Radiodoktoren

 Omdannelsen af mandlige kønshormoner til østrogener kaldes aromatisering på grund af enzymet aromatase. Aromatisering medfører østrogen dominans, der er medvirkende til mange problemer med sundheden. Østrogen er et nedbrydende hormon, som nedbryder muskelmasse og øger kropsfedt og aromatase. Testosteron og til en vis grad naturligt progesteron (bio-identisk) er anaboliske (væsopbyggende) hormoner, som fremmer en slank kropsmasse.

Aromatase er et enzym, der findes i østrogen-producerende celler i binyrerne, æggestokkene, moderkagen, testiklerne, hjernen og fedtvæv. Er indholdet af aromatase højt, omdannes mere testosteron og progesteron til østrogen.

Et forhøjet indhold af aromatase og østrogen dominans er nogle af de almindeligste faktorer, der er forbundet med kræft i brystet, livmoderen og æggestokkene hos kvinder. Også kræft i prostata, tyktarmen og brystet hos mænd er forbundet med østrogen dominans. Andre symptomer kan omfatte PMS symptomer (”kvindens dårlige dage”), livmoderhals celleforandringer, muskelknuder i livmoderen, endometriose, nedsat seksuel lyst, træthed, godartede knuder i brystet, hovedpine, ufrugtbarhed og vægtøgning.

Der findes en lang række anti-østrogene fødevarer og urter:

Korsblomstrede grønsager som fx broccoli, blomkål, rosenkål og alle arter af kål indeholder mange stærke næringsstoffer, der afgifter de dårlige østrogene molekyler. De omfatter blandt andet Indole-3-acetate, Indole-3-Carbonyl og Diindolylmethane.  Disse grønsager indeholder svovlholdige næringsstoffer som fx sulfuraphane og fenyl isothyanat. Disse stoffer afgifter leveren og ødelægger dannelsen af kræftceller.

Fødevarer der er rige på sundt fedt med både mættet og omega-3 rigt fedt. Det inkluderer plantebaseret fedt som fx kokosolie af god kvalitet, ekstra jomfru olivenolie og avocadoer. Rå nødder (ikke peanuts) og frø indeholder antiøstrogene plantesteroler. Organisk fjerkræ, vilde laks, vildtkød og kød fra okser, der har gået på græs er sunde for en god funktion af hormonerne.

Løgfamilien, som omfatter hvidløg, løg, forårsløg, purløg, porrer m.fl. indeholder mange svovlholdige aminosyrer og det stærke antioxidant quercetin, som også hjælper med afgiftning af leveren på et højere plan og med at nedsætte produktionen af østrogen.

Flavon-rige og urter. Flavoner og flavononer i kosten har vist sig at være de stærkeste aromatasehæmmende flavonoider. De stærkeste flavoner omfatter Chrysin, der findes i passionsfrugt, og apigenin i kamille, og det er bevist, at kamille er kræfthæmmende. Man kan købe flere arter af urte-teer med både økologisk passionsfrugt og kamille. De sælges oftest som søvndyssende, men de har en kraftig anti-østrogen virkning.

Flavononer findes i citrusfrugter og især i citroner og limefrugter. De kaldes citrusflavonoider og omfatter diosmin, hesperidin, rutin, naringin, tangeritin, diosmetin, narirutin, neohesperidin, nobiletin og quercetin.

Antioxidant rige urter, som fx oregano, timian, rosmarin, salvie og curcumin (gurkemejerod)  er fyldt med flygtige organiske olier, som fremmer afgiftningen af leveren. Curcumin har en stærk evne til at ødelægge østrogen receptor positive kræftceller, som er de almindeligste celler i brystkræft, livmoderkræft, æggestoks- og prostatakræft.

Klorofyl er en af de mest kraftige og livgivende stoffer på jorden. Det er det, der giver planterne den grønne farve. Dybtgrønne fødevarer er meget fyldt med klorofyl og velegnet til udrensning af giftstoffer.

Fermenterede (gærede) fødevarer indeholder organiske syrer, antioxidanter, enzymer og probiotika (fx mælkesyrer) der fremmer tarmfunktionen og udskillelsen af affaldsstoffer. Fermenterede grønsager omfatter sauerkraut, kimchi (asiatisk surkål) og fermenterede sojaprodukter. Fermenterede drikke som fx æblecidereddike, kombucha og urter er gode til at afgifte østrogen.

Det kan anbefales at læse bogen ”Kost mod kræft” af Richard Béliveau og René Gingras.

Aneurismer er udposninger på pulsårer, i dette tilfælde hovedpulsåren – aorta. Der er tre lag i pulsårerne, og udvidelsen kan omfatte alle tre, hvilket kaldes et ægte aneurisme, eller der kan være tale om, at kun de to inderste er revnede.

Den mest almindelige årsag er åreforkalkning – arteriosclerose, hvor der er aflejret fedt og kalk i det inderste lag af pulsåren, der bliver uregelmæssigt og kan ligne sår. Årsagen kan fx være for højt kolesterol eller for højt homocystein på grund af mangel på B12, vitamin, folinsyre og B6-vitamin. Bag åreforkalkning ligger også ofte for fed mad og for lidt motion samt tobaksrygning.  . Desuden kan bakterier fra tænder og tandkød være en medvirkende årsag. Man kan finde de samme bakterier i forkalkningerne som i munden. Læs mere om åreforkalkning på www.radiodoktoren.dk

Der kan også være tale om ødelæggelse af kollagen og elastiske fibre i det midterste lag af pulsåren, noget der særligt ses ved de arvelige sygdomme Marfans syndrom og Ehlers-Danlos syndrom, men også kan forekomme hos gravide, mennesker med for højt blodtryk og nogen med hjerteklap-problemer. Følger efter skader kan også være årsagen, og tidligere kunne der også være tale om følger af syfilis og tuberkulose.

En væsentlig årsag til aneurismer er mangel på kobber, da det resulterer i svækkelse af de elastiske fibre i pulsårerne. Man kan få undersøgt, om man mangler kobber, ved en spektrofotometrisk håranalyse. Den kan bl.a. foretages hos firmaet HAIR Scan, 3450 Allerød. Tlf. 4814 1167. info@hair-scan.com

Et dagligt tilskud på 2-4 mg dagligt kan anbefales, med mindre håranalysen viser højt indhold af kobber i kroppen.

Man skelner mellem aneurismer i brystregionen (thoracale) og i maveregionen (abdominale). Den gennemsnitlige udvidelse af aneurismer i brystregionen er 0,1 til 0,4 cm om året.

Risikoen for, at udposningen springer, afhænger af størrelsen og eventuelle symptomer. Den stiger meget, når størrelsen er over 6-7 cm for aneurismer opadtil i brystregionen. Symptomerne kan være brystsmerter, åndenød, hoste, hæshed og synkeforstyrrelser på grund af tryk fra udposningen.

Det anbefales mennesker med aneurismer i brystregionen skal have behandling med beta-blokerende lægemidler og om nødvendigt anden medicin til at holde blodtrykket nede. Se også om naturlige måder at kontrollere blodtrykket på www.radiodoktoren.dk

Er størrrelsen over 6 cm (ved Marfans syndrom over 5 cm) er der grund til at overveje operation, hvor man reparerer hovedpulsåren ved at indsætte et net.

Aneurismer i maveregionen er hyppigst hos mænd, og hyppigheden stiger med alderen. Er manden over 50 år, er hyppigheden ca. 1-2%. I mindst 90% af tilfældene er årsagen åreforkalkning. Hvordan det går – prognosen – er afhængig af både størrelsen af udposningen og tilstedeværelsen af samtidig kranspulsåresygdom og åreforkalkning i hjernen. Fem års risikoen for, at udposninger på under 5 cm springer, er 1-2%, mens den er 20-40%, hvis udposningen er over 5 cm.

Der er normalt ingen symptomer ved udposninger i denne del af hovedpulsåren, men man kan eventuelt føle dem som en uøm udfyldning, der bevæger sig med pulsen. Men når udposningen udvider sig, kan det gøre ondt. Derfor skal man reagere, hvis der kommer smerter, for det er et forvarsel om, at udposningen er ved at springe.

Der kan også ske det, at pulsåreblodet presses ind mellem lagene i hovedpulsårevæggen. Det kaldes et dissekerende aortaaneurisme og kan give betydelige smerter.

Oftere sker det, at udposningen revner, uden at der har været forvarsler. Derfor opererer man, når størrelsen er over 5 cm, evt. allerede ved en størrelse på 4-5 cm, undtagen hvis der er en meget høj operationsrisiko. Ved en nyere undersøgelse af mennesker med aneurismer under 5,5 cm har man dog ikke fundet forskel i seks års overlevelsen mellem dem, der blev overvåget med regelmæssige ultralydsundersøgelser, og dem, der blev opereret.

Det er ekstremt vigtigt, at holde op med at ryge, hvis man gør det, da det dels har været medvirkende til at fremkalde udposningen via åreforkalkning, og dels øger risikoen for bristning og for et dårligt udfald af operationen. Hvis man er motiveret for at ophøre med tobakken, kan jeg anbefale øreakupunktur, almindelig akupunktur eller medicinsk hypnose. Se om tobaksafvænning på www.radiodoktoren.dk

Før operationen skal man sørge for at få behandlet alle eksisterende lidelser, der kan komplicere operationen, så godt som muligt, fx for højt blodtryk, hjertelidelse, sukkersyge og lungesygdomme. Med en ordentlig forberedelse og god omsorg efter operationen skulle operationsrisikoen ligge helt nede på 1-2%. Ved et pludseligt brist af udposningen ligger operationsrisikoen generelt på over 50%.

Det, man selv kan gøre, er at leve så sundt som muligt, med en grov kost med 600 gram grønt og frugt dagligt. Man skal undgå mættet fedt (dyrefedt og mælkefedt, dog undtaget økologisk smør) samt transfedt (margarine) og få sine fedtstoffer fra olivenolie, fiskeolie, hørfrøolie og kæmpenatlysolie. Man kan med fordel tage hvidløgstabletter dagligt, da det er vist, at hvidløg dels kan modvirke åreforkalkning, nedsætte kolesterol og dels bevare elasticiteten i pulsårerne.

Det er også vigtigt med daglig motion, uden at man anstrenger sig for meget.

Det tibetanske urtemiddel Padma Plus, der er naturmedicin, er dels et kraftigt antioxidant, som modvirker åreforkalkning, og dels antiinflammatorisk – modvirker inflammation, betændelsesagtige forandringer som er med til at give åreforkalkning.

Følgende øger inflammationen

*Overvægt

• Arachidonsyre (oksekød, mejeriprod., indmad)

• For mange flerumættede fedtsyrer i forhold til omega-3 – margarine

• Stegning

• Transfedtsyrer

• Sukker og andet med højt glykæmisk indeks

• Insulin

• Homocystein (mangel på folinsyre, B12-vitamin og B-6 vitamin)

• Tobaksrøg

• For meget jern i kroppen

• Kunstige kemiske stoffer

Måling af graden af inflammation/betændelse sker i dag oftest ved hjælp af måling af C-reaktivt protein – CRP. Tidligere brugte man oftest sænkningsreaktionen – SR, og SR har stadig værdi, især ved gigtlidelser.

Normalværdien for CRP er under 6 mg/liter og der er en gråzone mellem 5 og 10 mg/l. Det gælder både for voksne og børn.

Der findes også en prøve ved navn Ultra-sensitiv CRP, U-CRP, der skal ligge under 3 mg/l. Er U-CRP over 2,1 mg/l, er der en 3 gange øget risiko for blodprop i hjertet og 2 gange øget risiko for slagtilfælde.

Et forhøjet CRP signalerer blandt andet en forhøjet risiko for åreforkalkning og blodpropper i hjertet samt siger noget om aktiviteten i en række andre sygdomme, blandt andet autoimmune sygdomme.

CRP er et protein, der blandt andet er en del af kroppens måde at bekæmpe bakterier på, og man bliver mere og mere klar over, at visse bakterier er involveret i udviklingen af åreforkalkning og blodpropper, især Chlamydia pneumoniae. CRP er ikke ret meget forhøjet ved virusinfektioner. Anden forskning tyder på, at CRP bidrager til, at kalkpladerne i pulsårerne river sig løs og danner blodpropper.

Forhold som tobaksrygning, overvægt, sukkersyge og for lavt HDL-kolesterol øger indholdet af CRP i blodet og dermed risikoen for hjerteproblemer.

Følgende modvirker inflammation:

• Reduktion af overvægt

• Spis mad med lavt glykæmisk indeks (grønsager, grov kost)

• Undgå margarine (omega-6 fedtsyrer, transfedtsyrer)

• Spis mindre kød

• Undgå stærk opvarmning af fedt (fx friture)

• Antioxidanter, bl.a. C-vitamin (et gram to gange dagligt) og selen, 200 mikrogram dgl., fx Seleno Precise.

• E-vitamin, fx Cardi-E eller Natur-E, to kapsler dagligt

• Olivenolie

• Omega-3 fedtsyrer (fiskeolie, hørfrøolie, nødder, mandler).

• Gammalinolensyre (GLA) (natlysolie)

• B12, B6 og folinsyre hæmmer homocystein

• K2-vitamin

• Magnesium (ikke Magnesia)

• Artiskok, chili, Aronia og andre mørke bær, fx Aroniasaft (helsekostforr).

• Boswellia serrata

• Policosanol (Vasovital)

• Curcumin (fx Turmeric eller Curcuma longa), krydderier

• Ingefær, fx Urizal eller Zingiberin)

• Bromelain (findes i ananas)

• Stephania tentandra – fen-fang-qi (kinesisk)

• Padma 28

• Brændenældeekstrakt

Dokumentation bl.a.: Knekt P, et al. “Antioxidant vitamins and coronary heart disease risk: a pooled analysis of 9 cohorts.” Am J Clin Nutr 2004; 80(6): 1,508-1,520.

Block G, Jensen C, Dietrich M, Norkus EP, Hudes M, Packer L. “C-reactive protein concentrations in active and passive smokers: influence of antioxidant supplementation.” J Am Coll Nutr 2004; 23(2): 141-147.

Et højt indtag af kostfibre (grønsager, grov kost) nedsætter C-reaktivt protein (CRP) til halvdelen. (NHANES. J Nutr. 2004 May; 134(5): 1181-5).

Nedsæt risiko:

Få styr på diabetes og for højt blodtryk

Uraffineret, grov, sund kost med grønsager og frugt

Tag pauser og slap af

Sørg for et godt indeklima

Undgå ting, du er allergisk overfor, også i kosten

Tag tilskud af vegetabilske fordøjelsesenzymer

Undgå tungmetaller, fx kviksølv fra amalgam

Hold afføringen i gang. Overvej evt. Tarmskylning eller Padma digestin

Apoptose – cellernes selvmord – programmeret celledød

Alle vore kropsceller er programmeret til at begå selvmord, når de bliver gamle eller syge. De bliver så erstattet af nye sunde celler. Det kaldes apoptose eller programmeret celledød og er nødvendigt for at bevare cellernes gode funktion og balancen mellem kroppens mange celler.

Videnskaben har påvist, at svigt af dette system spiller en rolle i udviklingen af sygdomme som kræft, autoimmune sygdomme og sygdomme i nervesystemet. Der sker det, at cellernes ”kraftværker” (mitokondrierne) udløser den programmerede celledød, når den er nødvendig. Mitokondrierne bliver mindre og går i stykker.  Kræftceller begår ikke selvmord, men fortsætter med at dele sig, så der opstår kræftknuder eller bliver så mange kræftceller i blodet, at kroppens naturlige immunforsvar ikke kan klare at så dem ihjel.

