Archive for the ‘Sygdomme og sundhed’ Category

Acetylsalicylsyre og blødning

lørdag, oktober 15th, 2011

Australske forskere har ved en beregning af betydningen af at give acetylsalicylsyre i lille dosis (fx hjertemagnyl) til mænd og kvinder i alderen 70 til 74 år uden hjerte-karsygdom fundet, at gevinsterne ved behandling med acetylsalicylsyre opvejes af en øget forekomst af alvorlige blødninger, både fra maven og tarmene samt i hjernen.

Forskerne mener derfor, at man ikke bør behandle ældre mennesker rutinemæssigt med acetylsalicylsyre (fx hjertemagnyl). (Kilde: BMJ 2005, online).

En anden bivirkning af acetylsalicylsyre er en fordobling af risikoen for at udvikle AMD – makuladegeneration (fejlagtigt kaldet forkalkning af øjnene) med blindhed.

Studier har vist, at risikoen for en ny blodprop nedsættes ved brug af acetylsalicylsyre, men risikoen for at dø af en blodprop i hjertet nedsættes ikke.

 

Achalasi – synkestop

lørdag, januar 31st, 2009

Ved achalasi er der tale om, at ringmusklen mellem spiserøret og mavesækken ikke kan slappe af, når man spiser. Det skyldes en nerveforstyrrelse og medfører, at spiserørets muskler så heller ikke arbejder normalt. Maden stopper op lige før mavesækken.

I de fleste tilfælde kan man ikke finde nogen årsag, men stråling, forskellige gifte, medicin, nerveforstyrrelser i tarmene og visse kræftformer kan medføre achalasi. Måske også visse drikke som fx cola, der er meget surt. Stress og for hurtigv vejrtrækning kan også være med til, at lukkemusklen nederst i spiserøret er for stram.

Læs på www.dsgnet.dk under Buteyko terapi.

Symptomerne er, at man føler, at maden ikke kan synkes ordentligt, og der kan være brystsmerter og opgylpen af det, der ikke kan passere. Lukkemusklen er en glat muskel, der ikke er under viljens kontrol.

Man vil normalt undersøge ved hjælp af røntgenundersøgelse, hvor man følger den indgivne kontrasts vej gennem spiserøret, men det er ikke altid muligt at se noget på denne måde. Man kan også måle trykket i en ballon, som man prøver at udvide lukkemusklen med. Normalt slapper musklen af ved synkning, men ikke ved achalasi.

Desuden vil man foretage en kikkertundersøgelse.

Nogen lærer sig at presse maden igennem den stramme lukkemuskel ved at puste ud, mens de holder for både næse og mund (Valsalva’s manøvre). Derved øges trykket inde i brystkassen og også trykket mod det fyldte spiserør.

Behandlingen består i at give blød føde (undgå klumper), og at lære at tygge maden grundigt, hvilket også er godt for fordøjelsen.

Nitroglycerin kan slappe ringmusklen af, men kan som bivirkning medføre hovedpine.

Beroligende og muskelafslappende medicin kan også vær en hjælpe, men man kan blive afhængig af medicin.

Stoffet nifedipin, en såkaldt calciumkanalblokker, hjælper også nogen, men det kan give bivirkninger.

Man kan forsøge med akupunktur eller zoneterapi.

Mere håndfast kan man forsøge at udvide lukkemusklen med ballon, eller man kan skære lukkemusklen delvist over.

Det nyeste og mest lovende er i de svære tilfælde at sprøjte en lillebitte mængde botulinustoxin (“pølsegift”) ind i lukkemusklen. Det gøres normalt kun på neurologiske specialafdelinger. Efter behandling kan der forekomme tilbageløb af mavesyre og mavesaft til spiserøret (refluks), men dette er lettere at behandle end achalasien.

Achalasi – synkestop

søndag, august 26th, 2018

Ved achalasi er der tale om, at ringmusklen mellem spiserøret og mavesækken ikke kan slappe af, når man spiser. Det skyldes en nerveforstyrrelse og medfører, at spiserørets muskler så heller ikke arbejder normalt. Maden stopper op lige før mavesækken.

I de fleste tilfælde kan man ikke finde nogen årsag, men stråling, forskellige gifte, medicin, nerveforstyrrelser i tarmene og visse kræftformer kan medføre achalasi. Måske også visse drikke som fx cola, der er meget surt. Stress og for hurtig vejrtrækning kan også være med til, at lukkemusklen nederst i spiserøret er for stram.

Læs på www.radiodoktoren.dk under Buteyko terapi.

