkt hvidt lys førte i et forsøg til færre ædeflip og opkastninger hos kvinder med bulimi og forbedrede humøret.(Am J Psychiatry. 1994; 151: 744-50).

Hypnoterapi har også vist sig at kunne have en rolle i behandlingen af spiseforstyrrelser. (Int J Clin Exp Hypn. 2007; 55: 84-113).

På forlaget Munksgaard Danmark er der udgivet en god oversigt over anoreksi og bulimi. Den hedder ”Sultens paradoks” og er skrevet af den psykiatriske speciallæge

Marianne M. Hertz og redigeret af psykiaterne Tom G. Bolwig og Povl Munk-Jørgensen.

Der findes også en hel række af andre gode bøger om anoreksi og bulimi.

NLP-terapeut Poula Rose Henriksens bog ”Anoreksifælden” er udgivet på Krogagergaards Forlag. Pris 265 kroner.

Ængstelse er normalt. Det er frygt også i mange situationer. Begge dele er, som stress, med til at holde os parat til at kæmpe eller flygte, hvis nogen fx skulle overfalde os, og til at forsøge at opretholde livet, hvis vi bliver truet, alvorligt såret eller syge. En soldat uden frygt ville fx være en dårlig soldat, der ikke ville passe ordentligt på sig selv. Mod er kontrolleret frygt.

Angst er derimod en følelse, der ikke står i rimeligt forhold til det, der har fremkaldt den. Det kan fx være angst for en mus eller for at blive kørt over, mens man går på fortovet. Angsten kan være ubestemt, eller den kan udløses i særlige situationer, fx i lukkede rum som en elevator. Det kaldes klaustrofobisk angst. Vi har alle et vist beredskab til at blive angst, og det er de færreste, der ikke er angst for et eller andet.

Angstsymptomer

Angst ledsages ofte af nervøse symptomer, fordi angsten bliver formidlet til resten af kroppen gennem nervesystemet, både det bevidste og det ubevidste. Der kan komme rysten, sved, hjertebanken, diaré (fx før rejse eller eksamen), søvnløshed eller klump i halsen. Mange muskelknuder eller myoser skyldes kronisk angst, der også kan påvirke vores organer og udløse sygdom. Der kan fx komme ondt i ryggen eller irritabel tyktarm. Man kalder sådanne lidelser for psyko-somatiske, formidlet fra psyken til kroppen.

Angsten kan være en del af en nervøs lidelse, men kan også være en helt normal ting, fx ved dødsfald eller svære ulykkesfølger, hvor man bliver mindet om sin egen dødelighed.

Der findes en speciel, ofte arveligt betinget lidelse, hvor der kan komme svære, pludselige angstanfald, også kaldet panikanfald eller panikforstyrrelse. De skyldes en pludselig udladning af stresshormoner i kroppen, der sætter hele kroppen og sindet op i højeste gear med voldsomme symptomer og ofte dødsangst. Indimellem kan der være perioder uden angst. Her kan behandling med medicin mod depression ofte hjælpe, men det er bedst at undgå medicin, som ofte giver tilvænning. Tankefeltterapi (se nedenfor) er et langt bedre redskab.

En anden type angstanfald viser sig ved, at den ramte pludselig får fornemmelsen af ikke at kunne få luft og derfor trækker vejret for meget og for hurtigt. Det kaldes hyperventilationanfald. De giver en ændring af surhedsgraden og dermed det aktive kalkindhold i blodet, hvorved der kommer en øget irritabilitet i nervesystemet med prikken og stikken i læber, hænder og fødder samt tiltagende stivhed i hænder og krop, ledsaget af voldsom angst. Det kan ende med et regulært krampeanfald. Behandlingen en enkel. Den ramte skal blot trække vejret i en plastikpose, der bliver holdt for næse og mund, så han eller hun genindånder sin kultveilte i udåndingsluften. Så bliver surhedsgraden i blodet, og dermed kalkbalancen, igen normal, og vedkommende slapper af.

Mange mennesker trækker vejret for meget, oftest på grund af stress. Det medfører på grund af for stor udluftning af kuldioxid (CO2, kultveilte) fra kroppen ændringer i blodets surhedsgrad og som ovenfor nævnt ioniseringen af calcium. Det medfører så også, at de ubevidste muskler trækeker sig sammen. Er det i pulsårerne, medfører det for højt blodtryk, og det i bronkierne i lungerne, kan det medføre astma. Man kan ved hjælp af Buteykoterapi modvirke dette. Læs mere om denne på www.radiodoktoren.dk

Man kan også se angst i forbindelse med for lavt blodsukker, typisk nogle timer efter et sukkerholdigt måltid. Det er nok blevet noget overdrevet, men der er ingen tvivl om, at der findes en del mennesker, der har fået betegnelsen psykiatrisk patient, hvor det blot drejer sig om for lavt blodsukker. Tendensen til lavt blodsukker kan oftest fjerne ved at spise en grov og grøn kost med kun lidt sukker og raffinerede ting som fx brød af fint hvidt mel, og ved at spise mellemmåltider. Det svarer til kosten ved sukkersyge. Man kan også læse om for lavt blodsukker i sundhedsbladet Naturli’, der fås hos Matas og i helsekostforretninger, eller Oscar Christensens bog ”Aldrig mere træt”. Forlaget Sund & Rask 1995 (Postboks 28, 8643 Ans By). Krom har en blodsukkerstabiliserende virkning, men det skal være organisk, fx Bio-Chrom, en tablet 2-3 gange dagligt.

En dygtig engelsk naturlæge, Harald Geier, har hos utallige patienter med periodiske angstanfald fundet tegn på nedsat funktion af bugspytkirtlen med nedsat produktion af fordøjelsesenzymer. Så det kan være en god idé dels at spise mindre sukker og raffineret kost, som for eksempel hvidt brød, og at tage et tilskud af vegetabilske fordøjelsesenzymer til hvert måltid. Fx Super Enzymes NOW, der kan bestilles på www.gaya-nutrition.com

Visse sygdomme, fx for højt stofskifte og hjertekrampe ledsages også ofte af angst. Det er derfor vigtigt at blive ordentligt undersøgt hos sin læge, hvis man pludselig får tendens til at blive angst.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at en dårlig eller utilstrækkelig kost kan udløse psykiske symptomer. Der kan fx være tale om en fødemiddelallergi eller intolerans, der udløser psykiske symptomer ved indtagelse af bestemte fødemidler eller tilsætningsstoffer. En kostdagbog kan være en god hjælp. Man skriver i dagbogen, når man har haft angstanfald, og samtidig, hvad man har spist i døgnene inden.

Nogen nedbryder ikke æggehvidestofferne i deres mad helt, især protein fra hvede eller mælkeprotein. Småstumper af proteinet kan så optages i kroppen og virke giftige for nervesystemet. Man kalder det for proteinintolerans. Man kan påvise disse skadelige peptider i urinen, blandt andet hos Nordic Laboratories i København. Tlf. 3393 2019.

Misbrugsmidler som fx ecstasy kan hos nogen udløse en voldsom angst. Et for stort forbrug af kaffe, thé og andre koffeinholdige ting kan udløse angst. Det samme gælder ved brug af nikotin, fx cigaretter.

Kronisk angst

Der findes mange forskellige kroniske angsttilstande, der belaster både den ramte og familien. Der kan være tvangsforestillinger som fx, at der ikke er nogen, der bryder sig om en, og den angste forsøger ofte at styre sine omgivelser, både bevidst og ubevidst, så alt kommer til at dreje sig om vedkommende, der på denne måde får en gevinst ud af sin måde at være på. Dette kaldes sekundærgevinst. Denne opførsel kan også ses som et forsvar mod utålelige konflikter, der tit har rod i vedkommendes barndom, fx en skyldfølelse over, at forældrene er blevet skilt. Denne skyldfølelse kan være så udtalt, at den ramte aldrig tillader sig selv at glæde sig over et eller andet, men reagerer med sygdom, fx migræne, når der sker noget dejligt og berigende.

Der findes forskellige former for tvangslidelser og fobier, hvor de ramte fx har rengøringsvanvid, organsymptomer uden legemlig baggrund, fx hjertesymptomer, eller fobier som fx klaustrofobi eller agorafobi, hvor den ramte har angst for at gå hen over åbne pladser. H.C. Andersen led fx af pladsangst. Den angste vil forsøge at undgå det, vedkommende er angst for, og sker det alligevel, kommer der både legemlige og psykiske symptomer, der kan være svære at udholde. Det kan lede til brug af alkohol eller beroligende medicin, hvilket kan føre til misbrug, endnu større problemer og mere angst.

Behandling af angst

Det er vigtigt at forsøge at finde frem til årsagen til angsten. Det kan være svært, for ofte har den angste gemt årsagen for sig selv. Her kan fx psykoterapi, evt med medicinsk hypnose, være en mulighed for at åbne op og få bearbejdet det, der kommer frem.

Det er vigtigt at arbejde på at øge den angstes psykiske bærekraft, så hverdagen kan klares uden angst. Andre nøgleord er selvtillid og selvværd, at få vedkommende til at føle, at han/hun har værdi, og at andre har brug for hans/hendes hjælp. Det skal helst ske fra den allertidligste barndom ved, at man roser børnene for det, de gør for andre. Kærlighed, tryghed samt opgaver, som barnet kan klare, er med til give psykisk bærekraft og forebygge angst. Samtale er vigtig, hos læge eller psykolog samt evt. i selvhjælpsgrupper. Familien og andre nærtstående må inddrages i arbejdet med at overbevise den angste om, at han eller hun er noget værd, og at de andre har brug for ham eller hende.

Angsten fører ind i en ond cirkel, hvor symptomerne bliver værre og værre. Denne onde cirkel må brydes, og det sker bedst ved hjælp af psykologiskb behandling med fx kognitiv adfærdsterapi, hvor den angste lærer at ændre sine tanker om de angstfremmende ting og lærer at bekæmpe sin tendens til at undvige de angstfremmende situationer. Afspændingsbehandling letter denne proces meget.

Et svensk studie fra 2016 viser, at dyb massage to gange om ugen i seks uger medføre mindre angst og færre symptomer på depression. (J Clin Psych 2016;77:e883-91)

Andre studier har koblet massage til bedre søvn og bedre immunforsvar..

 Mangel på magnesium er meget almindelig og kan medvirke til angst og muskelkramper, forstyrrelser af hjerterytmen mm. Det kan derfor anbefales at tage 400 eller 600 mg magnesium citrat om aftenen sammen med 100 mg B6-vitamin, der er nødvendigt for magnesiums funktion. Om morgenen skal man tage et blandt B-vitamin præparat (stærke B-vitaminer). Læs mere om magnesium på www.radiodoktoren.dk

Ved kraftig opblussen af angst kan medicin være nødvendig, men ellers er medicin ofte en erstatning for en ordentlig psykoterapeutisk behandling og med til at fastholde den angste i sin psykisk dårlige situation. Megen angstdæmpende medicin gør folk ligeglade og menneskeligt afstumpede. Den kan også medføre kraftig tilvænning, både fysisk og psykisk, og der skal ofte mere og mere til, indtil vedkommende sidder fast i et misbrug. Medicinen fastholder altså ofte mennesker i deres utilfredsstillende livsforhold. Nerve- og angstdæmpende medicin, især kombineret med alkohol, kan give uhyggelige reaktioner og være farligt sammen med arbejde og fx bilkørsel.

Skal man endelig have medicin, er det bedst at forsøge først med naturmedicin, fx prikbladet perikum (hyperikum) og Baldrian (valeriane). Et andet godt middel er Kava-Kava, der har været brugt i tusinder af år i bla. Polynesien, men det kan for øjeblikket ikke fås i Danmark. Man kan få det fra England via  www.biovea.com.uk  250 mg 3 gange dagligt. Det er  yderst tvivlsomt, om Kava-Kava er skadeligt.

Rosenrod – Rhodiola roseae – har i et studie vist sig klart at kunne bedre angst. Daglig dosis i undersøgelsen var 340 mg ekstrakt af Rhodiola dagligt i 10 uger.  Man bør ikke tage rosenrod senere end midt på eftermidagen, da det så kan problemer med at sove.

Rosenrod har i århundreder været brugt i Sibirien mod depression og stressbetinget angst. Siden 1960’erne har man i Rusland studeret virkningen af Rhodiola roseae. Man har blandt andet påvist, at Rosenrod nedsætter mængden af binyrebarkhormonet kortisol i blodet. Kortisol er kendt for at være øget ved stress. Desuden hjælper Rosenrod cellerne i kroppen med deres energidannelse ved hjælp en øget dannelse af adenosintrifosfat, der fungerer som en slags batteri for cellerne. Man har også vist, at ekstrakt af Rhodiola roseae øger mængden af serotonin og   beta-endorfiner i hjernen. Begge øger fornemmelsen af velbefindende og lykkefølelse.

Kamillethé er meget beroligende, så det er bedst af drikke denne i steder for kaffe, cola eller thé. I en undersøgelse af en række patienter, der skulle have undersøgt deres kranspulsårer i hjertet gennem et kateter, der blev indført gennem lysken, gav man de halve en kop stærk kamillethé. De faldt næsten alle i søvn under undersøgelsen, og blev de vækket, faldt de i søvn igen.

Homøopatiske midler kan være gavnlige. Man kan konsultere en klassisk homøopat.

Bach’s Blomstermedicin har ofte en meget fin virkning mod angst. Læs mere om denne på www.radiodoktoren.dk

Hvad kan man selv gøre?

Fysisk træning er meget fint mod angst. Styrkes kroppen ved  regelmæssig motion, øges både den legemlige og den psykiske selvtillid, og angsten fordrives. Der sker også ændringer i hjernens signalstoffer, der kan modvirke både angst og depression. Motion er et af de bedste naturlige midler mod angst. Helst ude i lyset, hvis man kan klare at færdes ude. Man kan tage en stok med og også gerne en ledsager, så har man nogen at snakke og opleve sammen med.

Sind-krop teknikker som meditation, yoga, autogen træning, Tai Chi, Qi Gong, Alexanderteknik eller bøn kan også være en meget fin hjælp. Det er vigtigt med opbakning og forståelse, ikke blot fra familien, men også fra venner og bekendte samt andre i det nære samfund.

Sukkerstoffer er beroligende og afslappende. Et gammelt kinesisk ordsprog siger, at ved stress skal du søde din te. Det er derfor godt at tilsætte honning til fx kamillete, hvis man får et angstanfald. Man skal blot være opmærksom på, at man kan få for lavt blodsukker et par timer efter indtagelse af det søde og dermed angstanfald. Kræftramte skal passe på med sukker, da det stimulerer kræftvæksten.

For længere virkning er det godt at spise mere sammensatte kulhydrater (stivelsesstoffer) som fx fuldkornspasta, fuldkornsbrød og kartofler. Men prøv at undgå at spise proteiner (æggehvidestoffer) samtidig med kulhydrater i de fleste af måltiderne, da det nedsætter den angstdæmpende og beroligende virkning. Kombinér hellere kødet med grønsager. Løg er mildt beroligende, hvilket allerede de gamle ægyptere vidste.

Man skal søge for, at der ikke går for lang tid mellem måltiderne, for at modvirke tendens til for lavt blodsukker.

Musik er også beroligende, især klassisk eller meget melodiøs musik, og man kan også benytte sig af aromaterapi. Duften fra lavendelolie er fx meget beroligende. Man kan købe en oliefordamper, hvor man kan stille et fyrfadslys under oliebeholderen. Man kan også bruge åndedrættet til at berolige sig med. Man skal blot koncentrere sig om at ånde dybt ind og ud i et meget langsomt tempo. Tæl eventuelt åndedragene. Ånder man hurtigt og overfladisk, kan man risikere at blive mere angst. Et godt råd, hvis man pludselig bliver urolig og bange, er at trække vejret langsomt og dybt ud og ind tre gange samtidig med, at man smiler. Det slapper både krop og sind af på en meget effektiv og hurtig måde.

En ting, man skal undgå, når man mærker angsten komme, er at koncentrere sig om den. Man skal forsøge at få sin opmærksomhed væk fra den ved at koncentrere sig om noget andet, fx sin dagbog, aftalebog, en huskeseddel, en kryds og tværs, tegning eller maling. Eller man kan tage telefonen og snakke med en af sine børn eller venner, gå ud og opleve noget i stedet for at sidde alene hjemme med sin angst.

Nogle mennesker får panikangst, hvor de ofte er bange for at dø. Her hjælper ofte kun behandling med antidepressiv medicin, og her vil jeg anbefale, at man først anvender hyperikum, fx Velzina, Modigen eller Calmigen.

I panikangsten er der ofte elementer af dødsangst, og for at få dødsangsten væk kan jeg anbefale, at man læser bogen ”Lys bag døden” af sognepræsten Kirsten Mørch-Nielsen.

Hun havde som 26-årig et tilfælde, hvor hun var død mellem 9 og 11 minutter, men bagefter kunne hun fortælle nøjagtigt om, hvad hun havde oplevet, mens hun var død.

Døden er ikke en afslutning, men en overgang til livet efter livet. Forsvinder dødsangsten, forsvinder livsangsten også, hvilket er meget vigtigt. Vi er her på jorden for at lære noget, og vi skal lære færdig, inden vi smutter over på den anden side af dødens port. Og med en tro på et liv efter dette får vi kræfter til at leve vores liv færdig, på trods af angst, tab, sorg, kriser og andre belastninger, som vi alle vil møde i livet.

Følelser er energi, og der findes en meget effektiv måde at få orden på følelserne og dermed blandt andet fjerne angst. Den hedder tankefeltterapi. Den består ganske enkelt i, at man koncentrerer sig om de ubehagelige følelser, for eksempel angst, og hvor de føles i kroppen. Samtidig banker en terapeut let på akupunkturpunkter, der svarer til stedet, hvor man føler det ubehageligt, og man skal udføre en bestemt række bevægelser med øjnene. Man kan godt kalde det for følelses-akupunktur. Ved TFT kan man fjerne angst, depression og andre negative følelser meget effektivt, og man kan selv lære at banke de rigtige steder.

Læs mere om tankefeltterapi på www.tankefeltterapi.info

En lignende teknik er Klapmetoden, som man kan læse mere om på www.klapmetoden.dk

Det kan anbefales at blive medlem af:

Angstforeningen

Peter Bangsvej 1, G, 3.