I den udmærkede bog ”kost mod kræft” af Richard Bèliveau og René Gingras nævnes de to grundlæggende regler for celler. Regel nr. 1 er, at cellerne ikke må dele sig, med mindre det sker for at erstatte en død eller beskadiget celle. Regel nr. 2 er, at der forbudt for cellen at holde sig i live, hvis der opstår skader i cellens struktur, især i DNA’et. Hvis skaden er for stor, er selvmord obligatorisk.

DNA kan blive skadet af kemiske stoffer, virus og stråling, ofte over lang tid, som  man fx ser det ved tobaksrygning. Der dannes skadelige frie iltradikaler, som ved at stjæle elektroner fra mitokondrierne oxiderer (forharsker) dem. Skaderne kan modvirkes ved at opfylde kroppens naturlige behov for sund kost med mange antioxidanter, ilt, motion og psykisk balance, der ligesom de skadelige påvirkninger formidles via cellemembranen, som signalerer til DNA i cellekernen og mitokondrierne. Samtidig må celler, der er ved at blive til kræftceller, se at slippe af med de proteiner, enzymer, der sikrer, at cellerne opfylder de to regler. Kræftceller producerer også store mængder af proteiner, der gør dem i stand til at modstå signalerne fra cellemembranen og til at vokse og sprede sig. Man har mistet kontrollen over dem, og kræftcellerne danner nye blodkar, angiogenese; hvorigennem de kan få næring til at vokse. De er blevet udødelige og kan dele sig ubegrænset. Man kan både fremme kræftcellernes evne til at begå selvmord og evnen til at danne nye blodkar til kræftcellerne ved hjælp af kost og kosttilskud. Samtidig kan man modvirke, at kræften suger så meget næring til sig, at der ikke bliver nok til resten af kroppen. Man dør normalt ikke af kræft, men i stedet af mangel på næring.

Den tyske forsker Otto Warburg har for mere end en menneskealder siden fastslået, at kræftceller kun lever af sukker, der fermenteres til energi med dårlig effekt, så det er vigtigt at undgå sukker og alt, der bliver omdannet til sukker, fx brød og let nedbrydelig stivelse. Kræftceller mangler også ilt, så det er vigtigt med frisk luft og åndedrætsøvelser. Det er også vigtigt med udrensning af skadelige stoffer, der påvirker mitokondrierne, blandt andet gennem et godt lymfeflow.

Ketoner er god næring til normale celler, men ikke til kræftceller, og den nyeste forskning anbefaler ketosekost. Ved at vandfaste et par dage før kemoterapi nedsættes bivirkningerne af kemoterapien også betydeligt.

Kosten

Vores daglige kost indeholder, hvis den er sund og varieret, massevis af anti-kræftmolekyler, der både kan forhindre udviklingen af celleskader og kræft, og samtidig få kræftceller til at begå selvmord. Næringsstofferne i vores kost bruges ikke kun til dannelse af energi i cellernes ”kraftværker”, men også til dannelse af alle de molekyler, typisk enzymer, der er nødvendige for alle kroppens og cellernes funktioner, blandt andet den programmerede celledød. Mangler vi nogen af vores næringsstoffer, opstår der ubalancer med risiko for udvikling af sygdom og fejlfunktioner i kroppen. Vi danner allesammen hele tiden nye kræftceller, men ved hjælp af anit-kræftmolekyler i maden blive de opsporet og dræbt af vores immunsystem, eller de begår selvmord. Molekylerne i vores kost er altså en naturlig kemoterapi, der kan hæmme eller dræbe kræft.

Frugt og grønt

Frugt, bær og grønt indeholder ikke kun vitaminer og mineraler, men også en lang række anti-kræftmolekyler i form af fytokemiske stoffer, der kan hæmme og dræbe kræftceller eller få dem til at begå selvmord. Kvaliteten spiller en stor rolle for indholdet af disse stoffer, og den afhænger af de vilkår, som træer og planter har haft.

Det er derfor bedst at vælge økologisk eller biodynamisk dyrkede fødevarer. En hjælp til at finde de bedste produkter er farven, lugten og smagen. Jo kraftigere, jo bedre indhold og virkning.

En vigtig gruppe kræftcellebekæmpende stoffer er polyfenoler, der blandt andet findes i grøn te, rødvin, druer, æbler, løg og vilde bær, men også i urter, grønsager, krydderier og nødder. Især mørke og sorte bær, som fx Aroniabær, hyldebær, blåbær, kirsebær, tranebær m.fl. indeholder mange polyfenoler i form af antocyanidiner og proantocyanidiner, der dels er stærke antioxidanter og dels hæmmer væksnen af kræftceller og sætter gang i den programmerede celledød. Et andet polyfenol er ellagsyre, der modvirker kræftfremkaldende stoffer og hæmmer væksten af blodkar til kræftknuderne. Ellagsyre findes især i hindbær, brombær, nødder, jordbær, tyttebær og tranebær. Alle bør spise mange flere bær.

Kål og broccoli indeholder mange kræfthæmmende stoffer, men må ikke koges eller steges for meget for ikke at ødelægge stofferne. Sulforaphan kan udløse den programmerede celledød direkte og har samtidig både bakteriehæmmende og –dræbende egenskaber. Kninakål og brøndkarse indeholder et stof ved navn PEITC, der er meget giftigt for kræftceller og aktiverer kræftcellernes selvmordsprogram.      Hvidløg kan det samme og modvirker også kræftfremkaldende stoffer.

Gurkemeje

Det ser ud til, at det gule krydderi curcumin i gurkemejerodpulver og karry har evnen til at modvirke, at kræftfremkaldende gener bliver ”slået til”. Svenske forskere arbejder med at undersøge den kræftcelledræbende og hæmmende virkning af organisk selen (Seleno Precise) og og curcumin (gurkemejerod pulver) i større mængder. Det ser ud til, at selenomethionin i en dosis på 500-1.000 mikrogram hæmmer og dræber kræftceller, og kombineret med curcumin, for eksempel 2-3 gramto gange dagligt til maden, skulle der være gode chancer for at modvirke kræften.

En række undersøgelser har siden 1992 også vist, at curcumin hæmmer udviklingen af brystkræft af alle arter og slår kræftcellerne ihjel, beskytter nyrerne, modvirker kræft i tyktarmen, beskytter mod grå stær, nedsætter kolesterol og modvirker oxidation (forharskning) af fedtet i blodet, modvirker gigtsmerter og kemoterapis giftige virkning på hjertets muskler. Curcumin blokerer for processer, der er livsvigtige for kræftceller, og gør dem ude af stand til at undgå den programmerede celledød. Ved at kombinere curcumin med stoffet piperine (bio-perine) får man en langt bedre optagelse i kroppen. Krydderier indeholder generelt mange kræfthæmmende stoffer og er stærke antioxidanter.

Andre anti-kræftmolekyler

Lige så stærkt kræftmodvirkende som curcumin er stoffet plantehormonet resveratrol, der findes i skallen af røde druer og druekernerne. De optages let i kroppen og omdannes til piceatannol, der er endnu bedre til at dræbe kræftceller. En undersøgelse har vist, at et glas rødvin om dagen kan sænke risikoen for prostatakræft med 40%. Da alkohol kan øge risikoen for kræft, er det klogt at holde sig til det ene glas.

Citrusfrugter indeholder terpener og andre kræftmodvirkende stoffer og polyfenoler, der blandt andet hindrer kræftcellerne i at dele sig. De fytokemiske stoffer kan også medvirke til at kræftfremkaldende stoffer udskilles fra kroppen. De modvirker også de betændelsesforandringer (inflammation) i kroppen, der er med til at øge risikoen for og stimulere væksten af kræft. Inflammation øges af en for stor indtagelse af omega-6 fedtsyrer fra planteolier og margarine, men nedsættes ved at få mange omega-3 fedtsyrer fra fed fisk, fiskeolie, mandler, nødder, hørfrøolie og avocado.

Et langkædet kulhydrat ved navn fucoidan, som findes i tang, er formentlig en vigtig årsag til, at de rer så få kræfttilfælde på den japanske ø Okinawa. Fucoidan styrker immunforsvaret og har i de seneste laboratorieforsøg vist sig at kunne få kræftceller til at destruere sig selv i købet af få timer, selv hurtigt voksende lungekræftceller.

K2-vitamin har også vist sig at kunne få kræftceller til at begå selvmord. K2 mindsker risikoen for leverkræft ved hepatitis og skrumpelever. Stoffet Geranylgeraniol (sidekæde til K2) fremkalder celledød i kræftceller (apoptose). Der er en omvendt sammenhæng mellem K2-indtag og avanceret prostatacancer. K2 forbedrer tilstanden ved leukæmi og knoglekræft,  og laboratorieforsøg har vist en bremsende effekt på andre kræftformer. K2 nedsætter risikoen for kræft og kræftdød samt forebygger  kræft, blandt andet lymfom, mave-, lunge og leverkræft. Det er et kraftigt  antioxidant og modvirker inflammation. Behovet er 90 mikrogram dagligt for kvinder og 120 mikrogram for mænd. Samtidig modvirker K2-vitamin knogleskørhed og åreforkalkning.

Læs også bogen ”Kost mod kræft. En guide til fødevarer, der forebygger” af Richard Béliveau og René Gingras. (Forlaget Peoples’s Press)

Carsten Vagn-Hansen      

Læge, sundhedskonsulent

Apoptose – cellernes selvmord – programmeret celledød     14-10-2013

Alle vore kropsceller er programmeret til at begå selvmord, når de bliver gamle eller syge. De bliver så erstattet af nye sunde celler. Det kaldes apoptose eller programmeret celledød og er nødvendigt for at bevare cellernes gode funktion og balancen mellem kroppens mange celler.

Videnskaben har påvist, at svigt af dette system spiller en rolle i udviklingen af sygdomme som kræft, autoimmune sygdomme og sygdomme i nervesystemet. Der sker det, at cellernes ”kraftværker” (mitokondrierne) udløser den programmerede celledød, når den er nødvendig. Mitokondrierne bliver mindre og går i stykker.  Kræftceller begår ikke selvmord, men fortsætter med at dele sig, så der opstår kræftknuder eller bliver så mange kræftceller i blodet, at kroppens naturlige immunforsvar ikke kan klare at så dem ihjel. 

I den udmærkede bog ”kost mod kræft” af Richard Bèliveau og René Gingras nævnes de to grundlæggende regler for celler. Regel nr. 1 er, at cellerne ikke må dele sig, med mindre det sker for at erstatte en død eller beskadiget celle. Regel nr. 2 er, at der forbudt for cellen at holde sig i live, hvis der opstår skader i cellens struktur, især i DNA’et. Hvis skaden er for stor, er selvmord obligatorisk.

DNA kan blive skadet af kemiske stoffer, virus og stråling, ofte over lang tid, som  man fx ser det ved tobaksrygning. Der dannes skadelige frie iltradikaler, som ved at stjæle elektroner fra mitokondrierne oxiderer (forharsker) dem. Skaderne kan modvirkes ved at opfylde kroppens naturlige behov for sund kost med mange antioxidanter, ilt, motion og psykisk balance, der ligesom de skadelige påvirkninger formidles via cellemembranen, som signalerer til DNA i cellekernen og mitokondrierne. Samtidig må celler, der er ved at blive til kræftceller, se at slippe af med de proteiner, enzymer, der sikrer, at cellerne opfylder de to regler. Kræftceller producerer også store mængder af proteiner, der gør dem i stand til at modstå signalerne fra cellemembranen og til at vokse og sprede sig. Man har mistet kontrollen over dem, og kræftcellerne danner nye blodkar, angiogenese; hvorigennem de kan få næring til at vokse. De er blevet udødelige og kan dele sig ubegrænset. Man kan både fremme kræftcellernes evne til at begå selvmord og evnen til at danne nye blodkar til kræftcellerne ved hjælp af kost og kosttilskud. Samtidig kan man modvirke, at kræften suger så meget næring til sig, at der ikke bliver nok til resten af kroppen. Man dør normalt ikke af kræft, men i stedet af mangel på næring.

Kosten

Vores daglige kost indeholder, hvis den er sund og varieret, massevis af anti-kræftmolekyler, der både kan forhindre udviklingen af celleskader og kræft, og samtidig få kræftceller til at begå selvmord. Næringsstofferne i vores kost bruges ikke kun til dannelse af energi i cellernes ”kraftværker”, men også til dannelse af alle de molekyler, typisk enzymer, der er nødvendige for alle kroppens og cellernes funktioner, blandt andet den programmerede celledød. Mangler vi nogen af vores næringsstoffer, opstår der ubalancer med risiko for udvikling af sygdom og fejlfunktioner i kroppen. Vi danner allesammen hele tiden nye kræftceller, men ved hjælp af anti-kræftmolekyler i maden bliver de opsporet og dræbt af vores immunsystem, eller de begår selvmord. Molekylerne i vores kost er altså en naturlig kemoterapi, der kan hæmme eller dræbe kræft.

Frugt og grønt

Frugt, bær og grønt indeholder ikke kun vitaminer og mineraler, men også en lang række anti-kræftmolekyler i form af fytokemiske stoffer, der kan hæmme og dræbe kræftceller eller få dem til at begå selvmord. Kvaliteten spiller en stor rolle for indholdet af disse stoffer, og den afhænger af de vilkår, som træer og planter har haft.

Det er derfor bedst at vælge økologisk eller biodynamisk dyrkede fødevarer. En hjælp til at finde de bedste produkter er farven, lugten og smagen. Jo kraftigere, jo bedre indhold og virkning.

En vigtig gruppe kræftcellebekæmpende stoffer er polyfenoler, der blandt andet findes i grøn te, rødvin, druer, æbler, løg og vilde bær, men også i urter, grønsager, krydderier og nødder. Især mørke og sorte bær, som fx Aroniabær, hyldebær, blåbær, kirsebær, tranebær m.fl. indeholder mange polyfenoler i form af antocyanidiner og proantocyanidiner, der dels er stærke antioxidanter og dels hæmmer væksnen af kræftceller og sætter gang i den programmerede celledød. Et andet polyfenol er ellagsyre, der modvirker kræftfremkaldende stoffer og hæmmer væksten af blodkar til kræftknuderne. Ellagsyre findes især i hindbær, brombær, nødder, jordbær, tyttebær og tranebær. Alle bør spise mange flere bær.

Kål og broccoli indeholder mange kræfthæmmende stoffer, men må ikke koges eller steges for meget for ikke at ødelægge stofferne. Sulforaphan kan udløse den programmerede celledød direkte og har samtidig både bakteriehæmmende og –dræbende egenskaber. Kinakål og brøndkarse indeholder et stof ved navn PEITC,

der er meget giftigt for kræftceller og aktiverer kræftcellernes selvmordsprogram.      Hvidløg kan det samme og modvirker også kræftfremkaldende stoffer.

Gurkemeje

Det ser ud til, at det gule krydderi curcumin i gurkemejerodpulver og karry har evnen til at modvirke, at kræftfremkaldende gener bliver ”slået til”. Svenske forskere arbejder med at undersøge den kræftcelledræbende og hæmmende virkning af organisk selen (Seleno Precise) og og curcumin (gurkemejerod pulver) i større mængder. Det ser ud til, at selenomethionin i en dosis på 500-1.000 mikrogram hæmmer og dræber kræftceller, og kombineret med curcumin, for eksempel 2-3 gram to-tre gange dagligt til maden, skulle der være gode chancer for at modvirke kræften.

