Archive for the ‘Sygdomme og sundhed’ Category

Allergitest

søndag, oktober 10th, 2010

Der er utrolig mange forskellige ting, der kan medføre allergi, både ved kontakt med hud og slimhinder i øjne, næse, hals og i mave-tarmkanalen, hvor allergi eller intolerans for fødemidler og tilsætningsstoffer er meget udbredt.

Ved priktest er det et begrænset udvalg af de ting, der hyppigst giver allergi, man kan teste for, og ved plasterprøver kan man prøve de ting af, man har mistanke om kan være årsagen. Kommer der rødme og eksemlignende forandringer, det er tegn på allergi, men ikke et endeligt bevis.

Det er immunsystemets reaktioner, man kigger efter, og der findes flere slags reaktioner. Type 1 reaktionen kaldes også den IgE-allergiske straksreaktion, fordi den udvikles i løbet af minutter til timer, fordi det, man ikke kan tåle, kommer i kontakt gennem hud og slimhinder til store immunceller, kaldet mastceller. På dem sidder på forhånd følsomme ImmunglobulinE-antistoffer, og ved kontakt mellem dem og allergenet frigøres histamin, der medfører den allergiske reaktion. Forudsætningen er, at man på forhånd har udviklet allergi mod det pågældende allergen, altså det man ikke kan tåle. Der skal ikke ret meget til af dette for at udløse reaktionen. Type 1 reaktioner kan man finde ved hjælp af priktest, der god til at påvise inhalationsallergi over for fx pollen, dyrehår, husstøvmider og skimmelsvampe. Det gælder også den blodprøve, man kalder RAST-test, som er god til at finde inhalationsallergi og visse fødemiddelallergier, man da det kun er en lille del af fødemiddelallergierne, der er af type 1, kan man ikke udelukke fødemiddelallergi, selvom RAST-testen er negativ for det fødemiddel.

Ved type 2 allergi bindes antigenet til celler, og disse dræbes så, når immunglobulin G eller M bindes til antigenet. Man regner med, at mindst tre fjerdedele af fødemiddelreaktionerne følges af celledestruktion. Disse reaktioner kan afsløres ved den såkaldte ELISA-IgG-test, der kan afsløre de provokerende fødemidler. Testen er dog ikke særlig sikker.

Ved type 3 allergi dannes der immunkomplekser, når antigenet bindes til kroppens antistof. De cirkulerer i blodet og fjernes af hvide blodlegemer og leveren. Bliver de ikke fjernet hurtigt nok, hvilket kan ske ved mangel på vigtige vitaminer og mineraler, opstår der vævsskade. Disse reaktioner opstår oftest efter et par timer. Også her kan man bruge ELISA-IgG blodprøven. Der findes også en type 4 reaktion, hvor kroppens hvide blodlegemer ved navn T-celler overreagerer, og der opstår en betændelsesagtig reaktion. Man kan læse mere om alt dette i Eva Lydeking-Olsen bog ”Er du følsom?”. Klitrose.

Der findes også en test ved navn MELISA, som måler tilstedeværelsen af lymfocytter med hukommelse for, hvad man ikke kan tåle. Den er blandt andet meget velegnet til at afsløre overfølsomhed for metaller, fx kviksølv, bly, nikkel og krom. Metalallergi øger risikoen for at blive allergisk over for andre ting. Kig på www.melisa.org

Den allerbedste måde at afsløre allergi eller intolerans på er ved at lave sig en kostdagbog, hvor man hver gang, man har fået symptomer på allergi eller intolerans, skriver alt det ned, man har spist eller drukket. Med tiden vil de samme ting dukke op igen og igen, og man kan så prøve helt at undgå de ting, man reagerer på.

Generelt er baggrunden for allergi og intolerans en utæt tarm, hvor ikke helt nedbrudt føde kan optages i blodet gennem den utætte tarmslimhinde. Immunsystemet vil så reagere med allergiske symptomer og med tiden måske autoimmune sygdomme. Læs på www.radiodoktoren.dk under utæt tarm og autoimmune sygdomme.

ALS – amyotrofisk lateral sclerose

fredag, august 31st, 2018

ALS – amyotrofisk lateral sclerose – er en kronisk forløbende sygdom med svind af nerveceller, men det ser ud til, at der er noget at gøre for at forsinke udviklingen af degenerative hjernesygdomme/nervesygdomme, ikke mindst gennem kost og kosttilskud.

ALS starter i reglen med udtalt træthed og muskelsvaghed, problemer med at tygge og synke eller en ændret tale, og samtidig kommer der også besvær med at bevæge hænder og fødder på grund af muskelsvagheden. Sanserne og forstanden bliver ikke angrebet.

Man har endnu ikke fundet nogen sikker årsag til sygdommen. Der er dog ingen tvivl om, at miljøet spiller en rolle. Forskning har således vist, at mennesker, der udsættes for bly som dampe, støv eller partikler på arbejdspladsen, har en næsten fordoblet risiko for ALS (Epidemiology 2002; 13: 311-319). Andre tungmetaller som fx kviksølv (amalgam i tænderne mm.) og kobber spiller helt sikkert også en rolle of udviklingen af ALS. Kelering med fx EDTA kan hjælpe med udrensning af tungmetaller. Grønalger, fx Chlorella, kan også fremme udskillelsen.

Excitotoxiner som fx det kunstige sødemiddel aspartam, og mononatriumglutamat (MSG, kødmørner, smagsforstærker), spiller formentlig også en rolle, da omsætningen af glutamat og glutamin i hjernen er påvirket ved ALS.

Centralt står nedsat energiproduktion i cellernes ”kraftværker” – mitokondrierne, der skades af oxidation fra skadelige frie iltradikaler, som dannes under iltens omsætning.

I nogle tilfælde af ALS ser det ud til, at der er tale om autoimmune reaktioner med inflammation i hjernevævet. Læs mere om inflammation på www.radiodoktoren.dk

Forskere på Harvard University har undersøgt udsættelsen gennem 15 år for 12 forskellige kemiske stoffer hos mere end en million deltagere i Cancer Prevention Study II. Et af resultaterne var, at de deltagere, der regelmæssigt havde været udsat for formaldehyd, havde en 34 procent højere risiko for at udvikle ALS i forhold til mennesker, der ikke havde været udsat for formaldehyd.

Formaldehyd findes ikke kun som konserveringsmiddel i biologiske laboratorier, men også i produkter som shampoo, kosmetik, lim, vacciner, strygefrit og importeret tøj, og tidligere i spånplader.

Borrelia bakterier fra bid af skovflåt eller ad andre veje kan, hvis de har spredt sig i kroppen og givet en kronisk betændelse, medføre et sygdomsbillede, der ligner ALS betydeligt. Det er derfor vigtigt altid at få undersøgt for Borrelia. En blodprøver er ikke nok. Se mere om Borrelia på www.radiodoktoren.dk eller søg på www.google.com under lyme disease.

Forskning har vist, at frie iltradikaler, der dannes under iltens omsætning i kroppen og oxiderer (forharsker) cellernes ”kraftværker”, spiller en stor rolle for udviklingen af bl.a. ALS, og at den skadelige indvirkning af disse frie radikaler er noget centralt i sygdomsaktiviteten. Frie radikaler modvirkes af antioxidanter, som først og fremmest findes naturligt i grønsager, frugt og krydderier. Desuden kan man tage tilskud af naturlige antioxidanter som fx kosttilskuddene Andante og ActiVin samt andre kosttilskud.  Se nedenfor.

Et vigtigt antioxidant er SOD-enzymet, hvis virkning er nedsat ved ALS. Man kan tage det som tilskud.

Læs mere om antioxidanter på www.radiodoktoren.dk

Et af vore naturlige antioxidanter er melatonin, der dannes i koglekirtlen på undersiden af hjernen (pinealkirtlen). Det har stor betydning for hele vores funktion, både nervesystemet, immunsystemet og hormonsystemet samt for søvnkvaliteten. Immunsystemet har betydning for udviklingen af mange sygdomme, især autoimmune sygdomme, hvor kroppen angriber sine egne celler, fordi den tror, at de er fremmede. Melatonin kan have en meget fin virkning ved disse sygdomme, som en del af sygdommene i nervesystemet hører til, fx sclerose.

Dertil er melatonin fuldstændig uskadeligt. Jeg kan anbefale 3 mg ved sengetid. Det virker ikke hurtigt, men efterhånden, og det er også godt for søvnen. Det er vigtigt med godt med lys gennem øjnene om dagen, og med totalt mørke om natten. Det stimulerer også egenproduktionen af melatonin. En melatonin analog, Circadin, kan fås på recept, men det bedste er at få melatonin som sugetablet, så melatoninen optages direkte gennem mundslimhinden, fx som Elphantas melatonin, der kan købes fra England via Silent Herbs, via deres hjemmeside www.gaya-nutrition.com

Zink og selen er vigtige for melatoninens funktion. Tag et tilskud af selen på 200 mikrogram dagligt (fx som Seleno Precise), og zink fx 40 mg dgl. Har man fået nok zink, vil tabletten smage rædselsfuldt, hvis den lægges på tungen. Zink må ikke tages på samme tid af dagen som den almindelige vitamin-mineral tablet, da zink blokerer for bl.a. optagelsen af kobber. Man kan få selen og zink sammen som fx Bio-selen +Zink. 2 tabl. aften.

Melatonin dannes ud fra serotonin. Serotonin bliver i kroppen fortrinsvis produceret ud fra den livsvigtige aminosyre tryptofan, der findes i æggehvidestoffer, fx kød, og ved dårlig appetit kan man fx tage tilskud af Protabs, der indeholder alle de livsvigtige aminosyrer. En god kilde er også Zenbev, de rer græskarkernemel. Serotonin findes også i fødemidler som ananas, avocado, bananer, skimmelost, kiwifrugter, blommer, tomater og valnødder. Noni-juice indeholder også serotonin og dets forstadier.

De naturlige fødevarer, der indeholder flest antioxidanter, er blommer, rosiner, blåbær, solbær, hvidløg, grønkål, tranebær, jordbær, spinat, hindbær – generelt grønsager og frugter med de dybeste farver, samt te og rødvin. Blandt krydderierne er oregano et af de kraftigste antioxidanter (det er det, derer det centrale i Andante, ligesom ActiVin er fra røde druer).

Gingko biloba (tempeltræ) virker også kraftigt antioxidativt.

Endnu bedre kan det være at tage en kombination af mange urter og mineraler, fx Padma 28, Life Spice Vital eller Vitamun. Det kaldes synergi, for de forskellige gavnlige urter forstærker hinandens virkning, og man kan give mindre mængder af den enkelte del af naturmedicinen, og på den måde undgå bivirkninger. Men grundlaget er en kost med 600 gram forskellige grønsager og frugt dagligt.

Spiser man meget, danner man på grund af det øgede iltforbrug ved forbrændingen mange flere skadelige iltradikaler, der oxiderer (forharsker) cellernes ”kraftværker”, mitokondrierne.

Der for er det normalt ikke godt at spise mere end det, man har brug for, for eksempel at lade være med at spise mere, når man er ved at blive mæt. Men ved ALS er det vigtigt ikke at spare på kalorierne og ikke at spare på det sunde fedt, bl.a. omega-3 fedtsyrer, der er afgørende vigtige for hjernen, som indeholder 60-70% fedt. .

Resveratrol, der bl.a. findes i rødvin (fra skallen af de røde druer, er et meget kraftigt antioxidant.

Sikring af behovet for alle nødvendige vitaminer og mineraler i let optagelig form kan ske ved at tage et dagligt tilskud af fx Spektro, Omnimin (Matas eller helsekostforr.), Vitamun eller et flydende vitamin-mineral produkt, fx Mivi Total.

Det er gavnligt at tage ekstra tilskud af C-vitamin, gerne kombineret med bioflavonoider og hyben, der forstærker virkningen af C-vitamin op til 20 gange. Desuden ekstra E-vitamin (blandede tokoferoler).  Tilskud af E-vitamin igennem lang tid nedsætter risikoen for ALS (Am J Epid, march 15, 2011).

B-vitaminerne er meget vigtige for sundheden og især for hjernen og nervesystemet. Derfor må det anbefales at tage tilskud af stærke B-vitaminer (et kompleks).

Magnesium er vigtigt for dannelse af mange enzymer, der blandt andet styrer vores energiomsætning, dannelsen af proteiner og deling af cellerne. Musklerne har brug for magnesium. Ved mangel opstår muskelsvaghed, krampetilstande i fx benene, træthed og forstyrrelser i hjerterytmen. Magnesium er vigtigt for nervesystemet og hormonsystemet, forbedrer insulins virkning og har stor betydning for immunsystemets normale funktion.

Der ses ikke bivirkninger ved doser på under 2.000 mg, men 600 mg om aftenen,fx som citrat eller Berthelsens Naturlig Magnesium, er en rimelig dosis. For at magnesium skal virke, skal der være B6-vitamin i tilstrækkelig mængde tilstede, så det må anbefales at give 50 eller 100 mg B6-vitamin dagligt (udover den mængde, der findes i et B-vitaminkompleks.

Mange kemiske stoffer og metaller forstærker dannelsen af frie radikaler, fx kviksølv, sprøjtemidler og mange andre. Det er derfor vigtigt med tilførsel af mange antioxidanter af forskellig slags, men især Q10 har vist sig at spille en stor rolle. Man skal op på mindst 100 mg Q10 2 gange dagligt, men så kan det også hjælpe på trætheden og forbedre den legemlige arbejdsevne (Biochim Biophys Acta 1995; 1271: 281-6). Q10 styrker cellernes ”kraftværker” (mitokondrierne),der klart er involveret i svækkelsen af muskelcellerne. Der kan være grund til at øge dosis af Q10 efterhånden til fra 600 til 3.000 mg dagligt fordelt på døgnet. (”Mitochondria ane the Future of Medicine” by Lee Know, ND). Q10 er ufarligt i selv store doser.

Q10 har en høj stjerne hos neuroforskere, da Q10 har en stor betydning for hjernens funktion. Q10 har fx vist sig at øge overlevelsestiden hos mus, der er genetisk udviklet til at få ALS, fordi Q10 mærkbart blokerer udviklingen af de hjerneskader, der er typiske ved ALS.

When co-enzyme Q10 was administered to rats bred to develop ALS, a significant increase in survival time was observed. After only two months of coQ10 supplementation, mitochondrial energy expenditure in the brain increased by 29% compared to the group not getting coQ10. The human equivalent dose of coQ10 to achieve these results was 100-200 mg a day. The conclusion by the scientists was “CoQ10 can exert neuroprotective effects that might be useful in the treatment of neurodegenerative diseases” (Matthews et al. 1998).

Hjernerne hos mennesker med ALS danner flere frie radikaler og har unormalt lave værdier for antioxidanter. Det anbefales at tage 100 mg 2 gange dagligt. Q10 findes normalt i kroppen som et co-enzym – hjælpeenzym – med med alderen bliver niveauet lavere, ligesom mange forskellige sygdomme tærer på kroppens indhold. Medicin kan også medføre lavere indhold af Q10 i kroppen, især kolesterolsænkende medicin og betablokkere.

Virkningen af Q10 styrkes af alfa-liponsyre, der er et kraftigt antioxidant. Kan købes over Internettet.

Stoffet kreatin, der dannes ud fra aminosyrerne methionin, glycin og arginin, og lagres i kroppen som kreatin fosfat, er af stor betydning for energidannelsen og for nerve- og muskelsystemet. Og er med til at beskytte nervesystemet mod giftige stoffer.  Tilskud tåles fint.

D3-vitamin, der er den naturlige form, har stor betydning for immunsystemets normale funktion og for mange andre funktioner i kroppen og hjernen. Vores behov er langt større end det officielt anbefalede. Vi har brug for mindst 60-70 mikrogram D3-vitamin dagligt og nogen mere end 100 mikrogram. I denne dosis er D3-vitamin virksomt og uskadeligt. Der er ikke observeret skader eller bivirkninger af op til 250 mikrogram D3-vitamin dagligt (10.000 enheder).

Et andet stof, der kan give hjerneceller og muskelceller mere energi, er acetyl-L-carnitin, der transporterer fedtsyrerne ind i cellernes ”kraftværker” – mitochondrierne. Det er i mitokondrierne, at næringen omsættes til energi ved hjælp fra Q10. Dosis er 250 og op til 1.000 milligram dagligt. Man kan få livlige drømme af acetyl-L-carnitin, og mennésker med epilepsi eller manio-depressiv sygdom må ikke tage det som tilskud.

Gingko biloba er også et styrkende naturmiddel, der er godt for mikrokredsløbet og modvirker udvikling af demens.

Grøn te, der indeholder epigallocatechin gallate, er også meget gavnligt.

Spirulina har vist sig at kunne hæmme udviklingen af ALS.

Visse gener øger risikoen for ALS og Charcot-Marie-Tooth’s sygdom, der er en form for ALS. Men gener skal ”slås til” eller aktiveres, før de begynder at gøre skade, og det er her, at antioxidanterne kommer ind, da de kan modvirke aktiveringen af generne ved at bekæmpe de frie radikaler, der ellers trænger ind gennem cellerne til det område, hvor generne eller DNA’et befinder sig.

Frie radikalers skadelige aktivitet mener man nu er helt central i udviklingen af degenerative hjernesygdomme, fx også Parkinson, Alzheimer m.fl.

Man kan læse om dette i Jean Carpers bog “Your Miracle Brain”, som er udkommet på dansk med titlen “Mirakelkost til din hjerne” Haases forlag år 2000. Det er en meget udmærket bog, der refererer den nyeste forskning på området. Amerikanerne er lysår forud for danske læger og forskere på dette område.

Vi har alle sygdomsfremkaldende gener, men vi har også et beredskab af enzymer mm. der kan forhindre de sygdomsfremkaldende gener i at blive aktive, tændt for som man tænder en kontakt. Det er vigtigt at få dette beredskab til at fungere optimalt gennem en sund levevis, hvor man opfylder organismen behov på alle områder, og ved at forhindre forgiftning af kroppen med fx fremmede kemikalier og tungmetaller, eller at afgifte den.

Det har også noget med kommunikationen mellem cellerne at gøre, når immunsystemet afspores og angriber egne væv, hvilket er baggrunden for en række sygdomme, som kaldes autoimmune. Sygdomme som leddegigt, type 1 diabetes, dissemineret sclerose lupus og mange andre. ALS hører også ind under denne kategori.

Meget vigtigt for cellernes evne til at kommunikere ordentligt med hinanden er, at vi har tilstrækkeligt af de otte essentielle sukkerstoffer til rådighed inde i os. Det er nemlig dem, der koblet til proteiner og fedtstoffer sørger for en god cellekommunikation og et sundt og normalt fungerende immunsystem. Der er allerede mange med disse sygdomme, fx sclerose, der har oplevet betydelig bedring ved at sikre sig at få nok af disse sukkerstoffer.

Vi får kun nok af få af disse sukkerstoffer, nemlig (for meget) af glukose og galaktose. De øvrige seks får vi alt for lidt af med den mad, vi normalt spiser, og på grund af den dårlige kvalitet med for lidt indhold af sukkerstofferne. De andre seks stoffer hedder Fucose, Mannose, Xylose, N-acetyl-neuraminsyre, N-acetylglucosamin og N-acetyl-galactosamin.

De essentielle sukkerstoffer findes især i: Brystmælk, spiselige svampe (Reishi, Cordyceps sinensis, Shiitake, Maitake, Coriolus versicolor,, m.fl.), i visse frugter (for eksempel Noni juice), bær og grønsager, ubearbejdet fuldkorn, rødder og planter som fx Aloe vera. de findes også i muggent brød og i kitin fra skaldyr (glukosamin).

Det kan være svært at sikre sig, at man virkelig får alle de otte sukkerstoffer i en tilstrækkelig mængde, især hvis man ikke spiser meget sundt og varieret, hvilket man ved, at langt de fleste ikke gør. Det er muligt at købe sukkerstofferne som kosttilskud, fx i form af Ambrotose Complex, der kan hjemtages lovligt til eget brug fra for eksempel England. Det kan man gøre gennem en række forhandlere over hele Danmark. Det kaldes glyko-ernæring.

Se på www.radiodoktoren.dk under Det sunde sukker.

Ny viden er, at dårlig nedbrydning af æggehvidestofferne – proteinerne – i kosten kan føre til, at de ikke nedbrydes til højst to aminosyrer (byggestenene til proteinerne), men kun til lidt længere kæder, der kan optages gennem ”utætte” tarme, som mange moderne mennesker har (leaky gut). Disse kæder af aminosyrer – peptider – har hormonvirkning i kroppen, og nogle af dem virker som gift på nervesystemet, især peptider, der stammer fra ufuldstændig nedbrydning af proteiner fra mælk (kasein, laktalbumin, laktglobulin) og fra gluten/gliadin fra hvede og andre kornsorter. Samtidig vil der være intolerans eller allergi mod disse ting.

Man kan undersøge for disse peptider i urinen (Nordic Laboratories Services, København. Tlf. 3393 2019).

Behandlingen er at undgå de ting, man ikke kan tåle, og at tage tilskud af enzymer, der kan hjælpe med nedbrydningen af proteinerne.

Desuden er det vigtigt at skabe en god bakterieflora i tarmene, da fx mælkesyrebakterierne danner antioxidanter og andre gavnlige ting, samt bedrer fordøjelsen. En god måde at skabe en meget fin tarmflora på er at tage tilskud af probiotika (mælkesyrebakterier).

Essentielle (livsvigtige) fede syrer har også stor betydning. De arbejder sammen med proteiner i overførslen af elektroner og energi i biologiske systemer og er af stor betydning for cellernes vægge (cellemembranen) og isoleringen af nervecellerne mm. Man får disse fede syrer fra først og fremmest fiskeolie, sælolie, krillolie, hørfrøolie og kæmpenatlysolie.

Man kan vælge at få en idéel sammensætning af livsvigtige fede syrer i fx Nutridan Strong citron (helsekostforr.), UDO’s Choice DHA (Matas og helsekostforr.), Livets Olie, (Matas og helseskot) eller Essential Needs (Golden Health, tlf. 4052 4015).

Man kan læse mere om betydningen af essentielle fede syrer i bogen ”Sundt fedt & dræberfedt”af Udo Erasmus. Det er bedst at undgå at spise for meget mættet fedt (fedt fra ikke økologiske dyr, mælkefedt) og fedt, der er gjort fast (margarine), da der dels er mange mættede fede syrer og dels transfedtsyrer i disse produkter, og de er dårlige for kroppen samt får betændelseslignende forandringer (inflammation) til at blusse op.

De fedtstoffer, der hedder fosfolipider, har stor betydning for blandt andet cellevæggene og hjernen. På en konference i USA (ACAM – American Academy of Alternative Medicine) blev det nævnt, at indsprøjtning af phosphatidylcholin samt glutathion (Phosphatidylcholine exchange) kunne hjælpe meget ved ALS.

Der er meget, der tyder på, at tungmetaller, især kviksølv (amalgam i tandplomber, fisk mm.) og bly som nævnt har betydning for lidelser som ALS. I hvert fald dannes der massevis af frie radikaler, når der er kviksølv i kroppen, og nogen er mere følsomme end andre. Der kan derfor være god grund til at forsøge at rense kroppen for kviksølv. Det betyder fjernelse af amalgamplomber, men det skal foregå hos en tandlæge med speciel indsigt i, hvordan det skal gøres (ortomolekylære tandlæger). Ellers kan sygdomssymptomer forværres betydeligt.

Man kan fx kontakte et af de følgende steder for at få undersøgt og behandlet for kviksølvbelastningen:

Læge Villy Lade

Græsvangen 16 B, st.

9800 Hjørring Tlf. 9892 8464

 

Læge Birgit Aalborg Funch

Åløkken 36

5250 Odense SV Tlf. 6596 0077 (8.30-9.00)

 

Læge Knut Flytlie

Gludsmindevej 39

7100 Vejle. Tlf. 7572 6090

 

Læge Claus Hancke m.fl.

Institut for Ortomolekylær Medicin

Lyngby Hovedgade 37

2800 Kgs. Lyngby Tlf 4588 0900

 

Læge Helge Volkmann

Kongelundsvej 434

2770 Kastrup Tlf. 3253 0998

 

Læge Aage Winther Nielsen

Puggårdsgade 7

1573 København V Tlf. 7025 1205

 

Læge Bruce Phillip Kyle

Stautrupvej 7 A

8260 Viby J Tlf. 8628 9688

Jævnlig fysioterapi er en gavnlig ting. Fysioterapeuten kan bevæge de svage muskler og stive led samt vejlede om aktive øvelser, åndedrætsøvelser og om hvilestillinger. En diætist eller kostterapeut kan vejlede om en kost, der er let at synke, og en ergoterapeut om hjælpemidler.

Det er en god idé at blive medlem af Muskelsvindfonden. Kongsvang Allé 23, 8000 Århus C, tlf. 8949 2222.

Det er vigtigt at bevæge musklerne, da det stimulerer nerveaktiviteten og hjerneaktiviteten samt blodgennemstrømningen. Når det kniber med selv at bevæge sig, for eksempel at træne på en motionscykel, så findes der en træningscykel med hjælpemotor, hvor man kan sidde eller ligge, mens benene bevæges. Se på www.lemco.dk

Lettere motion er gavnlig, mens anstrengede motion skal undgås, da den er skadelig ved ALS.

Forlaget Munksgaard har udgivet en bog af Ole Gredal, Merete Karlsborg og Lene Werdelin om ALS.

Der er mange varianter af ALS, og optræder sygdommen hos unge og yngre, kan man leve længere og bedre med den. De fleste dør dog inden for fem år, men der er nogen, der lever længere. Hos nogen udvikler sygdommen sig meget langsomt, også hos mennesker, der får sygdommen i 50-erne eller 60-erne. Den kendte engelske fysiker og kosmolog Stephen Hawking fra Cambridge University har overlevet i næsten 50 år og er fornylig fyldt 70 år.

Han mener, at det er hans daglige vitamintilskud og kost, der er grunden til, at han har levet så længe. Han tager dagligt vitamin-mineraltabletter, zink, fiskeolie, vitamin B komplex, vitamin B12, vitamin C og E. Han spiser en glutenfri kost, undgår vegetabilsk olie og junk-food. (Se British Medical Journal 22 june 2002. Vol 324; p 1478).

En gruppe japanske forskere har konstateret, at methylcobalamin, der er en form for B12-vitamin, kan hæmme ALS og forlænge livet hos svært angrebne ALS-ramte.

Det drejer sig om en forskergruppe, der ledes af Ryuji Kaji, professor i neurologi ved University of Tokushima, som vil præsentere resultaterne ved et møde i The Japanese Society of Neurology in Yokohama i maj måned 2003.

Forskerne indsprøjtede en stor mængde methylcobalamin i 18 ALS-ramte, der levede væsentligt længere end 16 andre ALS-ramte, der ikke fik B12-vitamin.

Som altid mener forskerne, at der er tale om foreløbige resultater, der bør kontrolleres ved større undersøgelser.

Professor Shigeki Kuzuhara, der er professor i neurologi ved University of Mie, har udtalt, at studiet er godt nyt for svært ramte med ALS, som udvikles hurtigt. Behandling med methylcobalamin har få bivirkninger.

Man kan købe methylcobalamin i Danmark som Mecobalamin, der produceres på Skanderborg Apotek i ampuller (til indsprøjtning). Meget tyder som ovenfor nævnt på, at denne form virker bedre end den form for B12-vitamin, der normalt anvendes i Danmark. B12-vitamin optages fint gennem mundslimhinden fra sugetabletter med methylcobalamin.

I februar 2008 blev der i det medicinske tidsskrift Proceedings of the Royal Academy of Sciences offentliggjort et italiensk studie fra universitetet i Pisa, der viste, at mineralet lithium klart kan forsinke udviklingen af ALS. Lithium virker beskyttende på hjerne- og nerveceller. I studiet fulgte man 48 ALS-ramte, hvoraf 16 fik både lægemidlet Rilutek og et tilskud af lithium, mens 32 kun fik Rilutek. Efter 15 måneder var næsten en trediedel af dem, der kun fik Rilutek, døde, og resten havde fået det værre. I gruppen der både fik Rilutek og lithium, var der ingen døde, og deltagerne i denne gruppe havde ikke fået det væsentligt værre. Otte af de 16 havde en særlig slem form for ALS (bulbære form), og man havde forventet, at de ville dø hurtigere. To år senere var der kun to i lithium-gruppen, der var døde, den ene på grund af en blodprop i hjertet og den anden på grund af ALS i den bulbære form. Resten var stabiliseret uden yderligere udvikling af sygdommen. Der bliver nu gennemført en større multicenter undersøgelse i USA af lithiums virkning mod ALS.

Den amerikanske læge Dr. Wright anbefaler 10-20 milligram elementært lithium (som aspartat eller orotat) dagligt. Han anbefaler også, at man samtidig tager et par teskefulde hørfrøolie, da det har vist sig at modvirke skadelige virkninger af lithium, som dog normalt først optræder ved
langt højere doser. Dr. Wright anbefaler også, at man tager 400 enheder
E-vitamin dagligt i form af blandede tokoferoler.

Et kontrolforsøg i Canada har desværre vist sig ikke at kunne bekræfte den positive virkning af at kombinere Rilutek med lithium, men der vil formentlig blive forsket videre i det, og indtil der kommer yderligere resultater sker der ikke noget ved at give lithium i de anførte doser. Se nedenfor.

I et italiensk forsøg har man brugt 150 mg litium
carbonat 2 gange dagligt med positivt resultat. Se nederst.

Lithium er brugt som stabiliserende middel mod manio-depressiv sygdom, og lithiums virkning ved andre neurologiske sygdomme er også demonstreret. Blandt andet har det vist sig, at manio-depressive patienter, der får lithium, har en seks gange mindre risiko for at udvikle Alzheimers demens.

Jeg kan anbefale, at man sideløbende med anden behandling konsulterer en læge med speciale i ortomolekylær medin. Se ovenfor.

Det er muligt, at energimedicinsk behandling kan være et godt supplement til behandlingen af ALS. For eksempel eMRS behandling (elektro-magnetisk-resonans-system), som blandt andet kan fås på energimedicinske klinikker. Se www.vita-life.com eller www.vita-life.dk

Ved fremskreden ALS kommer der problemer med at trække vejret, da åndedrætsmusklerne efterhånden kan blive påvirket. Det kan betyde, at man skal have hjælp til at trække vejret (assisteret ventilation) ved hjælp af en respirator til hjemmebrug.