2000 Frederiksberg C

Tlf. 7027 1320.

Hvis nerverne er skadede, men ikke helt er ødelagt, og det er det almindeligste, så længe der er kraftige symptomer, kan man ved at spise sundt og tage tilskud af vitaminer, mineraler og fedtsyrer, som nerverne har brug for, til dels genopbygge sit nervevæv.

Jeg kan anbefale følgende:

Thiamin (B1-vitamin) 300 mg  1 dgl.

Stærke B-vitaminer. 2 dgl. (Et B-vitamin kompleks).

B12-vitamin, 1.000 mikrogram (1 mg) dgl. Selvom blodprøven måske ikke viser for lavt B12-vitamin i blodet. Det skal være i form af methylcobalamin og helst optages gennem mundslimhinden (under tungen). Kan købes fra www.biovea.co/uk/  som Vitamin B12 2000 mcg strips, eller som sugetabletter.

Berthelsens Mineraler i den på dåsen anbefalede mængde.

Magnesium (ikke Magnesia), 500 eller 600 mg om aftenen + B6-vitamin 100 mg.

Mangel på organisk selen spiller også en rolle ved neuropati, og de fleste danske har mangel på selen på grund af selenfattig jord i Danmark. Så tilskud af selen, der også er et kraftigt antioxidant, må anbefales ved diabetes (og i det hele taget) og er med til at forebygge diabetisk neuropati.

Osforte (organisk kalk), 1-2 tabl. om aftenen. Eller OsteoRemin Forte,  2 tabl. 2 gange dgl.  Indeholder let optageligt calcium og magnesium, 100 mikrogram K2-vitamin og 30 mikrogram D3-vitamin per dagsdosis. Skal suppleres med ekstra D3-vitamin, så man kommer op på mindst 100 mikrogram D3-vitamin, og tages til et hovedmåltid, så D3 optages ordentligt. Se senere.

Longovital. 3 dgl.

C-vitamin. 750 mg 3 gange dagligt. Eller C 500 + Hyben & Citron, 2 morgen og 2 aften. Bioflavonoider forstærker C-vitamins virkning 20 gange.

Fiskeolie. 2-3 kapsler dagligt, fx som Nordic Naturals, EPA GLA+, Omni Krill eller en barneskefuld Eskimo 3 fiskeolie.

Kæmpenatlysolie (Gammalinolensyre.GLA.) 6-8 kapsler dagligt i nogle måneder, herefter 3-4 kapsler dagligt.

Gingko biloba. Fx Tempel. l dgl.

Alfa-liponsyre. Mindst 600 mg dagligt. Apoteket eller Matas. Eller  Internettet fra andet EU-land.

D3-vitamin fremmer nervers vækst og funktion af nerver og muskler og har en række andre positive virkninger på kroppens organer og funktioner, da D3-vitamin ikke kun er et vitamin, men også et hormon.

Forskning har blandt andet vist, at der er sammenhæng mellem nervesmerter ved diabetes og mangel på D3-vitamin. Behandling af 51 type 2 diabetikere med neuropati, som alle havde et lavt indhold af D3-vitamin i blodet, viste en betydelig bedring af smerterne efter tilskud af D3-vitamin, som også har en række andre positive virkninger ved diabetes af begge typer. (Archives of Internal Medicine, April 14, 2008).

Det må anbefales diabetikere og andre med neuropati tage mindst 100 mikrogram   D3-vitamin dagligt. Der er ikke påvist nogen skader eller bivirkninger ved at tage op til 250 mikrogram D3-vitamin dagligt. Kan købes hos Matas og i helsekostforretninger i kapsler på fx 35 eller 85 mikrogram.

Spis en sund kost, der skal være grov (ikke raffineret), grøn og gerne økologisk samt uden eller med så gå tilsætningsstoffer som muligt.

Undgå alkohol og kunstige kemiske stoffer af alle mulige arter. Undgå maling. Selv lidt kan forhindre bedring.

Homøopati med det homøopatiske lægemiddel Lymphomyosot. To tyske undersøgelser har vist en klar virkning af Lymphomyosot, især i kombination med alfa-liponsyre (hvor alfa-liponsyre alene ikke havde nogen særlig virkning).

Drejer det sig om nervebetændelse på baggrund af forgiftning med kemiske stoffer, vil det være en fordel med udrensning af de skadelige stoffer. Læs mere om udrensning på www.radiodoktoren.dk

Den polynesiske olie Tamanu nut oil har antioxidant virkning og forhindrer dermed forharskning (oxidation) af cellerne i huden og stimulerer heling af huden og dannelse af nyt væv. Diabetikere får lettere hudskader end andre. Den virker også bakterie- og svampedræbende samt anti-inflammatorisk.

Forskere fra Europa har allerede i 1930’erne undersøgt virkningen af Tamanu olien ved nervebetændelse, da det viste sig at kunne hjælpe ved nervebetændelse med spedalskhed. De påviste, at olien kunne lindre smerterne ved nervebetændelse. Se på http://www.chleopatra.dk/butik/tamanu-olie/

Behandling med kolesterolsænkende medicin kan i sig selv medføre neuropati og meget andet. Statiner medfører mangel på det vigtige Q10, der er nødvendigt for energidannelsen i cellernes ”kraftværker” (mitokondrierne). Det må anbefales at tage mindst 100 mg Q10 to gange dagligt.

 

 

En anden måde at få afslappet sine små pulsårer og modvirker for højt blodtryk er at lære at trække vejret langsommere, så man ikke udånder for meget kuldioxid gennem lungerne. Det vil nemlig føre til en sammentrækning af pulsårerne og glatte muskler i for eksempel bronkierne, hvilket vil kunne medføre for højt blodtryk og astma. Læs mere om dette på www.buteyko.dk eller på www.radiodoktoren.dk

Eller i bogen ”Luk din mund. Buteyko Åndedræts Metoden” af Patrick McKeown og Lise Windfeld Bornerup.

En god hjælp mod nervebetændelse i fødderne og mod dårligt kredsløb i fødderne er at bruge magnetsåler i skoene. Kan købes hos private forhandlere af Nikken magnetprodukter. Læs mere om magnetfeltbehandling på www.radiodoktoren.dk

TENS – transkutan nervestimulering af nerver og muskler kan være en god hjælp for nogen og for kredsløbet i benene. Der findes blandt andet et apparat ved navn Circulation Booster v3, der forhandles af Living in Time A/S, Peter BangsVej 105, 2000 Frederiksberg. Tlf. 3112 4343. www.livingintime.dk

Er lægemidler nødvendige, så kan man snakke med sin læge om lægemidlet Lyrica, som er et af de bedste mod nervesmerter. Man skal dog regne med, at samtlige lægemidler mod nervesmerter har en række bivirkninger, der kan ligne de nuværende symptomer.

Læs mere om nervebetændelse, polyneuropati og smerter på www.radiodoktoren.dk

 

 

 

 

Allerførst er det væsentligt at finde ud af, om symptomerne på nervebetændelse skyldes diabetes eller andre ting. Der kan fx være tale om mangel på B 12 vitamin, følger efter påvirkning med organiske opløsningsmidler, herunder alkohol, eller andre ting. For at få dette fuldt opklaret, vil det oftest være nødvendigt med en undersøgelse hos en neurologisk speciallæge.

Er det en diabetisk neuropati, som det hedder på lægelatin, kan der være tale om en akut neuropati, der skyldes ubalance i stofskiftet ved dårligt reguleret diabetes, eller om en kronisk tilstand på grund af i reglen langvarig diabetes, også kaldet en senkomplikation. Ved den akutte neuropati forsvinder symptomerne i reglen, når der kommer orden i blodsukkeret.

Tendensen til at udvikle diabetisk neuropati stiger med alder og varigheden af sygdommen. Et højt diastolisk (nederste) blodtryk, lavt HDL-kolesterol, forhøjede triglycerider (begge dele karakteristisk for forstyrrelser i blodfedtet hos diabetikere) øger også risikoen for neuropati.

Medvirkende til neuropati hos diabetikere er en ophobning af sukkeralkoholen sorbitol i cellerne, hvor sorbitol dannes ud fra glukose, som der ved for højt blodsukker er for meget af. Sorbitol kan ikke så let komme ud af cellerne og medfører øget dannelse af skadelige, frie iltradikaler, som skader nerver og blodkar. Det medfører en nedsættelse af et cellenæringsstof ved navn myo-inositol som delvist er ansvarligt for nerveledningen. Der opstår også mangel på aminosyren taurin. Inositol er en art B-vitamin og kan købes som lecithin. Dosis er 1-2 gram granulat dagligt.

Der er heldigvis en hel del at gøre ved neuropati, som man bedst kalder den diabetiske nervebetændelse. Der er ikke tale om betændelse med bakterier eller virus, men om en ødelæggelse af nervernes funktion på grund af forstyrrelser i nervernes stofskifte og kredsløb, hvorved nervevævet bliver irriteret og nedbrudt. Ved diabetes er årsagen bla. ophobning af nerveskadelige stoffer, der især kommer ved vedvarende forhøjet blodsukker, bla. sorbitol.

Der kan også være tale om forstyrrelser i blodforsyningen til nerverne og dårlig forsyning med fx vitaminer og essentielle fedtsyrer. Vedvarende for lavt blodsukker er også en medvirkende årsag til neuropati. Visse lægemidler, blandt andet de kolesterolsænkende statiner, kan også udløse en neuropati.

Mange diabetikere udvikler med tiden en glutenallergi -coeliaki- der også kan medføre nerveskader. Gluten findes især i hvede, men også i mange andre ting. Oplysning om coeliaki og en liste over glutenholdige ting kan fås hos Dansk Coeliakiforening. Tlf. 7010 1003.

Læs også om cøliaki på www.radiodoktoren.dk

Den grundlæggende behandling af diabetisk neuropati er derfor at forsøge at få diabeten reguleret så godt som muligt gennem kostregulering, motion og den rigtige insulinmængde eller dosis af tabletter dag for dag. Alt for mange diabetikere tager bare bevidstløst den samme mængde insulin hver dag, selvom insulinbehovet er meget vekslende og påvirkeligt af først og fremmest kosten, motionen, psykiske belastninger og hos kvinder menstruationen.

Ryger man, vil det også være bedst at holde op, da rygning forværrer tilbøjeligheden til og sværhedsgraden af diabetiske komplikationer. Det samme gælder overforbrug af alkohol.

Man kan følge sin egen succés med regulationen gennem sukkerhæmoglobinen, Hæmoglobin A1c, som bliver taget ved dine kontroller. Det er ens egen karakterbog, men er selvfølgelig også et udtryk for, om man får den rigtige undervisning og støtte til at finde ud af, hvad der er det rigtige at gøre for at styre sin diabetes og derved sætte den på plads i sit liv, så den ikke kommer i vejen for det gode liv..

Når du er kommet igang med at forbedre din diabetesregulation, er der foruden at tage almindelige smertestillende midler,en række andre muligheder for at bedre din situation og dæmpe smerterne:

B1-vitamin i form af Thiamin. Et særlig godt præparat er MILGAMMA, der indeholder tiamin i en særligt tilgængelig form = Benfothiamin + B12 vit. Det fås i Tyskland. Håndkøb. Man skal tage 2 tabl. 4 gange dgl. i 4 uger, derefter l tabl. 4 gange dgl. Man kan også bestille det på www.biovea.co/uk/  Tag 300 mg dagligt. Når man tager et B-vitamin, bør man også få tilskud af alle de andre, fx gennem et blandet B-vitaminpræparat (stærke B-vitaminer).

Alfa-liponsyre er et vigtigt hjælpeenzym i stofskiftet og en del af antioxidant-netværket, der bl.a. modvirker ændringerne i glukose-, fedt- og proteinstofskiftet hos diabetikere. Blandt andet hæmmes nydannelsen af glukose i leveren og glukoseforbrændingen bedres. Der kan derfor forekomme for lavt blodsukker ved behandlingen, hvorfor det er nødvendigt at måle blodsukker hyppigt ved starten. Man skal tage 200 mg 3 gange dagligt, og ved bedring kan man gå ned til 1-2 tabl. dagligt. Man kan købe liponsyre på apoteket eller hos Matas, men i den rigtige mængde, 600 mg dagligt, må man købe det via Internettet fra et andet europæisk land.

C-vitamin 2-4 gram dagligt, fordelt på mindst to doser. En dansk undersøgelse har bekræftet, at diabetikere omsætter langt mere C-vitamin end andre, og derfor ofte har for lidt af det i kroppen. Virkningen af C-vitamin kan øges 20 gange ved samtidig at få bioflavonoider (farvestofferne i frugt og grønt). Der findes fx C500 + Hyben + Citron fra Natur Energi. 2 tabl. 2-3 gange dagligt. Kan købes i Helsam helsekostforretninger.

Mangel på magnesium skader både diabeten, hjertet, neervesystemet mm. så det er en god idé at tage 600 mg let optageligt magnesium om aftenen, fx magnesium citrat. Skal suppleres med 50 eller 100 mg B6-vitamin. Ved uro i benene kan magnesium og E-vitamin ofte klare problemet.

Mangel på organisk selen spiller også en rolle ved diabetisk neuropati, og de fleste danske har mangel på selen på grund af selenfattig jord i Danmark. Så tilskud af selen, der også er et kraftigt antioxxidant, må anbefales ved diabetes (og i det hele taget) og er med til at forebygge diabetisk neuropati.

D-vitamin fremmer nervers vækst og funktion af nerver og muskler. Forskning har vist, at  der er sammenhæng mellem nervesmerter ved diabetes og mangel på D3-vitamin. Behandling af 51 type 2 diabetikere med neuropati, som alle havde et lavt indhold af D3-vitamin i blodet, viste en betydelig bedring af smerterne efter tilskud af D3-vitamin, som også har en række andre positive virkninger ved diabetes af begge typer. (Archives of Internal Medicine, April 14, 2008).

Det må anbefales diabetikere og andre at tage mindst 100 mikrogram D3-vitamin dagligt. Der er ikke påvist nogen skader eller bivirkninger ved at tage op til 250 mikrogram D3-vitamin dagligt.

Diabetikere bør også tage en blanding af forskellige naturlige E-vitaminer, to kapsler dagligt.      C- og E-vitamin er begge vigtige antioxidanter, der modvirker skaderne fra de frie iltradikaler, som der dannes langt flere af, når blodsukkeret er for højt og man spiser meget sukker og stivelse.

Gammalinolensyre = GLA. (Spørg i Matas). Forbedrer mikro-blodcirkulationen i nerverne og hjælper til at genetablere ledningshastigheden i nerverne. 8-12 kapsler dgl. i beg. Senere 3-6. Kæmpenatlysolie indeholder meget gammalinolensyre. (Keen H, et al. “Treatment of diabetic neuropathy with gamma-linolenic acid.” Diabetes Care 1993; 16: 8-15.)

Den polynesiske olie Tamanu nut oil har antioxidant virkning og forhindrer dermed forharskning (oxidation) af cellerne i huden og stimulerer heling af huden og dannelse af nyt væv. Diabetikere får lettere hudskader end andre. Den virker også bakterie- og svampedræbende samt anti-inflammatorisk.

Forskere fra Europa har allerede i 1930’erne undersøgt virkningen af Tamanu olien ved nervebetændelse, da det viste sig at kunne hjælpe ved nervebetændelse med spedalskhed. De påviste, at olien kunne lindre smerterne ved nervebetændelse. Man kan købe olien i Danmark. Se på : http://www.chleopatra.dk/butik/tamanu-olie/

Aminosyren Acetyl-L-carnitin har vist sig ikke kun at bedre symptomerne på diabetisk neuropati, men også kan hjælpe med gendannelse af nervefibre og vibrationssansen. Carnitin bedrer transporten af fedtsyrer til cellernes “kraftværker” – mitokondrierne, hvor de sammen med Q10 er med til at danne ATP, der sikrer cellernes energi.

Dosis for at opnå dette er på 1.000 mg tre gange dagligt. De diabetikere, der fik den største gavn af behandlingen med acetyl-L-carnitin var dem med den korteste diabetesvarighed, hvilket viser, at det er vigtigt at begynde behandlingen tidligt i forløbet. Men det er aldrig for sent. (Kilde: Diabetes Care, januar 2005). Carnitin kan bl.a. købes som Bio-Carnitin.

Forsøg har vist, at carnitin også hjælper mod den type diabetisk nervebetændelse, der giver smerter. Både hos rotter og mennesker er fundet væsentlig virkning på denne nervebetændelse, der ofte er en pinefuld ledsager til underbehandlet sukkersyge. Dosis var ½-1 gram tre gange dagligt. Carnitin kan blandt andet købes som Bio-carnitin.

Reference: Salvatore Alesci et al. (Eds.). Carnitine: The science behind a conditionally essential nutrient. Annals of The New York Academy of Sciences 2005, vol. 1033.

Diabetikere kan også have gavn af tilskud af sminosyren taurin. 500 mg 3 gange dagligt. Kan købes på www.gaya-nutrition.com

Nerver, muskler og hjerte er storforbrugere af energi. Carnitin leverer energi. Når hjerne, hjerte eller muskler svækkes med alderen, er det tilsyneladende klogt at tænke på Carnitin.

Et godt middel mod inflammation, der er baggrund for smerter, er curcumin i kombination med piperine, fx som Økologisk Curcuma Black med piperine (Naturdrogeriet). 2 kapsler 2-3 gange dagligt. Curcumin modvirker også insulin resistensen (bedrer insulinfølsomheden) og bedrer glukosetolerancen. Det viser sig ved at nedsætte blodsukker niveauet og nedsætter A1c (”sladreprøven”).

Gingko biloba + folinsyre (15 mg folinsyre dgl i 14 dage. Derefter 5 mg dgl). Gingkopræparat tages i anbefalet dosis. Folinsyre i den styrke er på recept. Få målt folinsyren i blodet først (sammen med B12-vitamin i blodet og homocystein). Ved lavt B12-vitamin bør der gives tilskud af dette vitamin, der er af stor betydning for bla. nervefunktionen.