En række undersøgelser har siden 1992 også vist, at curcumin hæmmer udviklingen af brystkræft af alle arter og slår kræftcellerne ihjel, beskytter nyrerne, modvirker kræft i tyktarmen, beskytter mod grå stær, nedsætter kolesterol og modvirker oxidation (forharskning) af fedtet i blodet, modvirker gigtsmerter og kemoterapis giftige virkning på hjertets muskler. Curcumin blokerer for processer, der er livsvigtige for kræftceller, og gør dem ude af stand til at undgå den programmerede celledød. Ved at kombinere curcumin med stoffet piperine (bio-perine) får man en langt bedre optagelse i kroppen. Findes som Curcumin Forte med piperine. Krydderier indeholder generelt mange kræfthæmmende stoffer og er stærke antioxidanter.

Andre anti-kræftmolekyler

Lige så stærkt kræftmodvirkende som curcumin er stoffet plantehormonet resveratrol, der findes i skallen af røde druer og druekernerne. De optages let i kroppen og omdannes til piceatannol, der er endnu bedre til at dræbe kræftceller. En undersøgelse har vist, at et glas rødvin om dagen kan sænke risikoen for prostatakræft med 40%. Da alkohol kan øge risikoen for kræft, er det klogt at holde sig til det ene glas.

Citrusfrugter indeholder terpener og andre kræftmodvirkende stoffer og polyfenoler, der blandt andet hindrer kræftcellerne i at dele sig. De fytokemiske stoffer kan også medvirke til at kræftfremkaldende stoffer udskilles fra kroppen. De modvirker også de

betændelsesforandringer (inflammation) i kroppen, der er med til at øge risikoen for og stimulere væksten af kræft. Inflammation øges af en for stor indtagelse af omega-6 fedtsyrer fra planteolier og margarine, men nedsættes ved at få mange omega-3 fedtsyrer fra fed fisk, fiskeolie, mandler, nødder, hørfrøolie og avocado.

Et langkædet kulhydrat ved navn fucoidan, som findes i tang, er formentlig en vigtig årsag til, at der er så få kræfttilfælde på den japanske ø Okinawa. Fucoidan styrker immunforsvaret og har i de seneste laboratorieforsøg vist sig at kunne få kræftceller til at destruere sig selv i købet af få timer, selv hurtigt voksende lungekræftceller.

K2-vitamin har også vist sig at kunne få kræftceller til at begå selvmord. K2 mindsker risikoen for leverkræft ved hepatitis og skrumpelever. Stoffet Geranylgeraniol

(sidekæde til K2) fremkalder celledød i kræftceller (apoptose). Der er en omvendt sammenhæng mellem K2-indtag og avanceret prostatacancer. K2 forbedrer tilstanden ved leukæmi og knoglekræft, og laboratorieforsøg har vist en bremsende

effekt på andre kræftformer. K2 nedsætter risikoen for kræft og kræftdød samt forebygger  kræft, blandt andet lymfom, mave-, lunge og leverkræft. Det er et kraftigt  antioxidant og modvirker inflammation. Behovet er 90 mikrogram dagligt for kvinder og 120 mikrogram for mænd. Samtidig modvirker K2-vitamin knogleskørhed og åreforkalkning.

Læs også bogen ”Kost mod kræft. En guide til fødevarer, der forebygger” af Richard Béliveau og René Gingras. (Forlaget Peoples’s Press). Og ”Når diagnosen er kræft” af Inge Kellermann (forlaget Hovedland).

 Reishi svampe indeholder sammensattes sukkerstoffer og saponiner. der modvirker kræft ved at fremme apoptose.

Reishi and cancer

According to Drs. Joann Lau and Sanda Zolj, two research scientists at Bellarmine University, reishi mushrooms contain important polysaccharides and saponins that decrease cell proliferation in cancerous lungs. The researchers discovered that this effect was due to apoptosis (“cell death”) instigated by the mushroom’s active compounds. They concluded that “detailed biochemical characterization of this ancient herbal remedy could hold tremendous promise for the treatment of lung cancer.”

Lau and Zolj’s research is reinforced by that of Dr. Teow Sun Soo at the MARA Institute of Technology in Malaysia. Soo, determined to understand the effects of reishi on various ailments, conducted clinical trials that required subjects to take reishi extracts at regular intervals. Soo found not only that the extract boosted the body’s immune system to fight cancer but that it could also reduce the harmful side effects of radiation therapy and chemotherapy. Soo admitted, however, that the results depended on the type of cancer and the severity of the condition. For treating cancer, Soo recommended taking six 500 milligram capsules, three times daily.

Der findes ingen lette løsninger til at fjerne appelsinhud (der ikke er det samme som cellulitis, som skyldes en infektion i huden). Det er fedt, som har hobet sig op i huden og ændret hudens struktur. Fedtet ligger indkapslet små hulrum mellem overhuden og musklerne. Væggene består af bindevæv, som med tiden bliver stift og kan trække sig sammen og trække i huden. Bliver huden tykke, når man tager på, trækker bindevævet endnu mere i huden, så den kommer til at ligne appelsinskal.

Det er godt, at få meget motion, for det modvirker appelsinhud. Ikke hård motion, men daglig og ikke for lidt ad gangen.

Man skal også spise sundt og få nok af det sunde fedt i fx olivenolie, avocado, fed fisk, fiskeolie, mandler, nødder, hørfrøolie og kæmpenatlysolie. Samtidig skal man undgå de fedtsyrer, der gør fedtet i kroppen hårdt og øger den betændelsesagtige reaktion i kroppen og huden, som kaldes inflammation. De findes i planteolier som majsolie, sojaolie, vindruekernolie, solsikkekerneolie mm., som man laver margarine af. Så ud med margarinen og alt, der indeholder "hærdet vegetabilsk fedt", der er det samme som margarine. Undgå også mælkefedt undtagen økologisk smør, som også indeholder gode fedtsyrer.

Spis en grov og grøn kost med mange kostfibre. Altså i hvert fald de 600 gram grønt og frugt, vi alle bør spise dagligt. Undgå sukker, slik og hvidt brød samt anden raffineret kost.

Drik mere vand og undgå sodavand og cola mm.

Tag ekstra C-vitamin, fx 750 mg to gange dagligt. Det er rigtig godt for bindevævet.

Det gælder også for stoffet MSM, der er et helt naturligt og svovlholdigt stof. Tag to gram to gange dagligt.

Det er også godt med bindevævsmassage, og man kan selv massere sig med en god hudcreme og med en massagerulle. Tørbørstning af huden er også godt.

Langt det meste af det, der anbefales af cremer, elektriske behandlinger, fedtsugninger etc. hjælper ikke. En god creme skader dog ikke, men tro ikke, at den kan fjerne appelsinhud. Det er din egen indsats, der er den vigtigste.

Læs mere på www.dsgnet.dk om inflammation. Rygning er meget inflammationsfremmende.

Der findes ingen lette løsninger til at fjerne appelsinhud (der ikke er det samme som cellulitis, som skyldes en infektion i huden). Det er fedt, som har hobet sig op i huden og ændret hudens struktur. Fedtet ligger indkapslet små hulrum mellem overhuden og musklerne. Væggene består af bindevæv, som med tiden bliver stift og kan trække sig sammen og trække i huden. Bliver huden tykke, når man tager på, trækker bindevævet endnu mere i huden, så den kommer til at ligne appelsinskal.

Det er godt, at få meget motion, for det modvirker appelsinhud. Ikke hård motion, men daglig og ikke for lidt ad gangen.

Man skal også spise sundt og få nok af det sunde fedt i fx olivenolie, avocado, fed fisk, fiskeolie, mandler, nødder, hørfrøolie og kæmpenatlysolie. Samtidig skal man undgå de fedtsyrer, der gør fedtet i kroppen hårdt og øger den betændelsesagtige reaktion i kroppen og huden, som kaldes inflammation. De findes i planteolier som majsolie, sojaolie, vindruekernolie, solsikkekerneolie mm., som man laver margarine af. Så ud med margarinen og alt, der indeholder "hærdet vegetabilsk fedt", der er det samme som margarine. Undgå også mælkefedt undtagen økologisk smør, som også indeholder gode fedtsyrer.

Spis en grov og grøn kost med mange kostfibre. Altså i hvert fald de 600 gram grønt og frugt, vi alle bør spise dagligt. Undgå sukker, slik og hvidt brød samt anden raffineret kost.

Drik mere vand og undgå sodavand og cola mm.

Tag ekstra C-vitamin, fx 750 mg eller et gram to gange dagligt. Det er rigtig godt for bindevævet. Kombineret med hyben og bioflavonoider (C 500 + +) forstærkes virkningen af C-vitaminet

Det gælder også for stoffet MSM, der er et helt naturligt og svovlholdigt stof. Tag to gram to gange dagligt.

Det er også godt med bindevævsmassage, og man kan selv massere sig med en god hudcreme og med en massagerulle. Tørbørstning af huden er også godt.

Langt det meste af det, der anbefales af cremer, elektriske behandlinger, fedtsugninger etc. hjælper ikke. En god creme skader dog ikke, men tro ikke, at den kan fjerne appelsinhud. Det er din egen indsats, der er den vigtigste.

Læs mere på www.radiodoktoren.dk om inflammation. Rygning er meget inflammationsfremmende.

Når et sår vokser sammen dannes der en mængde bindevæv, der får såret til at hænge sammen. Nogen er mere tilbøjelige til at danne meget bindevæv, også efter at såret er vokset sammen, så der dannes tykke, røde og hævede ar, der først med tiden bliver blegere, men fortsat skæmmende. Det kaldes keloid, og fortsætter ikke med at vokse. Årsagen er, at bidnevæget vokser sammen på en forkert og overdreven måde (cross-linker forkert.

Mennesker med denne tendens bør undgå kosmetiske operationer. Skal man nødvendigvis opereres, kan kirurgen nedsætte risikoen for keloid ved at være så nænsom som muligt, sy såret pænt sammen og dække det med små plade silikone gel, eller sprøjte binyrebarkhormon ind i sårkanterne.

Har man udviklet keloid, kan man også forsøge med indsprøjtning af binyrebarkhormon med 4-6 ugers mellemrum. Det er ikke særlig behageligt.

Man kan også fryse arret med tre ugers mellemrum, men huden omkring arret vil så ofte blive lysere.

Behandling med laser af typen blød laser, som ikke brænder, kan hjælpe nogen til at formindske arret, men der er ingen videnskabelige undersøgelser af dette. Mange alternative behandlere og efterhånden også nogle læger har softlaser udstyr (også kaldet low level laser). Man skal regne med at have mindst ti behandlinger med nogle dages mellemrum for at se virkningen. Speciallæge Aage Winther Nielsen, Laserklinikken, Puggårdsgade 7, 1573 København V. Tlf. 7025 1205 har stor indsigt i laserbehandling.

Det er ikke farligt at have et ar med keloid. Der udvikles for eksempel ikke kræft i det. Det er fortrinsvis et kosmetisk problem.

Australsk forskning har vist, at indgnidning af operationsar med emu-olie kan modvirke udviklingen af keloid og få arret til at blive mindre.

En amerikansk læge anbefaler, at man mindst to gange dagligt gnider arret med kaliumjodid (SSKI) og bliver ved med det i flere måneder. Dr. Wright lover, at denne behandling vil formindske et keloid, så det bliver til et almindeligt ar. I Danmark vil det formentlig kræve en recept at få kaliumjodid på apoteket.

Da det er fejlreaktioner i bindevævet, vil det være fornuftigt at tage ekstra tilskud af C-vitamin, for eksempel 750 mg tre gange dagligt, A-vitamin 5.000 enheder dagligt, E-vitamin 500 enheder, kisel og kobber.

Det naturlige stof MSM (methylsulfonylmethane) kan gøre bindevævets sammenvoksning (cross-linking) normal, både i form af indtagelse af to gram to gange dagligt og ved at smøre en creme med MSM på arret. MSM forhindrer ikke ardannelse, men hjælper på arret, selv mange år efter, man har fået det. Men brug ikke MSM, der er tilsat capsaicin fra chili, pebermynteolie eller andet varmende. Man kan købe MSM som pulver og selv røre det sammen med en god hudcreme.

Man skal ikke regne med, at bedringen af arret går hurtigt. Der kan gå måneder til år, men oftest forsvinder smerter, kløe etc. ret hurtigt.

Først og fremmest er det vigtigt at være i en så god sundhedstilstand som muligt før en planlagt operation. Har man diabetes, er det for eksempel vigtigt med en god blodsukkerkontrol. Desuden er det vigtigt at holde op med at ryge, da tobaksrygning hæmmer sårheling meget. Rygning øger også risikoen for lungekomplikationer efter en operation fire gange og for at dø af komplikationer efter operationen.

De sidste fire uger før en operation er det ikke godt at drikke alkohol. Med stigende alkholforbrug stiger risikoen for komplikationer efter operationen ganske betydeligt.

Det er vigtigt at være godt ernæret, når man skal opereres. Det betyder, at man skal have en sund og tilstrækkelig kost af ordentlig kvalitet, og at man ikke ødelægger grønt og frugt ved (for megen) stegning og kogning. Mikrobølgeovne ødelægger for eksempel 97 procent af de vigtige flavonoider i broccoli.

Afmagring før operationen svækker alle kropsfunktioner og øger operationsrisikoen. Man må helst ikke tabe sig de sidste 1-2 måneder før operationen.

Det er især vigtigt at få nok protein (æggehvidestoffer), da proteinmangel giver træthed og muskelsvaghed, øger risikoen for komplikationer, svækker immunforsvaret med øget risiko for betændelse og forringer sårhelingen. Typen af protein er også vigtig. Fisk og fjerkræ samt kalvekød er for eksempel gode kilder til protein. Protein fra mælk skal helst være fra fedtfattig mælk. Kan man ikke spise nok af disse ting, kan man sikre kroppen de mest livsvigtige aminosyrer (byggesten til protein) ved at tage tilskud af proteinpulver, der indeholder alle de essentielle aminosyrer.

Fedtindholdet i kosten skal helst være fra sund fedt med de essentielle fedtsyrer, for eksempel fra olivenolie, avocado, fed fisk, fiskeolie, hørfrøolie og kæmpenatlysolie. Disse fedtsyrer er lige så vigtige som vitaminer. De udgør blandt andet en væsentlig del af cellernes vægge, hjernen og nervesystemet. De modvirker også betændelse og smerter.

Mættet fedt skal man ikke have for meget af, selvom der ikke er noget galt i at bruge smør med måde. Der skal spares på mælkefedt i øvrigt og på fedt kød, og det er bedst at undgå margarine, da den dels er en kilde til de skadelige transfedtsyrer og dels indeholder alt for mange af omega-6 typen af fedtsyrer, som vi generelt får 20-40 gange for meget af i den almindelige kost.

Der er, når man skal opereres, brug for ekstra antioxidanter, da både de kemiske stoffer, der bruges til narkose, og stress i forbindelse med sygdom og operationer øger dannelsen af skadelige, frie iltradikaler, der svækker kroppens celler, også helingen af sår.

Som minimum vil to gode vitamin-mineral tabletter dagligt være nødvendige, for eksempel Spektro eller Omnimin, men der er mange andre gode af slagsen. Om aftenen skal man tage ekstra 30 mg zink, der er vigtigt for sårhelingen og mange andre ting. Mangan er også vigtigt for sårheling, og de fleste mangler mangan. Man kan tage 10 mg hver morgen på fastende hjerte.

Desuden ekstra C-vitamin, gerne et gram to gange dagligt, bedst sammen med bioflavonoider, fx som C 500 + Hyben + Citron. 2 tabl. 2 gange dagligt. Det bedrer C-vitamins virkning meget. Desuden blandede E-vitaminer, hvilket også styrker virkningen af C-vitamin.