Symptomerne er, at man føler, at maden ikke kan synkes ordentligt, og der kan være brystsmerter og opgylpen af det, der ikke kan passere. Lukkemusklen er en glat muskel, der ikke er under viljens kontrol.

Man vil normalt undersøge ved hjælp af røntgenundersøgelse, hvor man følger den indgivne kontrasts vej gennem spiserøret, men det er ikke altid muligt at se noget på denne måde. Man kan også måle trykket i en ballon, som man prøver at udvide lukkemusklen med. Normalt slapper musklen af ved synkning, men ikke ved achalasi.

Desuden vil man foretage en kikkertundersøgelse.

Nogen lærer sig at presse maden igennem den stramme lukkemuskel ved at puste ud, mens de holder for både næse og mund (Valsalva’s manøvre). Derved øges trykket inde i brystkassen og også trykket mod det fyldte spiserør.

Behandlingen består i at give blød føde (undgå klumper), og at lære at tygge maden grundigt, hvilket også er godt for fordøjelsen.

Nitroglycerin kan slappe ringmusklen af, men kan som bivirkning medføre hovedpine.

Beroligende og muskelafslappende medicin kan også være en hjælp, men man kan blive afhængig af medicinen.

Stoffet nifedipin, en såkaldt calcium kanalblokker, hjælper også nogen, men det kan give bivirkninger.

Man kan forsøge med akupunktur eller zoneterapi.

Mere håndfast kan man forsøge at udvide lukkemusklen med ballon, eller man kan skære lukkemusklen delvist over.

Det nyeste og mest lovende er i de svære tilfælde at sprøjte en lillebitte mængde botulinustoxin (“pølsegift”) ind i lukkemusklen. Det gøres normalt kun på neurologiske specialafdelinger. Efter behandling kan der forekomme tilbageløb af mavesyre og mavesaft til spiserøret (refluks), men dette er lettere at behandle end achalasien.

Et læserråd:

Tag en indånding. Sæt tungen op i ganen lige bag fortænderne. Hold vejret og ånd langsomt ud. Såfremt der ikke er effekt af ovenstående, så løft også armene også op over hovedet.

 

 

 

Addisons sygdom – nedsat funktion af binyrebarken

lørdag, februar 23rd, 2008

Nedsat funktion af binyrebarken – binyrebarkinsufficiens – kan normalt skyldes to forskellige ting: Enten at binyrebarken ikke er i stand til at danne tilstrækkelig meget

binyrebarkhormon, eller at hypofysen ikke danner nok af hormonet ACTH, som stimulerer binyrebarken til at danne hormoner.

Det er, når binyrebarken i sig selv ikke kan danne nok hormon, at Addisons sygdom opstår. Den kaldes også primær adrenocortical insufficiens. Det er en ret sjælden sygdom,

der kan opstå i alle aldre og både hos mænd og kvinder. De fleste tilfælde af Addisons sygdom skyldes formentlig an autoimmun proces, hvor et afsporet og overreagerende immunsystem undertrykker binyrebarkens funktion. Læs mere om auotimmune sygdomme på www.dsgnet.dk

Symptomerne er træthed, svaghed, appetitløshed, kvalme og opkastning, vægttab, mavesmerter, svækket hjertefunktion med lavt blodtryk, som forværres sår man rejser sig fra liggende eller siddende stilling, og hos nogen for lavt blodsukker. Sanserne som smags- og lugtesans samt hørelse kan være forstærkede.

Der er desuden oftest en øget pigmentering i form af brunfarvning af dele af huden, typisk ved albuer og hænder. Nogen får mørke fregner, og der kan være hvide pletter som ved vitiligo. Solbrunhed forsvinder ikke som normalt. I munden kan der være blå-sorte pletter på slimhinderne.

Symptomerne kan variere fra meget lette til livstruende shock.

Der kan også være personlighedsforandringer med iritabilitet og rastløshed.

I de tidlige stadier er der ikke nogen sikre forandringer i rutine-blodprøver. Der er lave mængder af kortisol og aldosteron i blodet, og hvis man stimulerer binyrebarken med ACTH, kommer der en svækket reaktion med ingen eller kun lille stigning af kortisol i blodet. Denne prøve er den vigtigste, når man skal stille diagnosen.

Ved mere udtalte tilfælde kommer der et nedsat indhold af natrium og bikarbonat i blodet, mens kalium i blodet er forhøjet. Der kan være trang til at spise salt.

Behandlingen består i at give binyrebarkhormon af to slags. Dels glukokortikoid i form af hydrocortison og dels mineralocorticoid i form af flurocortison. Det er sjældent, at der er bivirkninger af kortison ved Addisons sygdom.