Wed Sep 23, 2009

From ALS Canada:

In February 2008, Dr. Francesco Fornai and colleagues at the University of Pisa, Italy, reported in a pilot study that lithium carbonate at dosages of 300-450 mg daily (titrated to a plasma level of 0.4-0.8 mEq/liter) combined with riluzole showed a large positive effect in people with ALS (Fornai, F., et al., Lithium delays progression of amyotrophic lateral sclerosis. PNAS, 2008.105(6): p. 2052-2057).

To further investigate lithium carbonate as a possible treatment for ALS, a randomized, blinded, multicenter trial of lithium carbonate with riluzole versus placebo with riluzole was conducted in people with ALS in the U.S. and Canada. The study used similar dosing to the Italian study. The study was conducted by the Northeast ALS (NEALS) and Canadian ALS (CALS) Consortia and was sponsored by the National Institute of Neurological Disorders and Stroke (NINDS) of the National Institutes of Health, the ALS Association and the ALS Society of Canada. This unique collaboration between investigators and funding organizations resulted in a novel study design and expeditious execution of the trial to efficiently answer a critically important clinical question. Study leaders included Drs. Swati Aggarwal, Lorne Zinman, Jeremy Shefner and Merit Cudkowicz.

An interim analysis was conducted after enrollment of the 84th subject and presented to the NINDS Data and Safety Monitoring Board in September 2009. Based on the interim analysis the trial was stopped for futility. This study did not show the same beneficial effect of lithium carbonate on the progression of ALS as the prior pilot study conducted in Italy.

Although the results are disappointing, it was very important for the ALS community to quickly and efficiently determine if the large benefit first observed for lithium could be replicated in a well controlled trial. With the ongoing assistance and commitment of patient volunteers, researchers can now focus on other promising therapeutics for patients with ALS.

For more information, please contact Bobbi Greenberg, director of communications at the ALS Society of Canada, at 1-800-267-4257 x 208 or bg@als.ca.

Last Edited: Wed Sep 23, 2009

Alternative behandlingsmuligheder mod kræft

onsdag, maj 11th, 2011

Det er en god idé at melde sig ind i den alternative kræftforening ”Tidslerne”. Sekretariatets telefonnummer er 7020 0515 Kl. 12-14. Tidslerne har bl.a. udgivet en vejledning til mennesker med kræft, bl.a. om, hvad man selv kan gøre – Tidselguiden.

De findes i Århus et rådgivningscenter for kræftramte. Se på  www.icak.dk  (tidl.  ”BUEN”). Der er åbent alle hverdage undtagen onsdag fra 10-14. Mulighed for personlig samtale efter aftale.

Kræftens Bekæmpelse har også rådgivningscentre flere steder i landet.

Det er vigtigt ikke at give op, for det er altid muligt at gøre noget for at forlænge og forbedre livet med kræft, og det viser sig faktisk, at nogen bliver helt helbredt, på trods af, at de har været opgivet af lægerne. Miraklernes tid er ikke forbi.

Institut for Ortomolekylær Medicin, Lyngby, tlf. 4588 0900.

Laserklinikken. Læge Aage Winther Nielsen. Hørsholm. Tlf. 7025 1205..

Århus Privatklinik, v. Læge Bruce Kyle, tlf. 8628 9688.

Birgit Aalborg Funch, Åløkken 36, 5250 Odense SV Tlf. 6596 0077 (8.30-9.00)

Læge Søren Flytlie, Viborgvej 3, 8000 Århus C

Læge Anna Iben Hollensberg, Vestergade 38, 8600  Silkeborg. Tlf. 6063 3338

Der er gode muligheder for at få hjælp fra disse eller andre ortomolekylære læger. De kan blandt andet give C-vitamin i store doser direkte i blodet, hvilket også virker kræftcelledræbende.

Der er mange forskellige kræftformer, men fælles for dem er, at en eller flere celler har ændret sit DNA – de styrende æggehvidestoffer i cellerne – arvemassen – så man ikke længere har styr på væksten og delingen af de ramte celler, der også i modsætning til andre celler kan rive sig løs og sprede sig til andre steder i kroppen.

Årsagen til, at netop dine celler har ændret sig og -gjort sig selvstændige-, er det ikke let at finde frem til, men vi ved, at unaturlige kemiske stoffer øger angrebene fra de frie iltradikaler, der dannes under iltens omsætning i kroppen og angriber DNA, som kan blive ligesom mølædt. Normalt vil enzymer i dine celler klare at reparere DNA, godt hjulpet af antioxidanter, fx fra kosten.

Men i bund og grund er årsagen til kræft, at celler får for lidt ilt og næring og derfor ændrer deres DNA, så de kan leve af affaldsstoffer som fx mælkesyre og gæring af sukker. Læs mere om dette i bogen ”Kræft er ikke nogen sygdom. Det er en overlevelsesmekanisme” af Andreas Moritz (forlaget Hovedland).

Det er ikke noget nyt, for allerede i 1930’ erne påviste nobelpristageren Otto Warburg, at kræftceller ikke tåler ilt. Sørger men for at skaffe sine celler alle de nødvendige næringsstoffer i de rigtige mængder, blandt andet gennem en sund og varieret, gerne økologisk eller biodynamisk kost, og får man kredsløbsstimulerende motion, kan man nedsætte sin risiko for at få kræft og styrke de mekanismer i kroppen, der dræber kræftceller, efterhånden som de opstår. Man kan også forhindre, at der dannes nye blodkar til kræftsvulster, så de ikke kan vokse.

Hvis du er blevet udsat for alt for mange kemiske stoffer, fx fra tobaksrygning eller på arbejdspladsen, og dine ”håndværker-enzymer” har manglet hjælp fra tilstrækkelig mange antioxidanter, kan dit DNA være blevet så skadet, at en eller flere celler er løbet løbsk og blevet til kræftceller.

En engelsk professor. Jane Plant, har kureret sig selv for brystkræft, der havde spredt sig, ved helt at undgå mælkeprodukter. Hun peger blandt andet på, at kinesere meget sjældent får brystkræft (kun 1 ud af 10.000 i forhold til 1 ud af 12 i vestlige lande) og kræft i det hele taget, og at kinesere så godt som aldrig bruger mælk, der indeholder en række kemiske stoffer, blandt andet IGF-1 (insulin growth factor), prolaktin og østrogen. IGF-1 nedbrydes ikke ved pasteuriseringen. Mælkeproteiner kasein fremmer også vækst af kræft. På baggrund af Jane Plant’s oplysninger vil jeg råde til helt at undgå mælkeprodukter. Det gælder også for andre hormonafhængige kræftformer som fx æggestokskræft (ovariecancer) og prostatacancer.

IGF-1 har vist sig at øge risikoen for kræft i prostata og spredning af denne kræfttype.

Jane Plant har skrevet bogen ”Your life in your Hands” om hvad man kan gøre mod brystkræft, æggestokkræft og prostatakræft. Virgin Books. Bogen er udkommet på dansk under titelen ”Dit liv i dine hænder” på forlaget Aronsen. Hun anbefaler først og fremmest at undgå mælk og mælkeprodukter samt at få den helt rigtige kost.

Oktober 2010 er udkommet ”din mad PLANT KUREN dit liv” af Jane Plant og Gill Tidey (forlaget Aronsen). Den omtaler kost, de rkan hjælpe dig med at forebygge og overvinde bryst- og prostatakræft. Lækker og mælkefri kost for alle, der vil leve sundt. Der er næsten 300 opskrifter på supersunde, velsmagende og nemme mælkefri måltider med masser af grønsager og andre gode ting, som hjælper til at opbygge en sund og stærk krop.

Det gælder om at nedsætte belastningen fra de frie iltradikaler ved så vidt muligt at undgå unaturlige kemiske stoffer, og om at få så mange antioxidanter som muligt fra en sund og varieret kost samt tilskud af nødvendige vitaminer og mineraler. Vi ved, at kræftramte ofte har for lidt af forskellige mineraler og næringsstoffer samt antioxidanter i kroppen. Fx ligger Q10 ofte meget lavt.

Herhjemme har overlæge Knud Lockwood m.fl. i en omdiskuteret undersøgelse vist, at ud af 32 kvinder med brystkræft, der havde spredt sig, var der ingen, der døde i studieperioden (forventet 4), ingen viste tegn på yderligere spredning, der var forbedret livskvalitet, og seks patienter viste delvis remission (tilbagegang af kræften). Behandlingen var med store doser af en række antioxidanter, blandt andet Q10 300 mg dagligt sammen med et tilskud af zink, selen og mangan.

Samtidig har forsøg med antioxidanter vist, at de kan hæmme kræftcellers vækst, samtidig med, at de normale celler bliver sundere og styrket i deres vækst. Det er fx vist i forsøg med dyrkede kræftceller, hvor man ved tilsætning af ekstrakt fra kerner af røde vindruer (fx ActiVin R) med det kraftige antioxidant resveratrol har set, at 34 procent af mavekræftceller blev hæmmet i deres vækst, mens 9 procent af de normale celler havde en positiv vækst. Tilsatte man dobbelt så meget ActiVin, blev 41% af kræftcellerne hæmmet og 18 procent af de sunde maveceller styrket. ActiVin har også vist sig at kunne beskytte normale celler mod kemoterapeutiske stoffer, der virker dræbende på kræftceller.

Undersøgelser viser, at D3-vitamin ikke bare hindrer opståen af kræft, men hæmmer væksten, når den er en realitet. Det stemmer med dyreforsøg og laboratorieforsøg, hvor man navnlig har påvist, at D-vitamin fremmer unormale cellers død ved den proces, der kaldes apoptose, foruden at vitaminet har en generelt dæmpende indflydelse på cellers vækst. Det er det samme, man udnytter i en psoriasissalve, der virker ved et D-vitaminlignende stof og hæmmer den overdrevne vækst og manglende cellemodning, der er karakteristisk ved denne hudsygdom.

Den daglige anbefalede dosis af D3-vitamin er 60-70 mikrogram D3-vitamin dagligt (2.000 enheder). Man kan imidlertid roligt for at få nok tage mindst 100 mikrogram dagligt, da det naturlige D3-vitamin er uskadeligt, i hvert fald i mængder under 250 mikrogram (10.000 enheder). En af de nyeste undersøgelser har vist, at et dagligt tilskud af D3-vitamin kan nedsætte risikoen for kræft med 77 procent.

Får man sol på kroppen i månederne maj, juni og juli, og ikke bruger solcreme, danner man selv nok D3-vitamin i huden.

D3-vitamin omdannes i kroppen til calcitriol, der er den virksomme form for D3. Ved samtidig at tage tilskud af curcumin (se senere) øges virkningen af calcitriol, der er det egentlige hormon/vitamin.

Også K2-vitamin modvirker kræft. Vitaminet hæmmer væksten af kræftceller og øger kræftcellers selvmord ved det, der kaldes apoptose. Naturligt K2-vitamin findes især i grønne bladgrønsager, men dannes også af sunde tarmbakterier. Det vil imidlertid være klogt at supplere med K2-vitamin som kosttilskud.

Nye undersøgelser har vist, at lavt jernindhold i kroppen modvirker væksten af kræftceller. Forklaringen er den, at de hurtigtvoksende kræftceller behøver mere jern end normale celler. Ved at fjerne jern fra kroppen ved for eksempel af give det jern-fjernende afgiftningsstof Desferal eller ved at give et andet afgiftende stof, EDTA, direkte i blodet. Desferal sulter kræftcellerne for jern. Det er det, der standser deres vækst. Denne behandling kan blandt andet fås hos ortomolekylære læger. Se ovenfor.

Midlet kinesisk malurt – Artemisia annua – er meget giftigt for kræftceller (og malaria-parasitter), med ingen eller meget milde bivirkninger. Der er endnu bedre resultater ved leukæmi (artikel i ”Liv & Sjæl” februar 2002). Forhandles af Matas og helsekostforretninger samt nogle apoteker. På kinesisk hedder artemisia annua Quing-hao. Kan den ikke skaffes på anden måde, kan man måske købe den gennem en kinesisk akupunkturlæge.

Krydderiet gurkemeje, der blandt andet findes i karry, kan beskytte huden mod forbrænding under strålebehandling af kræft. Gurkemeje modvirker også nydannelse af blodkar i svulster, hvilket hæmmer væksten af dem. Det vigtige stof i gurkemejerod er curcumin.

Næsten alle, der får strålebehandling mod kræft, får skader på huden som ved solforbrænding. Kræftforskere ved University of Rochester, Medical Center, har vist, at stoffet curcumin, der er det, der giver gurkemeje og karry den gule farve, modvirker den betændelsesagtige reaktion, som forbrændingen af huden giver. I et studie af mus, der blev udsat for bestråling, konstaterede man, at de mus, som havde fået curcumin, havde væsentligt færre hudskader efter bestrålingen. Forskerne peger på nødvendigheden af flere undersøgelser, men anbefaler patienter, der skal have strålebehandling, at spise mad med karry under behandlingen. Man kan dog roligt tage meget meer curcumin som kosttilskud.

Svenske forskere arbejder med at undersøge den kræftcelledræbende og hæmmende virkning af organisk selen (Seleno Precise, selenomethionin) og og curcumin (gurkemejerod pulver ekstrakt) i større mængder. Det ser ud til, at selenomethionin i en dosis på 1.000 mikrogram hæmmer og dræber kræftceller, og kombineret med curcumin, for eksempel 2-3 gram to gange dagligt til maden, skulle der være gode chancer for at modvirke kræften. Der er dog endnu ikke endelige videnskabelige beviser for dette, men meget tyder på det.

I et studie af behandling af blodkræften myelomatose har man på University of Texas MD Anderson Cancer Center i Houston kunnet vise, at tilsætning af curcumin til myelomceller har kunnet standse celledelingen, og at de tilbageværende celler døde. Der er tale om en undersøgelse af kræftceller uden for kroppen, men forskeren anbefaler, at folk med kræft spiser mere curcumin, enten som karry eller i ren form. Tidligere forskning har vist, at curcumin også kan modvirke andre former for kræft.

Det ser ud til, at curcumin har evnen til at modvirke, at kræftfremkaldende gener bliver ”slået til”. Et stort problem i den videre forskning med curcumins virkning på mennesker er, at stoffet er naturligt og ikke kan patenteres. Derfor er der ikke nogen medicinalfirmaer, der vil ofre penge på en sådan forskning. (Kilde: Blood 2003; 101: 1053-62).

Curcumin kan købes hos Matas og i helsekostforretninger som Curcumin Forte, det flydende Curcur eller som Curcuma kapsler. Eller som Turmeric (Solaray), eller som Fortodol. Eller sammen med ingefær som Gurkedol. Der er ingen erfaringer om dosis, men man kan roligt fordoble dosis i forhold til det, der er anført på dåsen. 2-3 gram flere gange dagligt er passende.

En række undersøgelser har siden 1992 også vist, at curcumin hæmmer udviklingen af brystkræft af alle arter og slår kræftcellerne ihjel, beskytter nyrerne, modvirker kræft i tyktarmen, beskytter mod grå stær, nedsætter kolesterol og modvirker oxidation (forharskning) af fedtet i blodet, modvirker gigtsmerter og kemoterapis giftige virkning på hjertets muskler. Curcumin har også en meget positiv virkning på følgerne af diabetes, formentlig på grund af dets antioxidative virkning og den gode virkning på kolesterol.

Selen er et vigtigt antioxidant, der hæmmer udviklingen af kræft, især brystkræft og prostatakræft, men også andre kræftformer. Desuden forhindrer selen, at kræftceller udvikler resistens (modstandskraft) mod kemo-midler. Behovet er 200 mikrogram organisk selen. De fleste danskere mangler selen, da indholdet i dansk jord er meget lavt, og vi ikke spiser ret meget fisk og skaldyr mm. fra havet.

Andre ting tyder på, at sammensatte naturmidler har en gunstig virkning ved kræftlidelser.

Her kan fx nævnes  Padma Plus. Ved at sammensætte flere ting med antioxidant effekt, opstår der en synergi, hvor de enkelte stoffer forstærker hinandens virkning. Man kan tale om et antioxidant orkester eller netværk. Det, man iøvrigt kalder ”antioxidant-netværket”, består af Liponsyre, C-vitamin, E-vitamin, Q10 og gluthation. Desuden selen og bioflavonoider (farverne i grønt og frugt). Liponsyre kan købes på apoteker og hos Matas.

Noget tyder også på, at kræftceller under særlige gunstige omstændigheder kan ændre deres DNA og blive normale igen, men det er foreløbig også kun på forsøgsplan, at man har kunnet vise dette.

Andre naturlige antioxidanter kan sandsynligvis gøre samme gavn, fx Andante, Q10 og stoffet resveratrol, der findes i skallerne af røde druer samt i rødvin, men også kan købes som tabletter eller kapsler.

Et meget kraftigt antioxidant har læge Even Marstrand fundet frem til. Det er et Titanium- kobber – C-vitaminkomplex, der kun fremstilles på Glostrup Apotek og kun mod recept fra en læge. Dosis er 2 tabletter 3 gange dagligt. Det skal kombineres med et tilskud af zink, fx 60 milligram dagligt, mangan, fx 10 milligram dagligt, og selen 200 mikrogram dagligt, fx Seleno Precise.

De kemiske stoffer nitrolosider, også kaldet B17-vitamin, amygdalin eller Laetrile, nedbrydes i kræftceller af enzymet beta-glucosidase, der i kræftceller findes i en 3.000 gange større mængde end i normale celler. Når Laetrile nedbrydes, dannes der hydrogen cyanid, der øjeblikkeligt dræber kræftcellen. Normale celler indeholder meget af et enzym ved navn rhodanese, som afgifter cyanid og derved beskytter cellerne mod den smule cyanid, som eventuelt kan dannes fra nitrolosider i de normale celler. Dette medfører, at Laetrile er fuldstændig uskadeligt for de normale celler.

Ved behandling med Laetrile er det vigtigt at få tilskud af zink, C-vitaminer, E-vitaminer, B-vitaminer, andre antioxidanter samt af bugspytkirtelenzymer.

Nitrolosider findes i stor mængde i aprikoskerner, i rensdyrkød, lakserogn, mandler, australnødder, boghvede og hirse. Mange kerner indeholder Laetrile, for eksempel vindruekerner, ferskenkerner, pærekerner, blommekerner, nektariner, jordbær, hindbær mm. I lande, hvor kosten indeholder meget Laetrile, og i øvrigt spiser en naturlig kost, er kræft en meget sjælden lidelse, og folk har en lang levetid. Det gælder for eksempel Hunza-folket.

At B-17 vitamin, Laetrile, nitrolosider ikke anvendes i kræftbehandlingen skyldes en bevidst undertrykkelse af viden om virkningen, da det ville ødelægge hele kræftindustrien.

Laetrile har også en smertestillende virkning på grund af stoffet benzaldehyd, der frigøres ved nedbrydning af Laetrile.

Aprikoskerner og amygdaline-kapsler kan købes i USA, men ikke importeres lovligt.

En anden mulighed er visualisering, hvor man for sit indre ser sine egne dræberceller angribe kræftcellerne en efter en og æde dem. Disse dræberceller har vi alle, men blot ved at fortælle kræftramte, at de har sådan nogen i sig, kan man måle, at de mere end fordobler antallet i løbet af få timer. Det siger noget om, at information er et kraftigt lægemiddel.

Moderat motion styrke også immunforsvaret mod bl.a. kræft, så det er vigtigt at holde sig i gang, men ikke at overdrive, da immunsystemet så bliver svækket.

Et forskningsprojekt på Rigshospitalet har vist, at motion kan lette livet for kræftramte. Ni timers træning om ugen hjalp sammen med afspænding og massage til at modvirke den træthed, der følger med kemo-behandlingen.

Kosten spiller i det hele taget en stor rolle for både opståen af kræft (ca en trediedel af alle kræfttilfælde skyldes kosten) og for væksten og spredningen. Spredningen kan bl.a. hæmmes af grønsager – ved mavekræft især rå grønsager – især grønsager fra korsblomstfamilien som kål, broccoli og grønkål, hvidløg, fisk, fiskeolie og skaldyr. Man kan læse mere om dette i –”Mad din Mirakelmedicin” af Jean Carper. Haases Forlag.

Der er mange fødevarer med et stort indhold af anti-kræftmolekyler, først og fremmest grønsager og frugt. Foruden de forskellige kåltyper, løg og hvidløg, er de at finde i krydderier, grøn te, bær, omega-3 fedtsyrer, tomater, citrusfrugter, rødvin, chokolade med højt indhald af kakao (mørk chokolade). Læs mere om dette i bogen ”Kost mod kræft” af Richard Beliveau og René Gingras (forlaget Peoples Press), hvor der er videnskabelig dkumentation.

Det er for udvikling af kræftsvulster nødvendigt med nydannelse af blodkar til svulsten (angiogenese) så den kan få tilført ilt og næringsstoffer. Kræftcellerne udsender derfor kemiske signaler i form af proteinet VEGF (Vascular Endothelial Growth Factor), der stimulerer dannelsen af nyt blodkar. Der er udviklet VEGF-hæmmende medicin, men der findes også VEGF-hæmmere i betydelige mængder i frugt og grønsager sammen med andre anti-kræftmolekyler. Grøn te’s vigtigste kræftforebyggende virkning beror på den evne til at forhindre dannelsen af blodkar. Ellagsyre, der findes  i mange bær og nødder, især i hindbær, brombær, jordbær og nødder, hæmmer i høj grad VEGF, og det gør antocyanidiner og proantocyanidiner i mange bær, især hindbær og blåbær, kanel og kakao også.

Spis mindst seks portioner grønt og frugt hver dag – eller ”se(x)ks om dagen” – mindst seks gange 100 gram grønt og frugt dagligt. Rå grønsager er bedst, da nogle af de kræfthæmmende stoffer ødelægges af opvarmning. Kan man ikke spiser frugt og grønt, fx fordi man er svækket i en periode, kan man få de samme stoffer som Juice Plus kapsler. Nærmeste forhandler af disse kan man få oplyst hos NSA Scandinavia, tlf. 4582 9501.

Man kan også købe frugt- og grøntkapsler fra Golden Health. Tlf. 4052 4015.

Hajbrusk er en anden, men hidtil ikke sikkert videnskabeligt bevist mulighed, men meget tyder på, at stoffer i hajbrusk modvirker nydannelse af blodkar i svulster og dermed væksten af dem. Hajbrusk indeholder også kraftige antioxidanter.

Hajleverolie, fx Ecomer, indeholder blandt andet alkylglyceroler, som er stærke antioxidanter og kræfthæmmende. 1-2 kapsler 3 gange dagligt.

Kål, fx hvidkål og broccoli indeholder stoffet glucobrassin, som i mavesækken bliver omdannet til indol-3-carbinol (I3C) og videre til diindolylmetan (DIM). DIM undertrykker væksten af prostatakræftceller og brystkræftceller og øger kræftcellernes evne til at dø (apoptosen). DIM hæmmer også østrogens kræftfremmende virkning.

Kroppens surhedsgrad er af meget stor betydning for kræftvæksten. Kræftcellerne trives bedst, når kroppen er sur (lavt pH), og hæmmes betydeligt eller dør ved basisk reaktion (højt pH). Der skal ikke nogen medicin til at gøre kroppen basisk, kun masser af grønsager og frugt. Æblecidereddike gør også kroppen basisk, og det er godt at tage en teskeskefuld natrium bicarbonat 1-2 gange dagligt eller Basica fra BioVita.. Samtidig skal man spise så lidt brød som muligt og kun grovbrød. Krydderurter er også gode basedannere.

En god måde er at kombinere natriumbicarbonat med ahornsirup. Man tilbereder det ved at tage 5 dele ren ahornsirup og 1 del natriumbicarbonat. Blandes i en kasserolle og opvarmes ved middel varme i fem minutter under oprøring. Blandingen bruser op og skummer. Opbevares koldt. Man tager en teskefuld 2 gange dagligt. I alvorlige tilfælde 3 gange dagligt. Tages mindst 8 dage i træk. Der kan komme en kraftig reaktion, når kræftcellerne dør, så der kan komme diaré.

Kød giver syredannelse, og det gør sukker også. Sukker er kræftcellerne meget glade for og trives godt med. Undgå det. Læs mere om syre-base balancen på www.radiodoktoren.dk

Man kan på apoteket eller hos Matas købe en rulle indikatorpapir (lakmuspapir) med en farveskala fra 1-11. Man tager cirka 3 cm fra rullen og sætter det i enden af en tøjklemme, hvorefter indikatorpapiret holdes kort ind i urinstrålen. Man skal bruge papiret ved første vandladning om morgenen, før man spiser noget. pH skal helst op på 8. Man kan også kontrollere urinen en times tid efter måltiderne. Læs mere om syre-basebalancen på www.radiodoktoren.dk

For at fordøje maden ordentligt er tilførsel af vegetabilske fordøjelsesenzymer vigtige til hvert måltid. Her kan jeg anbefale enten Super Enzymes fra NOW (e-mail til silentherbs@g.mail.com ) Digest Aide fra Golden Health (tlf. 4052 4015), eller Udo’s Ultimate Digestive Enzyme Blend.

Tyske forskere fik allerede mistanke om, at patienter med kræft manglede et stof i blodet. De begyndte at sprøjte et ekstrakt fra ananas ind i kræftknuder hos forsøgsdyr. Forskerne observerede at nogle kræftknuder forsvandt og andre skrumpede betydeligt ind. Først senere fandt man ud af at de i realiteten havde startet behandling med enzymer. Ananas indeholder det proteinnedbrydende enzym bromelain.

Forskning har vist, at enzymer reducerer bivirkninger fra kemo- og strålebehandling og forbedrer livskvaliteten, at de i dyreforsøg bremser væksten af svulsten og spredningen af kræften. Enzymer forbedrer 5 års overlevelse hos brystkræftpatienter i stadium I med 91 %, stadium II med 75 % og stadium III med 50 %. Bromelain (enzym fra ananas) i cellekulturer med blodkræftceller fra mennesker er i stand til at omdanne kræftceller til normale celler.

Desuden reducerer enzymer komplikationerne til kræft som fx vægttab, smerter og depression og nedsætter den øgede risiko for infektioner efter kemobehandling.

Et af de store problemer for immunsystemets evne til at bekæmpe kræft, er at nogle kræftknuder er i stand til at gemme sig. De hylder sig ind i en hinde af bl.a. fibrin, så de ikke bliver opdaget. Enzymer (specielt de proteolytiske (proteinopløsende)) kan bryde igennem denne hinde og vække immunsystemet til kamp.

Desuden er en god fordøjelse og sundhed afhængig af en sund tarmbakterieflora. Det betyder mælkesyrebakterier, og man kan få en særlig god bakterieflora i tarmene ved at tage tilskud af probiotika, sunder mælkesyrebakterier der danner K2-vitamin og masser af antioxidanter, som er kræfthæmmende, evt. kræftcelledræbende.

Det kan også være svært som svækket kræftpatient at spise nok protein (æggehvidestof), og her kan man så supplere med Protabs, som man kan købe på apoteket. To tabletter tre gange dagligt, indeholder alle de livsvigtige aminosyrer. En god kilde til aminosyrer er også Quinoa, der er en ældgammel form for korn, som blandt andet aztekerne allerede for 6.000 år siden.

Sojaprotein er også godt, og soja indeholder stoffer, der hæmmer kræftvæksten og modvirker spredningen af kræft. Det er bedst med gæret soja, tofu, miso og tempeh, men man skal undgå sojaprodukter fra gensplejset soja. Man må ikke overdrive med soja, især ikke ved homonafhængige kræftformer som brystkræft og æggestokkræft.

Mange cancerramte er plaget af træthed. Mangel på aminosyren L-carnitin er almindelig blandt cancerramte, og et studie af 27 cancerramte i fremskredent stadium har klart vist, at en høj dosis L-carnitin klart nedsatte trætheden, gav en bedre søvn og mindre depression. (Dr. Ricardo A. Cruciano in Journal of Pain and Symptom Management, 2006). Man kan fx tage Bio-carnitin á 250 mg, 3 kapsler 4 gange dagligt. Der er ingen bivirkninger.

Også de livsvigtige fede syrer skal man have nok af for at modvirke kræft, fx fra fiskeolie, hørfrøolie eller kæmpenatlysolie, der indeholder gammalinolensyre (GLA). Især omega-3 fedtsyren eicosapentaensyre (EPA) har en kræfthæmmende virkning.

Man kan få en balanceret blanding af de gode fedtsyrer ved at tage et tilskud af fx Udo’s Choice, Livets Olie eller Nutridan Strong citron. I kapsler kan man få dem som Essential Needs fra Golden Health, tlf. 4052 4015. Via Internettet kan man købe SuntLiv olie (se www.nordicpower.net eller www.shop4life.dk). De sunde og livsvigtige fede syrer omdannes i kroppen til hormonlignende stoffer ved navn prostaglandiner. De modvirker smerter samt styrker og styrer kroppens normale funktioner.

Fiskeolie og muslingeolie fra den grønlæbede musling er også gode at tage, hvis man har cancer eller bare for sundhedens skyld.

På Aabybro Mejeri fremstilles en energitæt flødeis med ekstra proteiner. Den er velsmagende og meget egnet til mennesker med lille appetit. Tlf. 9824 1004. Hjemmesiden er www.ryaais.dk

Hørfrøolie har med sine omega-3 fedtsyrer en særlig kræfthæmmende virkning. Dr. Johanna Budwig fra Tyskland har siden 60-erne behandlet alvorligt syge kræftramte med store doser hørfrøolie (omega 3) blandet med proteiner i form af hytteost, og har opnået fine resultater med dette. Det skal helst være økologisk, koldpresset hørfrøolie (på engelsk flax-oil). Man kan også købe Livets Olie, der er en kvalitetsolie med hørfrøolie og natlysolie.

Deer findes i Spanien et holistisk integreret center for behandling af cancer, der blandt andet anvender Johanna Budwigs metoder, men også en lang rækken andre metoder til kræftbehandling. Se på www.budwigcenter.com

En god måde at tage Livets Olie på er at blande den med Noni-juice (se nedenfor).

Visse kræfttyper kan trives ved at få tilført omega-6 fedtsyrer, som vi i forvejen får alt for meget af, fortrinsvis gennem margarine. Der er derfor grund til at undgå omega-6 fedtsyrer, undtagen som kæmpenatlysolie. Det er majsolie, solsikkeolie, sojaolie, vindruekerneolie og de deraf udviklede margariner, man skal undgå.