Skal man totalbedøves, er det vigtigt ikke at tage C-vitamin de sidste dage før operationen, men man skal så i gang igen efter operationen. Årsagen er, at C-vitamin kan modvirke bedøvelsesstofferne.  C-vitamin er også meget vigtigt for bindevævet, der jo skal  vokse sammen i såret. For sårheling er det også vigtigt med folinsyre, 800 mikrogram dagligt og et B-vitaminpræparat (kompleks).

Motion er også vigtig for at styrke kredsløbet og iltoptagelsen i vævene, hvilket modvirker risikoen for infektion og dårlig sårheling.

Helingen af såret efter operationen bedres ved at smøre E-vitamin, for eksempel fra kapsler med hvedekimolie, direkte på såret. Man prikker bare hul på kapslerne.

Aloe vera er det også rigtig godt at smøre på arret.

Honning, især Manuka honning fra New Zealand,  modvirker infektion og får såret til at hele hurtigere.

Det naturlige stof MSM er også rigtig godt til få ar til at vokse sammen uden for megen ardannelse. To gram to gange dagligt. Man kan også få MSM som creme, men så må det ikke være med varmende, hudirriterende stoffer, da det ikke er godt for huden. Man kan selv købe MSM-pulver og blande det i en god økologisk hudcreme uden alle mulige skadelige kemiske tilsætningsstoffer.

Kapsler med MSM kan bl.a. købes på www.gaya-nutrition.com eller fra Golden Health i Malmø. Dansk. tlf. 4052 4015.

Aminosyren L-glutamin fremmer sårhelingen. Kan ikke fås lovligt i Danmark, men kan importeres til eget brug fra EU-lande. Mangan er nødvendigt for at kunne anvende glutamin rigtigt i kroppen.

Behandling med laser lys (Low Level Laser, Soft laser) kan dels hjælpe med at bekæmpe infektion, og dels hjælpe mod overdreven ardannelse. Der er også mulighed for, at grimme ar kan blive mindre, også selvom arrene er gamle.

Ved åreforkalkning forstås aflejringer af oxideret (forharsket) fedt i pulsårernes vægge. Der dannes plak, som er plader af kalk og fedt, som kan vokse sammen og gøre de elastiske pulsårer stive, og ernæringen af pulsårernes vægge og blodgennemstrømningen bliver dårlig. Der
opstår betændelse (inflammation) med sårdannelse, og der kan opstå blodpropper.
Åreforkalkning er en trussel mod hjertet og kredsløbet. Der kan ved motion og andet muskelarbejde komme iltmangel i musklerne, typisk i hjertet som
hjertekrampe (angina pectoris) og smerter i benene, så man er tvunget til at
stå stille (vindueskigger syndrom).

Åreforkalkning starter allerede tidligt i livet, men det er hyppigst mænd i 50-60 års alderen, der får hjertekrampe, og de typiske symptomer er klemmen, pressen eller tyngde i brystkassen bag brystbenet. Der er  sjældnere egentlige smerter. Symptomerne tiltager ret hurtigt, og forsvinder i reglen efter 1-5 minutter i ro. Hos især ældre kan der også optræde åndenød, træthed og slaphed i forbindelse med iltmangel i hjertet. Der kan være udstråling til venstre skulder eller begge arme, evt. til ryggen, nakken,
kæben, tænderne og opadtil i maven. Er der sværere smerter med udstråling, skal man tænke på muligheden af en blodprop i hjertet.

Bakterier og dermed inflammation spiller en storrolle ved udvikling af åreforkalkning. Man har fundet de samme bakterier i tandkød og tandrødder som kan findes i forkalkninger i årehinden. Det er derfor  vigtigt at passe på sine tænder.  Inflammation kan også fremkaldes af overvægt, sukkersyge og forstadier til diabetes (metabolisk syndrom), raffineret kost med sukker og hvidt mel. Arten af fedtsyrer i kosten, med for mange omega-6 fedtsyrer og transfedtsyrer (margarine) og for lidt af omega-3 fedtsyrer, har også stor betydning, og det har tobaksrygning også. Det var først, da man før første verdenskrig opfandt cigaretterne, margarinen og hvidt sukker, at dødeligheden af blodpropper og kræft steg meget. For meget jern i kroppen medfører også inflammation. Man kanmåle graden af inflammation ved hjælp af blodprøven C-reaktivt protein – CRP.

For højt blodtryk øger risikoen for åreforkalkning, blandt andet fordi blodforsyningen til pulsårernes vægge bliver dårligere ved det øgede tryk. Stive og forkrampede blodårer er omvendt en risiko for at udvikle for højt blodtryk, og dette forværres også af tobaksrygning. Dårlig kost og mangel på motion forværrer tendensen. Det samme gælder mangel på vitaminer  som fx C-vitamin og E-vitamin, D3-vitamin, K2-vitamin og mineraler som fx magnesium, selen og zink.

Det er betændelsen – inflammationen, der er farlig for kredsløbet, ikke kolesterol, som er et livsvigtigt fedtstof. Har man et højt HDL-kolesterol
og sørger for at få nok antioxidanter, kan man godt glemme alt om kolesterol. LDL-kolesterol, der ufortjent kaldes ”det dårlige”, er kun et problem, hvis det bliver harsk, oxideret, for indtil da er LDL-kolesterol med til at sikre pulsårevæggenes sundhed ved at være en slags plaster på de sår, der kan opstå ved inflammation i årerne.

Den tredje type fedtstoffer i blodet, triglyceriderne, er en langt større risiko for åreforkalkning. Vi optager fedtet fra kosten som triglycerider og det er derfor ikke farligt som sådan. Men spiser man for meget fedt, især mættet fedt og margarine (transfedtsyrer) samt planteolier (fx majsolie (friture), vindruekerneolie, sojaolie, solsikkekerneolie)
og blandingsprodukter, og drikker man for meget alkohol, kan triglycerid blive for højt og derved øge risikoen for hjerte- og kredsløbslidelser. Forhøjet triglycerid øger også antallet af blodplader og dermed risikoen for  blodpropper.

Det er imidlertid ikke så meget fedt i kosten, der er problemet,. Den vigtigste kilde til triglycerider er kulhydrater som fx brød, pasta, sukker, kager, andre kornprodukter, hvide ris, der alt sammen bliver omdannet til fedt, hvis det ikke bliver brændt af ved motion. Alle disse kulhydrater øger produktionen af insulin i bugspytkirtlen, medførende svingende blodsukker og med tiden overvægt, nedsat insulinfølsomhed og eventuelt diabetes  (sukkersyge) samt inflammation, og dermed risikoen for åreforkalkning.
Fiskeolie af god kvalitet (må ikke være harsk), er godt til at  modvirke triglycerider, og både fiskeolie og andre omega-3 olier har også den fordel, at de hæmmer trangen til sødt og til at spise for meget.

For meget protein, typisk fra kød og mælk, spiller også en rolle for udvikling af åreforkalkning. Spiser man for meget protein, typisk fra kød og mælk, vil man ikke kunne nedbryde det hurtigt nok, blandt andet på grund af mangel på enzymer, og proteinet aflejres så som kollagen i årevæggene og cellevægge, der bliver fortykkede, hvilket besværliggør optagelsen af ilt og næring fra blodet. Blodet bliver også mere tyktflydende. For meget protein gør også kroppen sur, så syre-base balancen forrykkes, især ved mangel på basiske mineraler.  Der opstår betændelsesforandringer – inflammation, ofte godt hjulpet af bakterier fra blandt andet dårlige og rodbehandlede tænder eller tandkødsbetændelse, hvor der går bakterier direkte i blodet. Resultatet er sårdannelse og blødninger i pulsårerne, som så bliver repareret af det såkaldt ”dårlige” LDL-kolesterol, der ikke er dårligt men livsvigtigt.  

Den dårlige fordøjelse af proteinets bestanddele vil også give anledning til ophobning af aminosyren homocystein, der normalt  hurtigt omdannes til en anden og gavnlig aminosyre, men kun hvis man har nok af folinsyre (fra grønt), B6-vitamin og B12-vitamin.

En undersøgelse har vist, at lykkelige mennesker har mindre risiko for at få inflammation og hjerteproblemer. De har også færre stresshormoner i blodet. En anden undersøgelse har vist, at der er en positiv sammenhæng mellem et sundt hjerte og kredsløb og det at le og grine. Det modvirker også rytmeforstyrrelser i hjertet, virker smertestillende og bedrer mmunforsvaret. En tredje undersøgelse har vist, at hvis man har et kedeligt  arbejde uden indflydelse på, hvad man laver, er risikoen for hjertet forøget.
Stress øger risikoen for inflammation.

Vil man forebygge åreforkalkning, eller fjerne den, er der en række muligheder udover at spise sundt og få daglig motion, der ikke skal være anstrengende. Gangtræning er nok. K2-vitamin modvirker forkalkning af  pulsårerne ved at sikre, at kalken i blodet havner i knoglerne og ikke i de  bløde væv. K2-vitamin, fx K2 Plus, kan også medvirke til at nedsætte eller  fjerne allerede eksisterende åreforkalkning. Et højere indhold af K2-vitamin i blodet giver lavere risiko for inflammation.

De E-vitaminer, der hedder tocotrienoler, kan også nedsætte graden af åreforkalkning. Der er otte E-vitaminer, og får man kun det almindeligste,  d-alfa-tokoferol, bliver der ubalance med øget risiko. Hvidløg kan også forebygge og modvirke åreforkalkning. Grøn te kan beskytte mod åreforkalkning. Resveratrol fra røde druer er også godt.

Q10 og organisk selen modvirker hjerte-karsygdom og blodpropper, og zink modvirker, at pulsårerne bliver stive, hvilket øger risikoen for for højt blodtryk og hjertesygdom. Det kan derfor anbefales at tage tilskud af alle tre dele. Fx Q10 eller bedre Ubiquinol, mindst 100 mg dgl, og Bio-selen + Zink, 2 tabl. om aftenen.

Hvidløg modvirker forkalkning af årerne og har mange gode og naturlige virkninger. I lagret form er hvidløg lugtfrit, fx som Neolic eller Kyolic.

Medicinsk kan man udvide kredsløbet i hjertet ved hjælp af nitroglycerin, der på trods af forkalkning i kranspulsårerne ofte hjælper godt. Man kan roligt tage nitroglycerin mange gange om dagen under tungen, hvor stoffet hurtigt optages i blodet og virker. Det er også i orden at tage nitroglycerin forebyggende, for eksempel før man skal ud i kulde, eller før man skal gå en tur. Der findes også lægemidler (nitratpræparater) med længere varende virkning (forebyggende), men der skal her indlægges en daglig medicinfri periode på 12-16 timer. En anden måde at behandle angina pectoris  medicinsk på er at nedsætte iltbehovet i hjertet ved hjælp af lægemidler, der  sænker pulsen og hæmmer hjertemusklernes evne til at arbejde hårdt og sænker blodtrykket. Der er imidlertid kun tale om symptombehandling. Det er årsagerne, der skal fjernes.

En god alternativ mulighed er at få en serie behandlinger med stoffet EDTA direkte i blodet hos en ortomolekylær læge. EDTA afgifter for tungmetaller og kan fjerne kalkaflejringer i pulsårerne. Læs mere om EDTA på www.radiodoktoren.dk

I kasse:

Nedsæt risikoen for inflammation og åreforkalkning:

• Undgå
  overvægt
• Spis en
  uraffineret, grov kost med grønsager og frugt
• Få nok af
  de sunde fedtsyrer (omega-3 og omega-9)
• Sørg for en
  god fordøjelse
• Få styr på
  diabetes og for højt blodtryk
• Få en god
  livsstil (stop rygning, få daglig motion)
• Undgå
  betændelser i kroppen, fx i tandkød og tandrødder
• Undgå for
  meget stress. Tag pauser og slap af. Få nok søvn
• Tag gode
  kosttilskud

Åreforkalkning starter allerede tidligt i livet, men kan holdes nede ved hjælp af en sund kost, så der ikke opstår en betændelse i årerne (inflammation). Det er betændelsen, der er farlig for kredsløbet, ikke kolesterol, som er et livsvigtigt fedtstof.

 Har man et højt HDL-kolesterol og sørger for at få nok antioxidanter, kan man godt glemme alt om kolesterol. Det var først, da man opfandt margarinen, cigaretterne, det hvide sukker og det hvide mel, at blodpropper og kræft blev almindelige. 

 Åreforkalkning er en trussel mod hjertet og kredsløbet. Bakterier og dermed inflammation spiller også en rolle ved udvikling af åreforkalkning. Man har fundet de samme bakterier i tandkød og tandrødder som kan findes i forkalkninger i årehinden. Det er vigtigt at passe på sine tænder.

 En undersøgelse har vist, at lykkelige mennesker har mindre risiko for at få inflammation og hjerteproblemer. De har også færre stresshormoner i blodet. En anden undersøgelse har vist, at der er en positiv sammenhæng mellem et sundt hjerte og kredsløb og det at le og grine. Det modvirker også rytmeforstyrrelser i hjertet, virker smertestillende og bedrer immunforsvaret. En tredje undersøgelse har vist, at hvis man har et kedeligt arbejde uden indflydelse på, hvad man laver, er risikoen for hjertet forøget.

 Det er hyppigst mænd i 50-60 års alderen, der får hjertekrampe – angina pectoris, og de typiske symptomer er klemmen, pressen eller tyngde i brystkassen bag brystbenet. Der er sjældnere egentlige smerter. Symptomerne tiltager ret hurtigt, og forsvinder i reglen efter 1-5 minutter i ro. Hos især ældre kan der også optræde åndenød, træthed og slaphed i forbindelse med iltmangel i hjertet. Der kan være udstråling til venstre skulder eller begge arme, evt. til ryggen, nakken, kæben, tænderne og opadtil i maven. Er der sværere smerter med udstråling, skal man tænke på muligheden af en blodprop i hjertet.

 Hjertekrampe opstår typisk ved anstrengelse (motion, hårdt arbejde, hvis man skal skynde sig, evt. ved sex) eller ved følelsesmæssig stress (frygt, vrede, stress), og symptomerne forsvinder i ro. Kulde kan også udløse krampen.

 Angina pectoris kan dog også opstå i ro, efter stærk kaffe, tobaksrygning eller et stort måltid. Hjertekrampen kan også opstå om natten, hvor man ligger ned, og hjertet derfor skal arbejde mere, samtidig med at der kan være ophobet mere blod i brystkassens blodårer, når man ligger ned. Det vil medføre, at hjertet bliver større, og hjertet skal så også af denne grund arbejde mere, hvilket kræver mere ilt. Bag de natlige tilfælde kan også ligge tilfælde af hurtig hjertebanken.

 Mangel på motion og andre kropslige anstrengelser øger risikoen for hjertekrampe, da hjertemusklen ved åreforkalkning optager ilt dårligere og kredsløbet i hjertet ligeledes er dårligere. Hvis man anstrenger sig dagligt, vil hjertet bruge ilten mere effektivt og små omkørselsårer i hjertet vil blive åbnet, så blodet løber uden om forsnævringer i kranspulsårerne. Et højt stressnivau, lav blodprocent, stofskifteproblemer, hormonbehandling af kvinder efter overgangsalderen samt mangel på D3-vitamin, C-vitamin. E-vitaminer (især tocotrienoler), magnesium, zink og selen kan også være medvirkende.

 Behandlingen af angina pectoris består først og fremmest i forsøg på at fjerne eventuelle årsager til den og at ændre sin livsstil til en sundere for at modvirke den inflammation, som er den egentlige årsag til problemet.

Aminosyren L-arginin kan få pulsårerne til at slappe af gennem dannelse af NO – kvælstof oxid.

 Havtorn bær (Crataegus) udvider også pulsårerne, styrker hjertet og modvirker rytmeforstyrrelser.