Den normale mængde kortison er 20-30 mg dagligt. Det er bedst at tage kortison til maden, da kortison kan øge surhedsgraden i maven og virke toksisk på slimhinden.

For at efterligne døgnrytmen er det bedst at tage 2/3-del af dosis om morgenen og 1/3-del til aftensmaden. Nogen får søvnproblemer, irritabilitet og ophidselse efter starten af behandlingen, og man skal så sætte dosis ned.

Flurocortison gives som 0,05 eller op til 0,1 mg flurocortison dagligt, og man kan følge effekten ved at måle blodtrykket og natrium, kalium og bicarbonat i blodet. Samtidig skal Addisonramte tage godt med salt (3-4 gram) dagligt.

Hos kvinder med Addison kan indholdet af mandligt kønshormon (androgener) være lavt, og nogen læger giver 25-50 mg dihydroepiandrosteron (DHEA) dagligt for at bedre livskvaliteten og styrke knoglerne.

Alle, der er i behandling med binyrebarkhormon skal have et kort i deres taske eller pung med beskrivelse af den. I tilfælde af anden sygdom eller sværere skader, kirurgi eller tandudtrækning kan behovet for binyrebarkhormon stige, og man må under alle omstændigheder ikke holde op med behandlingen.

Nedsat funktion af binyrebarken kan også ses efter behandling med binyrebarkhormon i større doser i længere tid (mere end en uge), eller hvis hypofysen ikke danner nok ACTH.

I disse tilfælde er der normalt ikke øget pigmenterin af huden eller slimhinderne, og der er en næsten normal produktion af hormonet androsteron i binyrebarken.

Selvom det er længe siden, man er holdt op med at få binyrebarkhormon, kan binyrebarken være svækket, så den ikke kan fungere godt nok i tilfælde af sygdom, kirurgi eller skader, så det er vigtigt at beholde kortet om behandlingen hos sig og

vise det, hvis man skal til læge eller på sygehuset.

Addisons sygdom – nedsat funktion af binyrebarken

søndag, oktober 10th, 2010

Nedsat funktion af binyrebarken – binyrebarkinsufficiens – kan normalt skyldes to forskellige ting: Enten at binyrebarken ikke er i stand til at danne tilstrækkelig meget

binyrebarkhormon, eller at hypofysen ikke danner nok af hormonet ACTH, som stimulerer binyrebarken til at danne hormoner.

Det er, når binyrebarken i sig selv ikke kan danne nok hormon, at Addisons sygdom opstår. Den kaldes også primær adrenocortical insufficiens. Det er en ret sjælden sygdom,

der kan opstå i alle aldre og både hos mænd og kvinder. De fleste tilfælde af Addisons sygdom skyldes formentlig an autoimmun proces, hvor et afsporet og overreagerende immunsystem undertrykker binyrebarkens funktion. Læs mere om auotimmune sygdomme på www.radiodoktoren.dk

Symptomerne er træthed, svaghed, appetitløshed, kvalme og opkastning, vægttab, mavesmerter, svækket hjertefunktion med lavt blodtryk, som forværres sår man rejser sig fra liggende eller siddende stilling, og hos nogen for lavt blodsukker. Sanserne som smags- og lugtesans samt hørelse kan være forstærkede.

Der er desuden oftest en øget pigmentering i form af brunfarvning af dele af huden, typisk ved albuer og hænder. Nogen får mørke fregner, og der kan være hvide pletter som ved vitiligo. Solbrunhed forsvinder ikke som normalt. I munden kan der være blå-sorte pletter på slimhinderne.

Symptomerne kan variere fra meget lette til livstruende shock.

Der kan også være personlighedsforandringer med iritabilitet og rastløshed.

I de tidlige stadier er der ikke nogen sikre forandringer i rutine-blodprøver. Der er lave mængder af kortisol og aldosteron i blodet, og hvis man stimulerer binyrebarken med ACTH, kommer der en svækket reaktion med ingen eller kun lille stigning af kortisol i blodet. Denne prøve er den vigtigste, når man skal stille diagnosen.

Ved mere udtalte tilfælde kommer der et nedsat indhold af natrium og bikarbonat i blodet, mens kalium i blodet er forhøjet. Der kan være trang til at spise salt.

Behandlingen består i at give binyrebarkhormon af to slags. Dels glukokortikoid i form af hydrocortison og dels mineralocorticoid i form af flurocortison. Det er sjældent, at der er bivirkninger af kortison ved Addisons sygdom.

Den normale mængde kortison er 20-30 mg dagligt. Det er bedst at tage kortison til maden, da kortison kan øge surhedsgraden i maven og virke toksisk på slimhinden.