Te, især grøn te, samt sort thé eller oolong-thé hæmmer udviklingen af kræft hos dyr og derfor sikkert også hos mennesker. Grøn te virker bedst. Te indeholder mange katekiner, der er kraftige antioxidanter og. anti-kræft molekyler.

Det er også godt dagligt at tage en ordentlig dosis C-vitamin, der bla. hjælper med udrensning af kroppen. Man går op i dosis, indtil der kommer diaré, og går så lidt ned i dosis. Dosis skal fordeles på mindst 3 gange dagligt. I så store mængder virker C-vitamin som pro-oxidanter, der er med til at dræbe kræftceller. Endnu mere effektivt er at give C-vitamin direkte i blodet i stor mængder (40-50 gram), hvilket er aldeles uskadeligt (grise producerer 80 gram C-vitamin dagligt. Mennesker kan ikke danne det selv). Man kan få disse behandlinger med C-vitamin hos ortomolekylære læger (biologisk medicin). Se på www.radiodoktoren.dk under EDTA-behandling.

Lad være med at tage mindre end 2-3 gram C-vitamin dagligt, da små mængder C-vitamin kan stimulere kræftcellevækst.

Et naturligt middel mod kræft er Essiac, baseret på erfaringer fra Canada. Essiac kan købes på tlf. 8621 1395. Et tilsvarende produkt er Flor-Essence.

Et andet naturligt middel, der stammer fra regnskovstræet Graviola, har vist sig at have en virkning på mange forskellige slags kræft. Det virker 10.000 gange stærkere end det iftige kemomiddel Adriamycin, men rammer kun få af de raske celler og er så godt som fri for bivirkninger. Der forskes i stoffet på Purdue University i USA, hvor man har bekræftet denne viden, men der er lang vej, før godkendelse til medicinsk brug.

I mellemtiden kan man skaffe sig graviola via Internettet og læse om det, fx på www.graviola.org Man kan købe det som flydende eller som tabletter, som kan bestille flere steder fra over Internettet. Dosis er normalt 5-7 gram dagligt som kapsler, fordelt på fire doser. Eller som thé en kop 2-3 gange dgl. Eller som standard tinktur (4:1) 2-4 ml 3 gange dagligt. En ml. er 20 dråber.

Noni-juice, der stammer fra frugterne af Morinda citrifolia, har en meget styrkende virkning på vores egne naturlige kræftbekæmpende systemer i kroppen. Blandt andet stimuleres de hvide blodlegemer, der kaldes ”dræberceller”, da de angriber kræftceller og slår dem ihjel, og der findes en række andre kræfthæmmende stoffer i Noni-juice. Noni Juice kan købes i helsekostforretning og hos Matas samt hos private forhandlere landet over.

Både Noni-juice og Aloe vera juice indeholder en række naturlige, komplekse sukkerstoffer, der har en betydeligt styrkende effekt på immunforsvaret og modvirker kræftceller.

Læs mere om de sunde sukkerstoffer på www.radiodoktoren.dk – Det sunde sukker.

Granatæblejuice har også evnen til at hæmme/stoppe kræftcellevækst.

Flere svampe indeholder vigtige kræfthæmmende stoffer, blandt andre essentielle sukker-toffer. Det er blandt andet beta-glukaner i svampenes cellevægge, der er aktive her. AHCC – active hexose correlated compound – fra Shiitake svampe har bl.a. vist sig at være god til at behandle levercancer, som er opstået efter hepatitis C.

Særlig potent virkende er et beta-glukan – Maitake D-fraction, der kommer fra Maitake svampen. Forskere har vist, at denne fraktion modvirker bivirkninger ved kemoterapi, bl.a. kvalme, diaré, opkast, hårtab, smerter og for få hvide blodlegemer. Samtidig viser studier, at den hæmmer cancer og spredningen af cancer.

Polysaccharid K og P fra svampen Coriolus versicolor kan også bruges mod cancer.

Ling Zhi-8, der stammer fra Reishi svampen, kan måske virke mod leukæmi.

Cordyceps sinensis svampen fra Tibet indeholder også vigtige sukkerstoffer og bruges i Kina til at styrke immunforsvaret, som så finder cancercellerne og ødelægger dem. Man kan købe Cordyceps ekstrakt fra dyrkede svampe. Man kan næsten altid på Internettet (fx via søgemaskinen www.google.com) finde frem til de produkter, der indeholder de stoffer, der er omtalt her. Visse af svampene kan man også købe i butikkerne, evt. som tørrede.

Man kan læse mere om essentielle sukkerstoffer, der styrker immunforsvaret i kampen mod kræft, i hæftet ”Mirakelsukkere” af Rita Elkins. Kan købes hos Landsforeningen til Forebyggelse af Kræft.

Naturligt modnet frugt, økologiske eller biodynamiske grønsager, medicinske svampe og blandt andet Aloe vera og Noni juice indeholder disse stoffer. Man kan også købe sukkerstofferne samlet som for eksempel Glykoernæring i helsekostforretninger eller som Ambrotose hos private forhandlere eller fra udlandet..

Kan man ikke spise almindeligt, måske kun flydende, eller har man en mavesonde, som man får sin ernæring igennem, så vil jeg anbefale det flydende Life Source Complete – Livskilde Komplet, der er en naturlig blanding af 87 ud af de 90% essentielle næringsstoffer, som en af USA’s dygtigste dyrlæge og læge, Dr. Joel Wallach, anbefaler. Der er også essentielle aminosyrer i Livskilde Komplet. Derudover bør man tage en god olieblanding for at få de livsvigtige sunde fedtsyrer, og her vil jeg anbefale Livets Olie, der er hørfrøolie og natlysolie.

Akupunktur og zoneterapi kan også stimulere immunforsvaret, men ikke kurere kræft. Det kan man kun selv, med hjælp fra en sund levevis og andre. Det er derfor vigtigt at kende sine egne virkemidler.

Der findes i Tyskland et hospital ved navn Habichtswaldklinik Kassel Bad-Wilhelmshöhe. Her praktiseres intern medicin, psykosomatik, onkologi, naturmedicin og komplementær medicin, blandt andet ayurvedisk medicin. Grundsynspunktet er, at man ikke behandler sygdomme, men syge mennesker, da mennesker er mere end en sum af dets organer og deres funktioner. Altså helhedsmedicin, hvor videnskabelig og komplementær medicin forenes. Patienten stilles ikke overfor en anonym apparatfejlsmedicin, men er i intensiv kontakt og omgang med læger og andre medarbejdere under hele opholdet. Hospitalet er ISO certificeret. www.habich Web: www.habichtswaldklinik.de

Hospitalet er bygget af en rigmand, der har testamenteret hele sin formue til det, så det er muligt for enhver økonomisk at komme der.

I Hammelburg i Tyskland findes også et hospital, hvor man behandler kræftlidelser, blandt andet med regional kemoterapi, hvor man målretter de kemiske kræftmidler direkte mod stedet, hvor kræften sidder. På denne måde skåner man delvist resten af kroppen og kan derved give mere effektiv behandling. Det er måske muligt nu at få denne behandling i Danmark.

På det holistiske hospital SøtofteKur kan man komplettere sit behandlingsforløb og øge sine selvhelbredende kræfter, bedre sin sydomsprognose og sin livskvalitet. Se på hjemmesiden www.soetoftekur.dk

Jeg kan anbefale læsning af bøger som fx: ”Kærlighed, medicin og mirakler” af Bernie Siegel. ”Ulydige Kræftpatienter” af Merete Birkelund, Ulrik Dige og Helge Lydeking-Olsen. Og den nyudkomne ”Kræftmirakler – i lægens og patientens perspektiv” af Ulrik Dige.

For nærmere indsigt i, hvad kræft er, hvordan den udvikler sig og behandles, kan jeg anbefale Paul Kristjansens bog: ”Kræft – hvad er det?”. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck A/S. ”Brystkræft: Sådan overlever du”, af journalist og forfatter Maria Cuculiza.

Cancer. Nutrition and survival. af Steve Hickey and Hilary Roberts.

“Mad din mirakelmedicin” af Jean Carper.

Jeg kan også anbefale ”Kost mod kræft” af Richard Beliveau og Denis Gingras samt

”Sund mad – før under og efter kræftbehandling”, af Anette Harbech Olesen.

Ved brystkræft må det kraftigt anbefales at læse bogen ”Dit liv i dine hænder” af professor Jane Plant, der blandt andet råder til fuldstændigt at holde op med mælk og mælkeprodukter, inkl. mælkepulver i færdigvarer.

Det er også vigtigt som kræftramt at kæmpe sig fri af den dødsangst, som mange bliver ramt af, og som kan lamme de selvhelbredende kræfter og håbet om at blive rask eller at leve godt med kræften så længe som muligt. Efter min mening kan det kun lade sig gøre at sætte sin død på plads ved at tænke over, hvad der sker, når man dør. Jeg er sikker på, at sjæl og ånd ikke dør, men går over på den anden side. Læs fx bogen ”Lys bag Døden” af den tidligere sognepræst Kirsten Mørch-Nielsen. Forlaget Unitas.

Læs også om antioxidanter og kræft på www.radiodoktoren.dk

Læs om kræft og naturlig behandling på www.radiodoktoren.dk

Livsafslutningen – dødsangst:

(Fra Spørg om Sundhed Uge 28, 2000)

Mange mennesker går med en angst for døden, og det kan medføre, at de bruger alt for megen tid på at ville sikre sig, at de ikke skal dø, i hvert fald først engang langt ude i fremtiden. Enhver fornemmelse i kroppen opfattes som truende og medfører lægebesøg og en masse undersøgelser, ligesom ethvert dødsfald hos nære personer også udløser dødsangst. Nogen tænker så meget på døden, at de ikke har tid til at leve rigtigt.

For at få et fuldt, godt og sundt liv – på trods af eventuel sygdom – er det nødvendigt at få sat sin død på plads. Lige så naturligt som at blive født er det at skulle afsted igen. Døden er ikke et svigt fra sundhedsvæsenets side, en lægelig fejltagelse eller en tabt kamp. Det er en naturlig ting, som det er klogt at vænne sig til tanken om, kun på den måde kan man få virkelig frihed til at leve livet fuldt ud.

Efter min mening er der kun en måde at få sat sin død på plads på. Det er at tænke dybt og grundigt over, hvad du tror på sker, når du engang skal dø. Jeg har været så heldig at være blevet nødt til det tidligt i mit liv, fordi en læge ikke kan fungere ordentligt, hvis han eller hun er bange for at dø. Jeg tror, at grunden til, at en del mennesker har fået en ufølsom besked fra en læge om, at de skal dø af en alvorlig sygdom, er, at lægen selv er bange for at dø og derfor ikke tør gå ind i en støttesamtale om døden med alvorligt syge og døende mennesker.

Den, der får sin ”dødsdom” og ikke er blevet færdig med at sætte sin død på plads, går lige i en krise, der svækker modstandskraften og gør resten af livet kortere og mere belastende.

Det, der har givet mig styrke til at snakke om døden med andre mennesker, er at jeg er overbevist om, at døden ikke er en afslutning, men en overgang til livet efter livet på den anden side af dødens port.

Jeg har læst et hav af bøger om det, man kalder nærdødsoplevelser, men i virkeligheden er dødsoplevelser. De mennesker har været døde, uden kredsløb og åndedræt, ofte i langt længere tid end de fire minutter, vi kan være uden ilt, før hjernen dør. Alligevel kan de fortælle, hvad der er sket, mens de var døde, og hvad de har oplevet. Det er de samme ting, de fortæller om, hvad enten det er en række nulevende danskere, og jeg har talt med mange af dem, amerikanere, der aldrig har beskæftiget sig med det hinsides, eller de lamamunke fra Tibet, der for tusind år siden skrev Den Tibetanske Dødebog. Det gælder for alle religioner, folkeslag og til alle tider.

Jeg kan anbefale bogen ”Lys bag Døden” af den tidligere sognepræst Kirsten Mørch-Nielsen (Forlaget Unitas). Hun fortæller i bogen som sin nærdødsoplevelse i USA, da hun var 26 år gammel og var død imellem 9 og 11 minutter, måske længere. Bagefter kunne hun fortælle nøjagtigt, hvad der var sket, mens hun var død, også i rummene uden om det, hun lå i. Hun gik ud af sin døde krop og svævede over den, indtil hun følte, at hun blev suget op gennem en tunnel. Hun kom ud i lys, hvor hun traf mennesker, hun kendte, som var døde og kunne tale med dem. Hun fik også lov til at møde et varmt, kærligt lys, hvor hun fik lov at se hele sit liv på en gang og fik indsigt i, hvorfor tingene var sket. Ikke som en dom, men som indsigt i og forståelse af, hvad der er vigtigt i et menneskes liv. Hvad meningen med det hele er. Hun blev så klar over, at hendes tid ikke var kommet endnu og vågnede så op i sin krop på hospitalssengen.

De mennesker, der har haft sådanne nærdødsoplevelser, er ikke længere bange for at dø. De ved, at døden ikke er en afslutning, men en overgang. Der har mistet deres dødsangst, og også deres livsangst. Og der er vigtigt, for hvis vi tror på, at alt er lyst og godt på den anden side, hvem har så lyst til at fortsætte livet her på jorden, med smerter, sorg, kriser tab, skattevæsen og andre jordiske fortrædeligheder. Så var det lettere at tage sit eget liv og komme over på den anden side. Men fidusen er, at er du ikke bange for at dø, så er du heller ikke bange for at leve. Så får du kræfter til at leve dit liv færdigt, på trods af sygdom, smerter, modgang og alle mulige belastninger, for du ved inderst inde, at der er en dyb mening med det alt sammen. Jeg er overbevist om, at vi er her for at lære noget, og at vi skal lære færdig, før vi skal afsted.

En mere videnskabelig beretning om nærdødsoplevelser kan findes i bogen ”Den skjulte Kilde” af den franske journalist Patrice van Eersel, som har interviewet en række læger, psykologer og andre, der har forsket i nærdødsoplevelser. I den bliver alle de indvendinger, som læger og andre bruger til at bortforklare nærdødsoplevelserne med, endegyldigt sat på plads. Der er ikke tale om iltmangel, medicinbivirkninger, hallucinationer eller andet. Bogen er udsolgt, men kan lånes på biblioteket.

Mange mennesker er måske ikke bange for at dø, men er bange for tiden før døden, for smerter og andre legemlige og psykiske lidelser. En afklarethed omkring døden hjælper også her. Vi ved fx, at de mennesker, der får lov til at dø på hospice, hvor døden er en naturlig ting, de har ikke nær så mange smerter og deres behov for smertestillende medicin falder drastisk. Det er også vigtigt at finde en læge, man har tillid til og som kender sin vigtigste pligt – at lindre og trøste.

Tag stilling til din død. Sæt den på plads, så den ikke dominerer dit liv og kommer i vejen for det.

Alzheimers demens

fredag, september 7th, 2018

Der er gode muligheder for at forebygge svær demens af Alzheimer type og at forsinke udviklingen af den. I hvert fald i nogen grad. En undersøgelse på Rush Alzheimer’s Disease Center i Chicago, USA, har vist, at hvis ældre beskæftiger deres hjerne meget med fx avislæsning, kortspil, puslespil, krydsogtværs og ved at gå på museumsbesøg, så nedsættes risikoen for at få Alzheimers demens.

I undersøgelsen deltog 801 katolske nonner, præster og munke over 65 år, som ved undersøgelsens start var uden tegn på demens. De blev fulgt i fire og et halvt år, og i denne periode udviklede 111 af dem Alzheimer. De deltagere, der holdt deres hjerne godt i gang med en masse hjerneaktiviteter, havde gennemsnitligt 47 procent lavere risiko for at få Alzheimer. Undersøgelsen er publiceret i den amerikanske lægeforenings tidsskrift JAMA.

Som ved mange andre sygdomme, vel nok de fleste, er der oftest flere årsager til, at man får bestemte sygdomme. Tilbøjeligheden kan være arvelig, mens selve sygdommen ikke er det. Gener skal, for at blive sygdomsfremkaldende, slås til, og her spiller miljøet en stor rolle. Det gælder fx for Alzheimers demens. Forgiftninger med nerveskadelige stoffer bidrager også, bl.a. kviksølv og aluminium, som man skal undgå. Fx skal man undgå konserveringsmidler med kviksølv i (influenzavaccine) og amalgam i tænderne.

Forskning i kviksølvs skadelige virkninger har vist, at der opstår de samme sygelige forandringer i hjernen som ved Alzheimer. Der er derfor meget, der taler for, at den tiltagende hyppighed af sygdommen skyldes kviksølv fra tandfyldninger (amalgam).

Men undersøgelser peger altså på, at man ved at holde sin hjerne i gang med aktiviteter, hvor man skal tænke over tingene, kan man nedsætte risikoen for Alzheimer. Det gælder i endnu højere grad for det, man kalder pseudodemens, hvor den ældre forekommer dement (>hjerneforkalket<), men hvor årsagerne er ting som vandmangel, stress, sygdom, for meget alkohol, behandling med nerve- og sovemedicin, for mange huskesedler og ikke mindst, at andre overtager hjernevirksomheden og tænker for den ældre.

En finsk undersøgelse har fornylig vist, at livsstilen er det væsentlige, og at der er større forbindelse mellem Alzheimer og for højt blodtryk og den kost, mennesker med gener til Alzheimer spiser (Journal American Diet Association June 2002; 102(6): 848-50) og 8th International Conference on Alzheimer’s Disease and Related Disorders Stockholm, Sweden, July 22, 2002.), end genetisk betingede risiko. Mennesker med arvelig risiko for Alzheimer forøgede deres risiko syv gange, hvis de spiste en meget fedtholdig kost.

Forskerne melder ud: Kend dine tal – blodtryk, kolesterol, blodsukker. Lad være med at blive for tyk, spis sundt og hold dig aktiv og i gang.

Forskere har også fundet ud af, at iltmangel i hjernecellerne øger calcium flow’et ind i cellerne og på længere sigt udvides de kanaler, som calcium flyder igennem. Det øger dannelsen af beta-amyloid, der er et protein som er med til at forårsage sygdommen. Antioxidanter som melatonin og C-vitamin blokerer øgningen af calcium flow’et efter iltmangel i hjernecellerne.

Det har vist sig, at curcumin (det gule farvestof i gurkemeje og karry) har både intiinflammariske og antioxidative egenskaber, og kan modvirke og opbryde ophobningerne af amyloid ved Alzheimer. I Indien, hvor man bruger meget curcumin i maden, er hyppigheden af Alzheimer en af de laveste i verden. Det må anbefales at tage mindst 500 mg curcumin 3 gange dagligt.

Meget tyder på, at mangel på D-vitamin kan være en af årsagerne til Alzheimers sygdom. D-vitamin er nødvendigt for, at nerverne kan vokse, for dannelsen af neurotransmitterne (signalstofferne), beskytter hjernceller mod gifte og hæmmer hjernens aldring hos dyr.

Der er derfor god grund til at sikre, at der er nok D-vitamin tilstede i hjernen, ved at give tilskud af D3-vitamin. gerne mindst 100 mikrogram dagligt. Der er ikke påvist skader fra D3-vitamin i mængder på op til 250 mikrogram dagligt (10.000 enheder). Så der er ikke udsigt til skadelige virkninger af yderligere dannelse af D-vitamin ved udsættelse for sollys og fra maden (ost, andre fedtholdige mælkeprodukter, æggeblomme, lam, kalv og avocado).

Undersøgelser har vist, at det er særlig godt at kombinere curcumin og D3-vitamin, da det kan hjælpe med at rydde op i det skadelige beta-amyloid i hjernen.

Naturstoffet resveratrol, som blandt andet findes i blå druer, men også kan købes som kosttilskud, fremmer også nedbrydningen af beta-amyloid.

Mængden af melatonin, der er et hormon, der dannes i koglekirtlen i hjernen, falder med alderen, og det er vist, at melatonin undertrykker øgningen af beta-amyloid i hjernecellerne. Denne virkning er beskrevet som dramatisk af Diana Krause, en neurofarmakolog ved University of California in Irvine som tilføjer, at man ikke ved, om det er melatonins hormonvirkning eller dets antioxidanteffekt, der virker. (Fra World Congress of Pharmacology – WCP 2002. Melatonin kan købes over Internettet på fx www. www.strohmedico.com (eller tlf. 4586 6712). Melatonin optages bedst gennem mundslimhinden fra sugetabletter.

Der er ingen tvivl om, at mitokondrierne (cellernes ”kraftværker”) spiller en stor rolle I udviklingen af demens og Alzheimers demens. Det giftige amyloid, beta, der dannes ved alzheimers danner frie ilradikaler, skader mitokondrierne DNA og cellernes funktion, blandt andet foldningen af proteinerne, så der dannes neurofibrillære sammenfiltringer.

Studier, blandt andet Mayo Clinic Study of Aging 2013, har peget på, at det at spise for meget (for mange kalorier) fordobler risikoen for MCI (mild cognitive impairment, forstadiet til alzheimers). Fx har ældre, der spiser Middelhavskost, mindre risiko for MCI. Alle studier peger på, at det er vigtigt at spise en næringsrig kost og så få tomme kalorier som muligt fra fx sukker, hvidt brød og lignende snacks.

Der anbefales en kost, der er fyldt med antioxidanter, mindst fem portioner grønsager og frugt hver dag. Jo mere man spiser generelt, jo flere frie iltradikaler dannes der under kostens omsætning i kroppen. De frie radikaler angriber og skader DNA i kroppens celler og kan bl.a. aktivere sygdomsfremkaldende gener. Ved at spise mindre nedsætter man altså sin risiko, og det samme gælder ved at tage ekstra antioxidanter, der neutraliserer de skadelige frie iltradikaler. Tag derfor ekstra antioxidanter, fx fra ”antioxidant-netværket” – C-vitamin, E-vitamin, Q10, selen samt bioflavonoider fra grønt og frugt. Blåbær har en positiv virkning, især vilde blåbår.

Undersøgelser har vist, at Middelhavskost nedsætter risikoen for Alzheimer. det vil sige en kost med blandt andet meget frugt og grønt.

Sunde fedtsyrer af omega-3 type (EPA, DHA) er gavnlige ved Alzheimer. Fx fiskeolie.  Hjernen består af 60 procent fedt, og det er vigtigt, at det er sunde fedtsyrer.

Mellemkædede triglycerider, det findes i stor mængde i kokosolie er meget energigivende og gavnligt for mange ting. de mellemkædede triglycerider –MCT – bliver i leveren omdannet til ketonstoffer, der er et udmærket brændstof, især for hjernen. Normalt bruger hjernen glukose til brændstof, men virker insulin ikke godt nok i kroppen på grund af insulinresistens, kniber det for hjernen at optage glukose, så hjernecellerne bliver skadet. Ketonstofferne kan bruges i stedet for glukose, så hjernecellerne får energi.

Et lille studie har vist, at  kokosolie, der indeholder godt 60% MCT, har givet gode resultater på en lille gruppe demente, og der er beretninger og betydelig bedring ved Alzhemiers demens ved et dagligt indtag af 20 gram jomfru kokosolie af god kvalitet, svarende til 4 teskefulde. (Kilde: http://www.coconutketones.com ).

Kokosolie/kokosfedt er særlig rig på laurinsyre, der har vist sig at hæmme væksten af bakterier, virus og svampe. Laurinsyre er en vigtig del af modermælk som beskytter barnet mod infektioner.

Insulinresistens er det, der kendetegner type 2 diabetes, så man er begyndt at kalde Alzheimers demens for type 3 diabetes.

Forskning har vist, at en blanding af selen, zink og kæmpenatlysolie forbedrede humøret og en række aspekter af den mentale funktionsevne hos en gruppe ældre med hukommelsessvækkelse.

Geriatriske patienter, der i en hollandsk undersøgelse fik selen- og E-vitamin, fik mindre angst og depression samt en større mental årvågenhed.

Fisk anbefales også, men undgå for meget fed fisk (mere end to gange om ugen), der indeholder for meget kviksølv, der også medfører en øget dannelse af frie radikaler. Sild er nederst i fødekæden og lever ikke så længe. Derfor indeholder de ikke så meget kviksølv og andre skadelige stoffer, der ophobes i fedtet.

Mørkegrønne bladgrønsager er særlig gode på grund af deres høje indhold af folinsyre. For meget homocystein i blodet er i en række nyere studier sat i forbindelse med en øget risiko for Alzheimers sygdom. Det kan undgås ved tilskud af folinsyre, B6-vitamin og B12-vitamin. Se nedenfor.

For at bevare balancen mellem B-vitaminerne er det vigtigt også at tage tilskud af de andre B-vitaminer (et kompleks), fx Stærke B-vitaminer.

Et studie i tidsskriftet Neurobiology of Aging fra 1995 (Jay W. Pettegrew et al., University of Pittsburg School of Medicine 1995; 16(1): 1-4) har vist, at et tilskud på 3 gram af aminosyren Acetyl-L-Carnitin kan hjælpe til at vedligeholde den kognitive funktion hos Alzheimer-ramte. De syv ud af 12 forsøgspersoner, der fik Acetyl-L-Carnitin bevarede deres intellektuelle funktion, mens fem andre, som kun fik placebo, fik en dårligere intellektuel funktion. Begge grupper havde ved studiets begyndelse næsten identisk kognitiv funktion, men gruppen der fik Acetyl-L-Carnitin sluttede med at have klart højere funktion. Carnitin er vigtigt for transporten af fedtsyrer til cellernes “kraftværker” – mitokondrierne.

Kemiske markører (phosphomonoesters and high-energy phosphates), som efterhånden nedsættes ved Alzheimers sygdom, blev ved med at ligge relativt højt hos dem, der fik Acetyl-L-Carnitin. Acetyl-L-Carnitin kan bestilles hjem over Internettet (fx via www.google.com , skriv acetyl-l-carnitin). L-Carnitin kan købes hos Matas og i helsekostforretninger.

Andre gode måder at holde hjernen i gang på er at skrive breve, skrive sine erindringer og at holde mørkning hver dag, hvor man fortæller sig selv og andre, hvad man har hørt, oplevet og lært i dagens løb.

Det er også vigtigt at bruge sin krop så meget som muligt til praktisk arbejde, for enhver bevægelse stimulerer hjernefunktionen. Mange er i tidens løb blevet demente af, at andre har overtaget både deres arbejde og deres behov for selv at tænke.

Vil den Alzheimerramte ikke selv bevæge benene, findes der er træningscykel med hjælpemotor, der kan bruges, mens man sidder i en almindelig stol eller ligger ned. Se på www.lemco.dk

Læs bogen ”Mirakelkost til din hjerne” af Jean Carper. Haases Forlag.

Og bogen ”Optimum Nutrition for the Mind” af Patrick Holford. ISBN 0 7499 2398 9 (pb).

Der er foretaget videnskabelige undersøgelser, der viser, at naturmedicinen Gingko biloba kan forsinke udviklingen af Alzheimers sygdom, og der findes også flere lægemidler. Blandt andet lægemidlet Ebixa R, fra Lundbeck Pharma. Det regulerer signalstoffer, som har betydning for hukommelsesfunktionen. Det kan anvendes til patienter med moderat svær til svær Alzheimer, som hidtil ikke har kunnet tilbydes anden behandling. Det skal være effektivt ved selv svære tilfælde og bedre både hjernens funktion og de daglige funktioner. Der skal kun være få bivirkninger af stoffet.

Ved milde til moderate tilfælde af Alzheimer har man hidtil kunnet bruge midlerne Aricept (donopezil), Exelon (rivastigmin) og Reminyl (galantamin), der virker ved at øge mængden af stignalstoffer acetylkolin i hjernen. Der kan ved disse stoffer optræde en række bivirkninger, og der er sygdomme, hvor man ikke må give disse midler. Spørg lægen. Galantamin er det lægemiddel, der har færrest bivirkninger.

Lægemiddelstoffet memantine, salgsnavn Ebixa, har ved en undersøgelse af 252 patienter med moderat til svær Alzheimers sygdom vist sig at kunne hjælpe. Deltagernes tilstand kun blev halvt så meget forværret i forhold til en kontrolgruppe, der kun fik placebo. Memantine var også bemærkelsesværdigt fri for bivirkninger. Der var faktisk flere bivirkninger i gruppen, der fik placebo (fup-medicin). Dosis af memantine var 20 mg dagligt. Der skal søges tilskud til Ebixa.

En undersøgelse har vist, at Alzheimerramte, der er i behandling med donopezil, kan bedres ved samtidig behandling med memantine. (JAMA 2004; 291: 317-24).

Jeg kan af de nævnte ting fx anbefale følgende:

Melatonin 3-6 mg ved sengetid

Ester-C, 500 mg tre gange dagligt

Cardi-E 2 kapsler dagligt

Stærke B-vitamintabletter

B-6 vitamin 100 mg dagligt

Folinsyre 800 mikrogram dagligt

B12-vitamin l mg dagligt (Betolvex. Recept)

D3-vitamin, mindst 100 mikrogram dagligt

Acetyl-L-Carnitin eller Bio-carnitin, 250-500 mg to gange dagligt

Zinktablet. 1 om aftenen

SelenoPrecise eller andet organisk selen, 200 mikrogram dagligt

Curcumin. cirka 2 gram dagligt. (mange slags i handlen.) Bedst sammen med piperine, fx som Økologisk Curcuma Black. 2 kapsler 2-3 gange dagligt.

Fiskeolie 3-4 kapsler dagligt (fx Lekamin) eller Eskimo-3, 1 barneskefuld dgl.

Huperzine Complex, hvori der også er Gingko biloba. Fås ikke i Danmark

Q10 100 mg to gange dagligt

Desuden som nævnt ikke at spise for meget, da der så dannes for mange frie iltradikaler, som forharsker (oxiderer) cellerne i blandt andet hjernen.

Hver morgen dagslys fra dagslyslampe i tre kvarter til en time.

Fortsæt med at bevæge dig og dine hænder så meget som muligt.

Læs bogen ”Mirakelkost til din hjerne” af Jean Carper. Originaltitel ”Your Miracle Brain”.

Se i øvrigt på www.alzheimer.dk    Alzheimerforeningen.

Amalgam – tand-”sølv”plomberne

mandag, november 19th, 2018

Med radioaktiv kemi har man fundet, at kviksølv fra amalgam i tandplomberne spreder sig i kroppen. Man har bl.a. plomberet tænderne på et får med ialt 12 plomber, der indeholdt 50% radioaktivt kviksølv. 29 dage efter blev fåret dræbt, tænderne fjernet og kroppen scannet. Der var især i leveren, mave-tarmkanalen og nyrerne tydelig opladning med det radioaktive kviksølv. (Vimy, M.J., Takahashi, Y. and Lorscheider F.L. Am J Physiol Regul Integr Comp Physiol 258: R939-R945, 1990).