Stoffet MSM – methylsulfonylmethane – der indeholder svovl, er et udmærket og totalt ugiftigt tilskud. Det virker bla. mod kroniske smerter, gigt, allergi og tarmproblemer. Kan købes som kapsler Golden Health i Malmø, dansk tlf. 5052 4015. Eller fra England på enten www.gaya-nutrition.com eller på www.biovea.co/uk/

Imipramin eller amitriptylin, 25-5o mg om aftenen. Det plejer at hjælpe godt. Lægerecept. Det er midler mod depression, men de har god virkning på nervesmerter. Man kan også prøve med naturmedicinen prikbladet perikum, fx Calmigen, Velzina, Esbericum, Lyperin forte, Hyperiforce. Den har ikke så mange bivirkninger og virker ofte lige så godt.

Visse epilepsimidler, fx karbamazepin, kan hjælpe mod neuropatismerter, men har ofte ubehagelige bivirkninger.

Bedre er midlet Gabapentin, der også er et epilepsimiddel, men har en god virkning på en række neuropatiske tilstande, inkl. diabetisk neuropati. Bivirkninger kan dog være træthed, svimmelhed, hovedpine, kvalme og styringsbesvær af arme og ben. Det meste forsvinder ofte i løbet af de første behandlingsuger (Ugeskrift for Læger 163/4 22 januar 2001).

Der er i 2004 fremkommet et lignende middel, pregabalin (Lyrica R), mod nervesmerter. Det kan også have en række bivirkninger, men i reglen mindre end ved Gabapentin, så det bør nok foretrækkes.

Både gabapentin og pregabalin udskilles gennem nyrerne, så det er nødvendigt at justere dosis ved dårlig nyrefunktion.

Man skal være opmærksom på, at mange af de lægemidler, der anvendes mod neuropatismerter hos diabetikere, kan påvirke andre lægemidlers virkning i kroppen, da de omsættes og nedbrydes via de samme enzymsystemer i leveren. Diabetikere får generelt mange forskellige lægemidler, og der er rige muligheder for, at de kan påvirke hinanden, så virkningerne enten forstærkes med forværring af bivirkningerne eller svækkes. (Pain Practice, Vol 8 number 4, July/August 2008: p253-262. Mugda Gore, Alesia Sadosky, Douglas Leslie, Amy Hech Sheehan: Selecting an Appropriate Medication for Treating Neuropathic Pain in Patients with Diabetes).

Indgnidning af den overfølsomme hud med salver, der varmer eller irriterer huden (fx capsaicinholdige salver eller lotioner (fås endnu ikke i DK), pebermynteolie eller tigerbalsam) kan lindre. Må ikke bruges i mere end 6-8 uger, da de små nerveender ellers kan blive beskadiget. Børstning af benene med en tør børste kan også hjælpe godt ved at stimulere nervefibre.

I den alternative ende af behandling kan du forsøge:

Homøopati med det homøopatiske lægemiddel Lymphomyosot. To tyske undersøgelser har vist en klar virkning af Lymphomyosot, især i kombination med alfa-liponsyre (hvor alfa-liponsyre alene ikke havde nogen særlig virkning).

Akupunktur, evt el-akupunktur, som flere og flere læger og speciallæger behersker. Zoneterapi, der har det samme grundlag som akupunktur, kan også hjælpe.

TNS = Transkutan Nerve-Stimulation. Man leder her en svag strøm gennem en del af kroppen fra et lille apparat med et batteri. Det stimulerer kroppens egne smertestillende systemer. Et lille, håndholdt apparat – Pain Gone R – kan det samme. Det koster knapt 300 kroner (Matas).

Magnetfeltbehandling med fx MME – Magnetic Molecular Energizer eller andet kan have en god virkning på nervesmerterne. Læs mere om magnetfeltbehandling på www.radiodoktoren.dk

Musikbehandling. Musik har vist sig at dæmpe smerter betydeligt. Brug en walkman med rolig, glidende musik, fx New Age-musik (FØNIX Musik, Århus).

Visualisering, hvor du bevidst kun tænker på din smerte, hvad farve den har, hvordan den ser ud. Det kaldes også fokusering og virker smertedæmpende.

Distraktion, hvor du negligerer din smerte og beskæftiger dig fuldt og helt med noget andet.

Ultralyd kan hjælpe nogen, især hvis smerterne sidder ret lokalt, fx i hofte og lår.

Hypnose kan være en god hjælp. Man kan lære selvhypnose som et middel mod smerterne.

Ved neuropati i hænderne kan der være god virkning på smerter og ubehagelige føleforstyrrelser ved at bruge handsker. Gummihandsker ved vådt arbejde og bomuldshandsker resten af tiden.

Man kan også se komplikationer fra det ubevidste nervesystem, autonom neuropati), fx i form af svedtendens, især efter måltider, tendens til at blive svimmel, hvis man skal stå længe (blodtryksfald), problemer med blæretømningen samt seksuelle problemer, hos kvinder bl.a. problemer med smøringen og hos manden med erektionen.

Mod tendens til blodtryksfald og svimmelhed efter måltider samt ved længere tids stående stilling kan:

Koffein være en god hjælp, fx som kaffe. Man skal dog ikke overdrive indtagelsen af kaffe, men holde sig til 2-3 kopper kaffe dagligt.

Gigtmidler af typen NSAID kan hjælpe (fx ibuprofen). (Ved tabletbehandling kan de forstærke den blodsukkersænkende virkning og forårsage for lavt blodsukker). De kan også give mave- og tarmsår samt lever- hjerte- og nyreskader og bør derfor helst undgås. Det er langt bedre at bruge de naturlige midler curcumin med piperine og Boswellia serrata, fx Shallaki Boswellia, der kan købes fra Human Balance på telefon 7025 5566.

Kaliumtilskud er en god idé. Grønt og frugt indeholder meget kalium. Mangel på magnesium kan som nævnt også give problemer.

Kompressionsstrømper kan være en god hjælp, da de forhindrer blodet i at hobe sig op i benene.

Det er godt at sove med højt hovedgærde i sengen.

Man kan undersøge, om hjertet og kredsløbet er påvirket ved at måle blodtrykket siddende eller liggende og derefter stående. Ved autonom neuropati falder det øverste blodtryk over 3o mm, og pulsen stiger samtidig mindre end 14 slag i minuttet, når man rejser sig hurtigt fra liggende stilling. Normalt vil blodtrykket ellers falde mindre end 10 mm og pulsen stige mere end 15 slag i minuttet.

Der kan også være problemer med at tømme mavesækken, der kan blive slap. Det kan give trykken i maven, opstød, opkastninger og problemer med at få maden ned i tarmene og ind i blodet på den sædvanlige tid. Det kan give betydelige svingninger i blodsukkeret og problemer med for lavt blodsukker. Her kan lægemidlet metoklopramid ofte hjælpe. Det stimulerer tømningen af mavesækken og tarmfunktionen. Virkningen kan af metoklopramid kan dog holde op, så det er godt med pauser.

Bitterstoffer kan hjælpe med mavetømningen. Man kan for eksempel spise 4-5 mandler med den brune skal på hver dag. Kräuterbitteren ”Bitterstern” er god at tage før måltiderne. For eksempel nogle dråber på tungen før måltiderne, eller hvis man har en fornemmelse af fyldt mavesæk. Rucolasalat og julesalat indeholder også bitterstoffer. Det samme gælder mælkebøtteblade, som er gode at bruge i salater.

I svære tilfælde kan man operere med fjernelse af en del af mavesækken (partial gastrectomy with a low set Roux-en-Y loop).

Nogle diabetikere har symptomer fra det ubevidste nervesystem i form af tendens til diaré, især om natten. Her kan man se god virkning af en kur med den antibiotiske medicin erythromycin eller tetracyklin. Da disse antibiotika ødelægger den normale tarmbakterieflora, med overvækst af svampe og skadelige bakterier, bør man genoprette en god sammensætning af tarmbakterierne ved at tage tilskud af mælkesyrebakterier eller Vita Biosa på et andet tidspunkt af døgnet i forhold til hvornår man tager sine antibiotika.

Eller kan man forsøge Clonidin 25 mikrogram, op til 3 tabl. 2 gange dgl. (lægerecept)

Tendens til forstoppelse kan også være forårsaget af neuropati, men skyldes oftere kosten og vandmangel. En del diabetikere udvikler som nævnt allergi overfor gluten (coeliaki), der også kan medføre neuropati.

Ved problemer med blæren er der oftest manglende fornemmelse af blærefyldning, blæretømningsvanskeligheder og øget risiko for blærebetændelse og nyrebækkenbetændelse. Her kan det hjælpe med et:

Vandladningsskema, for at huske regelmæssig vandladning.

Evt selvkateterisation (der ikke er så svært, som nogen tror).

For mænd:

Ved impotens er det væsentligt med en god diabetesregulation, og en ordentlig undersøgelse af forholdene omkring blod-og nerveforsyningen til penis. Der kan godt være iltmangel i hjertet (iskæmi) uden særlige symptomer, noget som ikke sjældent findes hos type 2 diabetikere. Der er en klar sammenhæng mellem denne tilstand og erektil dysfunktion, manglende evne til at få penis til at blive stiv ved seksuel stimulation, der ofte fejlagtigt kaldes impotens. Er der erektil dysfunktion, må man tænke på, om der kan være iskæmi. Omvendt vil det også være godt at blive undersøgt med hjertekardiogram under belastning (arbejds-ekg), før man starter behandling af erektil dysfunktion (Circulation 2004; 110: 22-26).

Sexologisk hjælp vil også være meget gavnlig,da man godt kan have et godt sexliv, uden at manden kan få fuld erektion. Lysten påvirkes ikke, udover, at man ved dårligt reguleret diabetes bliver træt og slap. Det nye middel Viagra R kan i mange tilfælde hjælpe diabetikere, men må ikke bruges ved samtidig brug af nitroglycerin og andre lignende midler mod hjertekrampe, ved lavt blodtryk eller efter blodpropper. Et lignende middel er Cialis R. Der er også kommet en lille pille, der kan anbringes i urinrørets yderste del (Muse R), og man kan lære at bruge en sprøjte til indsprøjtning af alprostadil direkte i penisskaftet.

Man kan i stedet forsøge med naturlig medicin i form af naturmidlet Maca og Muira puama, der begge stammer fra Sydamerika. Maca virker særlig godt på kvinder. Yohimbin (Virigen R) er et gammelt middel mod impotens, der virker hos nogen.

Hos kvinder kan neuropati også vise sig ved dårlig smøring af skedeindgang og skede, medførende besvær ved samleje og smerter. Brug fx mandelolie.

Et problem ved neuropati i det ubevidste nervesystem (autonom neuropati) kan være, at symptomerne på for lavt blodsukker, fx rysten, hjertebanken eller sved, kan forsvinde. Man må så være opmærksom på andre signaler om for lavt blodsukker og passe på ikke at regulere blodsukkeret for langt ned.

Neuropatismerter har en tendens til at forsvinde med tiden. Årsagen til dette kan være en bedre regulation med delvis genopbyggelse af nervevæv og -funktion. Det kan også være en ødelæggelse af de smerteførende nervebaner. Man bør hvert halve år holde en pause med eventuel medicin (ikke med insulin) for at se, om der stadig er brug for den.

Med den dårlige nervefunktion kan der komme svækkelse af musklerne og problemer med at styre dem. Det kan til en vis grad modvirkes af motion, der jo også er med til at forbedre diabetesregulationen. Motion er i sig selv også smertestillende, da det aktiverer hjernens dannelse af et morfinlignende stof.

Når følelse i fødderne forsvinder, kan det også gå ud over balancen, der styres fra lillehjernen, som modtager information fra balanceorganet i det indre øre, synet samt signaler fra trykpunkter i huden, hvor den bliver påvirket, for eksempel fra fodsålerne, når man står op, og fra hænderne, hvis man bruger stok eller holder fast i noget.

En anden mulighed for at styrke musklerne, balancen, bedre blodcirkulationen og balanceevnen samt modvirke knogleskørhed er vibrationstræning. Se på www.flabelos.dk

Man kan træne sin balance ved at bruge vippebræt, ved at motionere og bruge sin balance i det hele taget. Her kan man med fordel også bruge MBT-sko (Masai Barefoot Technology).

En meget god løsning på problemer med fødderne i det hele taget, blandt andet hælspore, plantar fasciitis, forfodssænkning, akillesseneproblemer og lidt forskel i benlængden er at bruge disse MBT sko.

MBT er en type sko fra Masai Barefoot Technology, som nu er kommet til Danmark. Det er en ingeniør i Schweiz, der har analyseret masaiernes måde at gå på deres bare fødder i ujævnt terræn, og hvordan det påvirker deres holdning og fodsundhed. MBT skoene giver samme virkning på musklerne og hele skelettet, som hvis man går på ujævnt terræn ude i naturen.

Fødderne kommer til at arbejde mere naturligt, så alle fodmuskler bruges, hvilket modvirker svækkelse af dem med nedsunken fodrod til følge. Diabetikere har i forvejen en øget tilbøjelighed til dette. Foden afvikles med MBT-sko fra en minushæl og fremefter til tæerne med støtte under svangen, så senerne under fødderne ikke bliver overbelastet, hvorved der kan opstå betændelsesagtige forandringer i senevævet under fødderne.

Mange, der tror, de har en hælspore, har i virkeligheden smerter der, hvor senerne under foden sætter sig fast på hælbenet. Det kaldes plantar fasciitis. MBT skoene er bløde under hælen og fordeler trykket, så hælen i det hele taget bliver aflastet og hælsporegener kan forsvinde.

Moderne mennesker går i sko med flad bund og hæl, hvilket medfører, at de ikke bruger deres fødder rigtigt. De er spærret inde og giver før eller senere problemer. Blandt andet svækkes de muskler i benene, der bruges til at stabilisere os under gangen. Det førte til udvikling af Jacoform skoene, der markedsførte sig som ”Føddernes Frihedsbevægelse”.

De er også rigtig gode, men Masai skoene er meget bedre, da de i langt højere grad også stimulerer den rigtige brug af musklerne i benene og hele vejen op langs ryggen til nakken, hvilket øger kropsbevidstheden. Hvor mange mennesker med tiden går foroverbøjet og spænder i lænden, vil de ved rigtig gang i Masai sko automatisk rette sig op og få den holdning, som man kan misunde masaierne. De afspænder stramme og ømme muskler hele vejen op, så ryg- og nakkesmerter forsvinder, og disse sko vil derfor være et godt valg for enhver med ryg- og nakkeproblemer. Også mavemusklerne stimuleres og styrkes.

Med Masai sko på står man ikke stille, men kan rulle frem og tilbage, hvilket styrker muskler og ledbånd og fremmer venepumpefunktionen, hvor musklerne i benene trykker returårerne sammen, så blodet på grund af klapfunktionen kun kan løbe opad mod hjertet. Det modvirker trætte og tunge ben. Balancen bliver også styrket, når man har disse sko på, hvor man hele tiden skal justere, og trykpunkterne under huden sender mange flere informationer til lillehjernen, der er vores balancecenter.

På grund af blandt andet minushælen og den øgede brug af bagsidemusklerne på underbenet vil man også strække sin achilllessene og derved kunne behandle og undgå gener på grund af en for kort achillessene og de betændelsesagtige forandringer der, hvor achillessenen sætter sig på hælknoglen.

Man skal være opmærksom på, at når man begynder at bruge Masai sko, vil man bruge musklerne på en anden måde, så de kan blive ømme i begyndelsen. Brug dem derfor kun nogle timer ad gangen, indtil tilvænning er sket. Skoene skal også bruges rigtigt for, at man kan få den fulde glæde af dem, men de er en god investering. Husk, at for den, der har ondt i fødderne, er alt andet ligegyldigt. Se også på www.mbt-danmark.dk

En videnskabelig undersøgelse har vist, at skoindlægssåler med magneter, for eksempel fra firmaet Nikken, har en positiv virkning ved neuropati i fødder og ved dårligt kredsløb i fødderne. De sælges via en kæde af forhandlere landet over, men ikke i butikkerne.

Fremtidens medicin bliver energimedicin, hvor magnetfeltbehandling vil indgå som en vigtig del. Alt levende er bio-elektromagnetisk og svinger – vibrerer – og det gælder om at få vævene til at vibrere eller svinge rigtigt. Man kan bruge pulserende magnetfeltbehandling eller blot anbringe magneter de steder, hvor der for eksempel er smerter, eller rulle/gnide med magneterne på området. Mange mennesker har også glæde af at bruge magneter i en topmadras til sengen, for eksempel en Vello topmadras eller eventuelt i selve madrassen, dynen og hovedpuden (sengemiljø).

TENS – transkutan nervestimulering af nerver og muskler kan være en god hjælp for nogen og for kredsløbet i benene. Der findes blandt andet et apparat ved navn Circulation Booster v3, der forhandles af Living in Time A/S, Peteer BangsVej 105, 2000 Frederiksberg. Tlf. 3112 4343. www.livingintime.dk
Ved neuropati skal man i det hele taget passe særlig godt på sine fødder. Årsagen er, at der hyppigt kommer ophævet smertesans i fødderne, så der hurtigt ved overbelastning eller forkerte sko kan komme neuropatiske tryksår på fødderne. Reflekser svækkes og forsvinder, hvorved der kommer muskelsvind og lammelser, og på grund af lammelse af fodmusklerne kommer der tit fejlstillinger, som kan give øget tryk lokalt i fodsålerne, med dannelse af hård hud og sår. Det er derfor meget vigtigt at gå regelmæssigt til statsautoriseret fodterapeut, som foruden at behandle hjælper diabetikeren til at kunne passe godt på sine fødder og bruge de rigtige sko.

Samtidig har mange diabetikere tendens til dårligt kredsløb i fødderne, hvilket også hæmmer opheling af eventuelle sår. Det dårlige kredsløb går også ud over nerverne, som også har brug for en god blodgennemstrømning.

En anden måde at få afslappet sine små pulsårer og modvirker for højt blodtryk er at lære at trække vejret langsommere, så man ikke udånder for meget kuldioxid gennem lungerne. Det vil nemlig føre til en sammentrækning af pulsårerne og glatte muskler i for eksempel bronkierne, hvilket vil kunne medføre for højt blodtryk og astma. Læs mere om dette på www.buteyko.dk  eller på www.radiodoktoren.dk Eller i bogen ”Luk din mund. Buteyko Åndedræts Metoden” af Patrick McKeown og Lise Windfeld Bornerup.