For at efterligne døgnrytmen er det bedst at tage 2/3-del af dosis om morgenen og 1/3-del til aftensmaden. Nogen får søvnproblemer, irritabilitet og ophidselse efter starten af behandlingen, og man skal så sætte dosis ned eller fordele den ove 4 gange.

Flurocortison gives som 0,05 eller op til 0,1 mg flurocortison dagligt, og man kan følge effekten ved at måle blodtrykket og natrium, kalium og bicarbonat i blodet. Samtidig skal Addisonramte tage godt med salt (3-4 gram) dagligt.

Hos kvinder med Addison kan indholdet af mandligt kønshormon (androgener) være lavt, og nogen læger giver 25-50 mg dihydroepiandrosteron (DHEA) dagligt for at bedre livskvaliteten og styrke knoglerne.

Alle, der er i behandling med binyrebarkhormon skal have et kort i deres taske eller pung med beskrivelse af den. I tilfælde af anden sygdom eller sværere skader, kirurgi eller tandudtrækning kan behovet for binyrebarkhormon stige, og man må under alle omstændigheder ikke holde op med behandlingen.

Nedsat funktion af binyrebarken kan også ses efter behandling med binyrebarkhormon i større doser i længere tid (mere end en uge), eller hvis hypofysen ikke danner nok ACTH.

I disse tilfælde er der normalt ikke øget pigmenterin af huden eller slimhinderne, og der er en næsten normal produktion af hormonet androsteron i binyrebarken.

Selvom det er længe siden, man er holdt op med at få binyrebarkhormon, kan binyrebarken være svækket, så den ikke kan fungere godt nok i tilfælde af sygdom, kirurgi eller skader, så det er vigtigt at beholde kortet om behandlingen hos sig og

vise det, hvis man skal til læge eller på sygehuset.

ADHD DAMP ADD

lørdag, november 8th, 2014

DAMP ‑ Decreased Attention Motorcontrol Perception ‑ også kaldet ADHD ‑ Attention Deficit Hyperactivity Disorder ‑ er en tilstand, hvor børn er hyperaktive, impulsive, har svært ved at sidde stille og ved at koncentrere sig og er impulsive, fungerer dårligt socialt og har problemer med indlæringen. Der kan også være problemer med at styre bevægelserne. Nogen kalder børnene for Knold og Tot børn, andre tumler‑fumler børn, men efterhånden er de fleste bekendt med navnet DAMP børn.

Der findes også ADD – attention deficit disorder, men altså uden hyperaktivitet. Det er typisk børn, der ikke kan fastholde opmærksomheden eller holde sammen på det, de hører. De er ukoncentrerede og dagdrømmer, fordi de har svært ved at følge med.

Symptomerne skal være til stede før syv års alderen. Det er en meget svær diagnose at stille, fordi mange normale børn har et eller flere af de samme symptomer, og der findes ikke nogen tekniske undersøgelser, der kan sikre den. Man kalder det en hjernesygdom eller en biologisk ubalance/dårlig funktion, men det videnskabelige grundlag mangler oftest. I USA vurderer man, at der er mindst 3‑5 procent af alle børn, der har tilstanden, og i Storbritannien 2 procent. I Danmark vurderer man, at der er mellem 4 og 7 procent. Under alle omstændigheder ser det ud, som om DAMP er ved at blive en af de mest overdiagnosticerede og medicinsk overbehandlede >lidelser< hos børn.

Hvad er årsagen til DAMP/ADHD?  Der er formentlig tale om adskillige, forskellige årsager, og derfor kan man ikke putte alle med DAMP i den samme kasse. Der kan være sociale årsager, fx en dårligt fungerende familie, der kan være tale om så lette hjerneskader, at man ikke kan påvise dem ved en neurologisk undersøgelse, scanning eller andet, og der kan være tale om biokemiske forstyrrelser, blandt andet hjernens evne til at omsætte sukker. Eventuelt en blanding af flere ting.

Allerede for tyve år siden blev der i England peget på, at mangel på visse livsvigtige fede syrer (EFA) kunne være en faktor, der medvirkede til DAMP. Ved at gennemgå en gruppe hyperaktive børn fandt man en overvægt af drenge, en sammenhæng med astma, eksem og andre allergiske tilstande samt ved håranalyse tegn på zinkmangel. Symptomer som stor tørst, hyppig vandladning, tør hud og tørt hår blev observeret, og dette passer også med mangel på EFA.