I en undersøgelse, hvor man ved obduktioner har sammenholdt antallet af plomberede tænder med kviksølv i hypofyse, skjoldbruskkirtel, hjernebarken og nyrebarken, fandt man en betydeligt øget mængde kviksølv i organerne hos mennesker med mange plomber.

Kviksølv er sammen med andre tungmetaller med til at forstærke angrebet fra frie iltradikaler, der dannes under iltens omsætning, på kroppens celler. Derved skades bl.a. DNA (de styrende proteiner) i cellernes kraftværker – mitochondrierne. Kun store doser af antioxidanter kan hjælpe cellerne til at modvirke disse skader.

Er der andre metaller i munden, frigøres der meget mere kviksølv. Der dannes sammen med spyttet en galvanisk strøm mellem plomberne (batterieffekt). Elektromagnetiske påvirkninger udefra, fx fra motorer og computere kan også forværre galvanismen og frigørelsen af kviksølv.

Kviksølv fordamper fra amalgamplomberne, især fra de nyere, går igennem slimhinden i næse, mund og lunger og afgives til spyttet, hvor det af bakterier og svampe kan blive omdannet til det langt farligere methylkviksølv.

Frigørelsen af kviksølv bliver større ved indtagelse af varme drikke, ved at tygge, fx også tyggegummi, og ved tænderskæren om natten. Op til 15 gange kan frigørelsen øges på denne måde. Byrden fra amalgam er i følge en WHO-rapport fra 1991 beregnet til at være ca fem gange så stor som ved spisning af fisk.

Kviksølv bliver deponeret i organerne. Både methylkviksølv og det metalliske kviksølv er fedtopløseligt og går over blod-hjerne barrieren til hjernen, gennem moderkagen til fosteret og med mælken over til barnet. Fostret kan tage ubodelig skade under dannelsen af hjernevæv og nervevæv, og barnet kan senere bliver udviklingshæmmet, læseretarderet og mindre intelligent. .

Kviksølvdampene kan gå direkte ind i hjernen gennem næseslimhinden, langs lugtenerverne i toppen af næsehulen og gennem sibenet til hjernen. Kviksølvdampene kan også gennem returårerne (venerne) i næsehulen og direkte til hjernen.

Blod-hjerne barrieren vil normalt beskytte mod overgang af giftige stoffer fra blodet til hjernen, men forskellige ting, som fx kviksølv, vibrationer, organiske opløsningsmidler, mangel på visse vitaminer og brug af mobiltelefoner vil kunne skade blod-hjernebarrieren og give adgang for kviksølvet, som så lejrer sig i hjernecellernes fedt. 60 procent af hjernen består af fedt.

Man kan ikke regne ved målinger af kviksølv i blodet og urinen, da disse væsker blot tranporterer kviksølve4t fra de steder, hvor det optages, til de organer, hvor det ophobes, fordi disse organer i særlig grad er modtagelige for tungmetallet. Kviksølvet bindes i særlig grad til fedtpartiklerne og til svovlholdige æggehvidestoffer (proteiner).

Amalgam indeholder ikke kun kviksølv, men også andre tungmetaller som fx kobber, sølv og tin. Samspillet mellem metallerne forstærker deres giftighed betydeligt

Mange bruger også tandpasta med fluor, og det kan medføre dannelse af det meget giftige

kviksølv-fluorid, især når der er galvanisk strøm i mundhulen mellem forskellige metaller i tænderne.

Så hvis man ønsker at udnytte fluoren i tandpasta til at reducere tandemaljens opløselighed og reducere risikoen for ”huller” (karies), er det derfor vigtigt at munden skylles grundigt efter tandbørstningen, så den giftige fluorforbindelse ikke synkes og optages fra fordøjelseskanalen.

Kviksølv (thimerosal) og aluminium forbindelser i vacciner kan også være med til at forgifte hjernen og medføre sygdomme som autisme og med tiden Alzheimers demens.

Ifølge WHO findes der ingen mindste grænse for farligheden af kviksølv.

Kviksølv udskilles uhyre langsomt, men udskillelsen kan øges ved hjælp af store doser af C-vitamin, især hvis det gives direkte i blodet. Chlorella fra alger (”Den grønne Perle”) og glukonsyre og glukuronsyre fra fx Kombucha kan også medvirke til øget udskillelse af kviksølv, hvilket kan forværre symptomerne på forgiftning med kviksølv forbigående.

Behandling med lægemidlerne Dimaval (DMPS), DMSA, penicillamin (Atamir) hos en læge med specialuddannelse i afgiftningsbehandling (typisk en ortomolekylær læge) kan sikre, at det frigjorte kviksølv udskilles gennem urinen. Tilskud af organisk selen som fx selenomethionin (fx Seleno Precise) kan øge udskillelsen af kviksølv med urinen. Det viser en meget detaljeret og velgennemført kinesisk undersøgelse.

Kviksølvforgiftning kan være en mulig årsag eller medvirkende årsag til mange kroniske sygdomme, fx Parkinsons sygdom, Alzheimer, autoimmune sygdomme som fx dissemineret sclerose, kronisk træthedssyndrom, diabetes m.fl. Aldringen kan fremmes væsentligt.

Kviksølv er en meget kraftig hæmmer af mange livsvigtige enzymer i kroppen, især svovlholdige enzymer, hvor svovlet bliver inaktiveret, så enzymernes funktion bliver blokeret, og der bliver dannet giftige nedbrydningsstoffer. Svovl er vigtigt i enzymer, hormoner, nervevæv og de røde blodlegemer.

Svovlbindingerne er livsvigtige. Blandt andet for dannelsen af det livsvigtige hormon insulin, der dannes i beta-cellerne i bugspytkirtlen og har tre svovlbindinger i sig. Hvis kviksølv binder sig til blot en af disse tre svovlbindinger, vil insulinen ikke kunne fungere normalt. Samtidig kan kviksølv hæmme insulinens virkning på cellerne, hvor der findes modtagesteder (receptorer) med enzymer, der overfører signaler fra insulin til cellerne om at lade sukker fra blodet komme ind i cellerne. Disse skadelige virkninger af kviksølv kan føre til sukkersyge (diabetes).

Kviksølv påvirker de hormondannende kirtler og hormonbalancen, hvilket påvirker

frugtbarheden og børnene, der kan udvikle neuropsykiatriske forstyrrelser som fx autisme, læseforstyrrelser, ADHD (DAMP) Tourette syndro, epilepsi, skizofreni mm.

Mange sygdomme i mundhulen og tandkødet kan forårsages af kviksølv. For eksempel paradentose (betændt tandkød), ømme tænder, metalsmag i munden, mundsår, dårlig ånde, irriteret hals, og lichen planus/ruber (hvide pletter i mundslimhinden, der kan udvikle sig til kræft senere).

Kviksølv kan ødelægge celler, blandt andet beta-cellerne i bugspytkirtlen, ved at angribe cellernes ”kraftværker” (mitokondrierne) og få cellerne til at begå selvmord. Kviksølv kan blandt andet også få de vigtige T-lymfocytter til at begå selvmord gennem det, der kaldes oxidativt stress, hvor skadelige frie iltradikaler, som dannes under iltens omsætning i kroppen, angriber cellernes ”kraftværker”, mitokondrierne. Det går blandt andet ud over immunforsvaret, hvis man ikke har nok af de vigtige antioxidanter i blodet, blandt andet C-vitamin og E-vitamin, glutathion samt selen.

Methylkviksølv øger dannelsen af de skadelige, frie iltradikaler (ROS), undertrykker produktionen af insulin og medfører celledød i de celleøer, som producerer insulin i bugspytkirtlen. (College of Medicine. Taiwan University).

Det kraftige antioxidant N-acetylcystein (NAC)kan modvirke de påvirkninger af cellerne, som methylkviksølv medfører. Det øger dannelsen af det kraftigt antioxidative og svovlholdige glutathion samt bidrager til at få kviksølvet ud af cellerne, så det gå over i blodet og blive udskilt gennem urinen.

I hele denne proces spiller mineralet selen også en stor rolle, da det indgår i og er nødvendigt for en række enzymer og andre proteiner, som er nødvendige for afgiftning og for at modvirke oxideringen (forharskningen) af fedt og celler. Det skal være organisk selen, fx selengær, selenomethionin, for at det virker. Dansk jord er fattig på selen, så de fleste mangler dette vigtige mineral, der blandt findes i fisk og andet godt fra havet.

Det er formentlig en vigtig del af forklaringen på, at grønlænderne kan tåle den store belastning med kviksølv, som kommer fra havets fede fisk og dyr. Dr. med. Jens Hansen har i 1979-85 undersøgt 4% af alle grønlændere for indhold i blodet af kviksølv. Han fandt, at visse eskimoer overskred grænsen for giftigt kviksølvindhold med mere en 700% uden at have nogen tegn på forgiftning (doktordisputats i 1988). Selen og kviksølv danner sammen en ugiftig og uopløselig forbindelse (kviksølvselenid).

Symptomerne på amalgamforgiftning er meget ukarakteristiske, men centralt står unaturlig træthed, svimmelhed, styringsproblemer af arme og ben, smerter, dårlig hukommelse og koncentrationsevne, depressive symptomer, søvnløshed, irritabilitet, rastløshed, skyhed mm. Der kan være tåget eller flimrende syn, støj eller susen for ørerne (tinnitus), problemer med smags- og lugtesans, følelseshed i hænder, arme og ben, og problemer med tarmfunktion og urinveje.

Tandlægestanden har det officielle standpunkt, at amalgam ikke er farligt at bruge, men en del tandlæger har dog fået øjnene op for skadevirkningerne. Det er tidligere vist, blandt andet af svenskeren Magnus Nylander og andre, at tandlægerne selv tager skade af kviksølvdampene og gennemsnitligt klarer sig dårligere ved neuropsykologiske tests, som måler hukommelse og motorisk hurtighed samt koordination mellem syn og motorik.

Klinikassistenter, der har arbejdet amalgam, har også taget skade. Det er vist i blandt andet New Zealand og Norge. De findes over 100 medicinske studier af dette.

Flere henvisninger og oplysninger kan findes i bogen ”Fri från amalgam” af Magnus Nylander. Han har blandt andet analyseret væv fra tandlæger og tandlægepersonale, som i en tidsperiode på flere måneder og op til mange år før deres død ikke havde været erhvervsmæssigt udsat for kviksølv. Resultaterne viste fra let forhøjet kviksølv i vævene op til ekstremt højt kviksølvindhold.

En tysk doktordisputats om emnet kviksølv i husstøvet i tandlægepraksis påviste en massivt forøget mængde kviksølv i støvet disse steder. Grænseværdien for kviksølv i boliger er 30 mikrogram pr. kg, og der er konstateret sikre sundhedsskader ved værdier over 1000 mikrogram kviksølv pr. kg i husstøv. I samtlige tandlægepraksis lå værdierne over denne grænse, og kun 6,6% lå under 10.000 mikrogram pr. kg. Gennemsnittet var 65.712 mikrogram pr. kg, og enkelte steder fandtes der op til 930.000 mikrogram pr. kg. (Dr.med.dent. Elef Karkalis, Rheinland-Pfalz).

Lavdosis eksponering fra dentalt amalgam kan også sættes i forbindelse med abnorme immunologiske/allergiske reaktioner hos visse personer Det fremgår af en stor medicinsk lærebog (Harrisons).

De allergiske reaktioner på metaller kan afsløres ved en MELISA-test. Se på www.radiodoktoren.dk under melisatest.

I Sverige har Forskningsnævnet udarbejdet en rapport om amalgam og sundheden. Man skønner her, at en del af befolkningen er ramt af sygdom, der er forårsaget af amalgam.

En canadier, der har foretaget en vurdering af hyppigheden af dette for  Forskningsnævnet, mener, at ca 20% af befolkningen er ramt af sygdom, der er forårsaget af amalgam. En svensk forsker sætter dette tal lavere, men vurderer samtidig, at en stor del af menneskefostrenes centralnervesystem er påvirket i mere eller mindre grad af deres mødres amalgamfyldninger.

Sveriges Rigsdag har allerede den 4-6-98 besluttet, at amalgam skal forbydes, og tilskud til behandlingen er ophørt 1-1-99. Man diskuterer seriøst at anbringe kviksølvaffaldet i forseglede bjerghuler, mens Sundhedsstyrelsen her i landet synes, det er OK at anbringe det i folks tænder. Kviksølv er tilsyneladende kun en fare i miljøet, ikke i vores mund.

Antallet af kviksølvfyldninger, der er foretaget i Danmark, er faldet de sidste 12 år, men amalgam bruges fortsat meget. Alene i Frederiksborg Amt blev der i 1990 anlagt 212.020 amalgamfyldninger. I 2001 var det faldet til 169.123 amalgamfyldninger á cirka et halvt gram kviksølv. Amalgam bruges mange steder fortsat til fyldninger i kindtænderne, hvor man har ment, at det var stærkere end plastfyldninger. Der er imidlertid sket en stor fremgang i styrken og holdbarheden af plast, så denne undskyldning gælder ikke længere.

Derfor er der påbudt et stop for brug af amalgamfyldninger i kindtænderne i 2008. men dog således, at der fortsat må anvendes amalgamfyldninger i 4 undtagelsestilfælde, hvilket er helt utilstedeligt og unødvendigt ifølge amalgamfrie tandlægers erfaring.

Sundhedsstyrelsen i Danmark har anerkendt, at man godt kan bruge plastfyldninger i kindtænder, men anbefalingen har som nævnt en kattelem, hvor der åbnes mulighed for, at man fortsat kan bruge amalgam, ”hvis det er åbenbart, at en fyldning med dette materiale kan holde bedst”. SS anbefaler også, at der fortsat skal være tilskud til amalgamfyldninger.

Hidtil har tandlægerne hævdet, at der ikke findes noget reelt alternativ til amalgam, og at plasticmaterialerne ikke er holdbare, samt at de afgiver giftige stoffer. Men nu findes der gode plastmaterialer og polycarbonater, der både er holdbare og uskadelige. De er noget dyrere.

Sundhedsstyrelserne i Frankrig og Storbritannien har indført restriktioner for amalgambehandling af gravide som et første skridt. I Tyskland har myndighederne allerede I 1996 truffet en overenskomst med de tyske tandlægeorganisationer om, at amalgam ikke må anvendes til gravide og nyresvage, og det skal undgås hos børn.

I Norge har man efter at have anbefalet regionale behandlingscentre for amalgamsyge og fastsat indskrænket brug til gravide, børn, nyresyge og allergikere, nu indført et forbud mod amalgam.

Formanden for den norske tandlægeforening arbejder i en amalgamfri praksis og har ikke brugt amalgam i mange år.

Orthomolekylære tandlæger kan måle kviksølvdampe med særligt udstyr, og ved hjælp af stoffet Dimaval kan man registrere øget udskillelse af kviksølv med urinen. Håranalyse kan vise øget kviksølv i hår (H.A.I.R. Scan, Allerød, tlf. 4814 1167. E-mail: info@hair-scan.com Fax: 4814 6727. Den kan dog kun give et fingerpeg.

Skal amalgam fjernes, skal det gøres med en særlig teknik og af tandlæger med erfaring og viden om dette (ortomolekylære tandlæge- se evt. liste over disse på hjemmesiden www.DSOM.dk), og der skal samtidig gives store mængder antioxidanter samt stoffet Dimaval (DMPS), der hjælper til at frigøre, kelere og udskille kviksølvet. Evt. kan der gives infusion af en stor dosis C-vitamin direkte i blodet hos en ortomolekylær læge samme dag, som fjernelsen af amalgam foregår, og i tiden efter.

Et andet stof, der kan bruges og måske er mere sikkert end DMPS er DMSA, der kan gives gennem munden. Penicillamin (Atamir) (har ikke noget med penicillin at gøre) kan også bruges til indtagelse gennem munden 2 dage om ugen, og bruges det rigtigt, er det stort set bivirkningsfrit. Det passerer både blod-hjerne barrieren og cellemembranerne.

En anden mulighed for afgiftning er at bruge et zeolitpræparat. Zeoliter er hyppigt forekommende mineraler, der kan bytte deres Na, K og H- ioner ud med tungmetaller, altså afgifte. Der bruges tonsvis til afkalkning af vand. Der findes studier, der viser, at de kelaterer kviksølv, bly m.v. i kroppen og derefter fjerner andre gifte. Det gode ved dem er, at de er uorganiske og ikke på nogen måde deltager i stofskiftet. De gives dråbevis og skaber en vis kviksølv-ubalance i blodet, som med tiden får organismen til at udskille mere dertil, siger andre end leverandøren. Dagsdosis 0,6 mg stof, så det er en langtidsproces. Svovlholdig mad, æg og grønsager, samt liponsyre, der er et kraftigt antioxidant, hjælper til.

Vedr. udrensning mm. kig på www.mitlivtilbage.dk

Hidtil har tandlægerne hævdet, at der ikke findes noget reelt alternativ til amalgam, og at plasticmaterialerne ikke er holdbare, samt at de afgiver giftige stoffer. Men nu findes der gode plastmaterialer og polycarbonater, der både er holdbare og uskadelige. De er noget dyrere.

Der findes Foreningen mod skadeligt Dentalmateriale. Postboks 203, 1501 København V. Tlf. 3539 1560.

E-mail: tandsundhed@altavista.net Hjemmeside: http://hjem.get2net.dk/tandsundheden

Foreningen støtter og vejleder medlemmerne og arbejder for at fremme kendskabet til skadeligt dentalmateriale og tungmetalforgiftning.

Forlaget Klitrose har udgivet bogen ”150 år med amalgamfyldninger” af Fredrik Berglund. Her er der fyldige oplysninger om amalgams og kviksølvs skadelige virkninger.

Dansk Selskab for Ortomolekylær Medicin har udgivet bogen ”Er du forgiftet af dine tandfyldninger?”, revideret udgave 2005. Kan købes fra tandlæge Bent Christiansen, Horsens på e-mailadressen Klinik@klinikfortandsundhed.dk

Dansk Selskab for Ortomolekylær Medicin, står for, at man først og fremmest skal anvende naturligt forekommende stoffer, blandt andet vitaminer og mineraler, til forebyggelse og behandling af sygdom og fjernelse af skadelige stoffer, så man sikrer bedst mulig funktion af raske og syge celler. Selskabet tager afstand fra enhver anvendelse af kviksølv til humant brug, herunder i tandfyldninger og vacciner. Medlemmer er læger, tandlæger og andre med højere uddannelse og samme indstilling.

Ortomolekylære tandlæger:

Vithus Torke Hartz

Rosenørns Allé 2, 2.th.

1634 København V Tlf. 3539 2263

 

Hanne Schierning

Ringstedgade 8, kld. t.v.

2100 København Ø Tlf. 3555 1510

 

Annemarie Powderly

Lipkesgade 30, st.tv.

2100 København Ø Tlf. 3321 7456

 

Birgit Uhrbrand

Lyngby Hovedgade 27

2800 Kgs. Lyngby Tlf. 4588 9688

 

Johnny Bengtsson

Farum Hovedgade 15

3500 Farum Tlf. 4495 2305

 

Bent Christiansen og Ingrid Sommer

Tobaksgården 3

8700 Horsen Tlf. 7561 2777

 

Annemarie Powderly

Lipkesgade 30, st.tv.

2100 København Ø Tlf. 3321 7456

 

Lars Johansen

Jernbanegade 4, 2.tv.

5000 Odense C Tlf. 6612 2583

 

Susanne Rames

M. P. Bruuns Gade 64  8000 Århus C
22 39 88 88

 

Ortomolekylære læger:

 

Birgit Aalborg Funch

Åløkken 36

5250 Odense SV. Tlf. 6596 0077 (8.30-9.00)

 

Søren og Helene Flytlie

Silkeborgvej 2

8000  Aarhus C. Tlf. 5382 7083

 

Katrine Flindt m.fl..

Institut for Ortomolekylær Medicin

Lyngby Hovedgade 37

2800 Kgs. Lyngby Tlf 4588 0900

 

Helge Volkmann

 

 

Aage Winther Nielsen

Laser Medical

Hovedgaden 41, 1 sal

2970 Hørsholm                Tlf. 7025 1205

 

Bruce Phillip Kyle

Stautrupvej 7 A

8260 Viby J Tlf. 8628 9688

Amning og allergi

fredag, februar 5th, 2010

Der er en arvelig tendens til allergi og dermed også til børneeksem, også kaldet atopisk eksem. Hvis der er allergi i familien, vil man ofte allerede i svangerskabet råde moderen til at undgå fødemidler, der kan være hyppige årsager til allergi, fx komælk, æg og peanuts. Det ideelle er, at den vordende moder allerede før fødslen får snakket med den sundhedsplejerske, der skal følge og hjælpe hende og barnet efter fødslen. Sundhedsplejersken er uddannet i at vejlede om forebyggelse af allergi.

Ved fødslen kan man måle et immunstof i navlesnorsblodet – et immunglobulin – der kan sige noget om barnets risiko for at udvikle allergi. Er deer andre børn i familien, der har haft børneeksem på trods af amning, er det til at forudse, at det nye barn også er i risiko for at få det. Amning nedsætter risikoen for, at børn får allergi, også senere i livet, så det er en god forebyggelse.

Men visse ting i moderens kost kan via modermælken øge risikoen for børneeksem eller give forværring af eksemet. Det drejer sig i reglen om fødevarer, der hyppigt medfører allergi, og her drejer det sig oftest om ting som komælk, æg, fisk, nødder (inkl. peanuts), soja, hvede (gluten) og chokolade. Er der opstået børneeksem, kan moderen forsøge at undgå en af tingene ad gangen og samtidig observere, om barnets hud bliver pænere. Det vil ret hurtigt vise sig.

Når barnet bliver større og ikke længere får modermælk, skal man selvfølgelig også være opmærksom på de samme ting i barnets kost. En allergidagbog vil her være en god hjælp.

Det er meget vigtigt, at både moderen og barnet undgår tobaksrøg, der øger risikoen for både allergi, astma, forkølelser, mellemørebetændelse, kolik mm. Huden må ikke tørres ud med sæbe eller andet, og det er klogt, at moderen og andre, der har kontakt med barnet, ikke bruger kosmetik og parfume.

En af grundene til, at modermælk er godt for børn, er, at den indeholder den livsvigtige fede syre gammalinolensyre, der er betændelseshæmmende og vigtig for huden. Helt små børn kan ikke danne denne fedtsyre selv. Lidt større børn har glæde af at få et tilskud af gammalinolensyre – GLA – for at holde huden i god stand og tendensen til børneeksem nede.

Zink har også stor betydning for fedtsyreomsætningen i kroppen, så det er godt, hvis den ammende moder tager et tilskud af zink, men ikke for meget, da det så kan give problemer med optagelsen af kobber og jern. Det er bedst, at disse mineraler tages på forskellige tidspunkter af dagen. Antioxidanter er også gode mod eksem, især C-vitamin, E-vitamin og naturligt betakaroten, som det også er godt for den ammende moder at tage et tilskud af.

Amyloidose

fredag, februar 5th, 2010

Amyloid er et unormalt protein (æggehvidestof), som produceres af cellerne i knoglemarven og deponeres i forskellige organer, som tager skade af proteinet, blandt andet i hjernen..

Der er desværre ingen kur for amyloidose, men der er en del at gøre gennem kosten og kosttilskud.

Det er bedst ikke at spise for meget kød, især ikke kød af dårlig kvalitet, da det kan indeholde et stof (AEF) som fremmer dannelsen af amyloid.

Det er godt at tage tilskud af omega-3 fedtsyrer, fx fra fiskeolie (Eskimo 3 er den bedste kvalitet), Nutridan Strong citron, Livets Olie eller Udo’s Choice..

Dyreforsøg har vist, at høje doser af C-vitamin kan hjælpe kroppen med at nedbryde amyloid og modvirke forværring af amyloidosis. Så jeg vil tilråde syrestabilt C-vitamin, 1.500 mg 3 gange dagligt, stigende til en dosis, som medfører diaré. Derefter skal man reducerer dosis, til diareen forsvinder. C-vitamin er aldeles ufarligt i selv meget store doser direkte i blodet, og det medfører ikke nyresten (som nogen tror).

Curcumin, der er det gule i gurkemejerod og karry, har også vist sig at kunne nedbryde amyloid. Blandt andet ved Alzheimers sygdom, hvor der ophobes amyloid i hjernen.

Undersøgelser har vist, at det er særlig godt at kombinere curcumin og D3-vitamin, da det kan hjælpe med at rydde op i det skadelige beta-amyloid i hjernen.

Naturstoffet resveratrol, som blandt andet findes i blå druer, men også kan købes som kosttilskud, fremmer også nedbrydningen af beta-amyloid.

Bromelain, et enzym som findes i ananas samt i nogle kapsler med fordøjelsesenzymer, kan måske hjælpe med at nedbryde amyloid i nyrevæv.

Glutathion kan måske hæmme udviklingen af amyloidose. 500 mg 2-3 gange dagligt.

Det er bedst at undgå raffineret og kemifyldt mad, kaffe, og raffineret sukker. Det er godt at spise fuldkorn, fisk frugt og friske grønsager, nødder, frø og koldtvands fisk.

Pycnogenol, som kommer fra barken af pinjer (Pinus maritimus) er et kraftigt antioxidant og rigt på flavonoider. Antioxidanter beskytter cellerne mod skader fra amyloidet.

Gingko biloba er også et godt antioxidant, som måske beskytter cellerne. Det gør Gingko i hvert fald ved Alzheimers sygdom, der også skyldes aflejring af

amyloid.

Mennesker med amyloidose i hjertet er særlig følsomme for visse former for medicin,

fx digoxin og calciumblokkere.

Åndedrættet

mandag, december 13th, 2004

Åndedræt er måske et lidt gammeldags ord, men det betyder at drage ånde, at trække vejret. Johannes V. Jensen skriver i Danmarkssangen: ”Den danske mark i en bølgen går,

som åndedræt af en venlig kvinde”. Det er en fin beskrivelse af et harmonisk åndedræt, hvis formål er at tilføre hver eneste celle i kroppen den livsnødvendige ilt.

Åndedrættet eller vejrtrækningen styres fra den forlængede marv, der sidder lige ovenfor rygmarvens øverste del. Her er centret for de mest livsvigtige funktioner, og det er herfra, det ubevidste nervesystem sørger for, at vi trækker vejret, selvom vi ikke er opmærksomme på det. Vi kan med viljens kraft godt trække vejret noget mere eller noget mindre, men før eller siden vil den ubevidste vejtrækning tage over.

Ved vejrtrækningen, også kaldet ventilationen, transporteres luften udenfor os ned i lungerne og ud igen. Vi kan ikke tømme lungerne helt, så der sker hele tiden en opblanding af luften nede i lungerne. Luften går gennem munden og næsen, hvor den bliver renset og tilført fugtighed, ned gennem luftrøret til bronkierne, lungerørene, og videre ud i en mængde sækformede alveoler, lungeblærer. Alveolernes vægge er så tynde, at ilt kan gå over i blodet og binde sig til hæmoglobin, det røde farvestof som transporterer ilten ud til cellerne, hvor den bliver afleveret.

Samtidig optager blodet kultveilte, kuldioxid, ude i vævene og transporterer den tilbage til lungerne, hvor den går over i lungeluften og bliver udåndet. Øges indholdet af kuldioxid i blodet, vil man automatisk trække vejret hurtigere, og man kan på denne måde også regulere kroppens syre-basebalance. Ved for lidt ilt i blodet vil man også automatisk trække vejret hurtigere.

Har ilten svært ved at komme fra lungerne over i blodet, kan det skyldes betændelse og bindevævsdannelse, for eksempel ved KOL, kronisk astmatisk bronkitis, også kaldet rygerlunger. Rygere har yderligere problemer, da kulilten i røgen beslaglægger en del af hæmoglobinet, der så ikke kan transportere ilt.

Åndedrættet har også betydning for tilbagestrømningen af blod fra kroppens væv til hjertet. På vejen ned i lungerne opvarmes, fugtes og renses luften, så lungevævet ikke bliver udtørret, skadet eller angrebet af bakterier og virus. På vejen ud bruger vi luftstrømmen, når vi skal tale, og vi mister vand og varme med den.

Vi trækker vejret ved hjælp af musklerne i brystkassen og mellemgulvet. Når de trækker sig sammen, udvides brystkassen, hvorved der kommer et undertryk imellem lungehinderne, så luften suges ned i lungerne. Når vi er i ro, er det mest mellemgulvet, der bruges til at række vejret med, men har vi brug for en kraftig vejrtrækning, bidrager musklerne mellem ribbenene og halsmusklerne meget. Når vi har trukket vejret helt ind, slapper vi både mellemgulvets muskler og ribbensmusklerne af, og elastikvirkningen i lungerne og brystkassen presser så luften ud gennem luftrøret, samtidig med at organerne i bughulen trykker op mod mellemgulvet, så der bliver meget mindre plads til luften i brysthulen.

I vores del af verden er vi meget lidt interesseret i vores åndedræt. Det skal bare fungere, ellers går vi til lægen. I Indien og Kina, hvor en trediedel af verdens befolkning bor, er det første, man lærer små børn, at lave åndedrætsøvelser hver morgen. Før man lærer dem at tale og gå.

Åndedrættet er nødvendigt for livsenergien, og når man har sovet, er en del af lungeblærerne klistret sammen og ude af funktion, for man bruger jo ikke så meget luft, når man sover, og de fleste ligger sammenkrøbet, så brystkassen ikke kan udvide sig ordentligt.

Det er først, når man har trukket vejret dybt ud og ind nogle gange, at lungerne er foldet helt ud og kan fungere ordentligt, så vi får ilt nok og kan komme af med kuldioxiden. En god øvelse er en pranayama yogaøvelse, hvor man sætter en finger for det ene næsebor og trækker med lukket mund vejret så dybt ned i lunger og mave, som man kan. Derefter flytter man fingeren til at lukke det andet næsebor og ånder så meget ud gennem det nu åbne næsebor, som man kan. Den modstand, man skaber ved at ånde ind og ud gennem kun et næsebor, styrker lunger og åndedrætsmusklerne. Øvelsen gøres nogle få gange.

Det er bedst at stå op foran et åbent vindue, så det er frisk luft, der kommer ned i lungerne. Ofte er luften i et soveværelse, hvor vinduet ikke har været åbent, meget dårlig og iltfattig.

