For at stemmebånd kan fungere, skal nerverne til dem være i orden. Den hyppigste grund til, at et stemmebånd bliver lammet, er skader, oftest fra kirurgiske indgreb, blandt andet ved operationer på skjoldbruskkirtlen. Man kan også se lammelse af stemmebånd ved svulster i hjernen, halsen, nakken og i brystkassen, fx ved lungecancer. Ofte er der dog ingen kendt forklaring på lammelse af et stemmebånd, og man mener i disse tilfælde, at det kan være følger efter en virusinfektion.
Når det ene stemmebånd er lammet, når det ikke ind til midtlinien, hvilket betyder, at det raske stemmebånd ikke kan nå det lammede, hvilket er nødvendigt for, at stemmebåndet kan vibrere sammen med det andet for at danne stemmen.
Der kan gå op til 8-12 måneder, før man kan vurdere, om lammelsen er vedvarende, og så kan man oveveje en operation, hvor man sigter mod at få det lammede stemmebånd tilbage mod midtlinien, så det raske kan komme i kontakt med den fulde længde af det lammede stemmebånd og på den måde danne stemmen. Stemmen bliver dog ikke som før. Der vil fortsat være problemer med at tale højt og synge.
Der er to måder at operere på. Ved den ene fylder man enten Teflon pasta eller fedtvæv ind i det lammede stemmebånd, så det fylder mere. Det er en relativt let operation, men kan ændre den naturlige stemme, der ikke helt kommer tilbage. Man kan heller ikke fjerne Teflon pastaen, hvis der er sprøjtet for meget ind i stemmebåndet, eller hvis stemmebåndet begynder at fungere igen.
Den anden metode kaldes laryngoplastik, hvor man lægger noget medicinsk silikone ind i struben forfra gennem strubebrusken. Dette sker for at skubbe det lammede stemmebånd ind mod midtlinien uden at forstyrre stemmebåndsmusklen. Fordelen er, at det kan genskabe en mere naturlig stemme, men erfaringen er, at der ikke er den store forskel på resultatet af laryngoplastik og tefloninjektion. Men teknikken er teknikken er populær i USA og er ved at vinde indpas her i Danmark, hvor man så vidt vides ikke længere indlægger teflon, da det kan have tendens til at flytte sig.
Samtidig er taleterapi en god hjælp. Jeg går ud fra, at lytteren er undersøgt og går til behandling hos en taleterapeut på et tale- høreinstitut. Hvis ikke, kan han selv henvende sig der. Undervisningen er gratis.
Lammelse af stemmebånd kan give andre problemer end talebesvær. Det er svært at hoste og rømme sig effektivt, når stemmebåndene ikke kan nå hinanden.
Stemmebåndene er med til at forhindre, at spyt, vand og mad går ned i luftrøret og evt. kan medføre lungebetændelse. Der opstår som regel ikke fejlsynkning, når det udelukkende er nerver nedefra, der er beskadigede (recurrens nerverne), med ved lammelse ovenfra (vagusnerverne) kan det være tilfældet. Er begge stemmebånd lammede og står i midtlinien, kan der blive problemer med luftstrømmen ned i lungerne, og i begge tilfælde kan det blive nødvendigt at operere en kanyle ind fortil på halsen.
I ventetiden på helbredelse af stemmebåndet er der vigtigt at undgå tobaksrøg og at drikke rigeligt af væske (vand). Tørrer kroppen ud, bliver problemerne værre. Det er også bedst med en relativt høj luftfugtighed. Undgå alkohol og krydret mad. Det er også vigtigt at undgå at overbelaste den resterende stemme ved at lade være med at snakke for højt og for længe.
Da det drejer sig som at få nerver til at fungere igen, kan det være en god hjælp at tage tilskud af alle B-vitaminerne, A-, E- og C-vitamin samt en række mineraler, fx i form af Scanalka.
Den livsvigtige fede syre gammalinolensyre – GLA – har en genopbyggende virkning på nervevæv. GLA findes fx i kæmpenatlysolie, men kan også købes som ren olie i kapsler. Fiskeolie indeholder også fede syrer, der er vigtige for nervevæv.