I USA udviklede en børnelæge allerede i 1975 en speciel diæt til hyperaktive børn, hvor visse tilsætningsstoffer og særlige fødeemner blev udelukket. Især frugter, som indeholder naturlige salicylater, der hæmmer omdannelsen af langkædede umættede fede syrer til prostaglandiner. Denne kost viste sig at kunne nedsætte symptomerne ved DAMP/ADHD.

Forskellige tilsætningsstoffer og farvestoffer kan medføre hyperaktivitet. Blandt andre stoffet mono-natrium-glutamat (MSG), der oftest bruges som smagsforstærker og til at mørne kød. Ikke mindst bruges den meget på kinesiske restauranter.

Glutamater findes naturligt i protein og fungerer i hjernen som signalstoffer, der i meget små mængder fremmer kommunikationen mellem hjernecellerne. Hvis der er for meget glutamat i hjernen, kan nervecellerne begynde at opføre sig unormalt, og ved høje koncentrationer kan glutamat stimulere hjernecellerne så meget, så de dør.

MSG er også en del af hydrolyseret, vegetabilsk protein og gærekstrakt, der sammen med MSG bruges i pølser, hvilket forstærker virkningen meget. Meget færdigmad indeholder også MSG og andre smagsforstærkere. Disse stoffer kan også fremme dannelsen af skadelige, frie iltradikaler, der øger risikoen for skader på cellerne og kræft.

Det er derfor vigtigt at spise mindst muligt at madvarer, der er tilsat glutamat (E 621)og andre smagsforstærkere (E 620, E 621-625 og E 626-635). Især for hyperaktive børn, småbørn og gravide.

Et fransk studie har vist, at jernmangel kan være medvirkende. Forskerne undersøgte jerndepoterne i kroppen hos to grupper af børn i alderen fra 4-14 år med ADHD  ved hjælp af blodprøven serum-ferritin og sammenlignede dem med en kontrolgruppe. Det viste sig, at gruppen med  ADHD havde et lavere niveau af ferritin end kontrolgruppen. Næsten 85 procent af ADHD børnene havde unormalt lavt ferritin i forhold til mindre end 20 procent i kontrolgruppen. De sværeste ADHD symptomer fandtes hos børn med lavt ferritin. Jerntilførsel alene er dog ikke nok til at behandle ADHD. (Arches of Pediatrics & Adolescent Medicine, Vol. 158, No. 12, Dec 2004).

For meget kobber og mangan i blodet fremmer risikoen for udvikling af ADHD. Mangan findes visse steder i en for høj mængde i vand, og kobber spredes med gylle.

En fransk undersøgelse, der er publiceret i Journal of the American College of Nutrition, har beskæftiget sig med virkningerne af tilskud af magnesium og B6-vitamin til en gruppe på mere end 50 børn under 15 år, som havde fået diagnosen ADHD. Børnene fik, afhængigt af kropsvægten, gennemsnitligt 100 mg magnesium og 13 mg B6-vitamin dagligt i en periode fra 3 til 24 uger. Forskerne fandt en klar nedsættelse af ADHD symptomer hos alle deltagere, blandt andet i hyperaktivitet og aggressivitet.

Mangel på magnesium er meget udbredt. Et problem kan være det høje indhold af stivelse i manges kost. Stivelse nedsætter mængden af magnesium i kroppen, og det gør stress også. De to ting sammen kan være grund nok til magnesiummangel. Der anbefales en daglig indtagelse af magnesium i let optagelig form, på 600 mg, men heldigvis er der en række fødevarer med et stort indhold af magnesium, fx spinat, broccoli, havregrød, avocado, rejer, tunfisk, helleflynder, brune ris, nødder, kerner og havsalt.

Magnesium optages ekstra godt gennem huden, så det kan anbefales at bruge magnesium olie og smøre det på huden, fx på benene om aftenen. En teskefuld magnesium olie.

P-piller, kaffe, alkohol og vanddrivende medicin fører til øget udskillelse af magnesium og derfor til et øget behov. Stærk kogning og stegning medfører nedsat optagelse, og det samme gælder for mad med et højt indhold af kalk, fosfor, raffineret salt og protein, fx mælkeprodukter, kød, mættet fedt, junkfood og sodavand. Mangel på B6-vitamin medfører, at vi ikke kan udnytte magnesium ordentligt.  Magnesium skal være i let optagelig form, fx som citrat.

Efterhånden er der fremkommet omfattende beviser for, at manglende reserver og produktion af essentielle fedtsyrer ‑ EFA ‑ er en af de større medvirkende faktorer til udvikling af en række sammenhængende børnesygdomme, inklusive ADHD, ordblindhed, astma, allergier og endda autisme (hvor psykoaktive nedbrydningsprodukter (peptider) af æggehvidestoffer, især gluten, dog også synes at spille en stor rolle). EFA har stor betydning for hjernens opbygning og funktion. En meget stor del af hjernens fedtvæv består således af docosahexaensyre, der også er en EFA. De vigtigste af dem kan ikke dannes i vores krop, men må tilføres med maden.