Diabetikere har en øget tendens til forkalkning i pulsårevæggene. Her kan behandling med stoffet EDTA direkte i blodet være med til at fjerne kalken. Stoffet afgifter også ved ophobning af tungmetaller, blandt andet kviksølv, der øger dannelsen af skadelige frie iltradikaler, som dannes ved iltens omsætning i kroppen og skader cellernes ”kraftværker” (mitokondrierne). EDTA giver en bedre blodgennemstrømning i de små pulsårer og dermed mere ilt og næring til cellerne, blandt andet i hjertet og fødderne. Læs mee om åreforkalkning på www.radiodoktoren.dk

EDTA-behandling kan kun fås hos ortomolekylære læger. Læs mere på www.radiodoktoren.dk  under EDTA behandling.

Psykiske eller andre problemer kan forstærke tendensen til smerter, og hvis man får taget fat om problemerne, vil man få det psykisk bedre, og også det vil bedre smertesituationen. Der er selvfølgelig nogen ting, man er nødt til at lære at leve med, men man kan leve bedre eller dårligere med dem, og lindre kan man altid.

Har man smerter, kan det knibe med appetitten, men en sund og varieret diabeteskost er en forudsætning for, at vi kan reparere og selv og vores nervesystem. Diabetikere har brug for ekstra antioxidanter, som først og fremmest kommer gennem kosten, især fra grønsager, frugt og krydderier. Derudover anbefales det som nævnt diabetikere at tage 1000 milligram C-vitamin to-tre gange dagligt samt blandede E-vitaminer. Et kraftigt virkende, naturligt antioxidant er også kosttilskuddene Andante (oregano), Noni juice eller Padma Plus (tidl. Padma 28). Padma Plus har en videnskabeligt positiv virkning på kredsløbet.

Byggestenene til æggehvidestofferne, kaldet aminosyrer, er også vigtige. Nogle af dem er livsvigtige, da vi ikke selv kan danne dem. Er kosten ikke helt i top vedrørende æggehvidestoffer (proteiner), kan man tale med en ernæringsterapeut eller apoteket.

Især aminosyren L-Carnitin kan som nævnt være et godt tilskud, der også kan styrke kræfterne i musklerne. Det kan købes som Bio-carnitin.

Aminosyren taurin kan købes fra England på www.gaya-nutrition.com Er også vigtig ved diabetes. 500 mg x 3.

I september 2004 har Carsten Vagn-Hansen udgivet bogen ”Type 2 diabetes og naturen” på forlaget Klitrose. Kan købes i boghandlen.

Apoptose – cellernes selvmord – programmeret celledød

 

Alle vore kropsceller er programmeret til at begå selvmord, når de bliver gamle eller syge. De bliver så erstattet af nye sunde celler. Det kaldes apoptose eller programmeret celledød og er nødvendigt for at bevare cellernes gode funktion og balancen mellem kroppens mange celler.

Videnskaben har påvist, at svigt af dette system spiller en rolle i udviklingen af sygdomme som kræft, autoimmune sygdomme og sygdomme i nervesystemet. Der sker det, at cellernes ”kraftværker” (mitokondrierne) udløser den programmerede celledød, når den er nødvendig. Mitokondrierne bliver mindre og går i stykker.  Kræftceller begår ikke selvmord, men fortsætter med at dele sig, så der opstår kræftknuder eller bliver så mange kræftceller i blodet, at kroppens naturlige immunforsvar ikke kan klare at så dem ihjel.

I den udmærkede bog ”kost mod kræft” af Richard Bèliveau og René Gingras nævnes de to grundlæggende regler for celler. Regel nr. 1 er, at cellerne ikke må dele sig, med mindre det sker for at erstatte en død eller beskadiget celle. Regel nr. 2 er, at der forbudt for cellen at holde sig i live, hvis der opstår skader i cellens struktur, især i DNA’et. Hvis skaden er for stor, er selvmord obligatorisk.

DNA kan blive skadet af kemiske stoffer, virus og stråling, ofte over lang tid, som  man fx ser det ved tobaksrygning. Der dannes skadelige frie iltradikaler, som ved at stjæle elektroner fra mitokondrierne oxiderer (forharsker) dem. Skaderne kan modvirkes ved at opfylde kroppens naturlige behov for sund kost med mange antioxidanter, ilt, motion og psykisk balance, der ligesom de skadelige påvirkninger formidles via cellemembranen, som signalerer til DNA i cellekernen og mitokondrierne. Samtidig må celler, der er ved at blive til kræftceller, se at slippe af med de proteiner, enzymer, der sikrer, at cellerne opfylder de to regler. Kræftceller producerer også store mængder af proteiner, der gør dem i stand til at modstå signalerne fra cellemembranen og til at vokse og sprede sig. Man har mistet kontrollen over dem, og kræftcellerne danner nye blodkar, angiogenese; hvorigennem de kan få næring til at vokse. De er blevet udødelige og kan dele sig ubegrænset. Man kan både fremme kræftcellernes evne til at begå selvmord og evnen til at danne nye blodkar til kræftcellerne ved hjælp af kost og kosttilskud. Samtidig kan man modvirke, at kræften suger så meget næring til sig, at der ikke bliver nok til resten af kroppen. Man dør normalt ikke af kræft, men i stedet af mangel på næring.

Den tyske forsker Otto Warburg har for mere end en menneskealder siden fastslået, at kræftceller kun lever af sukker, der fermenteres til energi med dårlig effekt, så det er vigtigt at undgå sukker og alt, der bliver omdannet til sukker, fx brød og let nedbrydelig stivelse. Kræftceller mangler også ilt, så det er vigtigt med frisk luft og åndedrætsøvelser. Det er også vigtigt med udrensning af skadelige stoffer, der påvirker mitokondrierne, blandt andet gennem et godt lymfeflow.

Ketoner er god næring til normale celler, men ikke til kræftceller, og den nyeste forskning anbefaler ketosekost. Ved at vandfaste et par dage før kemoterapi nedsættes bivirkningerne af kemoterapien også betydeligt.

Kosten

Vores daglige kost indeholder, hvis den er sund og varieret, massevis af anti-kræftmolekyler, der både kan forhindre udviklingen af celleskader og kræft, og samtidig få kræftceller til at begå selvmord. Næringsstofferne i vores kost bruges ikke kun til dannelse af energi i cellernes ”kraftværker”, men også til dannelse af alle de molekyler, typisk enzymer, der er nødvendige for alle kroppens og cellernes funktioner, blandt andet den programmerede celledød. Mangler vi nogen af vores næringsstoffer, opstår der ubalancer med risiko for udvikling af sygdom og fejlfunktioner i kroppen. Vi danner allesammen hele tiden nye kræftceller, men ved hjælp af anit-kræftmolekyler i maden blive de opsporet og dræbt af vores immunsystem, eller de begår selvmord. Molekylerne i vores kost er altså en naturlig kemoterapi, der kan hæmme eller dræbe kræft.

Frugt og grønt

Frugt, bær og grønt indeholder ikke kun vitaminer og mineraler, men også en lang række anti-kræftmolekyler i form af fytokemiske stoffer, der kan hæmme og dræbe kræftceller eller få dem til at begå selvmord. Kvaliteten spiller en stor rolle for indholdet af disse stoffer, og den afhænger af de vilkår, som træer og planter har haft.

Det er derfor bedst at vælge økologisk eller biodynamisk dyrkede fødevarer. En hjælp til at finde de bedste produkter er farven, lugten og smagen. Jo kraftigere, jo bedre indhold og virkning.

En vigtig gruppe kræftcellebekæmpende stoffer er polyfenoler, der blandt andet findes i grøn te, rødvin, druer, æbler, løg og vilde bær, men også i urter, grønsager, krydderier og nødder. Især mørke og sorte bær, som fx Aroniabær, hyldebær, blåbær, kirsebær, tranebær m.fl. indeholder mange polyfenoler i form af antocyanidiner og proantocyanidiner, der dels er stærke antioxidanter og dels hæmmer væksnen af kræftceller og sætter gang i den programmerede celledød. Et andet polyfenol er ellagsyre, der modvirker kræftfremkaldende stoffer og hæmmer væksten af blodkar til kræftknuderne. Ellagsyre findes især i hindbær, brombær, nødder, jordbær, tyttebær og tranebær. Alle bør spise mange flere bær.

Kål og broccoli indeholder mange kræfthæmmende stoffer, men må ikke koges eller steges for meget for ikke at ødelægge stofferne. Sulforaphan kan udløse den programmerede celledød direkte og har samtidig både bakteriehæmmende og –dræbende egenskaber. Kninakål og brøndkarse indeholder et stof ved navn PEITC, der er meget giftigt for kræftceller og aktiverer kræftcellernes selvmordsprogram.      Hvidløg kan det samme og modvirker også kræftfremkaldende stoffer.

Gurkemeje

Det ser ud til, at det gule krydderi curcumin i gurkemejerodpulver og karry har evnen til at modvirke, at kræftfremkaldende gener bliver ”slået til”. Svenske forskere arbejder med at undersøge den kræftcelledræbende og hæmmende virkning af organisk selen (Seleno Precise) og og curcumin (gurkemejerod pulver) i større mængder. Det ser ud til, at selenomethionin i en dosis på 500-1.000 mikrogram hæmmer og dræber kræftceller, og kombineret med curcumin, for eksempel 2-3 gramto gange dagligt til maden, skulle der være gode chancer for at modvirke kræften.

En række undersøgelser har siden 1992 også vist, at curcumin hæmmer udviklingen af brystkræft af alle arter og slår kræftcellerne ihjel, beskytter nyrerne, modvirker kræft i tyktarmen, beskytter mod grå stær, nedsætter kolesterol og modvirker oxidation (forharskning) af fedtet i blodet, modvirker gigtsmerter og kemoterapis giftige virkning på hjertets muskler. Curcumin blokerer for processer, der er livsvigtige for kræftceller, og gør dem ude af stand til at undgå den programmerede celledød. Ved at kombinere curcumin med stoffet piperine (bio-perine) får man en langt bedre optagelse i kroppen. Krydderier indeholder generelt mange kræfthæmmende stoffer og er stærke antioxidanter.

Andre anti-kræftmolekyler

Lige så stærkt kræftmodvirkende som curcumin er stoffet plantehormonet resveratrol, der findes i skallen af røde druer og druekernerne. De optages let i kroppen og omdannes til piceatannol, der er endnu bedre til at dræbe kræftceller. En undersøgelse har vist, at et glas rødvin om dagen kan sænke risikoen for prostatakræft med 40%. Da alkohol kan øge risikoen for kræft, er det klogt at holde sig til det ene glas.

Citrusfrugter indeholder terpener og andre kræftmodvirkende stoffer og polyfenoler, der blandt andet hindrer kræftcellerne i at dele sig. De fytokemiske stoffer kan også medvirke til at kræftfremkaldende stoffer udskilles fra kroppen. De modvirker også de betændelsesforandringer (inflammation) i kroppen, der er med til at øge risikoen for og stimulere væksten af kræft. Inflammation øges af en for stor indtagelse af omega-6 fedtsyrer fra planteolier og margarine, men nedsættes ved at få mange omega-3 fedtsyrer fra fed fisk, fiskeolie, mandler, nødder, hørfrøolie og avocado.

Et langkædet kulhydrat ved navn fucoidan, som findes i tang, er formentlig en vigtig årsag til, at de rer så få kræfttilfælde på den japanske ø Okinawa. Fucoidan styrker immunforsvaret og har i de seneste laboratorieforsøg vist sig at kunne få kræftceller til at destruere sig selv i købet af få timer, selv hurtigt voksende lungekræftceller.

K2-vitamin har også vist sig at kunne få kræftceller til at begå selvmord. K2 mindsker risikoen for leverkræft ved hepatitis og skrumpelever. Stoffet Geranylgeraniol (sidekæde til K2) fremkalder celledød i kræftceller (apoptose). Der er en omvendt sammenhæng mellem K2-indtag og avanceret prostatacancer. K2 forbedrer tilstanden ved leukæmi og knoglekræft,  og laboratorieforsøg har vist en bremsende effekt på andre kræftformer. K2 nedsætter risikoen for kræft og kræftdød samt forebygger  kræft, blandt andet lymfom, mave-, lunge og leverkræft. Det er et kraftigt  antioxidant og modvirker inflammation. Behovet er 90 mikrogram dagligt for kvinder og 120 mikrogram for mænd. Samtidig modvirker K2-vitamin knogleskørhed og åreforkalkning.

Læs også bogen ”Kost mod kræft. En guide til fødevarer, der forebygger” af Richard Béliveau og René Gingras. (Forlaget Peoples’s Press)

Carsten Vagn-Hansen      

Læge, sundhedskonsulent

 

Apoptose – cellernes selvmord – programmeret celledød     14-10-2013

 

Alle vore kropsceller er programmeret til at begå selvmord, når de bliver gamle eller syge. De bliver så erstattet af nye sunde celler. Det kaldes apoptose eller programmeret celledød og er nødvendigt for at bevare cellernes gode funktion og balancen mellem kroppens mange celler.

Videnskaben har påvist, at svigt af dette system spiller en rolle i udviklingen af sygdomme som kræft, autoimmune sygdomme og sygdomme i nervesystemet. Der sker det, at cellernes ”kraftværker” (mitokondrierne) udløser den programmerede celledød, når den er nødvendig. Mitokondrierne bliver mindre og går i stykker.  Kræftceller begår ikke selvmord, men fortsætter med at dele sig, så der opstår kræftknuder eller bliver så mange kræftceller i blodet, at kroppens naturlige immunforsvar ikke kan klare at så dem ihjel. 

I den udmærkede bog ”kost mod kræft” af Richard Bèliveau og René Gingras nævnes de to grundlæggende regler for celler. Regel nr. 1 er, at cellerne ikke må dele sig, med mindre det sker for at erstatte en død eller beskadiget celle. Regel nr. 2 er, at der forbudt for cellen at holde sig i live, hvis der opstår skader i cellens struktur, især i DNA’et. Hvis skaden er for stor, er selvmord obligatorisk.

DNA kan blive skadet af kemiske stoffer, virus og stråling, ofte over lang tid, som  man fx ser det ved tobaksrygning. Der dannes skadelige frie iltradikaler, som ved at stjæle elektroner fra mitokondrierne oxiderer (forharsker) dem. Skaderne kan modvirkes ved at opfylde kroppens naturlige behov for sund kost med mange antioxidanter, ilt, motion og psykisk balance, der ligesom de skadelige påvirkninger formidles via cellemembranen, som signalerer til DNA i cellekernen og mitokondrierne. Samtidig må celler, der er ved at blive til kræftceller, se at slippe af med de proteiner, enzymer, der sikrer, at cellerne opfylder de to regler. Kræftceller producerer også store mængder af proteiner, der gør dem i stand til at modstå signalerne fra cellemembranen og til at vokse og sprede sig. Man har mistet kontrollen over dem, og kræftcellerne danner nye blodkar, angiogenese; hvorigennem de kan få næring til at vokse. De er blevet udødelige og kan dele sig ubegrænset. Man kan både fremme kræftcellernes evne til at begå selvmord og evnen til at danne nye blodkar til kræftcellerne ved hjælp af kost og kosttilskud. Samtidig kan man modvirke, at kræften suger så meget næring til sig, at der ikke bliver nok til resten af kroppen. Man dør normalt ikke af kræft, men i stedet af mangel på næring.

 

Kosten

 

Vores daglige kost indeholder, hvis den er sund og varieret, massevis af anti-kræftmolekyler, der både kan forhindre udviklingen af celleskader og kræft, og samtidig få kræftceller til at begå selvmord. Næringsstofferne i vores kost bruges ikke kun til dannelse af energi i cellernes ”kraftværker”, men også til dannelse af alle de molekyler, typisk enzymer, der er nødvendige for alle kroppens og cellernes funktioner, blandt andet den programmerede celledød. Mangler vi nogen af vores næringsstoffer, opstår der ubalancer med risiko for udvikling af sygdom og fejlfunktioner i kroppen. Vi danner allesammen hele tiden nye kræftceller, men ved hjælp af anti-kræftmolekyler i maden bliver de opsporet og dræbt af vores immunsystem, eller de begår selvmord. Molekylerne i vores kost er altså en naturlig kemoterapi, der kan hæmme eller dræbe kræft.

 

Frugt og grønt

 

Frugt, bær og grønt indeholder ikke kun vitaminer og mineraler, men også en lang række anti-kræftmolekyler i form af fytokemiske stoffer, der kan hæmme og dræbe kræftceller eller få dem til at begå selvmord. Kvaliteten spiller en stor rolle for indholdet af disse stoffer, og den afhænger af de vilkår, som træer og planter har haft.

Det er derfor bedst at vælge økologisk eller biodynamisk dyrkede fødevarer. En hjælp til at finde de bedste produkter er farven, lugten og smagen. Jo kraftigere, jo bedre indhold og virkning.

En vigtig gruppe kræftcellebekæmpende stoffer er polyfenoler, der blandt andet findes i grøn te, rødvin, druer, æbler, løg og vilde bær, men også i urter, grønsager, krydderier og nødder. Især mørke og sorte bær, som fx Aroniabær, hyldebær, blåbær, kirsebær, tranebær m.fl. indeholder mange polyfenoler i form af antocyanidiner og proantocyanidiner, der dels er stærke antioxidanter og dels hæmmer væksnen af kræftceller og sætter gang i den programmerede celledød. Et andet polyfenol er ellagsyre, der modvirker kræftfremkaldende stoffer og hæmmer væksten af blodkar til kræftknuderne. Ellagsyre findes især i hindbær, brombær, nødder, jordbær, tyttebær og tranebær. Alle bør spise mange flere bær.

Kål og broccoli indeholder mange kræfthæmmende stoffer, men må ikke koges eller steges for meget for ikke at ødelægge stofferne. Sulforaphan kan udløse den programmerede celledød direkte og har samtidig både bakteriehæmmende og –dræbende egenskaber. Kinakål og brøndkarse indeholder et stof ved navn PEITC,

der er meget giftigt for kræftceller og aktiverer kræftcellernes selvmordsprogram.      Hvidløg kan det samme og modvirker også kræftfremkaldende stoffer.