Åndedrættet og sindet hører også sammen. Er man en dag stresset, nervøs og ikke ved, hvad man skal gøre, så er det godt at trække vejret dybt tre gange og smile. Så slapper både sind og krop af, og man får magt over situationen igen. Kniber det med at falde i søvn, er det godt at koncentrere sig om at trække véjret dybt og langsomt. Samtidig skal man tælle hvert åndedrag, man tager. Hvis man koncentrerer sig om de to ting, vil man holde op med at tænke på, hvad der er sket i dagens løb, og med at bekymre sig for næste dag.

Trækker man bevidst vejret hurtigere end normalt, vil man også kunne dæmpe smerter. Det er en erfaring, som mange fødende har gjort, når de har haft stærke veer, men andre smerter kan også dæmpes på samme måde.

Det er dog ikke godt at trække vejret for meget i længere tid, da man så udånder for meget kuldioxid. Det resulterer i at blodets surhedsgrad ændres og dermed det aktive kalkindhold. Herved øges irritabiliteten i nervesystemet, og der kan komme prikken og stikken i læberne, stivhed i ansigtet og hænderne, og bliver man ved, kan det ende med et krampeanfald. Det kaldes hyperventilations syndrom og kan være en del af en angstlidelse. Det er let at kurere. Man skal blot puste en plasticpose op og sætte den tæt for næsen og munden og trække vejret ind og ud i den i nogle minutter. Man genindånder derved sin kuldioxid, blodet ændrer igen sin surhedsgrad, så den og det aktive kalkindhold bliver normal, og nerverne falder til ro.

Det er også sådan, at alle de kendte sind-krop teknikker fra Østen, for eksempel yoga, Tai chi, Qi gong og alle former for meditation, har åndedrætsteknik med som en nødvendig del. Når man koncentrerer sig om åndedrættet og om den øvrige teknik, der hører med til det, man udfører, vil man opnå balance i både sind og krop.

Angina pectoris – hjertekrampe

onsdag, maj 1st, 2013

Det er hyppigst mænd i 50-60 års alderen, der får angina pectoris, og de typiske symptomer er klemmen, pressen eller tyngde i brystkassen bag brystbenet. Der er sjældnere egentlige smerter. Symptomerne tiltager ret hurtigt, og forsvinder i reglen efter 1-5 minutter i ro. Hos især ældre kan der også optræde åndenød, træthed og slaphed i forbindelse med iltmangel i hjertet.

Der kan være udstråling til venstre skulder eller begge arme, evt. til ryggen, nakken, kæben, tænderne og opadtil i maven. Er der sværere smerter med udstråling, skal man tænke på muligheden af en blodprop i hjertet.

Sidder smerterne til venstre, under venstre bryst, er der sjældent tale om iltmangel i hjertet. Man skal snarere tænke på, om smerterne stammer fra musklerne mellem ribbenene eller fra ryggen (overført smerte, facetsyndrom), som ofte kan afhjælpes ved manuel terapi (læge eller kiropraktor).

Angina pectoris opstår typisk ved anstrengelse (fx motion, hårdt arbejde, hvis man skal skynde sig, evt. ved sex) eller ved følelsesmæssig stress (fx frygt, vrede, stress), og symptomerne forsvinder i ro. Kulde kan også udløse angina pectoris.

Angina pectoris kan dog også opstå i ro, fx efter stærk kaffe, tobaksrygning eller et stort måltid. Er der ikke en oplagt årsag, og kommer angina pectoris hyppigere og på forskellige tidspunkter, kaldes det ustabil angina pectoris og kan være forvarsel om en blodprop, hvorfor man skal søge læge.

Angina pectoris kan også opstå om natten, hvor man ligger ned, og hjertet derfor skal arbejde mere, samtidig med at der kan være ophobet mere blod i brystkassens blodårer, når man ligger ned. Det vil så medføre, at hjertet bliver større. Hjertet skal så også af denne grund arbejde mere, hvilket kræver mere ilt. Bag de natlige tilfælde kan også ligge tilfælde af hurtig hjertebanken.

Mange mennesker ved ret nøje, hvor meget de kan tåle, før der kommer angina pectoris, især når der er forkalkning i kranspulsårerne. Hos andre kan det variere dagen igennem, hvor meget de kan klare, formentlig på grund af vekslende ilttilførsel, der kan skyldes mere eller mindre sammentrækning af musklerne i kranspulsårernes vægge.

Der er forskellige ting, der øger risikoen for angina pectoris, især hos yngre.

Alder, køn, etnisk oprindelse og arvelig tendens kan spille en rolle, men kan til en vis grad modvirkes ved at leve sundt og undgå de øvrige risikofaktorer.

Disse faktorer øger alle inflammation, betændelsesforandringer, som blandt andet er baggrunden for åreforkalkning. Læs mere om inflammation på www.radiodoktoren.dk

Disse andre risikofaktorer er:

  • Tobaksrygning
  • Højt blodtryk
  • Metabolisk syndrom, syndrom X
  • Diabetes
  • Overvægt
  • Højt homocystein (mangel på B12-vitamin, folinsyre og B6-vitamin
  • Højt C-reaktivt protein (CRP), inflammationstegn
  • Mangel på motion
  • Højt fedtindhold i blodet (LDL-kolesterol, triglycerid)
  • Højt stressniveau, skifteholdsarbejde, dårligt psykisk arbejdsmiljø
  • Stofskifteproblemer
  • Lav blodprocent
  • Hormonbehandling af kvinder efter overgangsalderen med kunstige hormoner
  • Mangel på D3-vitamin

Det er vigtigt at få opklaret, om der findes nogle af disse risikofaktorer, og at få dem behandlet. Læs om dette på www.radiodoktoren.dk

Ved stabil angina pectoris er der ofte ikke noget at finde ved en undersøgelse hos lægen, som vil undersøge for anden sygdom og ofte henvise til en røntgenundersøgelse af brystkassen eller en scanning samt til et elektrokardiogram. I sværere tilfælde vil man også foretage en belastningsprøve, fx på en ergometercykel, samtidig med at der tages EKG. Under en sådan prøve vil man kunne se, at der samtidig med eventuelle symptomer kommer typiske ændringer af EKG (ændringer i ST-segmentet).

Er der ændringer i EKG og sværere symptomer, vil man i dag gå videre og foretage en undersøgelse af kredsløbet i kranspulsårerne – coronar arteriografi – med henblik på en operation (bypass) eller indsættelse af en stent, der kan holde kranspulsåren åben.

Behandlingen af angina pectoris består først og fremmest i forsøg på at fjerne eventuelle årsager til den. For eksempel at behandle blodmangel, for højt blodtryk, for højt fedtindhold i blodet, rygestop. Man vil rådgive om en eventuel ændring af livsstilen, så den passer til det, man kan klare.

Man vil også oplyse om, hvordan man ved hjælp af passende fysisk træning kan øge iltoptagelsen i hjertemusklerne og bedre kredsløbet i hjertet, hvor der overalt findes små ”omkørsels-pulsårer”, som kan udvides, når man presser på, så blodet efterhånden løber uden om de forkalkede steder i kranspulsårerne. Man man må ikke presse på længere end til, at der kommer symptomer. Så skal man sidde eller stå, til symptomerne er væk.

En sund kost og motion kan med tiden modvirke og nedsætte forkalkningen i pulsårerne, så kredsløbet bliver bedre. Man får ofte at vide, at man skal spise meget fedtfattigt, men det er især mættet fedt (dyrefedt fra ikke økologiske dyr og ikke økologisk mælkefedt) og allermest margarine, man skal spare på. Noget mættet fedt er nødvendigt, blandt andet for hjernen, så man må gerne spise noget smør og bruge kokosfedt til stegning. Forskere på Harvard universitetet i USA har nu modbevist den i mange år gældende tro på, at mættet fedt er årsag til hjertesygdom og åreforkalkning. Får man nok af det sunde fedt, er der ikke nogen øget risiko.

Kolesterol er ikke et problem, for hvis man får mere kolesterol i maden, laver leveren mindre kolesterol. De er kun oxideret (forharsket) kolesterol, der kan sætte sig til åreforkalkning. Antioxidanter kan modvirke dette. Se under kolesterol på www.radiodoktoren.dk

Det var først, da man opfandt cigaretterne, margarine og det hvide sukker (før Første Verdenskrig) at blodpropper og kræft blev almindelige sygdomme.

Det sunde fedt i olivenolie, avocado, fed fisk, fiskeolie, mandler, nødder, hørfrøolie og kæmpenatlysolie er det nødvendigt at få nok af. Det er lige så vigtigt som vitaminer.

Forskning viser, at omega-3 fedtsyrer (for eksempel fra fisk, fiskeolie og hørfrøolie) nedsætter inflammation (den betændelsesagtige tilstand i blodårerne), forebygger rytmeforstyrrelser og pludselig hjertedød samt blodpropper (Mol Cell Biochem. 2004 Aug; 263(1-2): 217-25). Samtidig nedsættes total kolesterol, LDL-kolesterol og triglycerider. ( J Am Acad Nurse Pract. 2004 Sep; 16(9): 384-95).

Schweiziske forskere har gennemgået 97 randomiserede og kontrollerede undersøgelser, der omfatter 275.000 mennesker, og hvori blodfedt-nedsættende tiltag (statiner) blev sammenlignet med placebo (snydetabletter) eller den sædvanlige kost. Forskerne fandt, at statinerne nedsatte risikoen for hjertedød med 22%, mens omega-3 fedtsyrerne nedsatte risikoen med 32%. Statiner nedsatte risikoen for død af alle årsager med 13%, mens omge-3 fedtsyrerne nedsatte denne risiko med 23%. (Arch Int Med. 2005 Apr 11; 165(7): 725-30).

Forskere fra UCLA (University of California, Los Angeles) har dokumenteret, at jo højere indhold af D3-vitamin i blodet, jo mindre åreforkalkning i kranspulsårerne, hvilket giver mindre risiko for blodprop i hjertet (Circulation. 1997 Sep 16; 96(6): 1755-60).

(Wang TJ et al. Vitamin D deficiency and risk af cardiovascular disease. Circulation 2008; 117.

D3-vitamin, der er det naturlige D-vitamin, har en vigtig indflydelse på immunsystemets normale funktion og modvirker udviklingen af autoimmune sygdomme samt har en række andre vigtige funktioner i kroppen, blandt andet på kalkomsætningen Næsten alle danskere har, undtagen måske i de to sommermåneder, hvor man får mere sol på huden, mangel på D3-vitamin. Det anbefalede daglige tilskud er i dag anset for at være alt for lavt. Vores reelle behov er mindst 60-70 mikrogram D3-vitamin dagligt Der er ikke set skader ved brug af det naturlige D3-vitamin i dagsdoser på under 250 mikrogram (10.000 enheder).

Kalktilskud (calcium), som mange kvinder tager efter overgangsalderen, kan havne i pulsårernes vægge. Især hvis man  mangler magnesium, der er nødvendigt for optagelsen af kalk og indbygningen i knoglerne, hvilket desværre er ret almindeligt med moderne kost og livsstil.  Det samme gælder for K2-vitamin, der sikrer både optagelse af kalk, og at kalken havner i knoglerne og ikke i pulsårerne.  Man må aldrig tage tilskud af calcium uden også at tage tilskud af magnesium og D3-vitamin samt K2-vitamin.

Magnesium mangel kan også bidrage til hjertekrampe, så det må tilrådes at tage et tilskud af magnesium på 500 eller 600 mg magnesium citrat (ikke Magnesia) samt calcium (kalk) med D3-vitamin og K2-vitamin.

Mennesker med forkalkede pulsårer har en tendens til at have mindre kalk i knoglerne end normalt, og omvendt har mennesker med mere kalk i knoglerne en mindre tendens til åreforkalkning. .Mælk er ikke nogen kilde til at øge kalkmængden i kroppen, da den surgør kroppen, frigør kalk fra knoglerne, så man mister mere med urinen. Det er kun i lande, hvor man drikker mælk, at knogleskørhed (osteoporose) er udbredt.

Mangel på K-vitamin medfører dels hæmmet optagelse af calcium og dels, at kalken risikerer at havne i de bløde væv, fx pulsårerne, i stedet for i knoglerne. K1-vitamin fås fra grønne grønsager.K2-vitamin, der er det mest aktive, kan købes som tilskud og dannes af sunde tarmbakterier. K2-vitamin kan også være med til at fjerne kalk fra pulsårerne. Læs mere om K-vitaminer på www.radiodoktoren.dk

Medicinsk kan man udvide kredsløbet i hjertet ved hjælp af nitroglycerin, der på trods af forkalkning i kranspulsårerne ofte hjælper godt. Man kan roligt tage nitroglycerin mange gange om dagen under tungen, hvor stoffet hurtigt optages i blodet og virker. Det er også i orden at tage nitroglycerin forebyggende, for eksempel før man skal ud i kulde, eller før man skal gå en tur. Der findes også lægemidler (nitratpræparater) med længere varende virkning (forebyggende), men der skal her indlægges en daglig medicinfri periode på 12-16 timer.

En anden måde at behandle angina pectoris på medicinsk er at nedsætte iltbehovet i hjertet ved hjælp af lægemidler, der sænker pulsen og hæmmer hjertemusklernes evne til at arbejde hårdt og sænker blodtrykket. Her anvendes typisk lægemidler af typen beta-blokkere eller calcium-blokkere. De har en række bivirkninger, som lægen vil oplyse om.

Samtidig vil man forebygge blodpropper i hjertet og andre steder ved hjælp af stoffer, der modvirker sammenklæbning af blodpladerne, der er starten på blodpropper. Her anvendes typisk acetylsalicylsyre (hjertemagnyl), der øger risikoen for blødninger fra maven og tarmene. Alternativt kan man tage tilskud af Fiskeolie, E-vitamin, ingefær og hvidløg, der alle modvirker blodpropper og er gode for kredsløbet. Det samme gælder for pycnogenol og for policosanol, der stammer fra voksen på sukkerrør.

Et mineral, der er meget vigtigt for hjertets evne til at arbejde og omsætte ilt, er selen, som der er meget lidt af i dansk jord og derfor udbredt mangel på. Det må derfor anbefales at tage et tilskud af 200 mikrogram selen dagligt. Hos mænd er det også væsentligt for at modvirke kræft i prostata. Der er en hel del selen i fisk og andet godt fra havet, og det er vist, at blot man spiser fisk 1-2 gange om ugen, nedsættes risikoen for blodpropper betydeligt.

Zink modvirker også hjertekrampe, at pulsårerne bliver stive, og nedsætter risikoen for død på grund af hjerte-karsygdom.

Er der konstateret forkalkning i kranspulsårerne, er det muligt at få behandlet dette ved hjælp af EDTA-behandling. Stoffet EDTA indgives direkte i blodårerne og fjerner derved skadelige tungmetaller og kalk fra årevæggene. EDTA-behandling gives af ortomolekylære læger, der er privat praktiserende. For eksempel af:

Institut for Ortomolekylær Medicin, Lyngby, tlf. 4588 0900.

Læge Helge Volkmann, Kongelundsvej 434, 2770 Kastrup. Tlf 3253 0998.

Læge Aage Winther Nielsen, Puggaardsgade 17, 1573 Kbvh. V. 7025 1205

Centerklinikken i Vejle, v. læge Knut Flytlie, tlf. 7572 6090.

Århus Privatklinik, v. Læge Bruce Kyle, tlf. 8628 9688.

Villy Lade, Græsvangen 16 B, st., 9800 Hjørring Tlf. 9892 8464

Birgit Aalborg Funch, Åløkken 36, 5250 Odense SV Tlf. 6596 0077 (8.30-9.00)

Akupunktur er også en mulighed. Læs for eksempel læge Søren Ballegaards bog om dette emne. Eller konsulter Dr. Ballegaard eller en anden akupunkturlæge selv.

Alkohol udvider pulsårerne og kan være en god nødhjælp, men man skal passe på ikke at tage for meget eller at blive afhængig. I kulde vil man tabe varme, hvis man har drukket alkohol, og det kan være farligt. Man kan også bedre sit kredsløb ved at være aktiv, så det er bedst ikke at stå stille ude i kulden.

Har man tendens til hjertekrampe og skal ud i kulden, er det bedst at tilvænne sig ved at opholde sig i et koldt rum eller i forgangen i nogle minutter, før man går ud. De fleste vil også være forsynet med nitroglycerin tabletter (der kan købes i håndkøb, men med tilskud ved recept), og de kan med fordel tage en nitroglycerin tablet eller et pust med en nitroglycerin mundhulespray, før de går ud i kulden.

Syndrom X

Ved det kardiologiske syndrom X er der smerter i brystet af typen hjertekrampe, selvom kranspulsårerne er normale, altså ikke forsnævrede, men hvor der alligevel er iltmangel i hjertet på grund af dårlig cirkulation i de bittesmå pulsårer inde i hjertemusklen.

Selvom kranspulsårerne er normale, kan de godt trække sig kraftigt sammen og give iltmangel i hjertemusklen med hjertekrampe, fx ved stress, angst, tobaksrygning, koffein fra kaffe og andre koffeinholdige drikke samt kulde. I disse tilfælde plejer nitroglycerin af hjælpe godt.

Specielle hjertelidelser som fx sygdomme i hjerteklapperne, muskellidelse i hjertemusklen eller problemer med hjertesækken kan også give tendens til hjertekrampe, og det gælder også bindevævslidelser (autoimmune lidelser), for meget fedt i blodet eller for tyktflydende blod. Der kan også være tale om, at ilten ikke kan afgives ordentligt fra de røde blodlegemer, fx pga kulilteforgiftning eller dannelse af methæmoglobin på grund af forgiftninger med bl.a. nitrat, fx fra en forurenet brønd.

Har man udelukket alle disse ting som årsag til hjertekrampen – angina pectoris – og tyder hjertekardiogrammet på iltmangel i hjertemusklen, er der sandsynligvis tale om det kardiologiske syndrom X.

Diagnosen stilles på en hjerteafdeling og er svær, da man ikke kan se de bittesmå pulsårer ved røntgenundersøgelse, men man kan undersøge stofskiftet og blodgennemstrømningen i hjertets muskler for at udelukke andre årsager.

Ved det kardiologiske syndrom X er der oftere et for højt fedtindhold i blodet og nedsat insulinfølsomhed i forhold til resten af befolkningen. Der er derimod ingen forskelle i faktorer som rygning, fedme og forekomst af hjerte- og kredsløbssygdomme i familien.

Der er flere kvinder end mænd med syndromet, og ofte har de i lang tid haft svære og invaliderende brystsmerter, typisk ved anstrengelse, men smerterne kan også forekomme i hvile. Der kan også være muskeltræthed og smerter i resten af kroppen, som ved fx fibromyalgi.

Almindelig behandling af hjertekrampe med fx nitroglycerin og andre stoffer som kalcium-blokkere og betablokkere virker ofte dårligere end normalt. Ofte er det nødvendigt med morfinstoffer, men der kan så være et problem med tilvænning og afhængighed.

I modsætning til mennesker med hjertekrampe pga. tilstoppede kranspulsårer, er der ved syndrom X ingen særlig risiko for blodprop i hjertet eller død, men risikoen for at blive erhvervsudygtig og førtidspensioneret er ret stor pga. de kroniske smerter. Hos en trediedel ser det dog ud til, at smerterne med tiden aftager i hyppighed og styrke. Det er vigtigt for de ramte at vide, at sygdommen ikke er farlig.

Selvom der ikke foreligger videnskabelige undersøgelser af virkningen ved syndrom X, ville jeg forsøge med et Gingko biloba præparat, der dels er et kraftigt antioxidant og dels påvirker mikrokredsløbet positivt. Eller Padma 28, der har vist sig at give et bedre kredsløb. Man skal forsøge med et middel ad gangen i et par måneder for at kunne vurdere virkningen.

Det er også tilrådeligt med en kost med meget grønt og frugt, mest grønt, pga de mange gode, naturlige antioxidanter heri. Jeg vil også anbefale hvidløg og løg. Olivenolie virker blodkarbeskyttende og nedsætter sammenklumpning af blodpladerne, som yderligere kan give kredsløbsproblemer i de bittesmå pulsårer. Fiskeolie og vin og også godt, og thé, især grøn thé, indeholder mange antioxidanter, nedsætter sammenklumpningen af blodplader og virker blodkarbeskyttende.

Det er også vigtigt med den motion, man kan klare. En amerikansk undersøgelse var vist, at et motionsprogram, hvor kvinder med syndrom X i otte uger cyklede på motionscykel i en halv time tre gange om ugen, klart førte til, det der gik længere tid fra anstrengelse til brystsmerter end hos en kontrolgruppe (3 minutter før træningen og seks minutter efter). (Kilde: J Am Coll Cardiol 2000 Nov 1; 36:1619-25).

En mulig behandling i fremtiden kan være laserbehandling, hvor man skyder små huller gennem hjertemuskler, der mangler ilt. Men foreløbig er der for stor risiko for komplikationer ved behandlingen.

Akupunktur kan være værd at prøve. Naturmedicinen Hvidtjørn – Crataegus – skal kunne styrke hjertet blodforsyning og arbejdsevne, og der er ingen kendte bivirkninger.

Der findes en patientforening for syndrom X.

Læge Hans Erik Bøtker har i en doktordisputats, som han forsvarede den 12 januar 2001, gennemgået baggrunden for det cardiologiske syndrom X. Han undersøgelser peger på, at nedsat følsomhed for insulin kan have en rolle i det cardiologiske syndrom X (nedsat insulinfølsomhed (øget insulinresistens) har en mere fremtrædende rolle i det metaboliske syndrom X, der nu er omdøbt til at hedde “insulin-resistens-syndromet”). Nedsat insulinfølsomhed kan give problemer med optagelsen af sukker i hjertemusklen, der har brug for sukker til at lave energi af.

Den praktiske konsekvens af dette kunne være (det er min idé, ikke Bøtkers), at en forbedring af insulinfølsomheden måske kunne være af betydning i det cardiologiske syndrom X.

Vi ved, at en række krydderier kan forbedre insulinfølsomheden, fx kanel, bukkehornsfrø, karry, løg og hvidløg, gurkemeje, ginseng, kryddernelliker, laurbærblade, selleri og koriander.

Alle disse ting er naturlige antioxidanter, der støtter antioxidant-netværket i kroppen (C-vitamin, E-vitamin, Q10, liponsyre og glutathion), og det er muligt, at dette er en af forklaringerne på, hvorfor alle tingene virker så godt. Mineralerne selen, zink og chrom samt magnesium er også vigtige for antioxidantvirkningen i kroppen. For magnesiums virkning er B6-vitamin vigtig. Mere end to trediedele af mennesker med de metaboliske syndrom X (insulinresistens syndrom) har magnesiummangel, sammenlignet med kun 5% af normale (Acta Diabetol 2002; 39: 209-13).

Det nævnes også i Bøtkers afhandling, at stoffet aminophyllin i flere nyere studier har vist sig at kunne hjælpe ved det cardiologiske syndrom X. Det hedder i Danmark theophyllamin og kan fås på lægerecept. Det er værd at prøve med dette stof, men det er ikke sikkert, at det virker hos alle.

I afhandlingen peges det også på, at der ved syndrom X er tendens til en længere varende øgning af blodgennemstrømningen i kroppens muskler, formidlet via det ubevidste nervesystem. Det kan være en medvirkende årsag til ømhed i musklerne og træthed.

Angiogenesehæmmere naturlige

søndag, marts 10th, 2013

Rødvin og chokolade dræber kræftceller                  11-3-2013

Der er mange naturlige stoffer, der kan stoppe væksten af kræft og få kræftcellerne til at begå selvmord. Hvert måltid er en omgang kemoterapi. Det er ikke mindst disse stoffers evne til at hæmme nydannelsen af blodkar, der forhindrer kræften i at udvikle sig.

I USA findes The Angiogenesis Foundation, der er en non-profit organisation, som forsker i nydannelsen af blodkar – angiogenese. Væksten af nye blodkar er nødvendig for sårheling, men for megen angiogenese kan føre til sygdomme som blindhed, leddegigt og kræft. En kræftsvulst kan kun vokse, hvis der dannes nye blodkar, og mange af de nyere kræftmidler virker på denne måde.

Men der er mange fødevarer, der indeholder naturlige stoffer, som hæmmer angiogenese, og mange er bedre til det end lægemidler. Det er heldigt for os, da vi alle ind imellem har små kræftsvulster uden at vide det og uden at blive syge. Ved obduktioner af mennesker, der er døde ved biluheld, har lægerne fundet mikroskopiske kræftsvulster i brysterne på 40 ud af 100 kvinder, og i prostata hos 40 ud af 100 mænd. Omkring 70 ud af 100 ældre har mikrocancere i deres skjoldbruskkirtel. De dør med dem, men ikke af dem, hvis de med deres mad og kosttilskud får nok af de stoffer, der hæmmer angiogenesen.

Typiske fødevarer med indhold af angionesehæmmere er soja, persille, hvidløg, grøn te, røde druer og rødvin (resveratrol), mørk chokolade, bær, æbler, citrusfrugter, svampe, lakrids, gurkemejerodpulver (curcumin), tomater, olivenolie. Grønkål og broccoli.

Læs bogen ”Kost mod kræft” af Richard Beliveau og René Gingras.

 

 

 

Angst

lørdag, oktober 27th, 2018

Ængstelse er normalt. Det er frygt også i mange situationer. Begge dele er, som stress, med til at holde os parat til at kæmpe eller flygte, hvis nogen fx skulle overfalde os, og til at forsøge at opretholde livet, hvis vi bliver truet, alvorligt såret eller syge. En soldat uden frygt ville fx være en dårlig soldat, der ikke ville passe ordentligt på sig selv. Mod er kontrolleret frygt.

Angst er derimod en følelse, der ikke står i rimeligt forhold til det, der har fremkaldt den. Det kan fx være angst for en mus eller for at blive kørt over, mens man går på fortovet. Angsten kan være ubestemt, eller den kan udløses i særlige situationer, fx i lukkede rum som en elevator. Det kaldes klaustrofobisk angst. Vi har alle et vist beredskab til at blive angst, og det er de færreste, der ikke er angst for et eller andet.

Angstsymptomer

Angst ledsages ofte af nervøse symptomer, fordi angsten bliver formidlet til resten af kroppen gennem nervesystemet, både det bevidste og det ubevidste. Der kan komme rysten, sved, hjertebanken, diaré (fx før rejse eller eksamen), søvnløshed eller klump i halsen. Mange muskelknuder eller myoser skyldes kronisk angst, der også kan påvirke vores organer og udløse sygdom. Der kan fx komme ondt i ryggen eller irritabel tyktarm. Man kalder sådanne lidelser for psyko-somatiske, formidlet fra psyken til kroppen.

Angsten kan være en del af en nervøs lidelse, men kan også være en helt normal ting, fx ved dødsfald eller svære ulykkesfølger, hvor man bliver mindet om sin egen dødelighed.

Der findes en speciel, ofte arveligt betinget lidelse, hvor der kan komme svære, pludselige angstanfald, også kaldet panikanfald eller panikforstyrrelse. De skyldes en pludselig udladning af stresshormoner i kroppen, der sætter hele kroppen og sindet op i højeste gear med voldsomme symptomer og ofte dødsangst. Indimellem kan der være perioder uden angst. Her kan behandling med medicin mod depression ofte hjælpe, men det er bedst at undgå medicin, som ofte giver tilvænning. Tankefeltterapi (se nedenfor) er et langt bedre redskab.

En anden type angstanfald viser sig ved, at den ramte pludselig får fornemmelsen af ikke at kunne få luft og derfor trækker vejret for meget og for hurtigt. Det kaldes hyperventilationanfald. De giver en ændring af surhedsgraden og dermed det aktive kalkindhold i blodet, hvorved der kommer en øget irritabilitet i nervesystemet med prikken og stikken i læber, hænder og fødder samt tiltagende stivhed i hænder og krop, ledsaget af voldsom angst. Det kan ende med et regulært krampeanfald. Behandlingen en enkel. Den ramte skal blot trække vejret i en plastikpose, der bliver holdt for næse og mund, så han eller hun genindånder sin kultveilte i udåndingsluften. Så bliver surhedsgraden i blodet, og dermed kalkbalancen, igen normal, og vedkommende slapper af.

Mange mennesker trækker vejret for meget, oftest på grund af stress. Det medfører på grund af for stor udluftning af kuldioxid (CO2, kultveilte) fra kroppen ændringer i blodets surhedsgrad og som ovenfor nævnt ioniseringen af calcium. Det medfører så også, at de ubevidste muskler trækeker sig sammen. Er det i pulsårerne, medfører det for højt blodtryk, og det i bronkierne i lungerne, kan det medføre astma. Man kan ved hjælp af Buteykoterapi modvirke dette. Læs mere om denne på www.radiodoktoren.dk

Man kan også se angst i forbindelse med for lavt blodsukker, typisk nogle timer efter et sukkerholdigt måltid. Det er nok blevet noget overdrevet, men der er ingen tvivl om, at der findes en del mennesker, der har fået betegnelsen psykiatrisk patient, hvor det blot drejer sig om for lavt blodsukker. Tendensen til lavt blodsukker kan oftest fjerne ved at spise en grov og grøn kost med kun lidt sukker og raffinerede ting som fx brød af fint hvidt mel, og ved at spise mellemmåltider. Det svarer til kosten ved sukkersyge. Man kan også læse om for lavt blodsukker i sundhedsbladet Naturli’, der fås hos Matas og i helsekostforretninger, eller Oscar Christensens bog ”Aldrig mere træt”. Forlaget Sund & Rask 1995 (Postboks 28, 8643 Ans By). Krom har en blodsukkerstabiliserende virkning, men det skal være organisk, fx Bio-Chrom, en tablet 2-3 gange dagligt.

En dygtig engelsk naturlæge, Harald Geier, har hos utallige patienter med periodiske angstanfald fundet tegn på nedsat funktion af bugspytkirtlen med nedsat produktion af fordøjelsesenzymer. Så det kan være en god idé dels at spise mindre sukker og raffineret kost, som for eksempel hvidt brød, og at tage et tilskud af vegetabilske fordøjelsesenzymer til hvert måltid. Fx Super Enzymes NOW, der kan bestilles på www.gaya-nutrition.com

Visse sygdomme, fx for højt stofskifte og hjertekrampe ledsages også ofte af angst. Det er derfor vigtigt at blive ordentligt undersøgt hos sin læge, hvis man pludselig får tendens til at blive angst.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at en dårlig eller utilstrækkelig kost kan udløse psykiske symptomer. Der kan fx være tale om en fødemiddelallergi eller intolerans, der udløser psykiske symptomer ved indtagelse af bestemte fødemidler eller tilsætningsstoffer. En kostdagbog kan være en god hjælp. Man skriver i dagbogen, når man har haft angstanfald, og samtidig, hvad man har spist i døgnene inden.