Kosttilskuddet Eye q, der indeholder en kombination af EPA, DHA og GLA med naturligt indhold af essentielle flerumættede fedtsyrer, omega-3 og omega-6 fra kirunalolie (fiskeolie) og kæmpenatlysolie, har vist sig at modvirke DAMP/ADHD. Studier er gjort vedrørende dette i Durham, England, og i Adelaide, Australien. Begge forsøg har vist en klar og god virkning af EyeQ (polyumættede fedtsyrer fra fisk).

Et dagligt tilskud af hørfrøolie (med 200 mg alfalinolensyre) og C-vitamin (25 mg) to gange dagligt har vist sig at  bedre niveauet af fedtsyrer i cellemembranerne samt børnenes adfærd hos en gruppe på 30 børn med ADHD (DAMP), som blev sammenlignet med tilsvarende gruppe, som fik nogenlunde den samme kost, men ikke de sunde fedtsyrer og C-vitamin. (Prostaglandins, Leukotrienes end Essential Fatty Acids 2006; 74: 17-21).

Selvom tilførsel af EFA er nødvendig under hele udviklingen og opvæksten samt i voksenalderen for at vedligeholde en normal funktion, så er omdannelsen af fedtsyrerne linolsyre og alfa‑linolensyre til langkædede flerumættede fede syrer livsnødvendige for en ordentlig hjernefunktion. Der er flere ting, der kan gribe negativt ind i denne omdannelse.

Mættet fedt (fra dyr, incl. mælkefedt), fedt der er gjort fast (fx margarine), mangel på visse vitaminer og mineraler, især zinkmangel, for meget alkohol, stresshormoner samt diabetes, eksem, astma og andre allergiske tilstande. Der er meget, der tyder på, at undgåelse af disse ting og en tilførsel af de rette fede syrer kan bedre DAMP/ADHD betydeligt.

Det gode antioxidant pycnogenol har vist sig at kunne hjælpe børn og unge med DAMP/ADHD. Pycnogenol stammer fra fyrretræer ved Middelhavet.

Forskning har vist, at tilførsel af essentielle sukkerstoffer (glyco-ernæring) kan forbedre tilstanden hos forsøgspersoner med ADHD (DAMP) og reducere et vist antal af deres symptomer. Se www.radiodoktoren.dk under det sunde sukker.

Forskere har gennem deres arbejde fundet, at indholdet af zink i kroppen, indtagelsen af tilsætningsstoffer samt mængden af tungmetaller i kroppen, fx bly, kviksølv og cadmium, har betydning hos børn med ADHD.  Det er vist, at hyperaktive børn har klart lavere indhold af zink og jern i blodet, urinen og håret. Ved indtagelse af tartrazin (E 102) eller Sunset Yellow (E 110), der begge er gule, syntetiske tjærefarvestoffer af azotype og bruges udstrakt i fx slik og sodavand, nedsættes zink i blodet og udskillelsen i urinen øges. Mange hyperaktive børn har et højt indhold af aluminium, cadmium og/eller bly i deres urin og hår.

Dr. Neil Ward fra The Chemistry Department, University of Surrey, har opsummeret beviserne for den gavnlige virkning af kosttilskud til børn med DAMP/ADHD i et studie, hvor man gav grupper af børn med denne diagnose enten tilskud af mineraler som zink, jern og selen, eller livsvigtige fede syrer (EFA) eller begge dele. Den mest dramatiske bedring sås i gruppen, der fik både mineraltilskud og EFA. Dr. Ward har fornylig gennemført en undersøgelse, der ikke er offentliggjort endnu, men den viser bl.a., at han har fundet en tiltagende nedsættelse af zink i blodet hos fire børn, der i et år blev behandlet med Ritalin.

En undersøgelse har klart vist, at tilskud af zink sammen med anden behandling kan dæmpe adfærdsforstyrrelser og samtidig bivirkninger af medicinsk behandling (BMC Psychiatry, 2004; 4: 9).