 

Gurkemeje

 

Det ser ud til, at det gule krydderi curcumin i gurkemejerodpulver og karry har evnen til at modvirke, at kræftfremkaldende gener bliver ”slået til”. Svenske forskere arbejder med at undersøge den kræftcelledræbende og hæmmende virkning af organisk selen (Seleno Precise) og og curcumin (gurkemejerod pulver) i større mængder. Det ser ud til, at selenomethionin i en dosis på 500-1.000 mikrogram hæmmer og dræber kræftceller, og kombineret med curcumin, for eksempel 2-3 gram to-tre gange dagligt til maden, skulle der være gode chancer for at modvirke kræften.

En række undersøgelser har siden 1992 også vist, at curcumin hæmmer udviklingen af brystkræft af alle arter og slår kræftcellerne ihjel, beskytter nyrerne, modvirker kræft i tyktarmen, beskytter mod grå stær, nedsætter kolesterol og modvirker oxidation (forharskning) af fedtet i blodet, modvirker gigtsmerter og kemoterapis giftige virkning på hjertets muskler. Curcumin blokerer for processer, der er livsvigtige for kræftceller, og gør dem ude af stand til at undgå den programmerede celledød. Ved at kombinere curcumin med stoffet piperine (bio-perine) får man en langt bedre optagelse i kroppen. Findes som Curcumin Forte med piperine. Krydderier indeholder generelt mange kræfthæmmende stoffer og er stærke antioxidanter.

 

Andre anti-kræftmolekyler

 

Lige så stærkt kræftmodvirkende som curcumin er stoffet plantehormonet resveratrol, der findes i skallen af røde druer og druekernerne. De optages let i kroppen og omdannes til piceatannol, der er endnu bedre til at dræbe kræftceller. En undersøgelse har vist, at et glas rødvin om dagen kan sænke risikoen for prostatakræft med 40%. Da alkohol kan øge risikoen for kræft, er det klogt at holde sig til det ene glas.

Citrusfrugter indeholder terpener og andre kræftmodvirkende stoffer og polyfenoler, der blandt andet hindrer kræftcellerne i at dele sig. De fytokemiske stoffer kan også medvirke til at kræftfremkaldende stoffer udskilles fra kroppen. De modvirker også de

betændelsesforandringer (inflammation) i kroppen, der er med til at øge risikoen for og stimulere væksten af kræft. Inflammation øges af en for stor indtagelse af omega-6 fedtsyrer fra planteolier og margarine, men nedsættes ved at få mange omega-3 fedtsyrer fra fed fisk, fiskeolie, mandler, nødder, hørfrøolie og avocado.

Et langkædet kulhydrat ved navn fucoidan, som findes i tang, er formentlig en vigtig årsag til, at der er så få kræfttilfælde på den japanske ø Okinawa. Fucoidan styrker immunforsvaret og har i de seneste laboratorieforsøg vist sig at kunne få kræftceller til at destruere sig selv i købet af få timer, selv hurtigt voksende lungekræftceller.

K2-vitamin har også vist sig at kunne få kræftceller til at begå selvmord. K2 mindsker risikoen for leverkræft ved hepatitis og skrumpelever. Stoffet Geranylgeraniol

(sidekæde til K2) fremkalder celledød i kræftceller (apoptose). Der er en omvendt sammenhæng mellem K2-indtag og avanceret prostatacancer. K2 forbedrer tilstanden ved leukæmi og knoglekræft, og laboratorieforsøg har vist en bremsende

effekt på andre kræftformer. K2 nedsætter risikoen for kræft og kræftdød samt forebygger  kræft, blandt andet lymfom, mave-, lunge og leverkræft. Det er et kraftigt  antioxidant og modvirker inflammation. Behovet er 90 mikrogram dagligt for kvinder og 120 mikrogram for mænd. Samtidig modvirker K2-vitamin knogleskørhed og åreforkalkning.

 

Læs også bogen ”Kost mod kræft. En guide til fødevarer, der forebygger” af Richard Béliveau og René Gingras. (Forlaget Peoples’s Press). Og ”Når diagnosen er kræft” af Inge Kellermann (forlaget Hovedland).

 Reishi svampe indeholder sammensattes sukkerstoffer og saponiner. der modvirker kræft ved at fremme apoptose.

Reishi and cancer

According to Drs. Joann Lau and Sanda Zolj, two research scientists at Bellarmine University, reishi mushrooms contain important polysaccharides and saponins that decrease cell proliferation in cancerous lungs. The researchers discovered that this effect was due to apoptosis (“cell death”) instigated by the mushroom’s active compounds. They concluded that “detailed biochemical characterization of this ancient herbal remedy could hold tremendous promise for the treatment of lung cancer.”

Lau and Zolj’s research is reinforced by that of Dr. Teow Sun Soo at the MARA Institute of Technology in Malaysia. Soo, determined to understand the effects of reishi on various ailments, conducted clinical trials that required subjects to take reishi extracts at regular intervals. Soo found not only that the extract boosted the body’s immune system to fight cancer but that it could also reduce the harmful side effects of radiation therapy and chemotherapy. Soo admitted, however, that the results depended on the type of cancer and the severity of the condition. For treating cancer, Soo recommended taking six 500 milligram capsules, three times daily.

                                         

Jern er et meget vigtigt spormineral. Et voksent menneske indeholder 4-6 gram jern, hvoraf to trediedele er bundet i det ilttransporterende røde farvestof hæmoglobin i de røde blodlegemer, ca. 10 procent i myoglobin i musklerne, og resten er bundet til proteiner og lagret i kroppen. En lille del indgår i enzymer, der især er vigtige for hjernen, hvor de har betydning for evnen til at lære. Jern indgår også i cellernes “kraftværker” – mitochondrierne – som styrer cellernes iltningsprocesser. Jern forbedrer modstandskraften mod infektioner og stress, bl.a. fordi immunsystemet er afhængigt af jern.

Mangel på jern

kan enten skyldes for ringe tilførsel og optagelse af jern eller et for stort tab i forhold til optagelsen. Garvesyre nedsætter optagelsen, fordi den binder over halvdelen af det normale jern i kosten. Kaffe, te, cola, kakao og rødvin kan binde jern og bør ikke drikkes under måltidet. Det er således en myte, at rødvin tilfører jern, men drikker man ikke ofte rødvin, skader den heller ikke. Mangel på C-vitamin kan medføre jernmangel, og det samme gælder for mangel på B6- og B12-vitamin, folinsyre, zink, kobber, kobolt, molybdæn og mangan. Modsat hæmmer tilskud af jern og folinsyre optagelsen af zink, så især under graviditet bør man tilføre lige så
meget zink som jern, og de to ting skal helst gives på forskellige tidspunkter
af dagen.

Tab af jern sker først og fremmest ved den normale afstødning
af hudceller, men hos kvinder spiller kraftige menstruationer også en rolle.
Blødning fra maven, tarmene og hæmorider medfører også jerntab, og man skal udelukke sår og svulster som årsag. Ved jernmangel skal man altid sørge for at finde årsagen og gøre noget ved den, ikke blot give jerntilskud. Det gælder især for mænd, der sjældent får jernmangel, hvis de er raske. Meget kraftigt muskelarbejde eller store sportspræstationer medfører dog tab af jern, også hos mænd.

Gigtsygdomme og kroniske infektioner tærer også på jerndepoterne i kroppen. Gravide og ammende afleverer jern til barnet og skal derfor have tilskud.

Ved blodmangel, der ikke skyldes blodtab, er årsagen hyppigere mangel på magnesium, kobber eller zink, sjældent jernmangel.

Graviditet og jernmangel. Fra Ugeskrift for Læger. OKTOBER 2018

Konklusion:

Jernmangel og jernmangelanæmi i graviditeten indebærer en alvorlig risiko for både kvinden og fosteret. Der anbefales screening af alle gravide i første trimester for hæmoglobin- og ferritinmangel. Screening for jernmangelanæmi kan med fordel foretages hos egen læge i forbindelse med rutinemæssig svangreundersøgelse, alternativt i forbindelse med et eventuelt forløb på en obstetrisk afdeling. Oralt indtaget jern i individualiseret dosis er førstevalg, mens intravenøs jernbehandling kan overvejes ved behandlingssvigt eller til hurtig korrektion sent i tredje trimester. Svær jernmangelanæmi kan være skadelig for fosteret, og den gravide kvinde bør tilbydes tilvækstskanning i andet trimester. Behandling af jernmangelanæmi giver signifikant bedre neonatalt udkomme. Anbefalingerne for screening, behandling og kontrol skal ses i lyset af de lave omkostninger, der er forbundet hermed, bedre komplians og ingen alvorlige bivirkninger ved optimeret
behandling.

Symptomer på jernmangel

Bleghed, også bag øjenlågene, træthed, mathed, hjertebanken ved anstrengelser, sviende tunge, negleforandringer, hudproblemer,
tørt hår, tørre slimhinder, hudsprækker ved kropsåbningerne, følelsesløshed i hænder og fødder, kraftigere blødning hos kvinder, hovedpine, øresusen, ledsmerter, hovedpine, øresusen, nedsat evne til at koncentrere sig, psykisk ubalance, nedsat sexuel lyst.

Jernmangel hos børn

er den hyppigste mangeltilstand mod slutningen af barnets første leveår, da de medfødte jerndepoter er tømt ved 4-6 måneders alderen, og barnet så må klare sig med det jern, som dets føde indeholder.
Kosten i 5-6 måneders alderen har normalt et lavt indhold af jern og et højt
indhold af stoffer, der hæmmer optagelsen af jern. Jernet i kornprodukter,
grønsager og den smule, der er i mælk, er af en type (non hæm-jern), der
optages dårligt fra tarmen, og både kornprodukter, grønsager, frugt, kalken i mælk og proteinerne hæmmer optagelsen af jern. Tidlig start med komælk og et stort indtag af mælk har en klart negativ virkning på     jernindholdet i kroppen hos de små. I modsætning hertil optages hæm-jern fra kød, fisk og indmad lettere, og kød og C-vitamin fremmer optagelsen.

De grupper af børn, der er i særlig fare for at få jernmangel, er børn med lav fødselsvægt, lav blodprocent ved fødslen, børn med hyppige infektioner, kronisk sygdom hos barnet, blødninger fra tarmene, socialt dårligt stillede børn, indvandrerbørn og børn af familier med specielle spisevaner. Desuden børn, der begynder tidligt med komælk, og børn der får en jernfattig kost eller ikke får det anbefalede jerntilskud.

I Danmark er jerntilsætning til modermælkserstatning og tilskudsblandinger tilladt, og da der også tilsættes C-vitamin, er jernberiget modermælkserstaning en effektiv metode til      forebyggelse af jernmangel. Hvis børnene ikke får mindst 400 milliliter modermælkserstatning eller jernberiget vælling dagligt, anbefaler Sundhedsstyrelsen et tilskud på 10 mg jern dagligt mellem 6 og 12 måneders alderen. Det tåler børnene fint, men giver man barnet for meget jern, vil det gå ud over optagelsen af zink, kobber og måske selen, og måske øge risikoen for infektioner.

Mangel på jern hos børn kan medføre en dårlig  udvikling af intelligensen. Børn, der mangler jern, har et nedsat immunforsvar med tilbøjelighed til hyppige infektioner. Større børn kan også ved jernmangel få spiseforstyrrelser med meget ensidigt kostvalg (ofte mælkeprodukter, hvilket forværrer problemet) samt kunne få adfærdsforstyrrelser med uro og manglende opmærksomhed, blandt andet ADHD .

Tilskud af jern

Et tilskud af C-vitamin, fx 500 mg to gange daglig, forbedrer jernoptagelsen meget betydeligt. Jern fra kød optages langt bedre end fra planter. I kosten findes jern i fuldkornshvede og havre, i frø, kerne, nødder og brune ris. Desuden i bønner, persille, grønkål, rosiner, i mange andre grønsager samt krydderier, især i brændenælder. Der er også jern i lever, anden indmad, kød og fisk.

Skal man give jern som tilskud, er det bedst at vælge organisk jern, fx hæmo-jern, da det optages langt bedre end uorganisk jern, eller Kraüterblut, eller Hemo-Boost TM. Der findes også gode flydende jernpræparat er til børn.

Et andet godt produkt er Super + Jern. Udover aminosyrebundet jern indeholder Super + Jern også C-vitamin, acerola og camu camu, der alle bidrager til optagelsen af jern fra den daglige kost.

Uorganisk jern og E-vitamin hæmmer hinanden og bør derfor tages på forskellige tidspunkter af dagen. Det samme gælder for mangan
og zink, så det bedste er at tage jerntilskuddet for sig selv, så det ikke
konkurrerer med andre mineraler. Fytin fra kornprodukter, fx
morgenmadsprodukter, hæmmer jernoptagelsen. C-vitamin fremmer.

Jerntilskud kan give bivirkninger, især uorganisk jern. Det kan være kvalme, opkastning, forstoppelse eller diaré. Børn kan få misfarvning af tænderne fra  flydende jern.

Overskud af jern

For meget jern kan medføre opbygning af alt for store jerndepoter, som kan skade kroppens celler og organerne. Mennesker med store jerndepoter ser ud til hyppigere at udvikle   sygdomme som gigt, forkalkning, blodpropper
og kræft med alderen. Finske forskere har fundet, at risikoen for blodprop i
hjertet stiger for hvert milligram jern, mænd optager. En del af forklaringen er, at for meget jern fremmer inflammation. Læs mere om inflammation på www.radiodoktoren.,dk

Det findes en teori om, at jernbelastning har ansvaret for, at mænd lever kortere end kvinder. Mænd med små jerndepoter ser  ud til at klare alderdommen bedre end andre mænd og lige så godt som kvinderne.

Alkoholoverforbrug øger risikoen for ophobning af jern i kroppen. Jern konkurrerer som nævnt med mangan, zink og kobber om optagelse fra tarmen, så for meget jern kan føre til mangel på disse andre vigtige mineraler. Mangel på kobber kan fx også føre til blodmangel.

Et overskud af jern øger angrebet på kroppens celler fra de frie iltradikaler, der dannes under iltens omsætning i kroppen og skader de styrende proteiner – DNA – bl.a. i cellernes      kraftværker, ligesom fedtstoffer
forharskes, bl.a. det “dårlige” LDL-kolesterol, der så sætter sig sammen med
kalk inde i pulsårerne og stopper dem til. Det er derfor vigtigt at få rigeligt
af antioxidanter. Får man det, er LDL-kolsterol gavnligt og med til at holde pulsårerne i orden.

Sygdommen hæmokromatose er en ret hyppig sygdom, hvor en forøget optagelse af jern fra tarmen medfører en ophobning af meget store mængder jern i kroppen, især i leveren,  bugspytkirtelen, hjertet og
hypofysen,  medførende vævsskader og kronisk sygdom.    Sygdommen kan være arvelig eller kan skyldes tilførsel af for meget jern. Den arvelige form er
hyppigst.

Man måler normalt jernindholdet i kroppen ved hjælp af indholdet af proteinet ferritin i blodserum.

 

Kilder:

Henrik Dilling: Klar besked om vitaminer &
mineraler. Aschehoug1999

Knut  Flytlie: Vitaminer og mineraler. 2004.

Mads D. M. Engelmann: Ugeskrift for Læger 1998;
160: 4194-

Harrison. Principles of Internal Medicine. 14th
Edition. 1998

Ved hæmorider er det først og fremmest vigtigt at få belyst årsagen til dem. Det drejer sig om åreknuder på returårerne lige ved endetarmen, og der er en vis arvelig tendens, men man skal altid udelukke, at der er noget andet galt i endetarmen.

Hæmorider kan forebygges ved en grov, fiberholdig og grøn kost, ved daglig motion og ved at drikke nok vand eller anden ikke vanddrivende væske, gerne 1½-2 liter dagligt. Evt. ved at tage tilskud af loppefrøskaller eller Husk med rigeligt vand til. Desuden at have regelmæssig, daglig afføring 1-2 gange dagligt, gerne på et tidspunkt, hvor der er fred og ro til toiletbesøget. Man skal helst have afføring uden at presse og en fornemmelse af en god tømning af endetarmen. Det er bedst ikke at sidde for meget og at undgå at drikke for meget alkohol, der også fremmer hæmorider.

Har man tendens til hæmorider, er det vigtigt med renlighed efter afføring, da der ellers kan komme fare for betændelse.

Det allerbedste er at bruse sig med koldt vand lige mod endetarmsåbningen, da det både renser og trækker hæmoriderne sammen. Er der fremfald af hæmoriderne, skal de stoppes tilbage i tarmen efter brusningen. Er der ikke mulighed for at bruse, kan man vaske grundigt. Derefter, og efter morgenbadet, er det en god idé at smøre med fx Weledas White Mallow Nappy Change Cream,  Mellissas babysalve eller Dr. Scheller’s kamillesalve, der lindrer og beskytter huden. Man bør ikke bruge hårdt toiletpapir eller genbrugstoiletpapir, der kan indeholde hudirriterende stoffer.

Cosborg Rect. creme, der indeholder ekstrakt af hamamelisblad og propolis virker både sammentrækkende og modvirker betændelse, både ved hæmorider, kløe, irritation og rifter ved endetarmen.

En god plantebaseret creme mod moderate hæmorider, med troldnød og kæmpenatlysolie, er Hemoven creme.

Er der tale om fremfald af en enkelt hæmoride, eller er der enkelte indre hæmorider, kan man med en special tang liste et gummibånd ned om roden på hæmoriden. Herved afklemmes blodforsyningen, hvorved hæmoriden ”dør” og falder af.

I nogle tilfælde kan en tre ugers kur med stikpiller klare problemet (Proctosedyl. Lægerecept), og man kan også indsprøjte en sammentrækkende væske i omgivelserne omkring hæmoriderne. Det anvendes ikke så ofte i Danmark. Hæmorider kan også fryses, hvorved de ”dør” og falder af. Alle disse ting kan foretages ambulant af en speciallæge.

Er problemet stort, man kan foretage en regulær operation med kirurgisk fjernelse af hæmoriderne og en midlertidig indlæggelse af et gummirør/dræn. Det vil man gøre i fuld bedøvelse, da det kan være en smertefuld affære. Der kan også være tale om en meget stram, indre lukkemuskel ved endetarmen, der er med til at danne hæmoriderne. I disse tilfælde kan man udvide lukkemusklen for at få den til at slappe af. Det kræver også en fuld bedøvelse.