Nogen nedbryder ikke æggehvidestofferne i deres mad helt, især protein fra hvede eller mælkeprotein. Småstumper af proteinet kan så optages i kroppen og virke giftige for nervesystemet. Man kalder det for proteinintolerans. Man kan påvise disse skadelige peptider i urinen, blandt andet hos Nordic Laboratories i København. Tlf. 3393 2019.

Misbrugsmidler som fx ecstasy kan hos nogen udløse en voldsom angst. Et for stort forbrug af kaffe, thé og andre koffeinholdige ting kan udløse angst. Det samme gælder ved brug af nikotin, fx cigaretter.

Kronisk angst

Der findes mange forskellige kroniske angsttilstande, der belaster både den ramte og familien. Der kan være tvangsforestillinger som fx, at der ikke er nogen, der bryder sig om en, og den angste forsøger ofte at styre sine omgivelser, både bevidst og ubevidst, så alt kommer til at dreje sig om vedkommende, der på denne måde får en gevinst ud af sin måde at være på. Dette kaldes sekundærgevinst. Denne opførsel kan også ses som et forsvar mod utålelige konflikter, der tit har rod i vedkommendes barndom, fx en skyldfølelse over, at forældrene er blevet skilt. Denne skyldfølelse kan være så udtalt, at den ramte aldrig tillader sig selv at glæde sig over et eller andet, men reagerer med sygdom, fx migræne, når der sker noget dejligt og berigende.

Der findes forskellige former for tvangslidelser og fobier, hvor de ramte fx har rengøringsvanvid, organsymptomer uden legemlig baggrund, fx hjertesymptomer, eller fobier som fx klaustrofobi eller agorafobi, hvor den ramte har angst for at gå hen over åbne pladser. H.C. Andersen led fx af pladsangst. Den angste vil forsøge at undgå det, vedkommende er angst for, og sker det alligevel, kommer der både legemlige og psykiske symptomer, der kan være svære at udholde. Det kan lede til brug af alkohol eller beroligende medicin, hvilket kan føre til misbrug, endnu større problemer og mere angst.

Behandling af angst

Det er vigtigt at forsøge at finde frem til årsagen til angsten. Det kan være svært, for ofte har den angste gemt årsagen for sig selv. Her kan fx psykoterapi, evt med medicinsk hypnose, være en mulighed for at åbne op og få bearbejdet det, der kommer frem.

Det er vigtigt at arbejde på at øge den angstes psykiske bærekraft, så hverdagen kan klares uden angst. Andre nøgleord er selvtillid og selvværd, at få vedkommende til at føle, at han/hun har værdi, og at andre har brug for hans/hendes hjælp. Det skal helst ske fra den allertidligste barndom ved, at man roser børnene for det, de gør for andre. Kærlighed, tryghed samt opgaver, som barnet kan klare, er med til give psykisk bærekraft og forebygge angst. Samtale er vigtig, hos læge eller psykolog samt evt. i selvhjælpsgrupper. Familien og andre nærtstående må inddrages i arbejdet med at overbevise den angste om, at han eller hun er noget værd, og at de andre har brug for ham eller hende.

Angsten fører ind i en ond cirkel, hvor symptomerne bliver værre og værre. Denne onde cirkel må brydes, og det sker bedst ved hjælp af psykologiskb behandling med fx kognitiv adfærdsterapi, hvor den angste lærer at ændre sine tanker om de angstfremmende ting og lærer at bekæmpe sin tendens til at undvige de angstfremmende situationer. Afspændingsbehandling letter denne proces meget.

Et svensk studie fra 2016 viser, at dyb massage to gange om ugen i seks uger medføre mindre angst og færre symptomer på depression. (J Clin Psych 2016;77:e883-91)

Andre studier har koblet massage til bedre søvn og bedre immunforsvar..

 Mangel på magnesium er meget almindelig og kan medvirke til angst og muskelkramper, forstyrrelser af hjerterytmen mm. Det kan derfor anbefales at tage 400 eller 600 mg magnesium citrat om aftenen sammen med 100 mg B6-vitamin, der er nødvendigt for magnesiums funktion. Om morgenen skal man tage et blandt B-vitamin præparat (stærke B-vitaminer). Læs mere om magnesium på www.radiodoktoren.dk

Ved kraftig opblussen af angst kan medicin være nødvendig, men ellers er medicin ofte en erstatning for en ordentlig psykoterapeutisk behandling og med til at fastholde den angste i sin psykisk dårlige situation. Megen angstdæmpende medicin gør folk ligeglade og menneskeligt afstumpede. Den kan også medføre kraftig tilvænning, både fysisk og psykisk, og der skal ofte mere og mere til, indtil vedkommende sidder fast i et misbrug. Medicinen fastholder altså ofte mennesker i deres utilfredsstillende livsforhold. Nerve- og angstdæmpende medicin, især kombineret med alkohol, kan give uhyggelige reaktioner og være farligt sammen med arbejde og fx bilkørsel.

Skal man endelig have medicin, er det bedst at forsøge først med naturmedicin, fx prikbladet perikum (hyperikum) og Baldrian (valeriane). Et andet godt middel er Kava-Kava, der har været brugt i tusinder af år i bla. Polynesien, men det kan for øjeblikket ikke fås i Danmark. Man kan få det fra England via  www.biovea.com.uk  250 mg 3 gange dagligt. Det er  yderst tvivlsomt, om Kava-Kava er skadeligt.

Rosenrod – Rhodiola roseae – har i et studie vist sig klart at kunne bedre angst. Daglig dosis i undersøgelsen var 340 mg ekstrakt af Rhodiola dagligt i 10 uger.  Man bør ikke tage rosenrod senere end midt på eftermidagen, da det så kan problemer med at sove.

Rosenrod har i århundreder været brugt i Sibirien mod depression og stressbetinget angst. Siden 1960’erne har man i Rusland studeret virkningen af Rhodiola roseae. Man har blandt andet påvist, at Rosenrod nedsætter mængden af binyrebarkhormonet kortisol i blodet. Kortisol er kendt for at være øget ved stress. Desuden hjælper Rosenrod cellerne i kroppen med deres energidannelse ved hjælp en øget dannelse af adenosintrifosfat, der fungerer som en slags batteri for cellerne. Man har også vist, at ekstrakt af Rhodiola roseae øger mængden af serotonin og   beta-endorfiner i hjernen. Begge øger fornemmelsen af velbefindende og lykkefølelse.

Kamillethé er meget beroligende, så det er bedst af drikke denne i steder for kaffe, cola eller thé. I en undersøgelse af en række patienter, der skulle have undersøgt deres kranspulsårer i hjertet gennem et kateter, der blev indført gennem lysken, gav man de halve en kop stærk kamillethé. De faldt næsten alle i søvn under undersøgelsen, og blev de vækket, faldt de i søvn igen.

Homøopatiske midler kan være gavnlige. Man kan konsultere en klassisk homøopat.

Bach’s Blomstermedicin har ofte en meget fin virkning mod angst. Læs mere om denne på www.radiodoktoren.dk

Hvad kan man selv gøre?

Fysisk træning er meget fint mod angst. Styrkes kroppen ved  regelmæssig motion, øges både den legemlige og den psykiske selvtillid, og angsten fordrives. Der sker også ændringer i hjernens signalstoffer, der kan modvirke både angst og depression. Motion er et af de bedste naturlige midler mod angst. Helst ude i lyset, hvis man kan klare at færdes ude. Man kan tage en stok med og også gerne en ledsager, så har man nogen at snakke og opleve sammen med.

Sind-krop teknikker som meditation, yoga, autogen træning, Tai Chi, Qi Gong, Alexanderteknik eller bøn kan også være en meget fin hjælp. Det er vigtigt med opbakning og forståelse, ikke blot fra familien, men også fra venner og bekendte samt andre i det nære samfund.

Sukkerstoffer er beroligende og afslappende. Et gammelt kinesisk ordsprog siger, at ved stress skal du søde din te. Det er derfor godt at tilsætte honning til fx kamillete, hvis man får et angstanfald. Man skal blot være opmærksom på, at man kan få for lavt blodsukker et par timer efter indtagelse af det søde og dermed angstanfald. Kræftramte skal passe på med sukker, da det stimulerer kræftvæksten.

For længere virkning er det godt at spise mere sammensatte kulhydrater (stivelsesstoffer) som fx fuldkornspasta, fuldkornsbrød og kartofler. Men prøv at undgå at spise proteiner (æggehvidestoffer) samtidig med kulhydrater i de fleste af måltiderne, da det nedsætter den angstdæmpende og beroligende virkning. Kombinér hellere kødet med grønsager. Løg er mildt beroligende, hvilket allerede de gamle ægyptere vidste.

Man skal søge for, at der ikke går for lang tid mellem måltiderne, for at modvirke tendens til for lavt blodsukker.

Musik er også beroligende, især klassisk eller meget melodiøs musik, og man kan også benytte sig af aromaterapi. Duften fra lavendelolie er fx meget beroligende. Man kan købe en oliefordamper, hvor man kan stille et fyrfadslys under oliebeholderen. Man kan også bruge åndedrættet til at berolige sig med. Man skal blot koncentrere sig om at ånde dybt ind og ud i et meget langsomt tempo. Tæl eventuelt åndedragene. Ånder man hurtigt og overfladisk, kan man risikere at blive mere angst. Et godt råd, hvis man pludselig bliver urolig og bange, er at trække vejret langsomt og dybt ud og ind tre gange samtidig med, at man smiler. Det slapper både krop og sind af på en meget effektiv og hurtig måde.

En ting, man skal undgå, når man mærker angsten komme, er at koncentrere sig om den. Man skal forsøge at få sin opmærksomhed væk fra den ved at koncentrere sig om noget andet, fx sin dagbog, aftalebog, en huskeseddel, en kryds og tværs, tegning eller maling. Eller man kan tage telefonen og snakke med en af sine børn eller venner, gå ud og opleve noget i stedet for at sidde alene hjemme med sin angst.

Nogle mennesker får panikangst, hvor de ofte er bange for at dø. Her hjælper ofte kun behandling med antidepressiv medicin, og her vil jeg anbefale, at man først anvender hyperikum, fx Velzina, Modigen eller Calmigen.

I panikangsten er der ofte elementer af dødsangst, og for at få dødsangsten væk kan jeg anbefale, at man læser bogen ”Lys bag døden” af sognepræsten Kirsten Mørch-Nielsen.

Hun havde som 26-årig et tilfælde, hvor hun var død mellem 9 og 11 minutter, men bagefter kunne hun fortælle nøjagtigt om, hvad hun havde oplevet, mens hun var død.

Døden er ikke en afslutning, men en overgang til livet efter livet. Forsvinder dødsangsten, forsvinder livsangsten også, hvilket er meget vigtigt. Vi er her på jorden for at lære noget, og vi skal lære færdig, inden vi smutter over på den anden side af dødens port. Og med en tro på et liv efter dette får vi kræfter til at leve vores liv færdig, på trods af angst, tab, sorg, kriser og andre belastninger, som vi alle vil møde i livet.

Følelser er energi, og der findes en meget effektiv måde at få orden på følelserne og dermed blandt andet fjerne angst. Den hedder tankefeltterapi. Den består ganske enkelt i, at man koncentrerer sig om de ubehagelige følelser, for eksempel angst, og hvor de føles i kroppen. Samtidig banker en terapeut let på akupunkturpunkter, der svarer til stedet, hvor man føler det ubehageligt, og man skal udføre en bestemt række bevægelser med øjnene. Man kan godt kalde det for følelses-akupunktur. Ved TFT kan man fjerne angst, depression og andre negative følelser meget effektivt, og man kan selv lære at banke de rigtige steder.

Læs mere om tankefeltterapi på www.tankefeltterapi.info

En lignende teknik er Klapmetoden, som man kan læse mere om på www.klapmetoden.dk

Det kan anbefales at blive medlem af:

Angstforeningen

Peter Bangsvej 1, G, 3.

2000 Frederiksberg C

Tlf. 7027 1320.

Angstanfald

onsdag, september 18th, 2002

Ængstelse er normalt. Det er frygt også i mange situationer. Begge dele er, som stress, med til at holde os parat til at kæmpe eller flygte, hvis nogen fx skulle overfalde os, og til at forsøge at opretholde livet, hvis vi bliver truet, alvorligt såret eller syge. En soldat uden frygt ville fx være en dårlig soldat, der ikke ville passe ordentligt på sig selv. Mod er kontrolleret frygt.

Angst er derimod en følelse, der ikke står i rimeligt forhold til det, der har fremkaldt den. Det kan fx være angst for en mus eller for at blive kørt over, mens man går på fortovet. Angsten kan være ubestemt, eller den kan udløses i særlige situationer, fx i lukkede rum som en elevator. Det kaldes klaustrofobisk angst. Vi har alle et vist beredskab til at blive angst, og det er de færreste, der ikke er angst for et eller andet.

Angstsymptomer

Angst ledsages ofte af nervøse symptomer, fordi angsten bliver formidlet til resten af kroppen gennem nervesystemet, både det bevidste og det ubevidste. Der kan komme rysten, sved, hjertebanken, diaré (fx før rejse eller eksamen), søvnløshed eller klump i halsen. Mange muskelknuder eller myoser skyldes kronisk angst, der også kan påvirke vores organer og udløse sygdom. Der kan fx komme ondt i ryggen eller irritabel tyktarm. Man kalder sådanne lidelser for psyko-somatiske, formidlet fra psyken til kroppen.

Angsten kan være en del af en nervøs lidelse, men kan også være en helt normal ting, fx ved dødsfald eller svære ulykkesfølger, hvor man bliver mindet om sin egen dødelighed.

Der findes en speciel, ofte arveligt betinget lidelse, hvor der kan komme svære, pludselige angstanfald, også kaldet panikanfald eller panikforstyrrelse. De skyldes en pludselig udladning af stresshormoner i kroppen, der sætter hele kroppen og sindet op i højeste gear med voldsomme symptomer og ofte dødsangst. Indimellem kan der være perioder uden angst. Her kan behandling med medicin mod depression ofte hjælpe.

En anden type angstanfald viser sig ved, at den ramte pludselig får fornemmelsen af ikke at kunne få luft og derfor trækker vejret for meget og for hurtigt. Det kaldes hyperventilationanfald. De giver en ændring af surhedsgraden og dermed det aktive kalkindhold i blodet, hvorved der kommer en øget irritabilitet i nervesystemet med prikken og stikken i læber, hænder og fødder samt tiltagende stivhed i hænder og krop, ledsaget af voldsom angst. Det kan ende med et regulært krampeanfald. Behandlingen en enkel. Den ramte skal blot trække vejret i en plastikpose, der bliver holdt for næse og mund, så han eller hun genindånder sin kultveilte i udåndingsluften. Så bliver surhedsgraden i blodet, og dermed kalkbalancen, igen normal, og vedkommende slapper af.

Man kan også se angst i forbindelse med for lavt blodsukker, typisk nogle timer efter et sukkerholdigt måltid. Det er nok blevet noget overdrevet, men der er ingen tvivl om, at der findes en del mennesker, der har fået betegnelsen psykiatrisk patient, hvor det blot drejer sig om for lavt blodsukker. Tendensen til lavt blodsukker kan oftest fjerne ved at spise en grov og grøn kost med kun lidt sukker og raffinerede ting som fx brød af fint hvidt mel, og ved at spise mellemmåltider. Det svarer til kosten ved sukkersyge. Man kan også læse om for lavt blodsukker i sundhedsbladet Naturli’, der fås hos Matas og i helsekostforretninger, eller Oscar Christensens bog ”Aldrig mere træt”. Forlaget Sund & Rask 1995 (Postboks 28, 8643 Ans By).

Visse sygdomme, fx for højt stofskifte og hjertekrampe ledsages også ofte af angst. Det er derfor vigtigt at blive ordentligt undersøgt hos sin læge, hvis man pludselig får tendens til at blive angst.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at en dårlig eller utilstrækkelig kost kan udløse psykiske symptomer. Der kan fx være tale om en fødemiddelallergi eller intolerans, der udløser psykiske symptomer ved indtagelse af bestemte fødemidler eller tilsætningsstoffer. En kostdagbog kan være en god hjælp. Man skriver i dagbogen, når man har haft angstanfald, og samtidig, hvad man har spist i døgnene inden.

Misbrugsmidler som fx ecstasy kan hos nogen udløse en voldsom angst. Et for stort forbrug af kaffe, thé og andre koffeinholdige ting kan udløse angst. Det samme gælder

ved brug af nikotin, fx cigaretter.

Kronisk angst

Der findes mange forskellige kroniske angsttilstande, der belaster både den ramte og familien. Der kan være tvangsforestillinger som fx, at der ikke er nogen, der bryder sig om en, og den angste forsøger ofte at styre sine omgivelser, både bevidst og ubevidst, så alt kommer til at dreje sig om vedkommende, der på denne måde får en gevinst ud af sin måde at være på. Dette kaldes sekundærgevinst. Denne opførsel kan også ses som et forsvar mod utålelige konflikter, der tit har rod i vedkommendes barndom, fx en skyldfølelse over, at forældrene er blevet skilt. Denne skyldfølelse kan være så udtalt, at den ramte aldrig tillader sig selv at glæde sig over et eller andet, men reagerer med sygdom, fx migræne, når der sker noget dejligt og berigende.

Der findes forskellige former for tvangslidelser og fobier, hvor de ramte fx har rengøringsvanvid, organsymptomer uden legemlig baggrund, fx hjertesymptomer, eller fobier som fx klaustrofobi eller agorafobi, hvor den ramte har angst for at gå hen over åbne pladser. H.C. Andersen led fx af pladsangst. Den angste vil forsøge at undgå det, vedkommende er angst for, og sker det alligevel, kommer der både legemlige og psykiske symptomer, der kan være svære at udholde. Det kan lede til brug af alkohol eller beroligende medicin, hvilket kan føre til misbrug, endnu større problemer og mere angst.

Behandling af angst

Det er vigtigt at forsøge at finde frem til årsagen til angsten. Det kan være svært, for ofte har den angste gemt årsagen for sig selv. Her kan fx psykoterapi, evt med medicinsk hypnose, være en mulighed for at åbne op og få bearbejdet det, der kommer frem.

Det er vigtigt at arbejde på at øge den angstes psykiske bærekraft, så hverdagen kan klares uden angst. Andre nøgleord er selvtillid og selvværd, at få vedkommende til at føle, at han/hun har værdi, og at andre har brug for hans/hendes hjælp. Det skal helst ske fra den allertidligste barndom ved, at man roser børnene for det, de gør for andre. Kærlighed, tryghed samt opgaver, som barnet kan klare, er med til give psykisk bærekraft og forebygge angst. Samtale er vigtig, hos læge eller psykolog samt evt. i selvhjælpsgrupper. Familien og andre nærtstående må inddrages i arbejdet med at overbevise den angste om, at han eller hun er noget værd, og at de andre har brug for ham eller hende.

Angsten fører ind i en ond cirkel, hvor symptomerne bliver værre og værre. Denne onde cirkel må brydes, og det sker bedst ved hjælp af kognitiv adfærdsterapi, hvor den angste lærer at ændre sine tanker om de angstfremmende ting og lærer at bekæmpe sin tendens til at undvige de angstfremmende situationer. Afspændingsbehandling letter denne proces meget.

Ved kraftig opblussen af angst kan medicin være nødvendig, men ellers er medicin ofte en erstatning for en ordentlig psykoterapeutisk behandling og med til at fastholde den angste i sin psykisk dårlige situation. Megen angstdæmpende medicin gør folk ligeglade og menneskeligt afstumpede. Den kan også medføre kraftig tilvænning, både fysisk og psykisk, og der skal ofte mere og mere til, indtil vedkommende sidder fast i et misbrug. Medicinen fastholder altså ofte mennesker i deres utilfredsstillende livsforhold. Nerve- og angstdæmpende medicin, især kombineret med alkohol, kan give uhyggelige reaktioner og være farligt sammen med arbejde og fx bilkørsel.

Skal man endelig have medicin, er det bedst at forsøge først med naturmedicin, fx prikbladet perikum (hyperikum) og Baldrian (valeriane). Et andet godt middel er Kava-Kava, der har været brugt i tusinder af år i bla. Polynesien, men for øjeblikket er væk fra markedet på grund af mistanke mulig leverskadelig virkning. Det er dog yderst tvivlsomt, om Kava-Kava er skadeligt. Kamillethé er meget beroligende, så det er bedst af drikke denne i steder for kaffe, cola eller thé.

I en undersøgelse af en række patienter, der skulle have undersøgt deres kranspulsårer i hjertet gennem et kateter, der blev indført gennem lysken, gav man de halve en kop stærk kamillethé. De faldt næsten alle i søvn under undersøgelsen, og blev de vækket, faldt de i søvn igen.

Hvad kan man selv gøre?

Fysisk træning er meget fint mod angst. Styrkes kroppen ved kraftig og regelmæssig motion, øges både den legemlige og den psykiske selvtillid, og angsten fordrives. Der sker også ændringer i hjernens signalstofferm der kan modvirke både angst og depression. Motion er et af de bedste naturlige midler mod angst. Helst ude i lyset, hvis man kan klare at færdes ude. Man kan tage en stok med og også gerne en ledsager, så har man nogen at snakke og opleve sammen med.

Sind-krop teknikker som meditation, yoga, autogen træning, Tai Chi, Qi Gong, Alexanderteknik eller bøn kan også være en meget fin hjælp. Det er vigtigt med opbakning og forståelse, ikke blot fra familien, men også fra venner og bekendte samt andre i det nære samfund.

Sukkerstoffer er beroligende og afslappende. Et gammelt kinesisk ordsprog siger, at ved stress skal du søde din te. Det er derfor godt at tilsætte honning til fx kamillete og sørge for med mellemrum dagen igennem at spise noget sødt, ikke for meget og helst uden fedt i, da man ellers kan få vægtproblemer. Deet eneste, der ikke er så godt, er risikoen for at tage på og risikoen for at få for lavt blodsukker et par timer efter indtagelse af det søde og dermed angstanfald.

For længere virkning er det godt at spise mere sammensatte kulhydrater (stivelsesstoffer) som fx pasta, brød og kartofler. Men prøv at undgå at spise proteiner (æggehvidestoffer) samtidig med kulhydrater i de fleste af måltiderne, da det nedsætter den angstdæmpende og beroligende virkning. Kombinér hellere kødet med grønsa­ger. Løg er mildt beroligende, hvilket allerede de gamle ægyptere vidste.

Musik er også beroligende, især klassisk eller meget melodiøs musik, og man kan også benytte sig af aromaterapi. Duften fra lavendelolie er fx meget beroligende. Man kan købe en oliefordamper, hvor man kan stille et fyrfadslys under oliebeholderen. Man kan også bruge åndedrættet til at berolige sig med. Man skal blot koncentrere sig om at ånde dybt ind og ud i et meget langsomt tempo. Tæl eventuelt åndedragene. Ånder man hurtigt og overfladisk, kan man risikere at blive mere angst. Et godt råd, hvis man pludselig bliver urolig og bange, er at trække vejret langsomt og dybt ud og ind tre gange samtidig med, at man smiler. Det slapper både krop og sind af på en meget effektiv og hurtig måde.

En ting, man skal undgå, når man mærker angsten komme, er at koncentrere sig om den. Man skal forsøge at få sin opmærksomhed væk fra den ved at koncentrere sig om noget andet, fx sin dagbog, aftalebog, en huskeseddel, en kryds og tværs, tegning eller maling. Eller man kan tage telefonen og snakke med en af sine børn eller venner, gå ud og opleve noget i stedet for at sidde alene hjemme med sin angst.

Nogle mennesker får panikangst, hvor de ofte er bange for at dø. Her hjælper ofte kun behandling med antidepressiv medicin, og her vil jeg anbefale, at man først anvender hyperikum, fx Velzina eller Calmigen.

I panikangsten er der ofte elementer af dødsangst, og for at få dødsangsten væk kan jeg anbefale, at man læser bogen ”Lys bag døden” af sognepræsten Kirsten Mørch-Nielsen.

Hun havde som 26-årig et tilfælde, hvor hun var død mellem 9 og 11 minutter, men bagefter kunne hun fortælle nøjagtigt om, hvad hun havde oplevet, mens hun var død.

Døden er ikke en afslutning, men en overgang til livet efter livet. Forsvinder dødsangsten, forsvinder livsangsten også, hvilket er meget vigtigt. Vi er her på jorden for at lære noget, og vi skal lære færdig, inden vi smutter over på den anden side af dødens port. Og med en tro på et liv efter dette får vi kræfter til at leve vores liv færdig, på trods af angst, tab, sorg, kriser og andre belastninger, som vi alle vil møde i livet.

Ansigtsnervelammelse – facialisparese – Bell’s parese

fredag, november 13th, 2009

Hvis evnen til at rynke panden, rynke på næsen til at vise tænder samt evnen til at lukke øjet forsvinder på den ene side, skyldes det en lammelse af hele ansigtsnerven på den ene side. Perifer facialisparese. Er det kun mundvigen, der hænger på den ene side, men med bevaret evne til at rynke panden, skal man tænke på et slagtilfælde som årsag, for eksempel en blodprop i hjernen. På latin kaldes ansigtsnervelammelse for en facialisparese.

Er det hele ansigtsnerven, der er ramt, skal man til ørelæge for om muligt at finde en årsag inde i øret. Oftest kan man ikke finde nogen sikker årsag, men man taler i nogle tilfælde om en reumatisk ansigtsnervelammelse, da den kan hænge sammen med nedkøling af øret, fx på grund af træk eller en kold vind ind mod et ubeskyttet øre.

En betændelse kan også være årsagen, men ikke under øreflippen, da ansigtsnerven forløber højere oppe – foran øret. I nogle tilfælde er det en herpesvirus (helvedesild).

Der kan være mange andre grunde til ansigtsnervelammelse, fx en svulst på hørenerven eller følger efter bid fra en skovflåt. En stor del af de ramte har antistoffer mod Borrelia bakterier (Lyme disease). Læs mere om Borrelia på www.dsgnet.dk

Det er nødvendigt at blive undersøgt af en ørelæge.

Der kan en eller to dage, før lammelsen kommer, have været smerter i øret på samme side, men ellers kommer lammelsen ret hurtigt og bliver fuldt udtalt i løbet af to døgn. Smagssansen kan tabes på den ene side, og der kan komme støjoverfølsomhed på den ramte side.

80% af de ramte bliver raske i løbet af få uger eller måneder, og det er et godt tegn, hvis lammelsen viser tegn til at fortage sig lidt allerede i den første uge. Er der stadig fuld lammelse efter ti dage, er det tegn på degeneration af nerven, og der går så ofte omkring tre måneder, før nerven er kommet sig igen, og den kommer sig ikke altid helt. Der kan godt være stikken og overfølsomhed for træk og kulde under og efter forløbet.

Behandlingen er at beskytte øjet under søvn, så det ikke tørrer ud eller bliver skadet. Det kan evt. være godt at dryppe øjet.

¨

Ved pludseligt opstået ansigtsnervelammelse kan man, hvis man går i gang inden for tre dage, i nogle tilfælde have gavn af behandling med en kur med binyrebarkhormon ( prednison) og evt., supplere med der virusdræbende aciclovir, der kan forbedre virkningen af prednison, hvis der er tale om et virus (herpesvirus).

En prospektiv, kontrolleret undersøgelse har vist, at en behandling med binyrebarkhormonet prednisolon er den mest effektive behandling af perifer facialisparese. Bedre end behandling med placebo (snydepiller), aciclovir eller en kombination af prednisolon og aciclovir. (N Engl J Med 2007; 357: 1598-1607).

En svensk/finsk undersøgelse har vist det samme. Der blev behandlet med 60 mg

prednisolon i 5 dage, efterfulgt af nedtrapning til og med den tiende dag. Behandlingen blev startet inden 72 timer fra de første symptomer. Både på kort og langt sigt var der flere, som blev helt raske i forhold til en behandling med kun virusmidlet Valaciclovir eller Valaciclovir plus predinisolon. (Lancet Neurology 2008;7: 993-1000).

Man kan evt. hejse mundvigen lidt op med fx et plaster.

B-vitaminer er gode for nervefunktionen, så det vil være godt at tage stærke B-vitaminer (B-kompleks). Man kan også tage ekstra B1-vitamin og B12-vitamin samt 2 gode vitamin-mineral tabletter samt ekstra magnesium, fx Magnesium forte 500 mg om aftenen. Også D3-vitamin har betydning for nervesystemets funktion, så det er godt at tage mindst 60 mikrogram, gernen 100 mikrogram D3-vitamin dagligt (undtagen i juni og juli, hvis man får sol på kroppen).

Det er tvivlsomt, om massage kan forkorte forløbet.

Akupunktur kan have god virkning.

Ansigtsnervelammelse – facialisparese – Bell’s parese

lørdag, oktober 16th, 2010

Hvis evnen til at rynke panden, rynke på næsen til at vise tænder samt evnen til at lukke øjet forsvinder på den ene side, skyldes det en lammelse af hele ansigtsnerven på den ene side. Perifer facialisparese. Er det kun mundvigen, der hænger på den ene side, men med bevaret evne til at rynke panden, skal man tænke på et slagtilfælde som årsag, for eksempel en blodprop i hjernen. På latin kaldes ansigtsnervelammelse for en facialisparese.

Er det hele ansigtsnerven, der er ramt, skal man til ørelæge for om muligt at finde en årsag inde i øret. Oftest kan man ikke finde nogen sikker årsag, men man taler i nogle tilfælde om en reumatisk ansigtsnervelammelse, da den kan hænge sammen med nedkøling af øret, fx på grund af træk eller en kold vind ind mod et ubeskyttet øre.

En betændelse kan også være årsagen, men ikke under øreflippen, da ansigtsnerven forløber højere oppe – foran øret. I nogle tilfælde er det en herpesvirus (helvedesild).

Der kan være mange andre grunde til ansigtsnervelammelse, fx en svulst på hørenerven eller følger efter bid fra en skovflåt. En stor del af de ramte har antistoffer mod Borrelia bakterier (Lyme disease). Læs mere om Borrelia på www.radiodoktoren.dk

Det er nødvendigt at blive undersøgt af en ørelæge.