 K2-vitamin modvirker forkalkning af pulsårerne ved at sikre, at kalken i blodet havner i knoglerne og ikke i de bløde væv. K2-vitamin kan også medvirke til at nedsætte eller fjerne allerede eksisterende åreforkalkning.  

Medicinsk kan man udvide kredsløbet i hjertet ved hjælp af nitroglycerin, der på trods af forkalkning i kranspulsårerne ofte hjælper godt. Man kan roligt tage nitroglycerin mange gange om dagen under tungen, hvor stoffet hurtigt optages i blodet og virker. Det er også i orden at tage nitroglycerin forebyggende, for eksempel før man skal ud i kulde, eller før man skal gå en tur. Der findes også lægemidler (nitratpræparater) med længere varende virkning (forebyggende), men der skal her indlægges en daglig medicinfri periode på 12-16 timer.

 En anden måde at behandle angina pectoris medicinsk på er at nedsætte iltbehovet i hjertet ved hjælp af lægemidler, der sænker pulsen og hæmmer hjertemusklernes evne til at arbejde hårdt og sænker blodtrykket.

 En god alternativ mulighed er at få en serie behandlinger med stoffet EDTA direkte i blodet hos en ortomolekylær læge. EDTA afgifter for tungmetaller og kan fjerne kalkaflejringer i pulsårerne. Læs mere om EDTA på www.radiodoktoren.dk 

Har man åreknuder er det bedst at blive henvist til en speciallæge med særlig indsigt i problematikken ved åreknuder og med udstyr, som kan påvise årsagen til åreknuderne.

En ny og skånsom behandlingsmetode er med laserteknik. Det gøres blandt andet på Aareknudeklinikken, der har afdelinger flere steder i Danmark. Se på www.varix.dk

Ved åreknuder er det de overfladiske returårer, der bliver overfyldt med blod på grund af svækkelse af årevæggene og af de klapper, der normalt sikrer, at blodet flyder fra de overfladiske returårer og ind til de dybe for at fortsætte mod hjertet.

Der er en arvelig tilbøjelighed til åreknuder, og de er hyppigst hos kvinder, måske fordi de kvindelige kønshormoner østrogen og gestagen svækker årevæggene. I den forbindelse må man advare mennesker med åreknuder mod at anvende hormoner (kvindelige), da risikoen for blodpropper og kræft derved kan øges. Det gælder dog ikke lokal brug i skeden.

Åreknuderne bliver værre, når man sidder og står meget, bruger højhælede sko, ved overvægt, forstoppelse og stramt tøj.

Generne fra åreknuderne bliver mindre, når man går meget og sørger for at aflaste trykket i årerne ved at lægge eller sætte sig med benene højt, når man fx læser eller ser fjernsyn. Det er også godt at pumpe med benene, når man sidder, for hver gang, man strammer musklerne i benene eller vipper med fødderne, pumpes returåreblodet i de dybe returårer mod hjertet. Det er det, der kaldes venepumpen. Her kan man fx bruge et vippebræt, der kan laves af krydsfinér i en størrelse, så fødderne bekvemt kan hvile på brættet, og nedenunder brættet skal der så anbringes en stor rundstok, der sømmes fast på langs og forsynes med en påklistret eengangsvaskeklud af skumplastic, så brættet ikke kurer hen over gulv eller tæppe. Man kan også bruge et bræt med ruller, så man ikke kan sidde stille med fødderne.

En anden mulighed, der har mange andre gode virkninger, er at bruge MBT sko. Det er den nye type sko fra Masai Barefoot Technology, som nu er kommet til Danmark. Det er en ingeniør i Schweiz, der har analyseret masaiernes måde at gå på deres bare fødder i ujævnt terræn, og hvordan det påvirker deres holdning og fodsundhed. MBT skoene giver samme virkning på musklerne og hele skelettet, som hvis man går på ujævnt terræn ude i naturen.

Fødderne kommer til at arbejde mere naturligt, så alle fodmuskler bruges, hvilket modvirker svækkelse af dem med nedsunken fodrod til følge. Foden afvikles fra en minushæl og fremefter til tæerne med støtte under svangen, så senerne under fødderne ikke bliver overbelastet, hvorved der kan opstå betændelsesagtige forandringer i senevævet under fødderne. Mange, der tror, de har en hælspore, har i virkeligheden smerter der, hvor senerne under foden sætter sig fast på hælbenet. Det kaldes plantar fasciitis. MBT skoene er bløde under hælen og fordeler trykket, så hælen i det hele taget bliver aflastet og hælsporegener kan forsvinde.

Moderne mennesker går i sko med flad bund og hæl, hvilket medfører, at de ikke bruger deres fødder rigtigt. De er spærret inde og giver før eller senere problemer. Blandt andet svækkes de muskler i benene, der bruges til at stabilisere os under gangen. Det førte til udvikling af Jacoform skoene, der markedsførte sig som ”Føddernes Frihedsbevægelse”.

De er også rigtig gode, men Masai skoene er meget bedre, da de i langt højere grad også stimulerer den rigtige brug af musklerne i benene og hele vejen op langs ryggen til nakken, hvilket øger kropsbevidstheden. Hvor mange mennesker med tiden går foroverbøjet og spænder i lænden, vil de ved rigtig gang i Masai sko automatisk rette sig op og få den holdning, som man kan misunde masaierne. De afspænder stramme og ømme muskler hele vejen op, så ryg- og nakkesmerter forsvinder, og disse sko vil derfor være et godt valg for enhver med ryg- og nakkeproblemer. Også mavemusklerne stimuleres og styrkes.

Med Masai sko på står man ikke stille, men kan rulle frem og tilbage, hvilket styrker muskler og ledbånd og fremmer venepumpefunktionen, hvor musklerne i benene trykker returårerne sammen, så blodet på grund af klapfunktionen kun kan løbe opad mod hjertet. Det modvirker trætte og tunge ben. Balancen bliver også styrket, når man har disse sko på, hvor man hele tiden skal justere, og trykpunkterne under huden sender mange flere informationer til lillehjernen, der er vores balancecenter.

På grund af blandt andet minushælen og den øgede brug af bagsidemusklerne på underbenet vil man også strække sin achilllessene og derved kunne behandle og undgå gener på grund af en for kort achillessene og de betændelsesagtige forandringer der, hvor achillessenen sætter sig på hælknoglen.

Man skal være opmærksom på, at når man begynder at bruge Masai sko, vil man bruge musklerne på en anden måde, så de kan blive ømme i begyndelsen. Brug dem derfor kun nogle timer ad gangen, indtil tilvænning er sket. Skoene skal også bruges rigtigt for, at man kan få den fulde glæde af dem, men de er en god investering. Husk, at for den, der har ondt i fødderne, er alt andet ligegyldigt.

Man kan stimulere kredsløbet i sine ben ved blid massage af benene op mod hjertet med fx velduftende olier, men massér ikke direkte på åreknuderne. Ved at drikke eller spise mørke bær som fx kirsebær, solbær, tranebær og blåbær, der indeholder stoffer, der kan styrke og stramme væggene i returårerne, kan man til en vis grad modvirke åreknuder.

Aroniasaft, som kan købes i helsekostforretninger og hos nogle Matas butikker er en særlig ogd og ren saft, der udover saften kun indeholder økologisk, brunt rørsukker.

Kompressionsstrømper kan bedre kredsløbet i benet betydeligt, og de typer strømper, man i dag bruger, er ikke ubehagelige at bruge, hvilket de gammeldags gummistrømper i høj grad var.

Er kun det ene ben er berørt, må årsagen afklares. Der kan fx være tale om følger efter en blodprop i de dybe returårer i benet. Det vil specialisten kunne afgøre.

Naturmedicin kan måske lindre generne. Her kan midler med hestekastanie komme på tale, fx Aesculaforce eller Venokan, der modvirker udsivning fra returårerne, og dermed hævelsen af fødder og ben. 600 milligram dagligt. Midlerne har også en blodkarsammentrækkende virkning.

Revena Plus creme er meget god ved trætte og tunge ben.

Er der problemer med kredsløbet udover åreknuderne, kan det tibetanske urtepræparat Padma 28 være en hjælp.

Et par gode råd:

Gå som det første om morgenen så langt, som du kan. Læg dig efter gåturen med benene

hævet 45 grader i mindst 30 minutter.

Sov altid med benene lidt opad. Fx ved at lægge en kile under madrassen i fodenden.

Nyere studier har vist, at stoffet pycnogenol, der er et kraftigt antioxidant, der er lavet af pinjebark, klart kan forbedre symptomerne ved kronisk venøs insufficiens, altså åreknuder. Man skal tage 100 milligram tre gange dagligt i to måneder. Kan fås i helsekostforretninger (der kan få det fra Naturdrogeriet).

Gotu Kola har vist sig at give 80% bedring af symptomerne ved åreknuder. Det virker ved at bedre bindevævsstrukturen og bodgennemstrømningen i bindevævet, og ved a give huden og bindevævet større elasticitet. Gotu Kola virker ved at øge dannelsen af GAG (hyaluronsyre og chondroitinsulfat).

For det meste stammer vores kropslugt fra sved. Vi har to slags svedkirtler. Den ene slags producerer klar og lugtløs sved, som fremkommer overalt på kroppen og hvis vigtigste rolle er at regulere kropstemperaturen. Den anden slags produceres af kirtler under armene og i lysken. Denne sved er tykkere og har i vor tid intet særligt formål.

Sveden er lugtfri, lige til bakterier på hudens overflade går i gang med den. Der produceres så meget lugtende stoffer. De fleste med en stærk kropslugt er født med større og mere aktive svedkirtler af den sidste type (apokrine kirtler). Det har noget med generne at gøre.

Lugten fra sved, der er nedbrudt af bakterier, kan ofte stamme fra tøj, som ikke er vasket eller renset efter at have været påvirket af sveden. Ældre kan have problemer med at lugte deres egen svedlugt og kan have brug for, at venlige mennesker gør dem opmærksom på lugten.

Det kan være en fordel at fjerne hårene i armhulen, der kan holde på sveden og de ildelugtende forbindelser, som bakterierne har dannet.

Svedproduktionen reguleres af det ubevidste nervesystem. Ved stærk armsved anvender man i dag ofte indsprøjtning af botulinum toxin (pølsegift) i bittesmå mængder. Det har ofte meget god effekt, da det lammer det ubevidste nervesystem til armhulerne.

Deodoranter har en hæmmende virkning på svedkirtlerne på grund af aluminium forbindelser, der måske kan være skadelige, når de optages i kroppen. Desuden indeholder de ofte parfume og andre kemiske stoffer, der optages i kroppen og kan medføre allergi og eventuelt skade kroppen på anden måde.

Der findes ”saltsten”, som man kan gnide armhulerne med. Det er naturligt alun,

der også er et aluminiumsstof, men en anden art aluminiumsforbindelse end den,

der normalt bruges i deodoranter. Alunstenene kan også købes i en sprayflaske, som

fyldes op med vand, som efterhånden opløser mineralstenene.

Organisk kokosolie kan bruges til at smøre armhulerne med. Kokosolien indeholder

bakteriedræbende forbindelser. Kokosolien kan kombineres med et par dråber Tea Tree olie, der er stærkt bakteriedræbende.

Det er godt at tage et tilskud af zink, for eksempel som tablet på 30 eller 40 mg om aftenen. Man kan også smøre armhulerne med lidt zinkliniment.

Nogen har haft glæde af at bruge bagepulver til at modvirke sved under armene.

Omdannelsen af testosteron til østrogen kan hæmmes ved at spise sundt og undgå overvægt og med naturlige stoffer.

Et af de mest effektive er Chrysin, der er et bioflavonoid fra Passionsblomst. Især når Chrysin kombinere med piperine fra peber, der bedrer optageligheden meget.

Men der er mange andre naturlige romatasehæmmere, blandt andet quercetin i æbler, kål, løg og hvidløg, resveratrol i skallen af røde druer og rødvin, apigenin i selleri, persille, artiskokker og basilicum.
Desuden naringenin i citrusfrugter og oleuropein i oliventræets blade.

Man kan købe kosttilskud, der indeholder disse stoffer, der har mange andre gode virkninger og modvirker brystkræft, men de findes alle i Middelhavskost.

Broccoli og blomkål indeholder stoffer, der hjælper kroppen med at nedbryde østrogen. Det kan aminosyren L-arginin også.

Melatonin er også en naturlig aromatasehæmmer og ´modvirker kræft. Læs mere om meltaonin på www.radiodoktoren.dk

Arteriitis temporalis, som også kaldes kæmpecelle-pulsårebetændelse, er en måde, som polymyalgia reumatica (ofte kaldet muskelbetændelse) kan vise sig på. Der er tale om en bindevævssygdom, også kaldet en autoimmun sygdom, hvor kroppen angriber sine egne væv, ligesom ved andre bindevævslidelser. Selve sygdommen er ikke arvelig, men tilbøjeligheden til at få sådanne lidelser er delvist arveligt betinget.

Den egentlige årsag til, at sygdommen opstår, kender man ikke, men der kan være mange ting, der kan udløse autoimmune sygdomme. Se under dette.

Arteritis temporalis optræder hyppigst, når man er over 60 år og er dobbelt så hyppig hos kvinder, og hyppigheden stiger meget med alderen. Dødeligheden er ikke øget, når man blive behandlet for sygdommen.

Der er tale om en betændelsestilstand (inflammation) i store blodårer, først og fremmest i hovedet og nakken. Der samles store immunceller af typen lymfocytter i blodårernes vægge.

Symptomerne er en svær, pulserende hovedpine, der oftest sidder i en eller begge tindinger og tiltager i løbet af uger til måneder. Pulsåren i tindingen bliver øm og knudret at føle på. Der kan komme synsforstyrrelser med uklart syn, dobbeltsyn, hallucinationer og smerter i øjnene. Uden behandling kan man risikere at blive blind.

Der kan komme kæbesmerter, blandt andet ved tygning, tale og synkning, feber, ømhed af hovedet ved berøring, almen sygdomsfølelse, morgenstivhed, ledsmerter og depression.

Der kan også forekomme tør hoste, halssmerter, tungesmerter, fornemmelse af kvælning. Bliver de store pulsårer i kroppen ramt, kan der komme claudicatio intermittens (vindueskiggersyge), og udvidelser (aneurysmer) i hovedpulsåren. Der kan opstå symptomer på nervebetændelse, især ud til armen. I centralnervesystemet kan der opstå slagtilfælde, forbigående dårligt kredsløb (TIA), demens og hallucinationer.

Der er typisk en kraftigt forhøjet sænkningsreaktion (SR) som udtryk for inflammationen, men hos en lille gruppe ramte stiger sænkningsreaktionen først senere i forløbet. En sikker diagnose får man ved at tage en lille bid af tindingearterien og undersøge den mikroskopisk. Dette er nødvendigt, før man begynder behandling med binyrebarkhormon.

Sygdomme, der kan ligne arteriitis temporalis, er ansigtsnervesmerter (trigeminus neuralgi), bihulebetændelse, øresygdomme eller nethindeskader.

Det er nødvendigt at starte behandlingen allerede ved mistanke om arteriitis temporalis, da der ellers kan udvikles svære komplikationer som for eksempel synstab.

Man begynder med en høj dosis binyrebarkhormon i 2-4 uger, hvilket oftest hjælper fint på symptomerne. Man trapper så langsomt ned til den mindste dosis, der kan holde symptomerne og sænkningsreaktionen nede. Man skal regne med at skulle behandles i 2-3 år, hvorefter sygdommen normalt er ”brændt ud” og overstået.

Tåler man ikke binyrebarkhormon, vil man kunne bruge celledræbende stoffer som fx methotrexat eller azathioprin, men det er tvivlsomt, om disse stoffer har nogen særlig effekt, og de har en del bivirkninger.