Der er dog fremkommet en ny metode, hvor man med moderne teknologi kan undgå åbne, udvendige sår. Man bruger et specielt instrument, der udskærer et slimhindebånd lidt oppe i endetarmen, hvorved det udfaldne hæmoridevæv hejses op indenfor endetarmen og hæftes fast. Samtidig afskæres en del af blodforsyningen, hvilket får hæmoriderne til at falde noget sammen. Uden åbne sår er der langt færre smerter.

For at få fuld klarhed over, hvad der er bedst, bør man snakke med sin læge og evt. få en henvisning til en speciallæge i kirurgi. De udvendige hæmorider kan godt være hudlapper som følge af tidligere hæmorider, og de kan let fjernes i lokalbedøvel­se, så det bliver lettere at holde sig ren. Er andre sygdomme i endetarmen udelukket, er det ikke farligt at gå med hæmorider, kun besværligt.

Man kan styrke sine årevægge og dermed modvirke hæmorider ved at tage et naturlægemiddel med ekstrakt af hestekastanie, fx Aesculaforce eller Venokan. Eller et af de to kapillærstabiliserende lægemidler Venoruton, der kan fås i håndkøb, eller Capiven, der er receptpligtigt.

Råd fra læser:

Zinksalve derimod var betydeligt bedre.

Jeg smurte en god klat (Ca. 1 cm creme trykket ud) på selv hæmoriden efter hvert toilet besøg, uden undtagelse (Ca. 4 – 5 gange dagligt) , og allerede efter få dage kunne jeg mærke forskel.

Hæmoriden skrumpede og jeg blev ved indtil den var væk, omkring 2 uger.

Jeg fortsatte herefter med at smøre lidt ind i endetarmen, et par uger yderligere og det er efterhånden 1,5 år siden og jeg har ikke mærket nogen gener siden. Dette forudsætter selvfølgelig at man ikke har tilbagevendende fordøjelsesproblemer, for så vil det nok dukke op hyppigere.

Det har klart været det der virkede bedst for mig og er jo både et billigt og let tilgængeligt produkt, uden bivirkninger så vidt jeg ved.

Recklinghausens Neurofibromatose hører til de sjældne handicaps og er en arvelig sygdom, som først og fremmest rammer nervesystemet. Der opstår neurofibromer, som er godartede svulster med neerve- og bindevæv, der opstår langs nervernes forgreninger overalt i kroppen. De kan af og til have et vortelignende udseende. Mængden af knuder kan variere meget fra person til person.

Der er oftest også brune café au lait pletter på mere end 25 mm rundt omkring på kroppen og fregner. De findes ofte ved fødslen eller dukker op før 2 års alderen. Nogle børn får aldrig andre symptomer på Recklinghausens sygdom, men de fleste får i det mindste nogle få neurofibromer. Nogle børn han have store hoveder, og nogen kan få problemer med knogler og led.

Der er to typer, NF1 og NF2. Ved NF2 kan der være hørenedsættelse, grå stær og smerter eller følelsløshed, foruden neurofibromer og café au lait pletter.

Der findes en forening for patienter og pårørende med Neurofibromatosis Recklinghausen:

Dansk Forening for Neurofibromatosis Recklinghausen.

Foreningens hjemmeside er www.nfdanmark.dk.

 

 

Herpesvirus er en stor familie, men sår på fx læberne og kønsdelene skyldes et herpes simplex virus, der findes i to typer, type I og type II. Type I giver oftest forkølelsessår på læberne, mens type II giver sår på kønsdelene. I knapt en trediedel af tilfældene skyldes sår på kønsdelene dog også type I.

Herpes simplex virus kan kun overleve uden for mennesker i kort tid, men under det første angreb, efter at man er blevet smittet, vandrer viruset langs nerverne til nerveceller bagtil i rygmarven, hvor det så findes resten af livet i hvilende eller “skjult” tilstand. Det virus, der fremkalder >helvedesild<, er skålkoppevirus, der også er et herpesvirus.

Forskellige ting kan aktivere det hvilende virus, så der igen kommer udbrud på samme sted. Det kan fx være kraftig gnubben og gniden mod stedet, kraftig solstråling, eller en svækkelse af kroppens immunforsvar på grund af fx svær sygdom eller behandling med binyrebarkhormon eller anden medicin. Almindelige virusinfektioner som fx forkølelse kan også aktivere herpes. Nogle kvinder får hyppigt tilbagefald lige før menstruationen. De følgende udbrud bliver så oftest mildere og kortere varende end det allerførste, da kroppen har dannet antistoffer mod viruset. Hos mange kommer der ikke mere end et enkelt udbrud. 80% af alle voksne har antistoffer mod type I og 20-30% mod type II.

Især siden 1960-erne har der været en kraftig stigning i antallet mennesker med herpes på kønsdelene. Denne type herpes overføres ved seksuelt samvær, og der går fra 4-7 dage, før udbruddet kommer (inkubationstiden). Ved første angreb er der oftest almensymptomer som feber, muskelømhed og hovedpine, og det kan der også være i mindre grad ved senere tilfælde.

Der kommer smerter omkring kønsorganerne og der kan være smerter ved vandladningen. Efter at smerterne er kommet, kommer der klynger af småblærer i huden, som hurtigt brister og danner små, meget ømme sår med skorper og rødme omkring. Der er som regel også ømhed og hævelse af lymfeknuderne i lysken. Hos kvinder sidder sårene oftest på skamlæberne, og der kan samtidig være sår på livmoderhalsen. Hos manden sidder sårene ofte på forhuden og penishovedet. Der kan også komme angreb i og omkring endetarmens åbning.

Virus kan smitte til halsen, hvis kvinden har haft penis i munden. Type I smitter fx ved kys og gennem berøring.

Det første angreb varer ofte i nogle uger, mens senere anfald ofte kun varer i 7-10 dage. Kortere, hvis der behandles straks. De senere angreb forudgås ofte af prikken og stikken, med brændende og sviende smerter omkring læbe eller ved kønsdelene, og nogen får nervesmerter ned i lårene eller ballerne. Virusudskillelsen varer kun i få dage, men nogle få smitter uden at have udbrud, hvilket sikkert har stor betydning for smittespredningen.

Herpes er farlig hos mennesker med et dårligt immunforsvar, fx mennesker der er i behandling med kemoterapi, strålebehandling eller anden kraftig medicin, især binyrebarkhormoner (Prednison, prednisolon). HIV-smittede kan også blive hårdt angrebne, for herpesviruset kan angribe længere oppe i nervesystemet og i hjernen.

Kondomer kan bremse smitten, især når der ikke er anfald. Under anfald er der altid en risiko for smitte, selvom der bruges kondom, men de færreste har lyst til sex under et anfald. Uden for anfald er risikoen for smitte ikke ret stor, men den er der som nævnt, da nogen kan udskille virus uden at have symptomer.

Herpes behandles med virusmidlet aciclovir, fx Zovir, eller nyere medlemmer af samme familie. Ved første anfald vil man give det som tabletter i fem dage. Ved mindre efterfølgende anfald anvendes oftest acyclovir som creme, der smøres på fem gange daglig i fem-ti dage. Ved hyppigt tilbagevendende anfald kan man forsøge en forebyggende behandling med tabletter. Midlerne er på recept. Der findes endnu ingen vaccine mod herpes simplex virus.

Der er en sammenhæng mellem tilbagefald af herpes og sindet. Stressede, deprimerede og fjendtligt indstillede mennesker får oftere udbrud, så man kan selv være med til at hindre nye anfald ved at få styr på sindet ved positiv tænkning og afslapningsteknikker som fx meditation, yoga, visualisering eller afspændingsterapi.

Visse fødemidler øger tendensen til udbrud, værst er chokolade, nødder og gelatine. Spiser man rigtig meget af kornprodukter, kan det gavne at spise mindre af dem. Det er aminosyren arginin, der er synderen, hvorimod en anden aminosyre, lysin, modvirker udbrud af herpes. Der er derimod meget lysin i mælk, okse- og svinekød. Det er også vigtigt at styrke sit immunforsvar med rigelig, moderat motion og sund mad. Det meste frugt og grønt har en positiv balance mellem lysin og arginin. Man kan nu købe lysin i Danmark (Naturdrogeriet). Dosis er for eksempel 2 gram lysin to gange dagligt mellem måltiderne.

En normal omsætning af lysin er afhængig af en lang række næringsstoffer. Blandt andre B-vitaminerne B2, B3 og B6, C-vitamin, glutaminsyre, jern og zink. Tager man enkelte

B-vitaminer, skal man sikre sig alle de andre, for eksempel ved at tage et B-vitamin kompleks.

En amerikansk læge anbefaler at styrke immunsystemet ved hjælp af 2 gram C-vitamin 4 gange dagligt. C-vitamin i store mængder modvirker virus meget effektivt. Desuden er selen vigtigt, 200 mikrogram organisk selen dagligt (i begyndelsen gerne 400 mikrogram). En zinktablet 2 gange dagligt, gerne som zink picolinat, og 50.000 enheder A-vitamin i et par uger (ikke under graviditet). Den amerikanske læge anbefaler også 50 mg lithium tre gange dagligt i nogle måneder. Her er en lægerecept nødvendig.

D3-vitamin, der er det naturlige D-vitamin, har en vigtig indflydelse på immunsystemets normale funktion og modvirker udviklingen af autoimmune sygdomme. Næsten alle danskere har, undtagen måske i de to sommermåneder, hvor man får mere sol på huden, mangel på D3-vitamin. Det anbefalede daglige tilskud på 5 mikrogram (400 enheder) er i dag anset for at være alt for lavt. Vores reelle behov er mindst 100 mikrogram (4.000 enheder) D3-vitamin dagligt (man kan supplere op med D3-vitamin tabletter á 38  eller 85 mikrogram, evt flere styrker). Der er ikke set skader ved brug af det naturlige D3-vitamin i dagsdoser på under 250 mikrogram (10.000 enheder).

Raffinerede fødevarer som fx fint, hvidt sukker og mad, der er lavet med fint, hvidt mel, kan øge risikoen for opblussen af herpes. Man bør derfor undgå at spise disse ting, der i øvrigt også af andre grunde ikke er sunde. Er man allergisk eller intolerant over for noget i kosten, bør man også finde ud af dette og holde sig fra disse ting, for eksempel mælk og æg..

Det er vigtigt at få nok af de livsvigtige (essentielle) fedtsyrer, der dæmper betændelses-

reaktioner i kroppen. De findes mest i olivenolie, avocado, fed fisk, fiskeolie, hørfrøolie og kæmpenatlysolie. Mættet fedt, fx i dyrefedt og mælkefedt, samt margarine øger derimod betændelsen.

De findes også en række essentielle sukkerstoffer (nogen kalder det glyko-ernæring), som

er vigtige for immunsystemets funktion og for immunforsvaret. De essentielle sukkerstoffer findes især i: Brystmælk, spiselige svampe (Reishi, Cordyceps sinensis, Shiitake, Maitake, Coriolus versicolor,, m.fl.), i visse frugter (for eksempel Noni juice), bær og grønsager, ubearbejdet fuldkorn, rødder og planter som fx Aloe vera. de findes også i muggent brød og i kitin fra skaldyr (glukosamin).

Det kan være svært at sikre sig, at man virkelig får alle de otte sukkerstoffer i en tilstrækkelig mængde, især hvis man ikke spiser meget sundt og varieret, hvilket man ved, at langt de fleste ikke gør. Det er muligt at købe sukkerstofferne som kosttilskud, fx i form af Ambrotose Complex, der kan hjemtages lovligt til eget brug fra for eksempel England. Der er mange forhandlere landet over, der kan hjælpe med dette.

Et tilskud af selen, fx Seleno Precise (selengær), 500-600 mikrogram dagligt i en periode på fx nogle uger, kan ofte forhindre eller hæmme herpesvirus udbrud. Derefter er 200 mikrogram dagligt den dosis, man trygt kan vedblive med at tage. Der mangler selen i dansk jord, så vi har af mange grunde brug for et dagligt tilskud.

Et tilskud af ekstrakt af olivenblade kan også anbefales, da det virker dræbende på mange forskellige mikroorganismer og styrker immunforsvaret. Fx Olivie R. Der er videnskabelig baggrund for dette Læs fx. John McKenna’s bog ”Naturlige alternativer til antibiotika”.

Et studie har vist, at hvis man smører med E-vitamin i form af hvedekimolie (kapsler med 335 mg E-vitamin) hver fjerde time, kommer der en hurtig lindring af smerterne, og sårene heler meget hurtigt op. (Dent Survey 1976; 52 (7): 50-51). Man kan også væde et stykke vat med E-vitamin-olien og anbringe det på såret (også inde i munden) i 15 minutter tre gange dagligt.

Det er godt at supplere med C-vitamin et gram 2-3 gange dagligt, når der er tegn på udbrud, og gerne fortsætte med dette.

Ringkøbing te mod helvedesild

Læserbrev:

Jeg læser ofte i bladene, at folk søger råd mod helvedesild, men lægen kan som regel ikke hjælpe. Da jeg er klar over, at du ikke tager afstand fra det alternative, med tilhørende gode råd, vil jeg gerne bidrage med et, der kan helbrede helvedesild. Det hedder: Te nr. 5 fra Ringkøbing Apotek.

Jeg læste rådet i et blad for mange år siden, og kort tid efter ringede min svigerinde, der havde fået helvedesild i ansigtet. Lægen kunne ikke hjælpe, han fortalte hende, at hvis det bredte sig til øjet, ville det gå ud over hendes syn. Jeg fortalte hende om te nr. 5, og hun gik straks i gang med den. Efter 10-12 dage var hun rask og har ikke haft det siden. Nogle år senere hørte jeg om en dame, der også havde fået helvedesild i ansigtet. Jeg ringede til hende og fortalte min svigerindes historie, og hendes mand hentede straks teen. Hun blev også rask.

Så gik der 20 år, og det blev min tur. Jeg fik smerter i venstre side af underlivet og gik til lægen, der sendte mig til sygehuset, hvor jeg blev undersøgt af af ung læge, men kun forpå. Imidlertid kløede jeg mig på ryggen og fik våde fingre. Da lægen så det, sagde han, at det var helvedesild, og ”det indlagde de ikke folk for”, og ”når der var udbrud, kunne de ikke gøre noget”. Da vi kom hjem ringede vi til Ringkøbing Apotek, der straks sendte mig en portion te. Jeg drak to kopper om dagen og var rask efter en måned. En af mine bekendte havde sygdommen på samme tid. Hun fik mit råd, men fulgte det ikke. Det varede et halvt år, før hun blev rask.

Te nr. 5 fra Ringkøbing bliver blandet på Skanderborg Apotek, men man kan også købe urterne og selv blande dem (det bliver til en stor portion). Der bruges til teen:

20 gram perikum

20 gram lavendelblomst

20 gram brændenælde

20 gram humle

20 gram vejbred

20 gram kamilleblomst

20 gram pebermynteblad

20 gram salvie

Jeg håber, du vil givet mit råd videre til de mange mennesker, der søger hjælp mod helvedesild. Fup, fakta eller tro, så er det ikke skadeligt at drikke urtete.

G. Petersen

Ud fra mit kendskab til de enkelte urter i teen er der ikke tale om fup. Urterne arbejder sammen som et symfoniorkester af betændelsesbekæmpende og smertestillende stoffer, så jeg vil gerne anbefale Te nr. 5 fra Ringkøbing. Det er imidlertid ikke rigtigt, hvad den unge læge sagde. I dag vil man så hurtigt som muligt efter udbruddet af helvedesild sætte ind med et virusdræbende middel i tabletform, for eksempel aciclovir, famciclovir eller valaciclovir, blandt andet for at forebygge kroniske smertetilstande i området, hvilket teen også bidrager til.

Læserbrev:

Jeg vil lige gøre opmærksom på at natron/citron kuren virker eminent hurtigt ved forkølelsessår, man skal bare tage et glas med saften af en halv citron, samt en teskefuld natron og straks er udbruddet i remission. Vi har ikke købt Zovir i over 2år nu, og plejede altid at have en tube liggende. NB. Et glas er nok. Ikke en hel kur som ved kræft.

hvis du kender brugere af Zovir, så prøv at få dem til at teste det og hør om deres erfaringer.

Der er gode muligheder for at forebygge svær demens af Alzheimer type og at forsinke udviklingen af den. I hvert fald i nogen grad. En undersøgelse på Rush Alzheimer’s Disease Center i Chicago, USA, har vist, at hvis ældre beskæftiger deres hjerne meget med fx avislæsning, kortspil, puslespil, krydsogtværs og ved at gå på museumsbesøg, så nedsættes risikoen for at få Alzheimers demens.

I undersøgelsen deltog 801 katolske nonner, præster og munke over 65 år, som ved undersøgelsens start var uden tegn på demens. De blev fulgt i fire og et halvt år, og i denne periode udviklede 111 af dem Alzheimer. De deltagere, der holdt deres hjerne godt i gang med en masse hjerneaktiviteter, havde gennemsnitligt 47 procent lavere risiko for at få Alzheimer. Undersøgelsen er publiceret i den amerikanske lægeforenings tidsskrift JAMA.

Som ved mange andre sygdomme, vel nok de fleste, er der oftest flere årsager til, at man får bestemte sygdomme. Tilbøjeligheden kan være arvelig, mens selve sygdommen ikke er det. Gener skal, for at blive sygdomsfremkaldende, slås til, og her spiller miljøet en stor rolle. Det gælder fx for Alzheimers demens. Forgiftninger med nerveskadelige stoffer bidrager også, bl.a. kviksølv og aluminium, som man skal undgå. Fx skal man undgå konserveringsmidler med kviksølv i (influenzavaccine) og amalgam i tænderne.

Forskning i kviksølvs skadelige virkninger har vist, at der opstår de samme sygelige forandringer i hjernen som ved Alzheimer. Der er derfor meget, der taler for, at den tiltagende hyppighed af sygdommen skyldes kviksølv fra tandfyldninger (amalgam).