Der kan en eller to dage, før lammelsen kommer, have været smerter i øret på samme side, men ellers kommer lammelsen ret hurtigt og bliver fuldt udtalt i løbet af to døgn. Smagssansen kan tabes på den ene side, og der kan komme støjoverfølsomhed på den ramte side.

80% af de ramte bliver raske i løbet af få uger eller måneder, og det er et godt tegn, hvis lammelsen viser tegn til at fortage sig lidt allerede i den første uge. Er der stadig fuld lammelse efter ti dage, er det tegn på degeneration af nerven, og der går så ofte omkring tre måneder, før nerven er kommet sig igen, og den kommer sig ikke altid helt. Der kan godt være stikken og overfølsomhed for træk og kulde under og efter forløbet.

Behandlingen er at beskytte øjet under søvn, så det ikke tørrer ud eller bliver skadet. Det kan evt. være godt at dryppe øjet.

¨

Ved pludseligt opstået ansigtsnervelammelse kan man, hvis man går i gang inden for tre dage, i nogle tilfælde have gavn af behandling med en kur med binyrebarkhormon ( prednison) og evt., supplere med der virusdræbende aciclovir, der kan forbedre virkningen af prednison, hvis der er tale om et virus (herpesvirus).

En prospektiv, kontrolleret undersøgelse har vist, at en behandling med binyrebarkhormonet prednisolon er den mest effektive behandling af perifer facialisparese. Bedre end behandling med placebo (snydepiller), aciclovir eller en kombination af prednisolon og aciclovir. (N Engl J Med 2007; 357: 1598-1607).

En svensk/finsk undersøgelse har vist det samme. Der blev behandlet med 60 mg

prednisolon i 5 dage, efterfulgt af nedtrapning til og med den tiende dag. Behandlingen blev startet inden 72 timer fra de første symptomer. Både på kort og langt sigt var der flere, som blev helt raske i forhold til en behandling med kun virusmidlet Valaciclovir eller Valaciclovir plus predinisolon. (Lancet Neurology 2008;7: 993-1000).

Man kan evt. hejse mundvigen lidt op med fx et plaster.

B-vitaminer er gode for nervefunktionen, så det vil være godt at tage stærke B-vitaminer (B-kompleks). Man kan også tage ekstra B1-vitamin og B12-vitamin samt 2 gode vitamin-mineral tabletter samt ekstra magnesium, fx Magnesium forte 500 mg om aftenen. Også D3-vitamin har betydning for nervesystemets funktion, så det er godt at tage mindst 60 mikrogram, gernen 100 mikrogram D3-vitamin dagligt (undtagen i juni og juli, hvis man får sol på kroppen).

Det er tvivlsomt, om massage kan forkorte forløbet.

Akupunktur kan have god virkning.

Ansigtsnervesmerter – trigeminusneuralgi

fredag, juli 3rd, 2009

Trigeminusnerven har tre grene. Den ene kommer ud ved knoglekanten over øjet, den anden ud for midten af kindbenet, og den tredie gren forsyner det halve af mundhulen og tungen.

Trigeminussmerter optræder hyppigst efter 50 års alderen. De kommer i korte anfald af jagende, skærende, stikkende smerter, ofte sammen med trækninger i ansigtsmusklerne.

Der er derimod ikke, som ved Hortons hovedpine (klyngehovedpine), rødt øje, tåreflod eller ændringer af pupillen.

Smerterne sidder oftest i ansigtet, men kan føles som tandsmerter, og tandudtrækning kan medføre trigeminusneuralgi, ofte lang tid efter tanden er trukket ud. Natlig tænderskæren ller stramhed i tyggemusklerne findes ofte, da trigeminusnerven påvirker disse muskler.

Smerterne kan komme af sig selv, men bliver ofte provokeret af ansigtsbevægelser, berøring, tygning, tale, kulde, synkning, tandbørstning etc. Der er derimod ikke, som ved Hortons hovedpine (klyngehovedpine), rødt øje, tåreflod eller ændringer af pupillen. Der kan være problemer med at smage sødt og salt på de forreste to trededele af tungen.

Oftest kan man ikke finde nogen sikker årsag, men ved mere konstante smerter kan der ligge nerveskader, svulster eller betændelser bag smerterne, og der kan også være tale om tryk fra en lille pulsåreslynge, der kan irritere nerven eller nerveroden. Man kan se dette ved en MR-scanning.

I lægelig behandling bruger man ofte epilepsimidlerne karbamazepin eller valproat, der dog begge kan have en del bivirkninger. Hjælper det ikke, kan man forsøge med et muskelafslappende stof, baclofen, der virker på hjernen og også har smertestillende egenskaber. Det kan også gives sammen med epilepsimidlerne, men har hos nogen ret kraftige bivirkninger.

Bedre er midlet Gabapentin, der også er et epilepsimiddel, men har en god virkning på en række neuropatiske tilstande. Der er få bivirkninger, og de forsvinder ofte i løbet af de første behandlingsuger. Nyeste middel er Lyrica, som dog også kan have en række bivirkninger.

Man kan også forsøge med blokadebehandling med glycerol hos en ekspert, eller med elektrokoagulation, hvor der dog er risiko for smertefuld følelsesløshed og ødelæggelse af øjets hornhindes følesans, hvilket kan føre til hornhindebetændelse.

En nyere behandling er et indgreb, hvor man flytter den lille pulsåreslynge for at aflaste trykket mod nerveroden. Det er et mikrokirurgisk indgreb, der kræver stor ekspertise, men resulterne er cirka 90% smertefrihed umiddelbart efter operationen, og 80% på langt sigt.

Elektrostimulation af nerveroden er også under udvikling. Kirurgisk behandling af trigeminusneuralgi er i Danmark centraliseret til få neurokirurgiske afdelinger.

Lokalbedøvelse af triggerzonen eller fx påsmøring af noget hudirritende, for eksempel chilipeber (capsaicin) eller pebermynteolie, kan give en kortere eller længere lindring eller nedsættelse af anfaldshyppigheden. Man kan selv forsøge sig med at gnide pebermynteolie på det sted, hvorfra smerterne udløses. Det stimulerer nerveender i huden, der så sender smertedæmpende signaler ind til hjernen.

Plastre med det smertestillende middel lidocain, der bruges til lokalbedøvelse, har vist sig at kunne hjælpe ved trigeminussmerter, hvor anden behandling ikke har hjulpet. De er udviklet i Tyskland, men kan indtil videre kun købes i England under navnet Lidoderm R. De skal sættes på det smertende område i 12 timer, og virkningen varer så yderligere i 12 timer.

En særlig teknik i forbindelse med kranio-sakral terapi kan være værdifuld. Der er kun to steder i Danmark, hvor denne teknik kan lære. Det er på Stanley Rosenberg Instituttet i Silkeborg og på Alternativ Balance Center i Haslev.

Et godt råd fra en trigeminusramt går ud på, at tilvænne huden til berøring, så smerterne ikke så let udløses. Man begynder med en ganske let berøring, og dag for dag berører man huden fra det sted, hvorfra smerterne udløses, mere og mere, indtil man kan trykke på stedet hårdere og hårdere.

Akupunktur har hjulpet en del mennesker med trigeminusneuralgi, og zoneterapi angives også at have effekt. Anden energimedicinsk behandling som for eksempel pulserende magnetfeltbehandling eller kvantemedicinsk behandling er også værd at prøve.

Grundlæggende er det vigtigt med en sund kost, hvor man undgår at den er for raffineret. Det vil sige, kosten skal være grov og grøn, uden hvidt hvedemel, hvid pasta, hvide ris, og kartofler. Mælk er heller ikke godt, da den type fedt, som findes i mælk og margarine, kan fremme betændelsesforandringer (inflammation) og smerter. Læs mere om inflammation på www.dsgnet.dk

En god vitamin- mineraltablet eller to dagligt er med til at sikre, at alt i kroppen fungerer godt. Det er godt at tage ekstra D3-vitamin, så man kommer op på mindst 100 mikrogram dagligt. D3-vitamin er ikke kun et vitamin, men også et hormon, som blandt andet modvirker smerter.

Kaffe (koffein) kan måske forværre tendensen til trigeminusneuralgi hos nogen. Det kan også være en mulighed at prøve at undgå mad med et højt indhold af arginin, blandt andet nødder og chokolade, da herpesvirus måske kan være involveret i udviklingen af nervesmerter, og dette bliver stimuleret af arginin.

Et homøopatisk præparat – Spigelia D6, kan hjælpe nogen. Man må ikke tage mere end

15 stk piller – eller femten dråber, daglig. Fx 5 dråber morgen og 5 dråber aften.

Nogen har haft glæde af Wolle’s tabletter. Fx Tabl. 698 (Livspillen) 1 tabl. 3 gange daglig, sammen med tablet 1859 (urtekapsler) 1 kapsel 3 gange daglig. Man må regne med, at der kan få flere måneder, før man slipper af med smerterne, eller de bedres væsentligt, men hos nogen kan det gå hurtigere.

Der findes en forening for trigeminusramte – Trigeminusramte i Danmark af 1988.

Ansigtsnervesmerter – trigeminusneuralgi

lørdag, november 6th, 2010

Trigeminusnerven har tre grene. Den ene kommer ud ved knoglekanten over øjet, den anden ud for midten af kindbenet, og den tredie gren forsyner det halve af mundhulen og tungen.

Trigeminussmerter optræder hyppigst efter 50 års alderen. De kommer i korte anfald af jagende, skærende, stikkende smerter, ofte sammen med trækninger i ansigtsmusklerne.

Der er derimod ikke, som ved Hortons hovedpine (klyngehovedpine), rødt øje, tåreflod eller ændringer af pupillen.

Smerterne sidder oftest i ansigtet, men kan føles som tandsmerter, og tandudtrækning kan medføre trigeminusneuralgi, ofte lang tid efter tanden er trukket ud. Natlig tænderskæren ller stramhed i tyggemusklerne findes ofte, da trigeminusnerven påvirker disse muskler.

Smerterne kan komme af sig selv, men bliver ofte provokeret af ansigtsbevægelser, berøring, tygning, tale, kulde, synkning, tandbørstning etc. Der er derimod ikke, som ved Hortons hovedpine (klyngehovedpine), rødt øje, tåreflod eller ændringer af pupillen. Der kan være problemer med at smage sødt og salt på de forreste to trededele af tungen.

Oftest kan man ikke finde nogen sikker årsag, men ved mere konstante smerter kan der ligge nerveskader, svulster eller betændelser bag smerterne, og der kan også være tale om tryk fra en lille pulsåreslynge, der kan irritere nerven eller nerveroden. Man kan se dette ved en MR-scanning.

I lægelig behandling bruger man ofte epilepsimidlerne karbamazepin eller valproat, der dog begge kan have en del bivirkninger. Hjælper det ikke, kan man forsøge med et muskelafslappende stof, baclofen, der virker på hjernen og også har smertestillende egenskaber. Det kan også gives sammen med epilepsimidlerne, men har hos nogen ret kraftige bivirkninger.

Bedre er midlet Gabapentin, der også er et epilepsimiddel, men har en god virkning på en række neuropatiske tilstande. Der er få bivirkninger, og de forsvinder ofte i løbet af de første behandlingsuger. Nyeste middel er Lyrica, som dog også kan have en række bivirkninger.

Man kan også forsøge med blokadebehandling med glycerol hos en ekspert, eller med elektrokoagulation, hvor der dog er risiko for smertefuld følelsesløshed og ødelæggelse af øjets hornhindes følesans, hvilket kan føre til hornhindebetændelse.

En nyere behandling er et indgreb, hvor man flytter den lille pulsåreslynge for at aflaste trykket mod nerveroden. Det er et mikrokirurgisk indgreb, der kræver stor ekspertise, men resulterne er cirka 90% smertefrihed umiddelbart efter operationen, og 80% på langt sigt.

Elektrostimulation af nerveroden er også under udvikling. Kirurgisk behandling af trigeminusneuralgi er i Danmark centraliseret til få neurokirurgiske afdelinger.

Lokalbedøvelse af triggerzonen eller fx påsmøring af noget hudirritende, for eksempel chilipeber (capsaicin) eller pebermynteolie, kan give en kortere eller længere lindring eller nedsættelse af anfaldshyppigheden. Man kan selv forsøge sig med at gnide pebermynteolie på det sted, hvorfra smerterne udløses. Det stimulerer nerveender i huden, der så sender smertedæmpende signaler ind til hjernen.

Plastre med det smertestillende middel lidocain, der bruges til lokalbedøvelse, har vist sig at kunne hjælpe ved trigeminussmerter, hvor anden behandling ikke har hjulpet. De er udviklet i Tyskland, men kan indtil videre kun købes i England under navnet Lidoderm R. De skal sættes på det smertende område i 12 timer, og virkningen varer så yderligere i 12 timer.

En særlig teknik i forbindelse med kranio-sakral terapi kan være værdifuld. Der er kun to steder i Danmark, hvor denne teknik kan lære. Det er på Stanley Rosenberg Instituttet i Silkeborg og på Alternativ Balance Center i Haslev.

Et godt råd fra en trigeminusramt går ud på, at tilvænne huden til berøring, så smerterne ikke så let udløses. Man begynder med en ganske let berøring, og dag for dag berører man huden fra det sted, hvorfra smerterne udløses, mere og mere, indtil man kan trykke på stedet hårdere og hårdere.

Akupunktur har hjulpet en del mennesker med trigeminusneuralgi, og zoneterapi angives også at have effekt. Anden energimedicinsk behandling som for eksempel pulserende magnetfeltbehandling, se fx på www.vita-life.dk, eller kvantemedicinsk behandling er også værd at prøve.

Grundlæggende er det vigtigt med en sund kost, hvor man undgår at den er for raffineret. Det vil sige, kosten skal være grov og grøn, uden hvidt hvedemel, hvid pasta, hvide ris, og kartofler. Mælk er heller ikke godt, da den type fedt, som findes i mælk og margarine, kan fremme betændelsesforandringer (inflammation) og smerter. Læs mere om inflammation på www.radiodoktoren.dk

En god vitamin- mineraltablet eller to dagligt er med til at sikre, at alt i kroppen fungerer godt. Det er godt at tage ekstra D3-vitamin, så man kommer op på mindst 100 mikrogram dagligt. D3-vitamin er ikke kun et vitamin, men også et hormon, som blandt andet modvirker smerter.

Kaffe (koffein) kan måske forværre tendensen til trigeminusneuralgi hos nogen. Det kan også være en mulighed at prøve at undgå mad med et højt indhold af arginin, blandt andet nødder og chokolade, da herpesvirus måske kan være involveret i udviklingen af nervesmerter, og dette bliver stimuleret af arginin.

Et homøopatisk præparat – Spigelia D6, kan hjælpe nogen. Man må ikke tage mere end

15 stk piller – eller femten dråber, daglig. Fx 5 dråber morgen og 5 dråber aften.

Nogen har haft glæde af Wolle’s tabletter. Fx Tabl. 698 (Livspillen) 1 tabl. 3 gange daglig, sammen med tablet 1859 (urtekapsler) 1 kapsel 3 gange daglig. Man må regne med, at der kan få flere måneder, før man slipper af med smerterne, eller de bedres væsentligt, men hos nogen kan det gå hurtigere.

Der findes en forening for trigeminusramte – Trigeminusramte i Danmark af 1988.

??

??

??

??

Antibiotika – alternativer til

søndag, maj 9th, 2010

Ved betændelse / infektion er det altid vigtigt at forsøge at finde årsagen, der blandt

andet kan være nedsat naturlig modstandskraft – dårligt immunforsvar.

Her spiller tarmbakteriefloraen en stor rolle, og især hvis man har fået penicillin eller

andre antibiotika, er tarmbakteriefloraen blevet skadet og ændret, hvilket nedsætter

immunforsvaret. Man kan her med fordel bruge Vita Biosa, der er effektive mikroorganismer, som dels udrydder skadelige bakterier og svampe (fx candida) og dels danner masser af gode antioxidanter.(Se www.biosa-information.dk). Vil man ikke have dette, kan man bruge kapsler med sunde mælkesyrebakterier.

Det er også vigtigt at have et godt kredsløb de steder, hvor infektionen sider. Ellers kan

det naturlige immunforsvar og de bakteriedræbende midler ikke komme til. Til at styrke både kredsløbet og tilføre ekstra antioxidanter kan det tibetanske urtepræparat Padma 28 anbefales. Det har en god og dokumenteret effekt på kredsløbet.

Både hvidløg og hyperikum – prikbladet perikon – har antibakteriel virksomhed overfor

gule stafylokokker og visse antibiotikaresistente bakterier, blandt andre MRSA (methicillin-resistant Stahylococu aureus), så det kunne være en idé at bruge tilskud af disse naturlige midler. Hvidløgstabletter som fx Kwai, Garcin eller Kyolic i fuld dosis er en god måde at få hvidløg på.

Ekstrakt af olivenblade har også antibakteriel og antiviral virkning. Det kan købes som fx OliVie eller Olivir.

Urte-Pensil indeholder askeblade, Echinacea, bukkehornsfrø, propolis, brudurt og tormentilrod. Tilsammen har de en god virkning ved betændelsestilstande og kan bruges i stedet for penicillin ved lettere infektioner. Ved kraftige infektioner bør man snakke med sin læge først, da visse infektioner kan være så farlige, at egentlige antibiotika kan være nødvendige. En fuldt udviklet rosen ville jeg for eksempel ikke lade være med at behandle med penicillin. Det samme gælder for visse typer halsbetændelse, hvor lægen kan pode fra halsen i konsultationen og afklare, om der er tale om farlige bakterier.

Oregano har ligeledes en antibakteriel effekt. Man kan fx købe det som Andante.

Grapefrugtkernekstrakt i form af fx Bio-Citricidal, 3-15 dråber 3 gange dagligt er også desinficerende.

Urteblandingen Urte-Pensil kan være et meget effektivt middel mod alle former for betændelsestilstande, selv mangeårige og hårdnakkede infektioner. Det består af askeblade (Folia fraxini), echinacea (augustifolia og purpurea), bukkehornsfrø (Smen foeni graeci), propolis, brudurt (Herba herniaria og tormentilrod (Rhiz. tormentillae).

Doses er 4 tabletter eller 2 kapsler 1-4 gange dagligt. Kan fordobles. Fås også som te eller pulver og kan bruges udvendigt mod betændte sår.

Drejer det sig om halsen, er produkter med Propolis i reglen meget effektive. Propolis er det, som bierne beskytter deres bistader mod bakterier med. Propolis kan fås som dråber eller tabletter hos Matas eller i helsekostbutikker.

Grøn te indeholder ligeledes betændelsesbekæmpende stoffer.

Lokalt (på huden) er Tea Tree Olie meget fint til at bekæmpe betændelse med.

Honning, Propoliscreme og Aloe vera gel er også bakteriedræbende, også når det gælder de multiresistente stafylokokker (MRSA) (hospitalsinfektioner).

Kolloidt sølv er et naturligt antibiotikum, som er totalt uden bivirkninger. Det skal være i ion-form. Sølv-ionerne optages i mikroorganismerne og ødelægger deres kemiske processer, så de dræbes. Samtidig medfører den måde, sølv-ionerne virker på, at mikroorganismerne ikke kan mutere eller blive resistente.

Sølv i ion-form er uden bivirkninger af nogen art, så man kan ikke blive forgiftet.

Det ophobes heller ikke i kroppen. Sølv er godkendt til brug i mad.

Kolloidt, også kaldet ioniseret sølv angriber kun de skadelige bakterier, men påvirker ikke de gavnlige bakterier i vores tarmkanal, da det opsuges i maven og den øverste del af tyndtarmen.

Den bedste måde at tage kolloidt sølv på er at tage en teskefuld kolloidt sølv 3-4 gange dagligt og holde det i munden nogle minutter. Man kan derefter gurgle med det og synke det. Det medfører en hurtig optagelse i blodet og er blandt andet med til at modvirke betændelse i tandkødet (paradentose). Man kan også spraye kolloidt sølv i halsen.

Der findes nu også opløsninger med sølvpartikler, som ved hjælp af en særlig teknik er forsynet med ekstra iltatomer, der er covalent bundne til sølvet og blandt andet støtter immuncellernes angreb på bakterier og virus (oxidativt ”burst” uden at oxidere vævene). Produktet hedder Bionaid Trioxy-silver. Se www.bionaid.dk eller www.bionaid.org

Der er rapporter om brugere, hvor svære smerter er forsvundet på få dage. Smerter skyldes oftest inflammation. Læs mere om inflammation på www.dsgnet.dk

I Frankrig har man opdaget, at en grøn form for ler (french green clay. Montmorillon ler) fra gammel vulkansk aske i bjergene i det centrale Frankrig, kan slå 99 procent af kolonier af resistente bakterier ihjel på 24 timer. Kontrol prøver af MRSA voksede 45 gange i den samme periode.

Det franske grønne ler består for det meste af mineraler ved navn smectite og illite og markedsføres med navnet Agricur. Dr. Lynda Williams og Dr. Shelley Haydel fra Arizona State University har præsenteret deres studier af Agricur og andre typer ler på The Geological Society of America’s årlige møde i Denver, 28 october 2007.

Firmaet Agriletz markedsfører også det grønne ler, som blandt andet kan købes om Terra Soleil gruner Mineralerde på www.bioeck.de I England skulle det gørnne ler kunne købes i alle helsekostforretninger.

Udvortes kan man smøre leret på huden, fx blandet med tea tree olie.

Antibiotika – alternativer til

lørdag, oktober 16th, 2010

Ved betændelse / infektion er det altid vigtigt at forsøge at finde årsagen, der blandt

andet kan være nedsat naturlig modstandskraft – dårligt immunforsvar.

Her spiller tarmbakteriefloraen en stor rolle, og især hvis man har fået penicillin eller

andre antibiotika, er tarmbakteriefloraen blevet skadet og ændret, hvilket nedsætter

immunforsvaret. Man kan her med fordel bruge Vita Biosa, der er effektive mikroorganismer, som dels udrydder skadelige bakterier og svampe (fx candida) og dels danner masser af gode antioxidanter.(Se www.biosa-information.dk). Vil man ikke have dette, kan man bruge kapsler med sunde mælkesyrebakterier.

Det er også vigtigt at have et godt kredsløb de steder, hvor infektionen sider. Ellers kan

det naturlige immunforsvar og de bakteriedræbende midler ikke komme til. Til at styrke både kredsløbet og tilføre ekstra antioxidanter kan det tibetanske urtepræparat Padma 28 anbefales. Det har en god og dokumenteret effekt på kredsløbet.

Både hvidløg og hyperikum – prikbladet perikon – har antibakteriel virksomhed overfor

gule stafylokokker og visse antibiotikaresistente bakterier, blandt andre MRSA (methicillin-resistant Staphyloccocus aureus), så det kunne være en idé at bruge tilskud af disse naturlige midler. Hvidløgstabletter som fx Kwai, Garcin eller Kyolic i fuld dosis er en god måde at få hvidløg på.

Ekstrakt af olivenblade har også antibakteriel og antiviral virkning. Det kan købes som fx Olivir.

Urte-Pensil indeholder askeblade, Echinacea, bukkehornsfrø, propolis, brudurt og tormentilrod. Tilsammen har de en god virkning ved betændelsestilstande og kan bruges i stedet for penicillin ved lettere infektioner. Ved kraftige infektioner bør man snakke med sin læge først, da visse infektioner kan være så farlige, at egentlige antibiotika kan være nødvendige. En fuldt udviklet rosen ville jeg for eksempel ikke lade være med at behandle med penicillin. Det samme gælder for visse typer halsbetændelse, hvor lægen kan pode fra halsen i konsultationen og afklare, om der er tale om farlige bakterier.

Oregano har ligeledes en antibakteriel effekt. Man kan fx købe det som Andante.

Grapefrugtkernekstrakt i form af fx Bio-Citricidal, 3-15 dråber 3 gange dagligt er også desinficerende.

Urteblandingen Urte-Pensil kan være et meget effektivt middel mod alle former for betændelsestilstande, selv mangeårige og hårdnakkede infektioner. Det består af askeblade (Folia fraxini), echinacea (augustifolia og purpurea), bukkehornsfrø (Smen foeni graeci), propolis, brudurt (Herba herniaria og tormentilrod (Rhiz. tormentillae).

Doses er 4 tabletter eller 2 kapsler 1-4 gange dagligt. Kan fordobles. Fås også som te eller pulver og kan bruges udvendigt mod betændte sår.

Drejer det sig om halsen, er produkter med Propolis i reglen meget effektive. Propolis er det, som bierne beskytter deres bistader mod bakterier med. Propolis kan fås som dråber eller tabletter hos Matas eller i helsekostbutikker.

Grøn te indeholder ligeledes betændelsesbekæmpende stoffer.

Lokalt (på huden) er Tea Tree Olie meget fint til at bekæmpe betændelse med.

Honning, Propoliscreme og Aloe vera gel er også bakteriedræbende, også når det gælder de multiresistente stafylokokker (MRSA) (hospitalsinfektioner).

Kolloidt sølv er et naturligt antibiotikum, som er totalt uden bivirkninger. Det skal være i ion-form. Sølv-ionerne optages i mikroorganismerne og ødelægger deres kemiske processer, så de dræbes. Samtidig medfører den måde, sølv-ionerne virker på, at mikroorganismerne ikke kan mutere eller blive resistente.

Sølv i ion-form er uden bivirkninger af nogen art, så man kan ikke blive forgiftet.

Det ophobes heller ikke i kroppen. Sølv er godkendt til brug i mad.

Kolloidt, også kaldet ioniseret sølv angriber kun de skadelige bakterier, men påvirker ikke de gavnlige bakterier i vores tarmkanal, da det opsuges i maven og den øverste del af tyndtarmen.

Den bedste måde at tage kolloidt sølv på er at tage en teskefuld kolloidt sølv 3-4 gange dagligt og holde det i munden nogle minutter. Man kan derefter gurgle med det og synke det. Det medfører en hurtig optagelse i blodet og er blandt andet med til at modvirke betændelse i tandkødet (paradentose). Man kan også spraye kolloidt sølv i halsen.

Der findes nu også opløsninger med sølvpartikler, som ved hjælp af en særlig teknik er forsynet med ekstra iltatomer, der er covalent bundne til sølvet og blandt andet støtter immuncellernes angreb på bakterier og virus (oxidativt ”burst” uden at oxidere vævene). Produktet hedder Bionaid Trioxy-silver. Se www.bionaid.dk eller www.bionaid.org

Der er rapporter om brugere, hvor svære smerter er forsvundet på få dage. Smerter skyldes oftest inflammation. Læs mere om inflammation på www.radiodoktoren.dk

I Frankrig har man opdaget, at en grøn form for ler (french green clay. Montmorillon ler) fra gammel vulkansk aske i bjergene i det centrale Frankrig, kan slå 99 procent af kolonier af resistente bakterier ihjel på 24 timer. Kontrol prøver af MRSA voksede 45 gange i den samme periode.

Det franske grønne ler består for det meste af mineraler ved navn smectite og illite og markedsføres med navnet Agricur. Dr. Lynda Williams og Dr. Shelley Haydel fra Arizona State University har præsenteret deres studier af Agricur og andre typer ler på The Geological Society of America’s årlige møde i Denver, 28 october 2007.

Firmaet Agriletz markedsfører også det grønne ler, som blandt andet kan købes om Terra Soleil gruner Mineralerde på www.bioeck.de I England skulle det gørnne ler kunne købes i alle helsekostforretninger.

Udvortes kan man smøre leret på huden, fx blandet med tea tree olie.

Antioxidanter

onsdag, september 4th, 2013

Der er talrige gange fra Ernæringsrådet og Fødevarestyrelsen kommet skræmmende budskaber om, at antioxidanter og vitaminer er livsfarlige. Det er ikke let at være forbruger, når det fyger med modsatrettede anbefalinger og advarsler. Der er derfor grund til at forklare, hvad antioxidanter er, og hvor vigtige de er for vores sundhed og for at forebygge sygdom.

Hvad er antioxidanter?

Oxidation betyder iltning eller forharskning. Oxidation på celleplanet i kroppen kan til en vis grad sammenlignes med jern, der ruster. Det er en  elektro-kemisk reaktion, som medfører skader, der kan resultere i svækkede og syge celler samt skader på de vigtige proteiner, der udgør cellens arvemasse og styrer cellens funktion – vores DNA. Resultatet kan blive svækkelse af cellen eller omdannelse af den til en kræftcelle, evt. celledød. Alt det, der hæmmer oxidationen, kaldes antioxidanter.

Vi har dog brug for at kunne producere frie iltradikaler. Når noget kommer ind i kroppen, som den anser for skadeligt, fx virus eller bakterier, vil de hvide blodlegemer i vores immunforsvar bruge frie iltradikaler til at angribe og ødelægge det indtrængende med. Immunforsvaret igangsætter hele denne proces, men når fx et virus er blevet bekæmpet, er det vigtigt at stoppe processen igen. Ellers risikerer man at immunsystemet over- og fejlreagerer og angriber kroppens egne sunde væv. det kan vise sig ved allergi og autoimmune sygdomme.

Ved omsætningen af ilt i kroppen dannes der hele tiden frie iltradikaler, der er  iltmolekyler, hvor et af elektronerne, der forekommer parvis i iltmolekylet,  er trukket ud af iltmolekylet under en kemisk reaktion. Et iltmolekyle med en uparret elektron bliver til et frit radikal. Derfor må iltmolekylet ”stjæle” en anden elektron for igen at blive komplet. Det gør det ved at stjæle elektronen fra andre molekyler i de nære omgivelser, fx fra cellernes ”kraftværker” (mitokondrierne), DNA, fedt og proteiner i cellevægge og blodet. Når molekyler får stjålet elektroner, kan de enten gå til grunde eller selv blive til frie radikaler. Der kan sættes en farlig kædereaktion i gang med en kaskade af skader. Antioxidanterne afbryder de frie radikalers kædereaktion.

De frie radikaler angriber alt i kroppen, både uden for og inden i cellerne.  Fx angribes proteiner, cellemembraner og fedtstoffer i blodet og fedtsyrerne på cellernes overflade, så de bliver oxiderede – forharskede – og cellen svækkes. De angriber bla. også  LDL-kolesterol og forharsker det ved lipid-peroxidering, og så sætter det sig inden i pulsårerne som åreforkalkning, da kolesteroloxider er giftige. Oxideres – forharskes – LDL-kolesterol ikke, skader det ikke, men returnerer til leveren. Det er meget gavnligt i opretholdelsen af pulsårernes sundhed, og LDL er materialet, vi danner hormoner ud fra.   Fedtvæv er særlig udsat for oxidering. Det kan ses i hele kroppen og i hjernen samt på huden, der bliver tør, ældet, rynket eller ramt af kræftsvulster.