Se også på www.dsgnet.dk under polymyalgia reumatica, autoimmune sygdomme og inflammation.

Arteriitis temporalis, som også kaldes kæmpecelle-pulsårebetændelse, er en måde, som polymyalgia reumatica (ofte kaldet muskelbetændelse) kan vise sig på. Der er tale om en bindevævssygdom, også kaldet en autoimmun sygdom, hvor kroppen angriber sine egne væv, ligesom ved andre bindevævslidelser. Selve sygdommen er ikke arvelig, men tilbøjeligheden til at få sådanne lidelser er delvist arveligt betinget.

Den egentlige årsag til, at sygdommen opstår, kender man ikke, men der kan være mange ting, der kan udløse autoimmune sygdomme. Se på www.radiodoktoren.dk under dette.

Arteritis temporalis optræder hyppigst, når man er over 60 år og er dobbelt så hyppig hos kvinder, og hyppigheden stiger meget med alderen. Dødeligheden er ikke øget, når man blive behandlet for sygdommen.

Der er tale om en betændelsestilstand (inflammation) i store blodårer, først og fremmest i hovedet og nakken. Der samles store immunceller af typen lymfocytter i blodårernes vægge.

Symptomerne er en svær, pulserende hovedpine, der oftest sidder i en eller begge tindinger og tiltager i løbet af uger til måneder. Pulsåren i tindingen bliver øm og knudret at føle på. Der kan komme synsforstyrrelser med uklart syn, dobbeltsyn, hallucinationer og smerter i øjnene. Uden behandling kan man risikere at blive blind.

Der kan komme kæbesmerter, blandt andet ved tygning, tale og synkning, feber, ømhed af hovedet ved berøring, almen sygdomsfølelse, morgenstivhed, ledsmerter og depression.

Der kan også forekomme tør hoste, halssmerter, tungesmerter, fornemmelse af kvælning. Bliver de store pulsårer i kroppen ramt, kan der komme claudicatio intermittens (vindueskiggersyge), og udvidelser (aneurysmer) i hovedpulsåren. Der kan opstå symptomer på nervebetændelse, især ud til armen. I centralnervesystemet kan der opstå slagtilfælde, forbigående dårligt kredsløb (TIA), demens og hallucinationer.

Der er typisk en kraftigt forhøjet sænkningsreaktion (SR) som udtryk for inflammationen, men hos en lille gruppe ramte stiger sænkningsreaktionen først senere i forløbet. En sikker diagnose får man ved at tage en lille bid af tindingearterien og undersøge den mikroskopisk. Dette er nødvendigt, før man begynder behandling med binyrebarkhormon.

Sygdomme, der kan ligne arteriitis temporalis, er ansigtsnervesmerter (trigeminus neuralgi), bihulebetændelse, øresygdomme eller nethindeskader.

Det er nødvendigt at starte behandlingen allerede ved mistanke om arteriitis temporalis, da der ellers kan udvikles svære komplikationer som for eksempel synstab.

Man begynder med en høj dosis binyrebarkhormon i 2-4 uger, hvilket oftest hjælper fint på symptomerne. Man trapper så langsomt ned til den mindste dosis, der kan holde symptomerne og sænkningsreaktionen nede. Man skal regne med at skulle behandles i 2-3 år, hvorefter sygdommen normalt er ”brændt ud” og overstået.

Ved behandling med større doser i længere tid er det vigtigt at forsøge at forebygge ovenstående bivirkninger, fx ved at give tilskud af kalk, magnesium, K-vitamin og D3-vitamin for at modvirke afkalkning af knoglerne og ved at lade være med at give gigttabletter, der kan skade maven. Under behandlingen vil man også altid søge at give en så lille dosis som muligt.

Binyrebarkhormon (fx Prednison og prednisolon) medfører mangel på en række næringsstoffer. Først og fremmest calcium og D3-vitamin, hvilket kan medføre knogleskørhed. D3-vitaminet er også vigtigt for, at fx lungemedicin virker ordentligt, og for mange andre ting. Desuden giver binyrebarkhormon mangel på kalium, zink, magnesium, C-vitamin, folinsyre, B12-vitamin, selen, krom og A-vitamin, hvilket blandt andet vil svække immunforsvaret.

Tåler man ikke binyrebarkhormon, vil man kunne bruge celledræbende stoffer som fx methotrexat eller azathioprin, men det er tvivlsomt, om disse stoffer har nogen særlig effekt, og de har en del bivirkninger.

Se også på www.radiodoktoren.dk under polymyalgia reumatica, autoimmune sygdomme og inflammation.

Væske i bughulen kaldtes i gamle dage ”Vattersot”. Det er et forældet ord, men meget beskrivende, for der er tale om væskeophobning i kroppen. Det latinske navn for væske i bughulen er ascites. Der kan sive væske fra bughulen gennem lymfeveje og op til især højre lungehinde. Symptomerne er udvidet maveomfang, der af den ramte føles som en tyngde eller en trykkende fornemmelse. Man kan se at flankerne buler ud i liggende stilling, og ved at banke eller skubbe på den ene side af maven kan man føle det som en bølge på den anden side. Man anvender ofte ultralydscanning til at påvise ascites.

Det kan være svært at finde ud af, hvad der er årsagen til ascites, især når det ikke er en

leverlidelse, der er kendt som årsag. Men der er mange andre ting, der kan medføre det.

Leveren er ofte involveret (skrumpelever (levercirrhose) eller leverfibrose) med forhøjet tryk i returåren til leveren fra tarmene (portal hypertension).

Hjertesvækkelse eller nyreproblemer kan også medføre ascites. Ofte kan man, ved at suge lidt af væsken ud, finde frem til, hvad årsagen er. Man måler her Serum-ascites albumin gradient – SAAG.

Ved høj SAAG er der levercirrhose i 81% af tilfældene, hjertesvigt 3%. der kan også være tale om tillukning af levervener (Budd Chiari syndrom) eller stivhed af hjertesækken (”panserhjerte”) på grund af hjertesækbetændelse (konstriktiv pericarditis).

Ved lav SAAG kan der være tale om kræft i bughinden, tuberkulose, bugspytkirtelbetændelse,

betændelse i bughinden, dårlige nyrer (nephrotisk syndrom), tarmproblemer med tab af protein eller medfødt angioødem.

Ved kræftspredning til bughinden kan medføre ascites. der er så ofte kronisk træthed og vægttab.

Centralt er æggehvidestoffet albumin, der produceres i leveren. Det er med til at holde

væsken inde i blodårerne, og hvis leveren laver for lidt, eller der tabes for meget gennem

nyrerne, vil der komme for lidt i blodet, og så kommer der tendens til at hobe væske op.

Et andet centralt problem er tilbageholdelse af for meget salt i kroppen, for det meste

på grund af nyrerne, der ikke kan udskille nok, evt. styret af hormonet aldosteron fra binyrebarken.

En anden komplikation til ascites er bakteriel bughindebetændelse (peritonitis), som skyldes en nedsat mængde anti-bakterielle faktorer i ascitesvædsken.

Noget medicin kan påvirke leveren eller/og nyrerne, så det må også med i overvejelserne.

Noget af det vigtigste i behandlingen ved høj SAAG er at spise så lidt salt som muligt, og saltet skal være havsalt, helst Himalayasalt, der indeholder 88 af de 92 mineraler, vi mennesker har brug for at få. Omkring 15% med ascites kan klare sig med dette.

Sengeleje kan samtidig være af værdi, men det er af andre grunde ikke så godt at ligge i sengen. Man taber kalk og mister muskelkraft, så sengelejet skal kun være forbigående.

Oftest giver man også vanddrivende midler. Da hormoner fra binyrerne (aldosteron) er involveret, vil man oftest anvende vanddrivende midler af typen spironolacton, triamteren eller amilorid, som modvirker aldosterons virkning. Spironolacton giver man oftest i en dosis af 25 mg 4 gange dagligt, evt stigende til højst 400 mg i alt dagligt. Mere gavner ikke.

Hos nogen er det nødvendigt også at give mindre mængder af kraftigt virkende vanddrivende midler af typen furosemid. Lægen kan læse mere om alt dette i Harrison’s Principles of Internal Medicine, som han kan læse på Internettet på Lægeforenin­gens Dadlnet.

Bliver natriumindholdet i blodet for lavt (under 130 mmol/l) kan det være nødvendigt at nedsætte indtagelsen af vand/væske.

Ved udtalt ascites vil man blive indlagt til tapning af ascites gennem en kanyle. Dette kan medføre yderligere tab af albumin, så de tkan blive nødvendigt at give albumin intravenøst svarende til den mængde ascites, der er tømt ud.

Samtidig er det nødvendigt, at man sørger for at få tilstrækkeligt af værdifuldt æggehvidestof,

så man kan producere tilstrækkeligt albumin. Man kan fx som tilskud tage ProTabs, der indehol­der alle de livsnødvendige aminosyrer (byggesten til æggehvidestofferne) og er et godt supple­ment til fx fisk, kylling, kvark etc.

Ved dårlige nyrer tåler man dog ofte ikke så meget protein, så det er vigtigt, at få ordentlig vejledning om dette.

Ved lav SAAG hjælper vanddrivende behandling og indskrænkning af brugens af salt i reglen ikke. Man udtømmeer så ascitesvæsken og forsøger at behandle årsagen.

Hos en lille gruppe med fremskreden levercirrhose kan man lave en shunt, men det forlænger ikke livet.

Aspergers syndrom er en svær udviklingsforstyrrelse i det, man kalder ”det autistiske spektrum, hvor de ramte har store problemer i samspillet med andre mennesker samt et indskrænket og usædvanligt adfærdsmønster samt ofte usædvanlige interesser. Det giver de Asperger-ramte problemer på det arbejdsmæssige, sociale og andre områder.

Aspergers syndrom ligner autisme, men i modsætning til autisme udvikler Aspergerne sig sprogligt, intellektuelt og vedrørende evnen til at hjælpe sig selv uden særlig forsinkelse, undtagen vedrørende deres evne til at omgås og tilpasse sig socialt til andre mennesker.

Medvirkende til udviklingen er det, man kalder protein intolerans, hvor visse proteiner, især fra mælk og hvedemel, ikke nedbrydes ordentligt (normalt skal proteiner nedbrydes til højst 2 sammenhængende aminosyrer) og derfor optages som korte kæder af aminosyrer med morfinlignende virkning på nervesystemet. Læs mere om protein intolerans på fx www.dsgnet.dk

Det kan derfor være en god idé at konsultere en ernæringsterapeut (DET), som kan iværksætte urinundersøgelser for protein intolerans og vejlede i tilrettelægning af en kost, som modvirker den. Se en liste over ernæringsterapeuter på www.detforening.dk

I mange tilfælde er sukker i kosten også med til at give symptomer og adfærdsproblemer.

Sukker giver svingende blodsukker, og især lavt blodsukker kan forværre symptomerne. Lavt blodsukker skyldes oftest sukker, slik og hvidt brød.

Mangel på livsvigtige fedtsyrer af omega-3 type er også med til at give problemer med hjernen og nervesystemet. Hjernen består af 60% fedt, og det skal helst være det rigtige fedt, så hjernen fungerer ordentligt.

Man opdager oftest Aspergers syndrom senere end autisme, ofte i alderen mellem 5 og 9 år. Der er ofte en forsinket motorisk udvikling med klodsethed, problemer med at omgås andre børn og sær opførsel. Mange af disse børn bliver fejlagtigt opfattet som autister, Tourette-børn, DAMP-børn eller børn med tvangstanker og tvangshandlinger, kaldet OCD, der står for Obsessive-Compulsive Disorder. Voksne med Aspergers syndrom har problemer med at vise medfølelse over for andre og med at forholde sig socialt til andre.

Det er en livslang sygdom, der ikke kan kureres, men man kan ved den rigtige støtte være med til at sikre aspergerne et godt liv på trods af deres problemer.

Det er vigtigt, at børn med Aspergers syndrom bliver undersøgt og vurderet af professionelle med forstand på tilstanden, så der kan udvikles individuelle undervisnings- og træningsprogrammer. Der er brug for et tværfagligt team til dette. Barnets styrkeområder og svage områder skal vurderes nøje.

Aspergere er meget forskellige og kan ikke behandles ens, og det kan være svært for udenfor stående at forstå, hvad der er behov for, da børnene oftest er sprogligt velfungerende og med normal intelligens, så forældre og professionelle behandlere må ofte slås for at få etableret de rigtige programmer til Aspergeren. Aspergere kan også nemt opfattes som utilpassede med svære adfærdsproblemer, fordi de ikke kan omgås andre socialt på en normal måde. Ikke mindst i skolesammenhænge kan der opstå problemer.

Det er vigtigt for Aspergere at opholde sig i afgrænsede områder, hvor der er gode muligheder for, at den enkelte får stor opmærksomhed og individuel behandling, og kan arbejde i små grupper.

Der bør være en professionel person til stede, der er specialist i at kommunikere med Aspergere og i social træning af dem, også som hjælp for andre professionelle, der har med Aspergeren at gøre.

Der skal være gode muligheder for at omgås andre på en let måde, ved strukturerede og overvågede aktiviteter.

Det er vigtigt, at Aspergerne lærer at begå sig i almindelige livs-sammenhænge udover det, de lærer under deres uddannelse, og at Aspergerne får mulighed for at bruge deres evner og interesser. De er ofte meget dygtige på deres specielle områder, og det er fint, hvis de kan hjælpes til at instruere og lære andre det, de selv er gode til. Det kræver selvsagt meget af de mennesker, der skal undervise og uddanne Aspergerne.

Hver enkelt Asperger bør også have en personlig rådgiver, som kan være med til at sikre dels Aspergerens følelsesmæssige velbefindende og livskvalitet, og dels koordinere den nødvendige hjælp, følge udviklingen og være til hjælp for andre behandlere og for familien. Der skal også hjælpes med at sætte grænser for Aspergeren og brug for hjælp til, at han eller hun kan vælge samt blive klar over konsekvenserne af valget.

Med lidt held kan nogle Aspergere klare et velafgrænset arbejde med det, de har interesse for.

Hverken behandling med medicin eller psykoterapi har vist sig at være til nogen særlig hjælp.

På Stanley Rosenberg Institut i Silkeborg har man gode erfaringer med behandling af autisme og Aspergers syndrom ved hjælp af en fransk udgave af kranio-sakral terapi. Se www.stanleyrosenberg.com

Lytterreaktion:

Kære Carsten Vagn-Hansen

Først vil jeg gerne takke dig for at tage emnet "Aspergers Syndrom" op i udsendelsen.

Jeg er mor til en 14-årig søn diagnosticeret for 3 år siden med AS og har oplevet, hvor uendelig svært det er at opnå forståelse for og hjælp til min søn.

Jeg er dog ked af, du i udsendelsen indikerede, at Aspergers Syndrom ikke er autisme.

Det eneste, der adskiller Aspergers Syndrom fra infantil autisme, er sprogudvikling og generel begavelse – men ellers har personer med Aspergers Syndrom nøjagtigt de samme grundlæggende vanskeligheder som personer med infantil autisme har.

Ligeledes er jeg ked af, du så kategorisk adskilte personer med AS fra personer med TS, DAMP og OCD, da der ofte er sammenfald mellem disse lidelser hos den enkelte person.

Med venlig hilsen

Aspergers syndrom er en svær udviklingsforstyrrelse i det, man kalder ”det autistiske spektrum”, hvor de ramte har store problemer i samspillet med andre mennesker samt et indskrænket og usædvanligt adfærdsmønster samt ofte usædvanlige interesser. Det giver de Asperger-ramte problemer på det arbejdsmæssige, sociale og andre områder.