Men undersøgelser peger altså på, at man ved at holde sin hjerne i gang med aktiviteter, hvor man skal tænke over tingene, kan man nedsætte risikoen for Alzheimer. Det gælder i endnu højere grad for det, man kalder pseudodemens, hvor den ældre forekommer dement (>hjerneforkalket<), men hvor årsagerne er ting som vandmangel, stress, sygdom, for meget alkohol, behandling med nerve- og sovemedicin, for mange huskesedler og ikke mindst, at andre overtager hjernevirksomheden og tænker for den ældre.

En finsk undersøgelse har fornylig vist, at livsstilen er det væsentlige, og at der er større forbindelse mellem Alzheimer og for højt blodtryk og den kost, mennesker med gener til Alzheimer spiser (Journal American Diet Association June 2002; 102(6): 848-50) og 8th International Conference on Alzheimer’s Disease and Related Disorders Stockholm, Sweden, July 22, 2002.), end genetisk betingede risiko. Mennesker med arvelig risiko for Alzheimer forøgede deres risiko syv gange, hvis de spiste en meget fedtholdig kost.

Forskerne melder ud: Kend dine tal – blodtryk, kolesterol, blodsukker. Lad være med at blive for tyk, spis sundt og hold dig aktiv og i gang.

Forskere har også fundet ud af, at iltmangel i hjernecellerne øger calcium flow’et ind i cellerne og på længere sigt udvides de kanaler, som calcium flyder igennem. Det øger dannelsen af beta-amyloid, der er et protein som er med til at forårsage sygdommen. Antioxidanter som melatonin og C-vitamin blokerer øgningen af calcium flow’et efter iltmangel i hjernecellerne.

Det har vist sig, at curcumin (det gule farvestof i gurkemeje og karry) har både intiinflammariske og antioxidative egenskaber, og kan modvirke og opbryde ophobningerne af amyloid ved Alzheimer. I Indien, hvor man bruger meget curcumin i maden, er hyppigheden af Alzheimer en af de laveste i verden. Det må anbefales at tage mindst 500 mg curcumin 3 gange dagligt.

Meget tyder på, at mangel på D-vitamin kan være en af årsagerne til Alzheimers sygdom. D-vitamin er nødvendigt for, at nerverne kan vokse, for dannelsen af neurotransmitterne (signalstofferne), beskytter hjernceller mod gifte og hæmmer hjernens aldring hos dyr.

Der er derfor god grund til at sikre, at der er nok D-vitamin tilstede i hjernen, ved at give tilskud af D3-vitamin. gerne mindst 100 mikrogram dagligt. Der er ikke påvist skader fra D3-vitamin i mængder på op til 250 mikrogram dagligt (10.000 enheder). Så der er ikke udsigt til skadelige virkninger af yderligere dannelse af D-vitamin ved udsættelse for sollys og fra maden (ost, andre fedtholdige mælkeprodukter, æggeblomme, lam, kalv og avocado).

Undersøgelser har vist, at det er særlig godt at kombinere curcumin og D3-vitamin, da det kan hjælpe med at rydde op i det skadelige beta-amyloid i hjernen.

Naturstoffet resveratrol, som blandt andet findes i blå druer, men også kan købes som kosttilskud, fremmer også nedbrydningen af beta-amyloid.

Mængden af melatonin, der er et hormon, der dannes i koglekirtlen i hjernen, falder med alderen, og det er vist, at melatonin undertrykker øgningen af beta-amyloid i hjernecellerne. Denne virkning er beskrevet som dramatisk af Diana Krause, en neurofarmakolog ved University of California in Irvine som tilføjer, at man ikke ved, om det er melatonins hormonvirkning eller dets antioxidanteffekt, der virker. (Fra World Congress of Pharmacology – WCP 2002. Melatonin kan købes over Internettet på fx www. www.strohmedico.com (eller tlf. 4586 6712). Melatonin optages bedst gennem mundslimhinden fra sugetabletter.

Der er ingen tvivl om, at mitokondrierne (cellernes ”kraftværker”) spiller en stor rolle I udviklingen af demens og Alzheimers demens. Det giftige amyloid, beta, der dannes ved alzheimers danner frie ilradikaler, skader mitokondrierne DNA og cellernes funktion, blandt andet foldningen af proteinerne, så der dannes neurofibrillære sammenfiltringer.

Studier, blandt andet Mayo Clinic Study of Aging 2013, har peget på, at det at spise for meget (for mange kalorier) fordobler risikoen for MCI (mild cognitive impairment, forstadiet til alzheimers). Fx har ældre, der spiser Middelhavskost, mindre risiko for MCI. Alle studier peger på, at det er vigtigt at spise en næringsrig kost og så få tomme kalorier som muligt fra fx sukker, hvidt brød og lignende snacks.

Der anbefales en kost, der er fyldt med antioxidanter, mindst fem portioner grønsager og frugt hver dag. Jo mere man spiser generelt, jo flere frie iltradikaler dannes der under kostens omsætning i kroppen. De frie radikaler angriber og skader DNA i kroppens celler og kan bl.a. aktivere sygdomsfremkaldende gener. Ved at spise mindre nedsætter man altså sin risiko, og det samme gælder ved at tage ekstra antioxidanter, der neutraliserer de skadelige frie iltradikaler. Tag derfor ekstra antioxidanter, fx fra ”antioxidant-netværket” – C-vitamin, E-vitamin, Q10, selen samt bioflavonoider fra grønt og frugt. Blåbær har en positiv virkning, især vilde blåbår.

Undersøgelser har vist, at Middelhavskost nedsætter risikoen for Alzheimer. det vil sige en kost med blandt andet meget frugt og grønt.

Sunde fedtsyrer af omega-3 type (EPA, DHA) er gavnlige ved Alzheimer. Fx fiskeolie.  Hjernen består af 60 procent fedt, og det er vigtigt, at det er sunde fedtsyrer.

Mellemkædede triglycerider, det findes i stor mængde i kokosolie er meget energigivende og gavnligt for mange ting. de mellemkædede triglycerider –MCT – bliver i leveren omdannet til ketonstoffer, der er et udmærket brændstof, især for hjernen. Normalt bruger hjernen glukose til brændstof, men virker insulin ikke godt nok i kroppen på grund af insulinresistens, kniber det for hjernen at optage glukose, så hjernecellerne bliver skadet. Ketonstofferne kan bruges i stedet for glukose, så hjernecellerne får energi.

Et lille studie har vist, at  kokosolie, der indeholder godt 60% MCT, har givet gode resultater på en lille gruppe demente, og der er beretninger og betydelig bedring ved Alzhemiers demens ved et dagligt indtag af 20 gram jomfru kokosolie af god kvalitet, svarende til 4 teskefulde. (Kilde: http://www.coconutketones.com ).

Kokosolie/kokosfedt er særlig rig på laurinsyre, der har vist sig at hæmme væksten af bakterier, virus og svampe. Laurinsyre er en vigtig del af modermælk som beskytter barnet mod infektioner.

Insulinresistens er det, der kendetegner type 2 diabetes, så man er begyndt at kalde Alzheimers demens for type 3 diabetes.

Forskning har vist, at en blanding af selen, zink og kæmpenatlysolie forbedrede humøret og en række aspekter af den mentale funktionsevne hos en gruppe ældre med hukommelsessvækkelse.

Geriatriske patienter, der i en hollandsk undersøgelse fik selen- og E-vitamin, fik mindre angst og depression samt en større mental årvågenhed.

Fisk anbefales også, men undgå for meget fed fisk (mere end to gange om ugen), der indeholder for meget kviksølv, der også medfører en øget dannelse af frie radikaler. Sild er nederst i fødekæden og lever ikke så længe. Derfor indeholder de ikke så meget kviksølv og andre skadelige stoffer, der ophobes i fedtet.

Mørkegrønne bladgrønsager er særlig gode på grund af deres høje indhold af folinsyre. For meget homocystein i blodet er i en række nyere studier sat i forbindelse med en øget risiko for Alzheimers sygdom. Det kan undgås ved tilskud af folinsyre, B6-vitamin og B12-vitamin. Se nedenfor.

For at bevare balancen mellem B-vitaminerne er det vigtigt også at tage tilskud af de andre B-vitaminer (et kompleks), fx Stærke B-vitaminer.

Et studie i tidsskriftet Neurobiology of Aging fra 1995 (Jay W. Pettegrew et al., University of Pittsburg School of Medicine 1995; 16(1): 1-4) har vist, at et tilskud på 3 gram af aminosyren Acetyl-L-Carnitin kan hjælpe til at vedligeholde den kognitive funktion hos Alzheimer-ramte. De syv ud af 12 forsøgspersoner, der fik Acetyl-L-Carnitin bevarede deres intellektuelle funktion, mens fem andre, som kun fik placebo, fik en dårligere intellektuel funktion. Begge grupper havde ved studiets begyndelse næsten identisk kognitiv funktion, men gruppen der fik Acetyl-L-Carnitin sluttede med at have klart højere funktion. Carnitin er vigtigt for transporten af fedtsyrer til cellernes “kraftværker” – mitokondrierne.

Kemiske markører (phosphomonoesters and high-energy phosphates), som efterhånden nedsættes ved Alzheimers sygdom, blev ved med at ligge relativt højt hos dem, der fik Acetyl-L-Carnitin. Acetyl-L-Carnitin kan bestilles hjem over Internettet (fx via www.google.com , skriv acetyl-l-carnitin). L-Carnitin kan købes hos Matas og i helsekostforretninger.

Andre gode måder at holde hjernen i gang på er at skrive breve, skrive sine erindringer og at holde mørkning hver dag, hvor man fortæller sig selv og andre, hvad man har hørt, oplevet og lært i dagens løb.

Det er også vigtigt at bruge sin krop så meget som muligt til praktisk arbejde, for enhver bevægelse stimulerer hjernefunktionen. Mange er i tidens løb blevet demente af, at andre har overtaget både deres arbejde og deres behov for selv at tænke.

Vil den Alzheimerramte ikke selv bevæge benene, findes der er træningscykel med hjælpemotor, der kan bruges, mens man sidder i en almindelig stol eller ligger ned. Se på www.lemco.dk

Læs bogen ”Mirakelkost til din hjerne” af Jean Carper. Haases Forlag.

Og bogen ”Optimum Nutrition for the Mind” af Patrick Holford. ISBN 0 7499 2398 9 (pb).

Der er foretaget videnskabelige undersøgelser, der viser, at naturmedicinen Gingko biloba kan forsinke udviklingen af Alzheimers sygdom, og der findes også flere lægemidler. Blandt andet lægemidlet Ebixa R, fra Lundbeck Pharma. Det regulerer signalstoffer, som har betydning for hukommelsesfunktionen. Det kan anvendes til patienter med moderat svær til svær Alzheimer, som hidtil ikke har kunnet tilbydes anden behandling. Det skal være effektivt ved selv svære tilfælde og bedre både hjernens funktion og de daglige funktioner. Der skal kun være få bivirkninger af stoffet.

Ved milde til moderate tilfælde af Alzheimer har man hidtil kunnet bruge midlerne Aricept (donopezil), Exelon (rivastigmin) og Reminyl (galantamin), der virker ved at øge mængden af stignalstoffer acetylkolin i hjernen. Der kan ved disse stoffer optræde en række bivirkninger, og der er sygdomme, hvor man ikke må give disse midler. Spørg lægen. Galantamin er det lægemiddel, der har færrest bivirkninger.

Lægemiddelstoffet memantine, salgsnavn Ebixa, har ved en undersøgelse af 252 patienter med moderat til svær Alzheimers sygdom vist sig at kunne hjælpe. Deltagernes tilstand kun blev halvt så meget forværret i forhold til en kontrolgruppe, der kun fik placebo. Memantine var også bemærkelsesværdigt fri for bivirkninger. Der var faktisk flere bivirkninger i gruppen, der fik placebo (fup-medicin). Dosis af memantine var 20 mg dagligt. Der skal søges tilskud til Ebixa.

En undersøgelse har vist, at Alzheimerramte, der er i behandling med donopezil, kan bedres ved samtidig behandling med memantine. (JAMA 2004; 291: 317-24).

Jeg kan af de nævnte ting fx anbefale følgende:

Melatonin 3-6 mg ved sengetid

Ester-C, 500 mg tre gange dagligt

Cardi-E 2 kapsler dagligt

Stærke B-vitamintabletter

B-6 vitamin 100 mg dagligt

Folinsyre 800 mikrogram dagligt

B12-vitamin l mg dagligt (Betolvex. Recept)

D3-vitamin, mindst 100 mikrogram dagligt

Acetyl-L-Carnitin eller Bio-carnitin, 250-500 mg to gange dagligt

Zinktablet. 1 om aftenen

SelenoPrecise eller andet organisk selen, 200 mikrogram dagligt

Curcumin. cirka 2 gram dagligt. (mange slags i handlen.) Bedst sammen med piperine, fx som Økologisk Curcuma Black. 2 kapsler 2-3 gange dagligt.

Fiskeolie 3-4 kapsler dagligt (fx Lekamin) eller Eskimo-3, 1 barneskefuld dgl.

Huperzine Complex, hvori der også er Gingko biloba. Fås ikke i Danmark

Q10 100 mg to gange dagligt

Desuden som nævnt ikke at spise for meget, da der så dannes for mange frie iltradikaler, som forharsker (oxiderer) cellerne i blandt andet hjernen.

Hver morgen dagslys fra dagslyslampe i tre kvarter til en time.

Fortsæt med at bevæge dig og dine hænder så meget som muligt.

Læs bogen ”Mirakelkost til din hjerne” af Jean Carper. Originaltitel ”Your Miracle Brain”.

Se i øvrigt på www.alzheimer.dk    Alzheimerforeningen.

Efter definitionen er C-vitamin et vitamin, men vitaminer er normalt stoffer, der i små mængder sikrer, at alt i organismen fungerer normalt, blandt andet ved at hjælpe med dannelsen og aktiveringen af enzymer, som er livsvigtige for alle vores omsætninger.

Men C-vitamin har vi brug for i meget større mængder, end man hidtil har vidst. Den anbefalede daglige tilførsel på 60 mg kan kun lige og lige holde og fri for skørbug, men er helt utilstrækkelig til at sikre vores sundhed.

C-vitamin er det vigtigste af alle vores vitaminer, da vi ikke kan danne det selv. Det skyldes, at vi mangler eller har alt for lidt af et enzym, der omdanner glukose til C-vitamin. Foruden vi mennesker er det kun aber og marsvin, der ikke kan danne C-vitamin selv.

Vigtigheden af C-vitamin kan illustreres ved det faktum, at da man ved lov fjernede ascorbinsyre, som blev brugt som stabilisator af øl, så fik en mængde bryggeriarbejdere og ølkuske skørbug, med blødende tandkød, blå mærker, maveblødninger og problemer med bindevævet, der faldt fra hinanden. C-vitamin er nødvendigt for sårheling og for et godt immunforsvar, så vi blandt andet beskyttes mod virus og bakterier. Binyrernes hormondannelse er også afhængigt af C-vitamin.

Vi kan heller ikke optage kalk (calcium) fra tarmene og ikke vedligeholde og opbygge vores knogler uden C-vitamin, der også har stor betydning for optagelsen af af en række næringsstoffer fra tarmen. Det gælder blandt andet for A-vitamin, E-vitamin, jern, folinsyre, zink, kobber og visse aminosyrer.

C-vitamin sænker det såkaldt dårlige LDL-kolesterol og forhindrer det i sammen med fedt at sætte sig inde i pulsårerne til åreforkalkning. Samtidig hæver det indholdet af det gode HDL-kolesterol.

C-vitamin medvirker i dannelsen af l-carnitin, en aminosyre der er vigtig for optagelsen, udnyttelsen og forbrændingen af fedt i celleernes “kraftværker” (mitokondrierne). Det modvirker også ødelæggelse af stofskiftehormonet thyroxin, som kan ske på grund af skadelige, frie iltradikaler, der dannes under iltens omsætning i kroppen, især når der er mange fremmede kemiske stoffer tilstede.

C-vitamin modvirker for meget insulin i blodet, for eksempel ved type 2 diabetes og efter meget sukkerholdige måltider. Det beskytter derved også mod efterfølgende for lavt blodsukker. Forskning i Odense peger på, at C-vitamin er med til at beskytte diabetikere mod følgesygdomme.

C-vitaminet sørger sammen med andre antioxidanter for, at cellerne kan omsætte ilt på en gavnlig måde, uden at den gør skade.

Det er netop C-vitamins vigtigste funktion at bekæmpe skadelige, frie iltradikaler, så de ikke ødelægger cellernes kraftværker (mitokondrierne) og forharsker fedtet i cellernes vægge og i blodet. Det reparerer skader på cellerne, for eksempel efter kemoterapi og radioaktiv bestråling og modvirker sammen med E-vitamin blandt andet udviklingen af den frygtede Alzheimers demens. Når C-vitaminet har uskadeliggjort et frit radikal, bliver det selv til et svagt, frit radikal, men E-vitamin og C-vitamin har evnen til at rette hinanden op til at blive aktive antioxidanter igen.

C-vitamin afgifter og beskytter os mod skader fra miljøgifte og andre gifte, som vi i stigende grad bliver udsat for, for eksempel tobak, tungmetaller og sprøjtegifte. Mange kan genkende symptomer som træthed, fornemmelse af udbrændthed, søvnproblemer og psykisk ubalance, foruden de ovennævnte symptomer på mangel på C-vitamin.

I kampen mod forgiftninger og infektioner bruger kroppen store mængder af C-vitamin, hvilket kan ses af, at man kan indtage store mængder uden at få diaré, der er noget nær den eneste bivirkning af C-vitamin. Normalt vil man få diaré, når man tager mere end 5-10 gram dagligt, afhængigt af arten af C-vitamin, men har kroppen et stort behov, kan man indtage op til 40 gram C-vitamin uden at få diaré.

C-vitamin dræber virus, når man tager store mængder, eller især når man får det direkte i blodet. Det er i det hele taget dræbende for de fleste mikroorganismer, der ikke kan tåle et højt indhold af C-vitamin. Samtidig bedrer det immunforsvaret og forstærker virkningen af andre traditionelle midler mod mikroorganismer, for eksempel antibiotika.

Der er forskning, der viser, at store doser C-vitamin direkte i blodet har kunnet kurere farlige sygdomme som poli, hjernebetændelse, virus-lungebetændelse, hundegalskab (rabies), difteri, Vest-nil virus, leverbetændelse, mononucleose, mæslinger, fåresyge og mange andre. Der skal i de svære tilfælde gives 50 gram eller mere direkte i blodet hver dag.