De frie radikaler angriber altså også cellernes DNA – de styrende æggehvidestoffer i cellen, arvemassen, og gør det ligesom mølædt. Cellerne har en række enzymer, som hele tiden arbejder på at reparere DNA og opretholde cellens sundhed. Mineralerne selen, zink, kobber og mangan indgår i disse enzymer. Skades DNA, ændrer det struktur, muterer og kan fx blive til kræft-DNA. Stråling øger fx mængden af frie radikaler, også solstråling, hvilket medfører mutationer, og det kan ende med hud­kræft, fx modermærkekræft.

I vores celler er det generne, der styrer, efter at de har fået proteinsignaler fra cellemembranen i cellevæggen. Vi har alle dårlige gener og muligt sygdomsfremkaldende gener, men ingen af dem fungerer, hvis de ikke bliver aktiveret – slået til. Heller ikke virus fungerer, hvis det ikke bliver slået til – turned on.

Antioxidanter modvirker  skadelige processer og er med til at opretholde cellernes og kroppens sundhed. De frie radikaler angriber hellere antioxidanterne end de stoffer, antioxidanterne beskytter. Herved bliver antioxidanter bliver til svage pro-oxidanter, der så bliver ”genopfrisket” til antioxidanter af de andre antioxidanter i antioxidantnetværket.

Også aldring/ældning kan fremmes ved mangel på antioxidanter.

Behovet for antioxidanter stiger stærkt med udsættelsen for fremmede kemiske stoffer, fx på grund af tobaksrygning, nogle af de 100.000 kemiske stoffer, der bruges på danske    arbejdspladser, alle mulige tilsætningsstoffer i vores mad eller på grund af lægemidler.

Man har beregnet, at hver celle i kroppen dagligt udsættes for cirka 10.000 angreb fra frie radikaler hver dag, med skader på især cellernes gener. Alderen forværrer denne tendens. Ældre har fx ni gange så ofte mutationer i cellerne i forhold til spædbørn. Ved nærmest alle sygdomme spiller de skadelige frie radikaler en meget stor rolle.

Antioxidant-netværket   – synergi

En autoritet vedrørende antioxidanter, Richard Passwater, har udtalt, at man ikke må se på antioxidanter som enkeltstoffer, men snarere som samarbejdende spillere på et hold eller som enkeltinstrumenter i et orkester. Det er en rigtig god sammenligning, for der er flere forskellige antioxidanter, der virker på forskellig måde og forstærker hinandens virkning betydeligt. Man kalder det synergi.  Man kan derfor nå til et bedre resultat med mindre doser af mange af de enkelte antioxidanter.

Naturmedicinen Padma 28 er et udmærket eksempel på synergi. Der er 22 forskellige urter, kendt fra tibetansk medicin, der tilsammen udgør et meget kraftigt antioxidant netværk med en række positive virkninger i kroppen. Det samme gælder for bl.a. Longovital og Life Spice Vital, Essiac og Flor*Essence.

I bogen ”The Antioxidant Miracle” anses de vigtigste netværks antioxidanter for at være liponsyre (som man ikke må sælge i Danmark), E-vitamin, C-vitamin, coenzymet Q10 og glutathion. Til hjælp har disse stoffer en række naturstoffer, bla. flavonoider  fra grønt og frugt, pinjebark (pycnogenol) samt Gingko biloba, karotener og  mineralet selen, der ikke en  antioxidant i sig selv, men nødvendigt for dannelsen af enzymer med antioxidantvirkning. Det samme gælder for zink, kobber og mangan, men for meget af alle disse mineraler er farligt.

Bær er meget rige på antioxidanter, især de mørke bær som fx aronia, blåbær, kirsebær, tranebær, solbær, da de blandt andet indeholder mange anthocyaniner.

Acai bær fra regnskoven i Brasilien er olivenlignende bær på palmetræer og har gennem indholdet af anthocyaniner, som der findes mere af end i nogen anden frugt, en fantastisk antioxidant kapacitet (ORAC value). De er meget rige på phytokemikalier. Det er Verdens mest antioxidantrige frugt. Der er 20 gange så mange antioxidanter i Acai i forhold til røde druer. der er også mange sunde fedtstoffer i Acai. Hvor man tidligere har hugget palmerne ned for at få fat i palmehjertet, hvilket slår træet ihjel,  bevares palmerne nu, da Acai nu giver bønderne en meget større indtægt, så de kan bygge skoler, sygehuse etc. uden at hugge regnskoven ned. Acai er uden smag og kan blandt andet bruges mod smerter (inflammation). Vi kan altså hjælpe både os selv og regnskoven ved at bruge Acai, der findes som saft eller kapsler.

Antioxidantnetværket er vores personlige, indre læge, der konstant sørger for at opretholde vores sundhed.

Et meget vigtigt enzym, der giver beskyttelse mod oxidativt stress fra de skadelige frie iltradikaler, er SOD-enzymet – Super Oxid Dismutase. Unge mennesker producerer i reglen tilstrækkeligt af SOD enzymet, men mængden af SOD og andre vigtige antioxidant enzymer bliver mindre med alderen, hvilket bidrager til aldersforandringer og sygdom. To enzympræparater har vist sig at kunne øge mængde af SOD i kroppen. SODzyme R er et ekstrakt af majs, soja og hvede, og GliSODin er et ekstrakt af Cantaloupe meloner, som er dyrket til at producere mere SOD end almindelige meloner. Glisodin kan købes i Danmark. Forskning har bekræftet dette.

Et meget stærkt antioxidant er udviklet af Dr. Even Marstrand. Det hedder Dr. Marstrands Titan-Kobber-C-vitamin kompleks. Det findes som tabletter på 200 mg og fås på recept på Glostrup Apotek. Lægen kan bestille det på det lokale apotek, som så kan få det fra Glostrup apotek. Dosis er 2 tabl. 3 gange dagligt ved sygdom, og kan når det hjælper nedsættes til 1 tabl. 3 gange dagligt. Med tiden måske l-2 tabl. dagligt.

Marstrands tabletter skal om aftenen suppleres med Zink cirka 45 mg dgl., Mangan 10 mg dgl. Og organisk Selen 200 mikrogram dagligt (Seleno Precise).

Det har vist sig at have god virkning mod en lang række sygdomme, fx hjerte- og kredsløbssygdom, cancer og leukæmi, colitis ulcerosa, gigt, psoriasis mm.,

Hvordan kan vi beskytte os mod de frie radikaler?

Grundlæggende handler det om at undgå stoffer, der medfører dannelse af mange frie radikaler. Det er fx tobaksrøg, alle mulige opløsningsmidler og andre kemiske stoffer, især syntetiske. Amalgam – ”sølvet” – kviksølvet i tænderne – giver anledning til vedvarende dannelse af kaskader af frie radikaler. Det er nok det allerfarligste og en af de vigtigste grunde til mange kroniske, degenerative sygdomme, blandt andet fordi det er i munden hele tiden og hele tiden  afgiver kviksølv. Tandlægeforeningen har en meget dårlig sag her, og der er massevis af seriøs forskning, der beviser skader fra amalgam.

Motion er godt, men konkurrenceidræt og alt for anstrengende motion øger dannelsen af frie radikaler (og svækker immunforsvaret). Atleter har derfor brug for mange flere antioxidanter end andre.

Frisk luft og rent vand er også vigtigt. Amerikanerne er meget optaget af at få helt rent vand, helst destilleret, for på den måde at undgå de mange metalioner og anden forurening, der findes i drikkevand. Metalioner er særlig slemme til at udløse kaskader af frie radikaler, ikke kun kviksølv. Mænd skal bl.a. sørge for at undgå at få for meget jern.

Det handler også om at nedsætte sin stress, da stress også øger dannelsen af frie radikaler.

Kosten er den vigtigste kilde til naturlige antioxidanter, der arbejder sammen om at bekæmpe de frie radikaler. Det er fx til overflod bevist, at en kost, der er rig på grønt, frugt og krydderier, nedsætter risikoen for at få kræft – se(x)ks om dagen, seks gange 100 gram grønt og frugt hver dag.

Jordoverfladen er fyldt med frie elektroner, men går vi i sko med gummi- eller plasticsåler, eller går vi på trægulve, har vi ikke adgang til de frie elektroner på jorden og modtager så ikke jordens energi. Vi mennesker er elektromagnetiske og har brug for de ekstra elektroner fra jorden, blandt andet for at neutralisere de frie iltradikaler. Sker det ikke, vil det blandt andet gå ud over immunsystemets normale funktion.

Går vi med bare fødder på jorden, får vi masser af energi, og da vores krop for det meste består af vand og mineraler, kan elektronstrømmen let bevæge sig rundt i kroppen og tilføre livsenergi. Kineserne kalder det for jordens Qi. Den retter op på elektronisk ustabilitet og mangel på elektroner i kroppen og giver energi og velvære. Det modvirker blandt andet de betændelsesagrige forandringer i kroppen – inflammation – der er baggrunden for de fleste sygdomme, blandt andet åreforkalkning, blodpropper og kræft. Kroppens biologiske rytmer bliver normaliseret, der kommer ro i både kroppen og sindet, bedrer søvnen og styrker vores selvhelbredende kræfter. Vi skal selvfølgelig også sørge for, at kroppen får alt det, den har brug for i form af ren luft, rent vand og en sund kost med alle næringsstoffer og nødvendige kosttilskud. En vigtig elektrondonor foruden vand er C-vitamin.

Det kan derfor anbefales at gå eller sidde med bare fødder direkte på jorden nogle gange hver dag. det kaldes earthing (jording), og man kan læse mere om dette og den videnskabelige baggrund i bogen ”Earthing” af Clinton Ober, Stephen  T. Sinatra, M.D, and Martin Zucker. Man kan også fra USA købe bed pads, der kobles til en jordledning. Man sover væsentligt bedre, hvis man har jordforbindelse. Inflammation er forbundet med smerter, og earthing modvirker begge dele.

Elektronstrømmene i kroppen kan speedes op ved hjælp af magnetfeltteknologi. Alle de normale processer i kroppen øges. Ilt og næringsstoffer transporteres hurtigere ind og affadlsstoffer ud. Skadet væv bliver hurtigere opbygget. Magnetfeltteknologi har vist sig at hjælpe ved en lang række sygdomme. Læs mere óm magnetfeltbehandling på www.radiodoktoren.dk

Magnetfeltbehandling øger virkningen af anden behandling, medfører en bedre blodgennemstrømning samt dæmper både smerter og inflammation. Læs mere om magnetfeltbehandling på www.radiodoktoren.dk

Får vi nok antioxidanter?

Men på trods af en sund kost, som meget få overholder det meste af tiden, er det i dag svært af skaffe sig tilstrækkeligt af alle de vigtige antioxidanter. Dansk jord indeholder fx meget lidt selen, der er et vigtigt antioxidant foruden at være et grundstof. Mange grønsager dyrkes for intensivt og hurtigt, så de ikke når at optage og danne alle de vigtige antioxidanter i tilstrækkelig mængde. I Holland er det fx almindeligt, at grønsager dyrkes på Rockwool eller savsmuld, kun får kunstgødning og udsættes for stærkt, kunstigt lys døgnet igennem.

Dertil kommer, at de mange fødevarer, vi køber, indeholder et hav af kemiske stoffer –  kig bare på E-numrene, hvoraf flere fjernes hvert år, når man har fundet ud af, at de  alligevel er skadelige for sundheden. Der er derfor god grund til at tage ekstra tilskud af antioxidanter i den kemiske og unaturlige verden, vi lever i.

Det bedste er at tage dem i naturlig form, dvs. foruden sund kost i form af udtræk fra naturlige kostbestanddele, fx fra krydderier, blade, fx olivenblade, og frugter. Vi kan bare se på aberne. De spiser spidsen af de unge blade på træerne, og det viser sig, at disse blade indeholder en masse vigtige stoffer og antioxidanter. Også vitaminer skal være naturlige for at virke ordentligt.

Kunstigt E-vitamin (d-l-alfatokoferol) virker således ikke ret meget i forhold til det naturlige d-alfa-tokoferol, og kunstigt betakaroten, som fx blev brugt i en finsk undersøgelse, der viste, at rygere ikke kunne tåle betakaroten, kan endda være skadeligt. Ingen er blevet skadet af at spise gulerødder, der indeholder meget betakaroten.

Der er en oplagt tendens til, at man i de undersøgelser, der er tilrettelagt med henblik på at vise, at antioxidanter ikke virker eller kan være skadelige, netop har brugt kunstigt fremstillede vitaminer. Det er derfor vigtigt, når man køber kosttilskud, at vælge naturlige stoffer.

Et godt eksempel er netop E-vitamin, der ikke kun er et enkelt vitamin, men en familie af tocopheroler og tocotrienoler. Hvor tocopherolerne modvirker oxidering af blodfedtet, kan tocotrienolerne rydde op i de forkalkede pulsårer, fx i halspulsårerne. En undersøgelse, hvor man i fire år gav enten tocotrienol eller placebo, og fulgte patienternes halspulsårer med ultralyd-scanninger, viste at 94% af de patienter, der fik tocotrienoler, fik det bedre eller blev stabiliseret, mens ingen af kontrollerne fik det bedre, og halvdelen fik det værre. Tocotrienolerne ser også ud til at kunne være et kraftigt våben mod både østrogen-positive og østrogen-negative brystkræftceller. Huden elsker også tocotrienoler.

E-vitaminet er også meget vigtigt for immunfunktionen, der svækkes med alderen, men E-vitamin kan forstærke den igen.

C-vitamin beskytter sædceller mod skader fra frie radikaler, beskytter DNA mod skader og er kritisk for et velfungerende immunsystem. Det er vigtigt for hudens kollagen og beskytter mod grå stær.  Det er myter, at det giver nyresten og andre skader.  Især mennesker med kroniske lidelser som fx sukkersyge har brug for ekstra C-vitamin.

I store mængder virker C-vitamin giftigt på kræftceller, uden at skade normale celler.

Q10, er er et naturligt hjælpeenzym i vores krop, regenerer også E-vitamin i antioxidantnetværket, er godt for hjernecellerne og kan hjælpe til at beskytte mod Alzheimer og Parkinsons sygdom samt mod forværring af amyotrofisk lateralsclerose – ALS. Det modvirker betændelse i tandkødet og kan måske få brystkræft til at gå i stå. Det dannes i kroppen, men hos kræftramte og hjertepatienter er der normalt lavt indhold. Q10 er væsentligt for energiproduktionen i cellernes kraftværker – mitochondrierne – og måske især i hjertemusklerne.

Glutathion indeholder svovl og produceres i kroppen ud fra tre aminosyrer – cystein, glutaminsyre og glycin, som alle fås fra føden. Frugt, grønsager og friskstegt kød indeholder også glutathion, men det nedbrydes under fordøjelsen. Liponsyre kan øge mængden af glutathion meget.  Tobaksrygning, mad med mange kemiske stoffer, for meget alkohol samt lægemidler øger behovet for glutathion, der er nødvendig for, at leveren kan fungere og afgifte kroppen. Glutathion forbedrer også immunfunktionen og dæmper inflammation. Mængden af glutathion falder betydeligt med alderen, men det kan modvirkes. Mængden af gluthation kan øges ved at tage tilskud af aminosyren  N-acetylcystein og især ved at tage tilskud af alfa-liponsyre.

Sammenfattende kan man konstatere, at antioxidant netværket med dets mange støtter older kroppens celler og kroppen selv i god stand, modvirker aldring, øger modstandskraften mod cancersygdomme og hjerte-kredsløbslidelser samt er gode for hjernens funktion og modvirker demens. Desuden er det vigtigt for afgiftning af kroppen, især glutathion.

Statslig vildledning

Det er derfor yderst betænkeligt, at man fra Ernæringsrådets og Fødevaredirektoratets side igen og igen fremfører dårlig forskning som absolutte sandheder og forsøger at skræmme befolkningen fra at bruge særdeles gavnlige kosttilskud. De utallige undersøgelser, der har vist positiv effekt på sundheden og ved sygdom, nævnes derimod ikke.

Så sent som den 15-3-2002 har fødevareministen meddelt Folketingets sundhedsudvalg, at der ikke er registeret skadelige virkninger efter indtagelse af kosttilskud i form af vitaminer og mineraler i Danmark.

I modsætning til dette er lægemidler skyld i mindst hver niende indlæggelse på danske sygehuse. Alene gigttabletter af typen ibuprofen m.fl. er årsag til mindst 350 dødsfald om året i Danmark, og de kan fås i håndkøb. Man fornemmer derfor en skjult dagsorden bag krigen mod antioxidanterne. Fødevareindustrien og medicinalindustrien har en meget stor indflydelse – for stor!

I det engelske lægetidssskrift The Lancet var der den 27 januar en ledende artikel, der  slutter således: >It is time for the profession (lægerne) to accommodate the possibility that many nutritional products may have valuable therapeutic effects and to regain the creditablity of the public at large<. Oversat til dansk: >Det er på tide, at lægerne giver plads for og rum for muligheden af, at ernæringsprodukter (vitaminer, mineraler, kosttilskud) kan have værdifulde virkninger  i behandlingen, og at de (lægerne) genvinder deres troværdighed i den brede befolkning<.

Antioxidanter ved kræftbehandling

tirsdag, marts 19th, 2013

Nogen kræftlæger fraråder deres patienter at tage antioxidanter sammen med kemoterapi, men dels peger tidligere studier på, at frie radikaler spiller en vigtig rolle for opståelsen af cancer, og at antioxidanter, der ødelægger de frie radikaler, hjælper til at undertrykke cancer. Dels kan cancerceller lave en overproduktion af frie radikaler, og disse frie radikaler kan sende signaler som fremmer yderligere ukontrolleret cellevækst. Det peger bl.a. et studie på Johns Hopkins Medical Institutions på. Dette studie er publiceret i Science, 14 marts 1997.

Forsøg med dyrkning af kræftceller uden for kroppen har bla. også vist, at et ekstrakt af kerner fra røde vindruer – ActiVin R – kan hæmme væksten af kræftceller af forskellig art, samtidig med at normale celler vokser bedre. Rødvin i moderat mængde kan også hæmme kræftceller. Det er indholdet at stoffet resveratrol, der har denne virkning. Et studie har vist, at kombinerer man med gurkemeje (curcumin) og selen virker det endnu bedre (Kilde: Kongresrapport fra American Association for Cancer Resarch april 2002).

Der er heller ingen studier, der har bevist, at antioxidanter kan gribe forstyrrende ind i kræftbehandling. Det er en ren hypotese, og kun få uden-for-kroppen studier – reagensglasforsøg – har støttet det. Tværtimod har C-vitamin vist sig at forbedre effektiviteten af kemoterapi hos dyr og i forsøg med menneskelige brystkræftceller uden for kroppen. En modificeret form for A-vitamin har også arbejdet synergistisk (forstærket hinandens virkning) med kemoterapi i reagensglasforsøg. En oversigt over forskning på området (Cancer Treatment Rev 1997;23:209-40 [review] konkluderer, at man ikke behøver at man ikke behøver at undgå antioxidanter af angst for, at virkningen af kemoterapien forstyrres. En god oversigt, der konkluderer det samme er:

“Antioxidants in cancer therapy: Their actions and interactions with oncologic remedies,” Alt Med Rev 1999; 4 (5): 304-329

Den amerikanske kræftforsker Kedar Prasad har i 2003 gennemgået emnet ”Antioxidants in cancer care: when and how to use them as an adjunct to standard and experimental therapies” (Antioxidanter i omsorgen for kræftramte: hvornår og hvordan skal man bruge dem som supplerende hjælp ved standard- og eksperimentelle behandlinger).

Han foreslår en aktiv ernæringspolitik ved cancerbehandling, der inkluderer høje doser af mange naturlige antioxidanter i kosten samt stoffer afledt af dem som en hjælp i standardbehandlingen, hvilket kan forbedre virkningen af dene ved at øge virkningen af behandlingen og nedsætte giftvirkningen af den. Efter behandlingens afslutning skal kræftramte fortsætte med lavere doser af antioxidanter samt ændre deres kost og livsstil for at modvirke tilbagefald af kræftlidelsen.

I et italiensk studie i 1996 fik 30 patienter med hjernesvulster enten strålebehandling eller hormonet melatonin, der er et meget kraftigt antioxidant. Overlevelsen var højere i gruppen, der fik melatonin.

Et finsk forsøg har vist, at behandling med antioxidanter i kombination med kemoterapi og bestråling forlængede overlevelsen af patienter med småcellet lungekræft i sammenligning med de fleste offentliggjorte resultater af behandling med kombineret kemoterapi og bestråling alene (Anticancer-Res. 1992 May-Jun; 12(3):599-606).

Herhjemme har Knud Lockwood m.fl. i en omdiskuteret undersøgelse vist, at ud af 32 kvinder med brystkræft, der havde spredt sig, var der ingen, der døde i studieperioden (forventet 4), ingen viste tegn på yderligere spredning, der var forbedret livskvalitet, og seks patienter viste delvis remission (tilbagegang af kræften). Behandlingen var med store doser af en række antioxidanter, blandt andet Q10 300 mg dagligt sammen med et tilskud af zink, selen og mangan.

En væsentlig ting, som antioxidanter også kan udvirke, er en nedsættelse af risikoen for skader på DNA i sunde celler. Det er kendt sag, at kemoterapi og bestråling, der også udløser mængder af frie iltradikaler, øger risikoen for cancer senere i livet, netop på grund af skaderne på DNA. Oftest i form af akut leukæmi, som ikke sjældent optræder fra 4-5 år efter behandling af den oprindelige cancer.

Antioxidanter modvirker også iltning af fedtstoffer, hvilket hæmmer kræftcellers vækst, og kemoterapien virker kun på hurtigt voksende kræftceller. Antioxidanter, fx E-vitamin, kan på denne måde øge kemoterapiens virkning. Selen modvirker, at kræftceller under kemoterapi udvikler resistens mod kemo-midlet.

Cantaloup melon indeholder et meget stærkt antioxidant, som styrker kroppens forsvarsmekanismer mod kræft og oxidation (forharskning) af cellernes ”kraftværrker” (mitokondierne), fedtet i cellevæggene og blodet. Man kan købe det som Glisodin.

Flavonoidet genistein fra sojabønner har vist sig at kunne øge ophobningen af visse kemomidler i kræftcellerne, og et andet, quercetin, har vist sig at øge flere kemoterapeutikas giftvirkning på kræftceller. Der mangler dog stadig kliniske studier af disse stoffers virkning på cancer kemoterapi.

I en omfattende gennemgang af problematikken vedrørende ernæring og cancer konkluderes det, at et tilskud af antioxidanter til kosten kan være en sikker og effektiv måde at øge virkningen af kemoterapi mod cancer. Patienternes livskvalitet kan blive forbedret ved at supplere kosten med antioxidanter, som nedsætter eller forebygger bivirkninger af kemoterapi.

Japanske forskere har i et dobbeltblindt forsøg vist, at en kombination af de tre antioxidanter E‑vitamin, C‑vitamin og N‑acetyl cystein virkede beskyttende mod kemoterapifremkaldt hjerteskade uden at hæmme virkningen af kemoterapi. Det ville være dejligt, hvis danske kræftlæger og kræftforskere i højere grad ville interessere sig for antioxidanter.

Selen er et vigtigt antioxidant, der hæmmer udviklingen af kræft, især brystkræft og prostatakræft, men også andre kræftformer. Desuden forhindrer selen, at kræftceller udvikler resistens (modstandskraft) mod kemo-midler. Behovet er 200 mikrogram organisk selen. De fleste danskere mangler selen, da indholdet i dansk jord er meget lavt, og vi ikke spiser ret meget fisk og skaldyr mm. fra havet.

Ved behandling af kræft kan man godt tage 500 eller op til 1.000 mikrogram organisk selen dagligt i en periode, sammen med fx 2 gram curcumin. Svenske forskere har vist, at denne kombination hæmmer kræftvækst og får kræftcellerne til at begå selvmord.

Alt i alt taler utrolig meget for at kombinere kræftbehandlingen med først og fremmest en sund kost med rigeligt af grønt og frugt samt med tilskud af antioxidanter. Ved at give flere forskellige antioxidanter skabes der en synergi – et samarbejde mellem antioxidanterne, der forstærker virkningen af hinanden. Det er dog ikke nogen god idé at overdrive med noget, heller ikke antioxidanter, og det er som grundlag bedst at vælge dem i naturlig form.

En japansk undersøgelse af den naturlige celledræbende aktivitet, som nogle af de hvide blodlegemer (lymfocytterne) udøver, forbedres ved indtagelse af grønsager og ved nedsættelse af kemisk belastning af kroppen, især stop med tobaksrygning. Resultaterne af undersøgelsen viser en sammenhæng mellem det naturlige immunforsvar og nedsat forekomst af almindelige kræftlidelser.

Sammenfattede kan man konstatere, at antioxidant netværket med dets mange støtter holder kroppens celler og kroppen selv i god stand, modvirker aldring, øger modstandskraften mod cancersygdomme og hjerte-kredsløbslidelser samt er gode for hjernens funktion og modvirker demens. Desuden er det vigtigt for afgiftning af kroppen, især glutathion.

Først og fremmest må vi sørge for at få en sund og vel afbalanceret kost med mindst 600 gram frugt og grønt hver dag. Tilskud af den enkelte antioxidanter kan hjælpe, men de kan ikke klare det alene. Friske grønsager og frisk frugt er det bedste, og hvor det er muligt gerne økologiske varer.

Man bør også forsøge at undgå kemiske stoffer så meget som muligt, og sørge for at holde fedtprocenten i maden nede på 30, så vidt muligt som flydende, sunde olier, olivenolie og fiskeolie samt kæmpenatlysolie, foruden det fedt, der findes i grønsagerne.

Frie radikaler spiller en rolle i opståelsen og udviklingen af næsten alle kendte sygdomme, og ved at styrke kroppens antioxidant netværk kan vi give kroppen de våben, den har brug for til at føre en effektiv krig mod sygdom.

Det er utroligt, at der ikke forskes mere på dette område, men forskning kræver penge, og resultatet kan, når der er tale om naturlige midler, ikke patenteres, hvorfor medicinalindustrien, der har pengene til forskning, ikke er interesseret og måske ligefrem modarbejder forskning på dette område.

Et godt eksempel er regnskovstræet Graviola, hvis blade indeholder stoffer, der tilsammen virker over 10.000 gange stærkere end adriamycin, der bruges til kemoterapi, og er uden bivirkninger! Et multibillion medicinalfirma har forsøgt at syntetisere eller udvinde det aktive stof, men har ikke kunnet klare dette (fordi det sandsynligvis er en synergi mellem de forskellige stoffer i Graviola) og har så ikke gjort mere ved det.

Der forskes dog nu for fuldt tryk på Purdue University i USA, og forskningen har allerede bekræftet den gode, uskadelige og kraftige virkning på cancerceller. Desværre er der langt til godkendelse som lægemiddel, men man kan selv få fat i Graviola ved at gå på Internettet på adressen www.graviola.org , hvor man også kan læse om de videnskabelige resultater.

Staten burde støtte den slags forskning, som i højeste grad vil kunne være til gavn for befolkningens sundhed, og derved vil man kunne spare uhyre summer i behandlingen.

Hvis folk ikke selv kan købe fornuftige kosttilskud og behandle sig selv med dem, vil de gå til lægerne og skulle have lægemidler igen. Hver niende, der er indlagt på danske sygehuse, ligger der på grund af bivirkninger af lægemidler. Jeg har aldrig oplevet en eneste bare lidt alvorlig bivirkning af vitaminer, mineraler og kosttilskud.

I det engelske lægetidssskrift The Lancet var der den 27 januar en ledende artkel, der

slutter således:

”It is time for the profession (lægerne) to accommodate the possibility that many nutritional products may have valuable therapeutic effects and to regain the creditability of the public at large”.

Oversat til dansk:

Det er på tide, at lægerne giver plads for og rum for muligheden af, at ernæringsprodukter (vitaminer, mineraler, kosttilskud) kan have værdifulde virkninger i behandlingen, og at de (lægerne) genvinder deres troværdighed i den brede befolkning”.

Fra American Canceer Society:

On the web site caonline.amcancersoc.org A Cancer Journal for Clinicians, several doctors and nutritionists have submitted their reactions to Dr. D’Andrea’s article.

Hal Gunn, M.D., director of the Centre for Integrated Healing in Vancouver, B.C., Canada, writes: “Belief and opinion do not constitute science.” He notes that Dr. D’Andrea doesn’t mention any of the studies in the “growing substantial body of supportive evidence” that demonstrate the significant benefits of antioxidant use during chemo and radiation.

A clinical nutritionist named Neil E. Levine offers a more exhaustive rebuttal; complete with footnotes identifying many of the studies Dr. Gunn refers to. Here’s a sampling of Mr. Levine’s antioxidant defense:

Radiation and chemo treatments have been enhanced by vitamin E use (Clinical Cancer Research, 2002)

Vitamin E and selenium enhanced the effects of anticancer drugs (Pathology & Oncology Research, 2005)

Vitamins C and E have been shown to improve side effects of free radical damage to normal cells caused by radiation and chemo (Integrated Cancer Therapies, 2004)

Prostate cancer cell cultures were sensitive to lycopene, which increased apoptosis (spontaneous cell death) and arrested the cell cycle (Biochimica et Biophysica Acta, 2005)

Recent studies show vitamin E may induce apoptosis in a wide variety of cancers, including breast, prostate, lung, colon, ovarian and cervical (Journal of Nutrition, 2004)

Several studies have demonstrated that antioxidants lessen side effects of chemo (Integrated Cancer Therapies, 2004)

Harsh radiation side effects were reduced with high doses of beta-carotene and vitamin E (Journal of Clinical Oncology, 2005)

CoQ10 enhanced the efficacy of tamoxifen (Molecular and Cellular Biochemistry, 2005)

Mr. Levine also offers this quote from Patrick Quillin, Ph.D., the director of Nutrition, Cancer Treatment Centers of America: “Malnutrition actually kills about 40 percent of cancer patients.”

If you’re being treated for cancer by a doctor who believes that antioxidants may interfere with your therapy, share this information with him and discuss the possibility that antioxidant use may in fact be one of the keys to cancer treatment success.