Aspergers syndrom ligner autisme, men i modsætning til autisme udvikler Aspergerne sig sprogligt, intellektuelt og vedrørende evnen til at hjælpe sig selv uden særlig forsinkelse, undtagen vedrørende deres evne til at omgås og tilpasse sig socialt til andre mennesker.

Medvirkende til udviklingen kan være det, man kalder protein intolerans, hvor visse proteiner, især fra mælk og hvedemel, ikke nedbrydes ordentligt (normalt skal proteiner nedbrydes til højst 2 sammenhængende aminosyrer) og derfor optages som korte kæder af aminosyrer med morfinlignende virkning på nervesystemet. Læs mere om protein intolerans på fx www.radiodoktoren.dk

Det kan derfor være en god idé at konsultere en ernæringsterapeut (DET), som kan iværksætte urinundersøgelser for protein intolerans og vejlede i tilrettelægning af en kost, som modvirker den. Se en liste over ernæringsterapeuter på www.detforening.dk

I mange tilfælde er sukker i kosten også med til at give symptomer og adfærdsproblemer.

Sukker giver svingende blodsukker, og især lavt blodsukker kan forværre symptomerne. Lavt blodsukker skyldes oftest sukker, slik og hvidt brød.

Mangel på livsvigtige fedtsyrer af omega-3 type er også med til at give problemer med hjernen og nervesystemet. Hjernen består af 60% fedt, og det skal helst være det rigtige fedt (omega-3 fedtsyrer), så hjernen fungerer ordentligt.

Man opdager oftest Aspergers syndrom senere end autisme, ofte i alderen mellem 5 og 9 år. Der er ofte en forsinket motorisk udvikling med klodsethed, problemer med at omgås andre børn og sær opførsel. Mange af disse børn bliver fejlagtigt opfattet som autister, Tourette-børn, DAMP/ADHD-børn eller børn med tvangstanker og tvangshandlinger, kaldet OCD, der står for Obsessive-Compulsive Disorder. Voksne med Aspergers syndrom har problemer med at vise medfølelse over for andre og med at forholde sig socialt til andre.

Det er en livslang sygdom, der ikke kan kureres, men man kan ved den rigtige støtte være med til at sikre aspergerne et godt liv på trods af deres problemer.

Det er vigtigt, at børn med Aspergers syndrom bliver undersøgt og vurderet af professionelle med forstand på tilstanden, så der kan udvikles individuelle undervisnings- og træningsprogrammer. Der er brug for et tværfagligt team til dette. Barnets styrkeområder og svage områder skal vurderes nøje.

Aspergere er meget forskellige og kan ikke behandles ens, og det kan være svært for udenfor stående at forstå, hvad der er behov for, da børnene oftest er sprogligt velfungerende og med normal intelligens, så forældre og professionelle behandlere må ofte slås for at få etableret de rigtige programmer til Aspergeren. Aspergere kan også nemt opfattes som utilpassede med svære adfærdsproblemer, fordi de ikke kan omgås andre socialt på en normal måde. Ikke mindst i skolesammenhænge kan der opstå problemer.

Det er vigtigt for Aspergere at opholde sig i afgrænsede områder, hvor der er gode muligheder for, at den enkelte får stor opmærksomhed og individuel behandling, og kan arbejde i små grupper.

Der bør være en professionel person til stede, der er specialist i at kommunikere med Aspergere og i social træning af dem, også som hjælp for andre professionelle, der har med Aspergeren at gøre.

Der skal være gode muligheder for at omgås andre på en let måde, ved strukturerede og overvågede aktiviteter.

Det er vigtigt, at Aspergerne lærer at begå sig i almindelige livs-sammenhænge udover det, de lærer under deres uddannelse, og at Aspergerne får mulighed for at bruge deres evner og interesser. De er ofte meget dygtige på deres specielle områder, og det er fint, hvis de kan hjælpes til at instruere og lære andre det, de selv er gode til. Det kræver selvsagt meget af de mennesker, der skal undervise og uddanne Aspergerne.

Hver enkelt Asperger bør også have en personlig rådgiver, som kan være med til at sikre dels Aspergerens følelsesmæssige velbefindende og livskvalitet, og dels koordinere den nødvendige hjælp, følge udviklingen og være til hjælp for andre behandlere og for familien. Der skal også hjælpes med at sætte grænser for Aspergeren og brug for hjælp til, at han eller hun kan vælge samt blive klar over konsekvenserne af valget.

Med lidt held kan nogle Aspergere klare et velafgrænset arbejde med det, de har interesse for.

Hverken behandling med medicin eller psykoterapi har vist sig at være til nogen særlig hjælp.

På Stanley Rosenberg Institut i Silkeborg har man gode erfaringer med behandling af autisme og Aspergers syndrom ved hjælp af en fransk udgave af kranio-sakral terapi. Se www.stanleyrosenberg.com

Lytterreaktion:

Kære Carsten Vagn-Hansen

Først vil jeg gerne takke dig for at tage emnet "Aspergers Syndrom" op i udsendelsen.

Jeg er mor til en 14-årig søn diagnosticeret for 3 år siden med AS og har oplevet, hvor uendelig svært det er at opnå forståelse for og hjælp til min søn.

Jeg er dog ked af, du i udsendelsen indikerede, at Aspergers Syndrom ikke er autisme.

Det eneste, der adskiller Aspergers Syndrom fra infantil autisme, er sprogudvikling og generel begavelse – men ellers har personer med Aspergers Syndrom nøjagtigt de samme grundlæggende vanskeligheder som personer med infantil autisme har.

Ligeledes er jeg ked af, du så kategorisk adskilte personer med AS fra personer med TS, DAMP og OCD, da der ofte er sammenfald mellem disse lidelser hos den enkelte person.

Med venlig hilsen

Astma er egentlig mere et symptom og udtrykket kan dække over flere forskellige slags sygdomme. Symptomerne er nogenlunde de samme, nemlig besvær med at få vejret, og det er særlig, når luften skal ud af lungerne, så der kommer en pibende vejrtrækning, samtidig med at man bruger alle brystkassen hjælpemuskler, fx også på halsen. Den pibende vejrtrækning kommer, fordi bronkierne – luftrørene i lungerne – trækker sig for meget sammen.

Astma kan være allergisk eller ikke allergisk, og der kan være tale om det, man populært kalder hjerteastma, hvor problemet er, at venstre side af hjertet ikke kan pumpe blodet hurttigt nok ud i kredsløbet på grund af hjertesvækkelse. Der hober sig for meget blod op i lungerne, hvorved det er svært at få vejret og der kommer skummende opspyt.

Den ikke allergiske type astma ses først og fremmest ved kronisk obstruktiv lungesygdom – KOL – også kaldet rygerlunger. Ni ud af ti med rygerlunger har det på grund af tobaksrygning, så forebyggelsen er her først og fremmest at undgå tobaksrøg og støv. Læs mere om KOL på www.radiodoktoren.dk

Når man normalt taler om astma, er det om allergisk astma, der udvikles på baggrund af en allergireaktion i kroppen på noget, man ikke kan tåle. Det kan fx være pollen, husstøv,

skimmelsvampe eller dyrehår samt diverse fødevarer. Når de ting, man ikke kan tåle, antigenerne, kommer ind på kroppens slimhinder eller ned i maven, vil de blive angrebet af antistoffer, som kroppen har udviklet mod dem. Der dannes typisk et immunkompleks, der så optages af store hvide blodlegemer ved navn mastceller, der så udtømmer stoffet histamin. Histamin er det, der medfører allergiske symptomer som fx nældefeber, hævede næseslimhinder og astma.

Der er utroligt mange sygdomme og tilstande, hvor immunsystemet er involveret, og hvor bestanddele af den kost, man spiser, er medvirkende årsager til fx allergi og astma. Der er fx mange, der ikke tåler mælk og mælkeproteiner, der forklædes i mange navne, fx kasein, kaseinat, laktalbumin, vallepulver og valleprotein. Mælk slimer også meget til. Hvedeprotein,fx gluten, kan også være synderen. Der kan også være tale om tilsætningsstoffer af forskellig art, fx farvestoffer. Børn bør ikke have en masse junk-food og slik med alle disse ting i.

Har man ikke en en normal og sund tarmbakterieflora, vil der kunne kommer overvækst af skadelige bakterier og svampe, bl.a. candidasvampe, der danner toxiner – gifte – og kan være med til at gøre tarmslimhinden dårlig og gennemtrængelig for småstumper af ikke helt nedbrudte næringsmidler, bl.a. småstumper af mælkeprotein. Disse småstumper aktiverer immunsystemet, hvilket kan vise sig ved fx astma eller nældefeber, og nogle af de korte kæder af aminosyrer, der er byggestenene til protein, kan virke som hormonlignende peptider, der kan være skadelige for nervesystemet og hjernen. Disse peptider kan påvises i urinen (Nordic Laboratories Services, København. Tlf. 3393 2019).

Man kan læse mere om immunsystemet og utæt tarm på www.radiodoktoren.dk og i Carsten Vagn-Hansens bog ”Maven – din bedste ven. Sundhed fra mund til bund”. Gads forlag.

For at genskabe en sund og god tarmbakterieflora kan jeg anbefale Vita Biosa, der er en samling effektive mikroorganismer, mest mælkesyrebakterier, der dels genopbygger tarmslimhinden, dels forjager skadelige bakterier og svampe, og samtidig danner mange gode antioxidanter. Se på www.biosa-information.dk

Man kan også købe andre probiotika som kapsler, pulver eller tabletter med sunde mælkesyrebakterier. Fx som BioGaia eller Udos Super Adult.

De fleste med astma har en øget irritabilitet i luftvejene ved anstrengelse, så man må regne med, at det kan udløse anfald, ligesom børn med denne måde at reagere på bør undersøges for astma. Men tilstanden kan altså meget vel forekomme, uden at der er tale om egentlig astma.

Behandlingen af astma ved anstrengelse er forebyggende med bronkie-afslappende spray eller inhalator, der skal tages mindst fem minutter før anstrengelserne og gentages, hvis anstrengelserne varer ud over to timer.

I en amerikansk artikel om problemet omtales symptomet “omklædningsrum-hoste”, som kan være tegn på sammentrækning af bronkierne ved anstrengelser og som let kan behandles på denne måde. Det er vigtigt at finde disse børn og få dem i behandling, da de ellers kan miste lysten til kraftig legemlig aktivitet, der er vigtig for deres udvikling og trivsel, både legemligt og psykisk.

Den russiske professor i fysiologi Konstantin Buteyko har for mange år siden gjort opmærksom på forklaringen på åndedrættets betydning, blandt andet ved astma og for højt blodtryk og beskrevet en terapi med åndedrætskontrol – Buteykoterapi. Læs mere om denne på www.buteyko.dk og på www.astmacare.dk og www.buteykoclinic.dk Han kalder problemet med overånding for skjult kronisk hyperventilation.

Konstantin Buteyko fandt ud af, at mange astmatikere og andre ‘led’ af tilstanden, og at det havde mange negative konsekvenser. Han fandt også ud af, at tilstanden forholdsvis nemt kunne normaliseres ved hjælp af bevidst åndedrætstræning, og at denne normalisering betød mange positive genopretninger for patienterne. Bl.a. normaliserede han sit eget for høje blodtryk ved hjælp af metoden.

Han kaldte som nævnt tilstanden for “kronisk skjult hyperventilation” – kronisk, fordi åndedrætscenterets ‘set point’ var kronisk ændret til en forkert reaktion på pH (surhedsgraden) og specielt kuldioxid niveauet i blodet, skjult fordi tilstanden ikke var bevidst for hverken personen selv eller for den sags skyld omverdenen, incl. lægerne (som i øvrigt ikke mente at det betød noget), og hyperventilation, fordi mange havde en hvileventilation på 12-15 liter i stedet det normale på ca. 4-6 liter.

Den skjulte kroniske hyperventilation kan direkte betyde bronchiespasmer (astma), kramper i bronkiernes glatte muskulatur p.g.a. for stor kuldioxid (CO2) -udvaskning og for lavt CO2 niveau i bronchierne (CO2 er en ret potent glat muskulatur afslapper) og paradoksalt nok for dårlig oxygenering -iltning – i forskellige væv p.g.a. for ringe afslapning i glat muskulatur i de små pulsårer – arteriolerne – og en forstærket iltbinding til hæmoglobinet (Bohr’s effekt).m.m.

Heldigvis kan den kroniske tilstand med hyperventilation vendes om ved hjælp af bevidst åndedrætstræning, åndedrætscenteret tvinges så at sige af storhjernen til at ændre ‘set point’ til mere normal og rigtig indstilling. Mange med astma kan herved nedsætte eller ophøre med deres astmamedicin.

Og en af de vigtigste dele af åndedrætstræningen er at lukke munden og trække vejret afslappet gennem næsen. En hjælp kan det være at vænne sig til at holde læberne samlet, men tænderne fra hinanden. Det er det første og vel allervigtigste princip i Buteyko terapi. Læs mere om Buteyko terapi på www.buteyko.dk og på www.radiodoktoren.dk

Det er også vigtigt at så vidt muligt fjerne årsagerne til astma og behandle forebyggende, da der ellers med tiden kan komme lungeudvidelse og dårlig lungefunktion.

En af de hyppigste årsager til astma hos børn er tobaksrygning, og røg vil også altid forværre astma. Forældre og andre bør aldrig ryge indendørs, hvis der er børn. De spænder ben sundhedsmæssigt for deres børn resten af livet.

Er der allergi i en familie, er det vigtigt, at moderen allerede under svangerskabet snakker med en sundhedsplejerske og sin læge om det, så der kan forebygges så tidligt som muligt.

Har man fået astma, vil man normalt tilråde forebyggende brug af astma-spray i form af spray med binyrebarkhormon og anfaldsbehandling med bronkie-afslappende spray.

Det kan være livsreddende, men stadig brug af binyrebarkhormon har vist sig at påvirke brugerne betydeligt, med risiko for påvirkning af kroppens hormonbalance og for afkalkning af knoglerne og væksthæmning samt nedsat modstandskraft mod betændelse.

Stadig brug af bronkieudvidende spray har vist sig at nedsætte virkningen, når der endelig er brug for den. Hvilket kan være livsfarligt.

Det er derfor vigtigt så vidt muligt at undgå de ting, man ikke kan tåle, og at være i stadig kontrol og behandling hos en specialist i astma og lungesygdomme.

Jeg vil anbefale at forsøge sig med naturmidlet Oralmat dråber, der er et ekstrakt af australsk rajgræs. Man drypper det i munden dagligt, og det har vist sig at være i stand til at få immunsystemet ”banket på plads”, så det ikke over- eller fejlreagerer. Oralmat kan købes hos Matas og i helsekostforretninger.

Et andet lignende middel, som man skal skylle munden med dagligt, er SensiStop.tikker. Se www.sensistop.dk      Tlf. 2511 9090.

Det kan have en meget fin virkning ved allergiske lidelser, da det styrker og normaliserer immunsystemet, i stedet for blot at undertrykke symptomerne.

Akupunktur kan have en meget fin virkning på immunsystemet og på astma.

Luftkvaliteten har også stor betydning for lungesundheden og forebyggelse af astma og bronkitis. Det er vigtigt at have mange negative ioner i luften, som i skov- og bjergluft. De negative ioner klæber sig blandt andet til støv og røgpartikler i luften, så de falder til gulvet eller jorden.

Der findes ion-generatorer til indendørs brug, som kan klare dette. De negative ioner klæber sig blandt andet til støv og røgpartikler i luften, så de falder til gulvet eller jorden.