C-vitamin bedrer en lang række immunreaktioner i kroppen for forstærker derved immunforsvaret.

I 1993 viste forsøg, at C-vitamin virker dræbende på hurtigtvoksende kræftceller, samtidig med at det var ugiftigt over for ikke-kræftceller. Supplerende forsøg viste, at askorbatets indvirkning på cellevækst var et resultat af dets direkte dræbende effekt på kræftcellerne, frem for en kræftcelle hæmmende virkning. Men C-vitaminet skal for at opnå den bedste virkning indgives direkte i blodet i store mængder. Det kan fx ske hos en ortomolekylær læge. Små mængder C-vitamin kan derimod fremme kræftvækst.

Læger, der giver intravenøst C-vitamin (direkte i blodet):

Søren og Helene Flytlie, Aarhus. Tlf. 5382 7083

Susanne Bjerre Lottrup. Hals v. Aalborg. Tlf. 2310 3232

Bruce Phillip Kyle, Aarhus. Tlf. 8628 9688

Karin Lykke Jensen. Klarup (v Aalborg). Tlf. 3053 6863

Birgit Funch. Odense SV. Tlf. 6596 0077

Aage Winther Nielsen. Hørsholm. Tlf. 7025 1205

IOM Klinikken v. Katrine Flindt. Lyngby. Tlf. 4588 0900.

C-vitamin er et ideelt antitoxin, dvs. det modvirker giftstoffer, fx ved stivkrampe, kulilteforgiftning, svampeforgiftning, slangebid, sovemidler, forgiftning med bly og andre tungmetaller som fx kviksølv, pesticider, bid fra edderkopper. Har næsten øjeblikkelig virkning.

Alexander G. Schauss fra USA har udført studier C-vitamin som behandling af afhængighed af stoffer . C-vitamin nedbryder receptorstederne for opioider/morfinstoffer.

Man skal i løbet af ti dage på op i dosis til 250 gram dagligt. Når kroppen har brug for C-vitamin, optager man det fint uden at få diare. Der er ingen bivirkninger af C-vitamin, når kroppen behøver det. C-vitamin blokerer blandt andet for de receptorer, som opioiderne sætter sig på, så misbrugerne ikke får noget ”sus” eller andet ud af det.

Man skal titrere langsomt ned igen, når man vil ophøre med behandlingen. Ellers risikerer man skørbug. Man kan læse mere i ”Textbook of Natural medicine” Vol 2.

En væsentlig egenskab ved C-vitamin er, at det er en elektrondonor. Frie radikaler ”stjæler” elektroner fra DNA i cellernes ”kraftværker”, mitokondrierne, hvilket svækker cellen og medfører skader på DNA. Vi har enzymer, der prøver at reparere skaderne, men de kan ikke klare arbejdet, hvis der ikke tilføres antioxidanter, der afleverer elektroner.

Sikkerheden ved brug af C-vitamin er uden sidestykke. Det er mindre giftigt end vand. De advarsler mod C-vitamin, der med mellemrum dukker op, er derfor direkte forkerte. Det er også forkert, at C-vitamin øger dannelsen af nyresten. Forskning har vist, at C-vitamin nedsætter forekomsten af nyresten og hjælper til at opløse eksisterende sten. (Gerster 1997. Simon and Hudes 1999).

Det er muligt, at man skal være forsigtig ved organtransplantation, da C-vitamin stimulerer immunsystemet.

Er man vant til at tage store doser C-vitamin og så pludselig holder op, kan kroppen blive svækket af de sygdomsmekanismer, som C-vitaminet modarbejder, men det kan hurtigt rettes op igen, når man tilfører C-vitamin. Man skal for eksempel huske det ved ulykker, hvor man bliver indlagt og ikke får sin sædvanlige dosis C-vitamin. Man kan så evt. tilsætte det til et drop, så det tilføres direkte i blodet.

C-vitamin virker bedre, når det indtages i kombination med bio-flavonoider (farverne i frugt og grønt). Man kan fx købe C 500 + Hyben & Citron.

En af de bedste former for C-vitamin er produktet Crystal C, som øger bio-tilgængeligheden med 40%, da det kommer hen til og ind i cellerne ad fire forskellige transportveje, hvor normale C-vitaminprodukter kun benytter een vej – glukosereaktionsvejen, som kan hæmmes ved dårlig funktion af enzymerne. og ved, at andre næringsstoffer benytter den samme vej. Det betyder, at man ved at bruge Crystal C beholder C-vitaminet længere i kroppens celler end ved brug af de gængse produkter.

Crystal C er 100% vandopløseligt og giver ingen irritation af maven og tarmene, da det er syrestabilt. da det bliver længere i kroppen, kan man nøjes med en enkelt daglig dosis. Optagelsen er 41% højere end ved brug af Ester-C, der også er et godt produkt, og meget meget højere end ved brug af askorbinsyre.

Crystal C støtter også dannelsen af det vigtige antioxidant glutathion i kroppen. Crystal C kan ikke købes i Danmark, men i Sverige og Norge. (I Norge kun i tabletter ä 200 mg).

(Kilde: ”The Roots of Disease” og ”Vitamin C, Infectious Diseases, & Toxins”, af Thomas E. Levy, MD, JD).

C-vitamin til behandling direkte på pletter med den almindelige hudkræft (basalcelle-)

kan få kræftplette en til at danne sårskorpe og falde af.

C-vitamin virker som gift på cancerceller, både lokalt og indgivet i store doser direkte i blodet.

Man kan fx tage en halv teskefuld C-vitaminpulver eller –krystaller. Man tilsætter langsomt lidt vand, indtil pulveret er opløst. Man påfører det pletten fleere gange dagligt med en finger eller vatpind. Vandet vil efter et par minutter fordampe og efterlader et tydeligt lag af C-vitamin krystaller på huden.

Det er vigtigt først at have været hos læge eller hudlæge for at sikre sig, at der ikke er tale om en af de farligere kræfttyper i huden, for eksempel modermærkekræft.

(Orthomolecular Medicine News Services. 9 november 2007)

Makuladegeneration, aldersbetinget nethindedegeneration (AND, AMD), kaldes normalt forkalkning i øjnene. Der er tale om et svind af synsnerven med tab af det centrale, skarpe syn. Årsagen er dårlig ernæring af nethinden.

Der er ikke tale om en forkalkningslidelse, men om en aldersbetinget degeneration eller ødelæggelse af nethinden, der skyldes kredsløbsforstyrrelser i de små blodårer. Nethinden får for lidt ilt, og affaldsstoffer kan ikke bortskaffes. Proteiner ændrer sig på grund af oxidation (iltning, forharskning) af fedtsyrer og sukkerstoffer, så der dannes ophobning af protein- og fedtrester – drusen.

Skader fra frie iltradikaler er formentlig den vigtigste faktor for udviklingen af AMD, og er den ledende årsag til blindhed. Flere studier har vist øgede skader på cellernes ”kraftværker” (mitokondrierne), og nedsættelse af reparationen af DNA i mitokondrierne. Begge dele har med starten og stadierne af AMD at gøre.  Nethinden har per celle mere brug for energi end andre af kroppens væv. (Mitochondria and the Future of Medicine” 2018. By Lee Know, ND). Vigtige for funktionen af mitokondrierne og dannelsen af energi er Q10 og L-Carnitin.

Det medfører, at synscellerne i nethinden dør, og der kan komme små blødninger og sive væske ud. Det er meget forskelligt, hvor udtalte forandringer, der kommer, men i de fleste tilfælde rammes især læsesynet, der stammer fra det lille sted på nethinden, der er ansvarligt det skarpe syn. Sidesynet eller orienteringsssynet bevares normalt.

Den ramte oplever ikke at kunne se skarpt, eller at der forekommer en grå eller sort plet midt i synsfeltet. Det kan også være et forvrænget syn, så lige linier som fx dørkarme ser buede ud. Det kan være svært eller umuligt at læse og genkende ansigter. Farver udviskes, og det bliver svært at se fjernsyn. Heldigvis bevares sidesynet, så langt de fleste kan færdes nogenlunde frit.

Tapcellerne i nethinden er en fremskudt del af hjernen og indeholder, ligesom hjernen, langt flere mitochondrier (cellernes ”kraftværker”) end andre celler i kroppen, typisk omkring 10.000 per celle. Hjerneceller bruger derfor meget energi, og kan de ikke få den gennem næringsstoffer fra blodet, svækkes de, og sygdom opstår. Det er typisk ved aldersbetinget nethindedegeneration, at det første tegn på, at den er ved at komme, er tab af farvesansen eller nedsættelse af denne. Man kan blandt andet undersøge farvesansen ved hjælp af Ishiharas farvetavler, som lægen bruger til undersøgelse for farveblindhed.

Årsagen til aldersbetinget nethindedegeneration, forkortet AND, kendes ikke, men brugere af sovemedicin og rygere får hyppigere lidelsen, og en forkert og mangelfuld kost samt udsættelse for mange kemiske stoffer spiller sikkert en rolle. Man har blandt andet set sammenhæng mellem bruges af acetylsalicylsyre ((fx Hjertemagnyl) og AMD.

Især antioxi­danterne A-vitamin, C-vitamin og E-vitamin kan i nogen grad beskytte mod AND. Det stemmer overens med, at den nyeste forskning peger på, at celleskader fra de skadelige, frie iltradi­kaler, der dannes under iltens omsætning i kroppen, er den væsentligste grund til AND eller makuladegeneration, som sygdommen også kaldes.

Der er to former for AND, den tørre, der udvikler sig langsomt og er den mest fredelige, og den våde, der kommer ret hurtigt og skyldes dannelsen af nye, skøre blodkar, hvorfra der let siver væske ud eller kommer blødninger. Det er ved den, at man kan hjælpe noget med laserbehandling, der går ud på at stoppe blødningerne og væskeudsivningen. Egentlig operation er ikke mulig eller gavnlig.

Blødningerne fra de nye skøre blodårer i nethinden kan forværres, hvis man bruger acetylsalicylsyre (fx hjertemagnyl) for at undgå blodpropper i hjertet og hjernen. (N Engl. J. Med. 1988; 318: 1126). Acetylsalicylsyre medfører, at blødninger ikke stopper hurtigt. Hvis man har makuladegeneration, bør man tale med sin øjenlæge, før man begynder at bruge hjertemagnyl og hellere vælge en naturlig forebyggelse af blodpropper med fx fiskeolie, E-vitaminer, hvidløgstabletter eller naturmidlet Pycnogenol, der er et ekstrakt af barken fra pinjetræer ved Middelhavet og samtidig har mange andre gode virkninger. Læs mere om blodfortynding på www.radiodoktoren.dk

En nyere behandlingsmetode mod den våde form af AND er fotodynamisk terapi (PDT = Photo Dynamic Therapy). Princippet er her, at man indgiver et farvestof ved navn Visudyne R. Stoffet ophobes i de nydannede blodkar, der derefter belyses med rødt laserlys. Det medfører, at Visodyne afgiver ætsende substanser (samt frie  iltradika­ler), som ødelægger de nydannede blodkar indefra. Denne behandling er meget mere skånsom for nethinden end traditionel laserbehandling, og forskning viser, at behandlingen synes at være sikker og ikke er behæftet med væsentlige bivirkninger. Behandlingen forebygger yderligere synstab, men virker altså kun på den våde form. (Kilde: Værn om Synet, nr 3. Sept. 2000).

Den nyeste behandling vil i nogle tilfælde komme til at ske med et lægemiddel, der kan hæmme den vækstfaktor (VEGF, vascular endothelial growth factor) der får nye blodkar til at vokse ind under nethindens gule plet. Lægemidlet binder sig til VEGF og bremser derved nydannelsen af blodkar i øjet. Forsøg i Danmark har vist gunstig effekt, og VEGF hæmmeren forventes at blive frigivet til behandling i 2006. Det er langt overvejende mennesker med friske karnydannelser, der vil kunne hjælpes, altså dem med den våde form (Kilde: Værn om Synet.  Nr. 2. Juni 2005). Man indsprøjter særligt designede stoffer direkte i øjets glaslegeme, hvorfra stofferne stopper væksten af sygelige blodkar i nethinden. I nogle tilfælde bedres synet. Det er en dyr behandling, der skal betales over sygehusbudgetterne, og derfor først skal godkendes politisk.

Naturlige hæmmere af nydannelse af blodkar er soja, persille, hvidløg, grøn the, røde druer og rødvin (resveratrol), mørk chokolade, bær, æbler, citrusfrugter, svampe, lakrids, curcumin (gurkemejerodpulver), tomater, olivenolie, grønkål, rosenkål og broccoli.

Det er vigtigt sørge for en sund og varieret kost med rigeligt grønt og frugt, helst seks gange hundrede gram om dagen. Det er ikke så svært, som mange tror, men kan man ikke klare det på naturlig vis med kvalitetsgrønt og frugt, helst biodynamisk eller økologisk, så kan man med fordel tage tilskud af Juice Plus R, der er frysetørret grønt og frugt i kapsler, og videnskabelige undersøgelser har vist, at det var bevaret grønsagernes og frugtens gode antioxidative virkninger. Man kan ikke købe det i butikkerne, men fx på telefon 4340 5062. Oplysninger om andre forhandlere kan fås på tlf. 4582 9501.

Det må også anbefales at tage et ekstra tilskud af antioxidanter, fx i form af en blandet vitamin- og mineralpille af god kvalite, fx Omnimin, Spektro eller Vitamun, ekstra     C-vitamin, og blandede E-vitaminer samt et B-vitamin kompleks (stærke  B-vitaminer).

C-vitamin kan med fordel købes sammen med hyben og bioflavonoider, der forstærker virkningen af C-vitamin op til 20 gange. Fx som C 500 + Hyben + Bioflavonoider. 2 tabl. morgen og aften. E-vitamin som fx hvedekimolie eller blandede E-vitaminer.

Zink og selen er også gode tilskud, der helst skal tages på et andet tidspunkt end vitamin-mineral tabletten, fx om aftenen, da zink konkurrerer med kobber om optagelsen. Man kan fx tage Bio-Selen + Zink, 2 tabl. om aftenen.

Produktet iVISION+ (Nordic Pharmaceuticals)  indeholder lutein, Zeaxanthin, antioxidanter, citrus bioflavonoider, vitaminer, mineraler og sporstoffer.

Karotenoidet lutein (et af forstadierne til A-vitamin), der findes naturligt i æggeblommer og mørkegrønne grønsager, modvirker AND og andre aldersbetingede øjensygdomme som fx åreforkalkning. En amerikansk undersøgelse har vist, at man ved at spise luteinrig spinat 4-7 gange om ugen kunne forbedre en allerede fremskreden makuladegeneration. Det er altså vigtigt at få rigeligt af lutein. Æggeblommer indeholder meget lutein og zeaxanthin.

Blåbær er også kendt for at være godt for synet, blandt andet på grund af indholdet af anthocyaniner, der er stærke antioxidanter. Man kan købe blåbærekstrakt sammen med lutein som Blue Berry R, der yderligere indeholder andre urteekstrakter med antioxidant virkning. Blue Berry kan købes hos Matas og i helsekostforretninger.

Lycopen er et andet karotenoid (pigmentstof), der for eksempel findes i tomater. Også lycopen har stor betydning for nethindens funktion og er et vigtigt antioxidant.

Antioxidanterne hjælper cellerne til at modvirke og reparere skaderne fra de frie radikaler, der dannes under iltens omsætning i kroppen. .

Naturmedicinen Gingko biloba, der er en kraftig antioxi­dant og øger mikrokredsløbet, anbefales også af mange. Også Padma 28 kan forsøges. Det er ligeledes en kraftig antioxidant og godt for kredsløbet.

Magnesium har bl.a. betydning for  nerveledning og for udvidelse af blodårerne, så blodgennemstrømningen bedres.

Omega-3 fedtsyren DHA – docosahexaensyre – der findes i fiskeolie og  kan dannes fra hørfrøolie, har stor betydning for synsnerven og nethinden, foruden for mange andre ting, så det må anbefales at tage et dagligt tilskud af  fiskeolie samt eventuelt Nutridan Strong citron, Livets Olie (hørfrøolie og natlysolie) eller Udo’s Choice.

Et spændende forsøg har vist, at tilskud af de sunde fedtsyrer i fiskeolie samt Q10 og L-Carnitin i kombination har vist bedring af synet i løbet af 3-6 måneder, hvorefter synsfunktionen holdt sig uændret til forsøgets afslutning og i opfølgende forsøg.

Q10 og L-carnitin styrker mitokondrierne og L-carnitin sikrer, at de sunde fedtsyrer kommer ind til mitokondrierne, hvor de er et vigtigt brændstof til energidannelse.

Det er vigtigt at sørge for, at brillestyrken er så god som muligt. Det er bedst at bruge rene læsebriller uden dobbeltslibning. En god belysning er også meget vigtig. Man kan træne øjnene noget ved at bruge nærsynet så meget som muligt, man skal ikke spare på øjnene. Det er bedst at sidde meget nær ved TV i stedet for at bruge   forstørrelsesskærm. Speciel optik kan blive nødvendig.

Man kan til en vis grad på ovennævnte måder forhindre eller forebygge, at resten af cellerne går til.

En del mennesker har oplevet bedring ved hjælp af akupunktur. Akupunktør John Boel (klinikker i Aulum og København) har udviklet en særlig metode med akupunktur, som angiveligt har hjulpet mange mennesker til at stoppe udviklingen af AMD og forbedring af synet.

Der foreligger ikke nogen videnskabelig dokumentation af effekt af akupunktur, selvom det ikke kan udelukkes, at man ad den vej kan styrke blodgennem­strømningen i nethinden, og dermed iltningen samt bortskaffelsen af affaldsstoffer.

Nogen har haft glæde af at bruge naturprodukter fra Wolle, Kattinge ved Roskilde.

Det kan anbefales at melde sig ind i Øjenforeningen Værn om Synet. Adressen er:

Ny Kongensgade 20, 1557 København V. Tlf. 3369 1100. Fax: 3369 1101.

E-mail: vos@vos.dk   Hjemmeside: www.vos.dk