En anden mekanisme, der sandsynligvis har stor betydning for udvikling af  DAMP/ADHD er protein intolerans. Protein intolerans opstår, hvis æggehvidestoffer – proteiner – i maden ikke bliver nedbrudt ordentligt, og tarmslimhinden er utæt. Mange mennesker har utætte tarme på grund af dårlig fordøjelse, fordi de blander alt muligt sammen til måltiderne, og fordi de har en dårlig tarmbakterieflora, der er domineret af de forkerte bakterier og af skadelige svampe, fx candidasvampe. Læs mere om utæt tarm på www.radiodoktoren.dk

Ved dårlig nedbrydning af protein, bliver proteinstofferne ikke helt nedbrudt til højst to aminosyrer, der er byggestenene til proteinerne, men fx til 6-8 sammenhængende aminosyrer. En sådan lille kæde af aminosyrer har biologisk aktivitet på linie med hormoner. Disse kæder kaldes peptider, og de kan påvirke nervesystemet og hjernen som toxiner – gifte, altså påvirke nervesystemet og hjernen betydeligt. Immunsystemet bliver også påvirket med allergiske reaktioner til følge.

En norsk professor, Kalle Reichelt, har forsket i dette i mange år og mener, at det kan være årsagen, eller i hvert fald en medvirkende årsag, til sygdomme om Tourettes syndrom, autisme, epilepsi, DAMP/ADHD/ADD m.fl., skizofreni og læseforstyrrelser.

Det er især mælkeprotein og protein fra hvede, der er slemt til at give disse reaktioner og påvirker immunsystemet betydeligt. I hvede er det gluten og gliadin, der er synderne, og der findes hvede i utrolig mange fødevarer og andre ting. Sygdommen cøliaki (se denne) er et typisk eksempel på proteinintolerans. Slimhinden i tarmene bliver tynd og gennemtrængelig, men samtidig kan der komme problemer med manglende optagelse af vigtige ting som fx zink og B12-vitamin.

De giftige peptider opholder sig i månedsvis i kroppen og kan påvises i urinen ved særlig teknik. Man kan få dette undersøgt, og få vurderet, om man kan tåle mælk eller hvede, hos Nordic Laboratories Services, der kan teste urinen for peptider. De har også tests for bl.a. candidasvampe, fordøjelsen og mave-tarmfunktionen i det hele taget. Man kan også få det gjort gennem ernæringsterapeuter og andre behandlere.

Da kost og kosttilskud er af meget stor betydning, vil det være en god ide at konsultere en ernæringsterapeut med særlig interesse for dette felt.

For eksempel Marianne Jaeger. Se www.mjrigtigkost.dk

Eller Karen Nørby. Se www.karennorby.dk

Eller Thorbjørg Hafsteinsdottir. E-mail: th@sundhedsrevolutionen.dk

Liste over ernæringsterapeuter (DET) findes på www.detforening.dk

Ernæringsterapeuten kan iværksætte de nødvendige urinundersøgelser.

Det er vigtigt, at børn og unge med DAMP eller ADHD får struktureret deres liv så godt som muligt. Der skal være faste  rammer og konsekvens i opdragelsen. De har også brug for megen kærlighed, men det er også kærlighed at sætte faste rammer.

Motion og plads til at bevæge sig på modvirker i høj grad symptomerne ved DAMP/ADHD. Det er for eksempel en erfaring fra specialklasser for ADHD, at man under lejrture med lange gåture og anden motion sjældent oplever de konflikter, som man ser i hverdagen på skolerne og i hjemmene.

Mange undersøgelser har vist at neurofeedback kan have en revolutionerende effekt på børn med ADD/ADHD. Dr. Joel Lubar har brugt tredive år på at studere ADD og behandle syndromet med neurofeedback. Han hævder at 80% af de der lider af ADD og ADHD, kan få det betragtelig bedre efter behandling med neurofeedback. Ud fra hans erfaring har teknikken kombineret med familieterapi og et støttende skolemiljø reduceret og i mange tilfælde fjernet behovet for medikamenter som Ritalin.

Neurofeedback kan på dansk kaldes hjernebølgebehandling. Se på www.mentalfitness.dk

Se også på  www.hjernetraening.dk der er fra Institut for Hjernetræning, der foretager træning af børn og voksne med DAMP, ADD, ADHD, ADD, OCD, depression og stress med neurofeedback.