Blandt andet det japanske firma Nikken’s Air Power 5 TM, som også filtrerer luften. Kan købes hos Nikken forhandlere.

Astma er egentlig mere et symptom og udtrykket kan dække over flere forskellige slags sygdomme. Symptomerne er nogenlunde de samme, nemlig besvær med at få vejret, og det er særlig, når luften skal ud af lungerne, så der kommer en pibende vejrtrækning, samtidig med at man bruger alle brystkassen hjælpemuskler, fx også på halsen. Den pibende vejrtrækning kommer, fordi bronkierne – luftrørene i lungerne – trækker sig for meget sammen.

Astma kan være allergisk eller ikke allergisk, og der kan være tale om det, man populært kalder hjerteastma, hvor problemet er, at venstre side af hjertet ikke kan pumpe blodet hurttigt nok ud i kredsløbet på grund af hjertesvækkelse. Der hober sig for meget blod op i lungerne, hvorved det er svært at få vejret og der kommer skummende opspyt.

Den ikke allergiske type astma ses først og fremmest ved kronisk obstruktiv lungesygdom – KOL – også kaldet rygerlunger. Ni ud af ti med rygerlunger har det på grund af tobaksrygning, så forebyggelsen er her først og fremmest at undgå tobaksrøg og støv.

Når man normalt taler om astma, er det om allergisk astma, der udvikles på baggrund af en allergireaktion i kroppen på noget, man ikke kan tåle. Det kan fx være pollen, husstøv,

skimmelsvampe eller dyrehår samt diverse fødevarer. Når de ting, man ikke kan tåle, antigenerne, kommer ind på kroppens slimhinder eller ned i maven, vil de blive angrebet af antistoffer, som kroppen har udviklet mod dem. Der dannes typisk et immunkompleks, der så optages af store hvide blodlegemer ved navn mastceller, der så udtømmer stoffet histamin. Histamin er det, der medfører allergiske symptomer som fx nældefeber, hævede næseslimhinder og astma.

Der er utroligt mange sygdomme og tilstande, hvor immunsystemet er involveret, og hvor bestanddele af den kost, man spiser, er medvirkende årsager til fx allergi og astma. Der er fx mange, der ikke tåler mælk og mælkeproteiner, der forklædes i mange navne, fx kasein, kaseinat, laktalbumin, vallepulver og valleprotein. Mælk slimer også meget til. Hvedeprotein,fx gluten, kan også være synderen. Der kan også være tale om tilsætningsstoffer af forskellig art, fx farvestoffer. Børn bør ikke have en masse junk-food og slik med alle disse ting i.

Har man ikke en en normal og sund tarmbakterieflora, vil der kunne kommer overvækst af skadelige bakterier og svampe, bl.a. candidasvampe, der danner toxiner – gifte – og kan være med til at gøre tarmslimhinden dårlig og gennemtrængelig for småstumper af ikke helt nedbrudte næringsmidler, bl.a. småstumper af mælkeprotein. Disse småstumper aktiverer immunsystemet, hvilket kan vise sig ved fx astma eller nældefeber, og nogle af de korte kæder af aminosyrer, der er byggestenene til protein, kan virke som hormonlignende peptider, der kan være skadelige for nervesystemet og hjernen. Disse peptider kan påvises i urinen (Nordic Laboratories Services, København. Tlf. 3393 2019).

Man kan læse mere om immunsystemet og utæt tarm på www.dsgnet.dk og i Carsten Vagn-Hansens bog ”Maven – din bedste ven. Sundhed fra mund til bund”. Gads forlag.

For at genskabe en sund og god tarmbakterieflora kan jeg anbefale Vita Biosa, der er en samling effektive mikroorganismer, mest mælkesyrebakterier, der dels genopbygger tarmslimhinden, dels forjager skadelige bakterier og svampe, og samtidig danner mange gode antioxidanter. Se på www.biosa-information.dk

De fleste med astma har en øget irritabilitet i luftvejene ved anstrengelse, så man må regne med, at det kan udløse anfald, ligesom børn med denne måde at reagere på bør undersøges for astma. Men tilstanden kan altså meget vel forekomme, uden at der er tale om egentlig astma.

Behandlingen af astma ved anstrengelse er forebyggende med bronkie-afslappende spray eller inhalator, der skal tages mindst fem minutter før anstrengelserne og gentages, hvis anstrengelserne varer ud over to timer.

I en amerikansk artikel om problemet omtales symptomet “omklædningsrum-hoste”, som kan være tegn på sammentrækning af bronkierne ved anstrengelser og som let kan behandles på denne måde. Det er vigtigt at finde disse børn og få dem i behandling, da de ellers kan miste lysten til kraftig legemlig aktivitet, der er vigtig for deres udvikling og trivsel, både legemligt og psykisk.

Den russiske professor i fysiologi Konstantin Buteyko har for mange år siden gjort opmærksom på forklaringen på åndedrættets betydning, blandt andet ved astma og for højt blodtryk og beskrevet en terapi med åndedrætskontrol – Buteykoterapi. Læs mere om denne på www.buteyko.dk og på www.astmacare.dk og www.buteykoclinic.dk Han kalder problemet med overånding for skjult kronisk hyperventilation.

Konstantin Buteyko fandt ud af, at mange astmatikere og andre ‘led’ af tilstanden, og at det havde mange negative konsekvenser. Han fandt også ud af, at tilstanden forholdsvis nemt kunne normaliseres ved hjælp af bevidst åndedrætstræning, og at denne normalisering betød mange positive genopretninger for patienterne. Bl.a. normaliserede han sit eget for høje blodtryk ved hjælp af metoden.

Han kaldte som nævnt tilstanden for “kronisk skjult hyperventilation” – kronisk, fordi åndedrætscenterets ‘set point’ var kronisk ændret til en forkert reaktion på pH (surhedsgraden) og specielt kuldioxid niveauet i blodet, skjult fordi tilstanden ikke var bevidst for hverken personen selv eller for den sags skyld omverdenen, incl. lægerne (som i øvrigt ikke mente at det betød noget), og hyperventilation, fordi mange havde en hvileventilation på 12-15 liter i stedet det normale på ca. 4-6 liter.

Den skjulte kroniske hyperventilation kan direkte betyde bronchiespasmer (astma), kramper i bronkiernes glatte muskulatur p.g.a. for stor kuldioxid (CO2) -udvaskning og for lavt CO2 niveau i bronchierne (CO2 er en ret potent glat muskulatur afslapper) og paradoksalt nok for dårlig oxygenering -iltning – i forskellige væv p.g.a. for ringe afslapning i glat muskulatur i de små pulsårer – arteriolerne – og en forstærket iltbinding til hæmoglobinet (Bohr’s effekt).m.m.

Heldigvis kan den kroniske tilstand med hyperventilation vendes om ved hjælp af bevidst åndedrætstræning, åndedrætscenteret tvinges så at sige af storhjernen til at ændre ‘set point’ til mere normal og rigtig indstilling. Mange med astma kan herved nedsætte eller ophøre med deres astmamedicin.

Og en af de vigtigste dele af åndedrætstræningen er at lukke munden og trække vejret afslappet gennem næsen. En hjælp kan det være at vænne sig til at holde læberne samlet, men tænderne fra hinanden. Det er det første og vel allervigtigste princip i Buteyko terapi. Læs mere om Buteyko terapi på www.buteyko.dk og på www.dsgnet.dk

Det er også vigtigt at så vidt muligt fjerne årsagerne til astma og behandle forebyggende, da der ellers med tiden kan komme lungeudvidelse og dårlig lungefunktion.

En af de hyppigste årsager til astma hos børn er tobaksrygning, og røg vil også altid forværre astma. Forældre og andre bør aldrig ryge indendørs, hvis der er børn. De spænder ben sundhedsmæssigt for deres børn resten af livet.

Er der allergi i en familie, er det vigtigt, at moderen allerede under svangerskabet snakker med en sundhedsplejerske og sin læge om det, så der kan forebygges så tidligt som muligt.

Har man fået astma, vil man normalt tilråde forebyggende brug af astma-spray i form af spray med binyrebarkhormon og anfaldsbehandling med bronkie-afslappende spray.

Det kan være livsreddende, men stadig brug af binyrebarkhormon har vist sig at påvirke brugerne betydeligt, med risiko for påvirkning af kroppens hormonbalance og for afkalkning af knoglerne og væksthæmning samt nedsat modstandskraft mod betændelse.

Stadig brug af bronkieudvidende spray har vist sig at nedsætte virkningen, når der endelig er brug for den. Hvilket kan være livsfarligt.

Det er derfor vigtigt så vidt muligt at undgå de ting, man ikke kan tåle, og at være i stadig kontrol og behandling hos en specialist i astma og lungesygdomme.

Jeg vil anbefale at forsøge sig med naturmidlet Oralmat dråber, der er et ekstrakt af australsk rajgræs. Man drypper det i munden dagligt, og det har vist sig at være i stand til at få immunsystemet ”banket på plads”, så det ikke over- eller fejlreagerer. Oralmat kan købes hos Matas og i helsekostforretninger.

Et andet lignende middel, som man skal skylle munden med dagligt, er SensiStop. Kig på  www.sensistop.dk  Telefon 2511 9090. Det kan have en meget fin virkning ved allergiske lidelser.

Akupunktur kan have en meget fin virkning på immunsystemet og på astma.

Luftkvaliteten har også stor betydning for lungesundheden og forebyggelse af astma og bronkitis. Det er vigtigt at have mange negative ioner i luften, som i skov- og bjergluft. De negative ioner klæber sig blandt andet til støv og røgpartikler i luften, så de falder til gulvet eller jorden.

Der findes ion-generatorer til indendørs brug, som kan klare dette. De negative ioner klæber sig blandt andet til støv og røgpartikler i luften, så de falder til gulvet eller jorden.

Blandt andet det japanske firma Nikken’s Air Power 5 TM, som også filtrerer luften. Kan købes hos Nikken forhandlere.

Der er utroligt mange sygdomme og tilstande, hvor immunsystemet er involveret, hvor bestanddele af den kost, man spiser, er medvirkende årsager til fx allergi og astma. Der er fx mange, der ikke tåler mælk og mælkeproteiner, der forklædes i mange navne, fx kasein, kaseinat, laktalbumin, vallepulver og valleprotein. Mælk slimer meget til, hvilket kan være et problem. Hvedeprotein, fx gluten, kan også være synderen.

Har man ikke en en normal og sund tarmbakterieflora, vil der kunne kommer overvækst af skadelige bakterier og svampe, bl.a. candidasvampe, der danner toxiner – gifte – og kan være med til at gøre tarmslimhinden dårlig og gennemtrængelig for småstumper af ikke helt nedbrudte næringsmidler, bl.a. småstumper af mælkeprotein. Disse småstumper aktiverer immunsystemet, hvilket kan vise sig ved fx astma eller nældefeber, og nogle af de korte kæder af aminosyrer, der er byggestenene til protein, kan virke som hormonlignende peptider, der kan være skadelige for nervesystemet og hjernen. Disse peptider kan påvises i urinen (Nordic Laboratories Services, København).

Man kan læse mere om immunsystemet og utæt tarm på www.raddiodoktoen.dk og i Carsten Vagn-Hansens bog ”Maven – din bedste ven. Sundhed fra mund til bund”. Gads forlag.

For at genskabe en sund og god tarmbakterieflora kan jeg anbefale Vita Biosa, der er en samling effektive mikroorganismer, mest mælkesyrebakterier, der dels genopbygger tarmslimhinden, dels forjager skadelige bakterier og svampe, og samtidig danner mange gode antioxidanter. Se på www.biosa-information.dk Eller at tage tilskud af probiotika, kapsler, pulver eller tabletter med mælkesyrebakterier.

Man kan have god hjælp af at læse Eva Lydeking-Olsen bog ”Er du følsom?”, når man vil finde ud af, hvad man ikke kan tåle. Her er også vejledning i, hvordan man udelukker det mistænkte i maden i nogle måneder, og så foretager et provokationsforsøg for at se, om symptomerne vender tilbage, når man fx igen begynder på at drikke mælk. Endnu bedre er det at konsultere en dygtig ernæringsterapeut for at få hjælp til opklaringen. Se nedenfor.

Forskere har studeret græske børn fra Kreta, hvor der ikke er særlig mange med allergiske symptomer. 80% af børnene spiste frisk frugt og 68% grønt mindst to gange dagligt. De fandt, at frugt, grønsager og nødder og middelhavskost i det hele taget havde en gavnlig effekt og modvirkede astma og allergi. Margarine øgede derimod risikoen for astma og allergisk snue.(Dr. Paul Cullinan. Royal Brompton Hospital and National Heart and Lung Institute and colleagues in Greece and Spain).

Det er vigtigt at finde årsagen og forsøge at udelukke det, man ikke kan tåle.

Jeg vil også anbefale at forsøge sig med naturmidlet Oralmat dråber, der er et ekstrakt af australsk rajgræs. Man drypper det i munden dagligt, og det har vist sig at være i stand til at få immunsystemet ”banket på plads”, så det ikke over- eller fejlreagerer. Oralmat kan købes hos Matas og i helsekostforretninger.

Et andet lignende middel, som man skal dryppes i munden med dagligt, er SensiStop.  Se på www.sensistop.dk  Telefon 2511 9090.

Det kan have en meget fin virkning på allergi og allergisk betingede lidelser, da det styrke og normaliserer immunsystemet, i stedet for blot at undertrykke symptomerne.

Man vil også kunne have gavn af at tage tilskud af C-vitamin i større mængder, fx 750-1000 mg to til tre gange dagligt, der modvirker allergi betydeligt, og af Magnesium, fx 500 mg dagligt samt calcium (kalk), et gram dagligt med D3-vitamin. E-vitamin og fiskeolie er også godt. En vitamin-mineraltablet af god kvalitet må også anbefales, fx Omnimin, Spektro, LongoVital ellerVitamun..

Har man brug for en ernæringsekspert kan man ringe til foreningen Danske Ernæringsterapeuter – DET – i Hørsholm på tlf. 45 86 99 55. www.detforening.dk

Ved at ringe til DET kan man på oplysninger om den ernæringsterapeut, der bor nærmest ens egen adresse.

Jeg vil gerne tilføje, at der jo også er andre, der kan vejlede om ernæring, blandt andre Ernærings- og Husholdningsøkonomer, husholdningskonsulenter og uddannede kostvejledere. Drejer det sig om kost ved specielle sygdomme, kan det være godt at snakke med en klinisk diætist. De findes ofte på sygehusene, evt. i lægehuse, og nogen har privat praksis. Foreningen af kliniske diætisters sekretariat har tlf.nr. 3332 0039, dgl. 13-17.

Akupunktur har ofte en meget god virkning ved forstyrrelser i immunsystemet, for eksempel ved astma. Det samme gælder zoneterapi.

Luftkvaliteten har også stor betydning for lungesundheden og forebyggelse af astma og bronkitis. Det er vigtigt at have mange negative ioner i luften, som i skov- og bjergluft. De negative ioner klæber sig blandt andet til støv og røgpartikler i luften, så de falder til gulvet eller jorden.

Der findes ion-generatorer til indendørs brug, som kan klare dette. De negative ioner klæber sig blandt andet til støv og røgpartikler i luften, så de falder til gulvet eller jorden.

Man kan også købe lamper, der er lavet af himalayasalt, som, når det bliver opvarmet af pæren, udsender negative ioner, som renser luften og er rigtig godt for mennesker med

astma og dårlige lunger.

Åndedrættet har også stor betydning ved astma. Trækker man vejret for meget, vil det fremme astma på grund af sammentrækning af musklerne i bronkierne. Læs mere om

dette på www.radiodoktoren.dk under Buteyko terapi.