Ann-Helen Pettersen, Institut for Hjernetræning, Ågeruphøj 53 – 4000 Roskilde, tlf. 4678 7298. e-mail: kontakt@hjernetraening.dk

I Århus findes Kim Priess Loft. Se på www.mind-mentor.dk

Det kan være værd at forsøge med kranio-sakral terapi. Læs mere om denne på www.stanleyrosenberg.com

Se også på http://www.rafaelcenteret.dk/

www.adhd.dk  ADHD Foreningens hjemmeside

Medicinsk behandling ‑ Ritalin

Siden 1960‑erne har man behandlet børn med ADHD/DAMP med stoffet methylphenidat hydroklorid ‑ Ritalin R. Stoffet er amfetaminlignende og ligner kokain i sine biokemiske virkninger. Gennem årene er der flere og flere børn med ADHD, der er kommet i behandling med Ritalin, især efter 1999, hvor en videnskabelig undersøgelse fandt god virkning, (Multimodal Treatment Study of Children with ADHD (MTA)) og det samme gælder i Danmark. Fortalerne for brug af Ritalin mener, at stoffet korrigerer en >hjerneforstyrrelse< eller en >biokemisk ubalance<, men der er fortsat ikke nogen sikker videnskabelig baggrund for anvendelsen.

Efter otte års observationer har det samme forskerhold i MTA imidlertid måttet konstatere, at der ikke kan konstateres nogen forskelle i adfærden mellem børn, der blev sat i behandling med Ritalin i 1999 og dem, der ikke fik medicinen. Det ser ud til, at den gavnlige virkning af behandlingen forsvinder inden for 14 måneder.(J Am Acad Child Adolesc Psychiatry. 2009 Mar 23; Epub ahead of print). De nye rapport tyder også på, at behandling med ADHD medicin kan hæmme børns fysiske udvikling. Børnene, der fik medicin i 36 måneder eller mere, var i gennemsnit 2,5 cm kortere og 2,7 kg lettere.

Dertil kommer en række alvorlige bivirkninger, blandt andet selvmordsforsøg, hallucinationer og voldelig adfærd. Der advares også i England om, at børn der får Ritalin skal have blodet undersøgt regelmæssigt, da medicinen kan skade knoglemarven og medføre blodsygdomme. Ritalin og lignende psyko-aktive stoffer er kun symptombehandling, og ingen ved om lang tids behandling kan øge risikoen for psykiske lidelser.

I USA er der anlagt sager mod Novartis, der fremstiller Ritalin, og mod APA ‑ American Psychiatric Association ‑ for at have rottet sig sammen om at skabe et marked for produktet ved at fremme diagnosen ADHD.

Der er mange kritikere af brugen af dette stof. Grundene hertil er dels, at diagnosen er ADHD eller DAMP er så svær at stille, at man risikerer at behandle børn, der ikke behøver denne behandling, og dels, at stoffet har en række bivirkninger. I januar i år har

Sundhedsstyrelsen udsendt en vejledning om bl.a. behandling med centralstimulerende midler, som Ritalin hører til. I denne anføres det, at behandlingen kun har få bivirkninger, og at der ikke er risiko for tilvænning. Der nævnes dog bivirkninger som nedsat appetit, mavesmerter, indsovningsbesvær, tristhed, gråd, angst og depression samt ufrivillige bevægelser (tics). I et læserbrev i Ugeskrift for Læger 26 februar 2001 gør direktør, dr.med. Leif Klinken opmærksom på en lang række andre mere eller mindre alvorlige bivirkninger, som ikke nævnes i vejledningen.

Der er også en undersøgelser, der viser, at i løbet af få ugers behandling med Ritalin opstår der ændringer i cellernes kromosomer hos børn, og undersøgelser af mus tyder på en øgning af risikoen for kræft. Dette er ikke fundet hos mennesker (endnu?).

En ny medicin, atomoksetin (Strattera R) der er i samme gade som Ritalin, er blevet forbundet med øget psykisk ustabilitet og fjendtlighed, og en gennemgang af flere studier viser nu også, at Strattera hos nogen af de behandlede børn medfører selvmordsadfærd.

Der er ingen tvivl om, at nogen af børnene umiddelbart får en bedre adfærd og får lettere ved at koncentrere sig, og børnepsykiaterne gør også opmærksom på, at det er vigtigt, at en speciallæge stiller diagnosen ADHD/DAMP. Men dels kan selv en speciallæge have svært ved at stille en sikker diagnose, og dels er diagnosen i sig selv en usikker ting ved en sygdom, hvor man ikke kan påvise sikre forandringer som baggrund. Hertil kommer de nyeste oplysninger fra MTA-studiet, som er nævnt ovenfor. Lægens første pligt er ikke at skade, og behandlingen skulle nødigt være farligere end sygdommen.

Et udmærket og naturligt alternativ til Ritalin og lignende lægemidler er aminosyren gamma-amino-smørsyre, GABA, der er en neurotransmitter (signalstof), som kan modvirke overaktivitet i hjernen og nervesystemet. GABA hæmmer således overførsel af signaler mellem hjernecellerne og beroliger nerveaktiviteten og normaliserer hjernebølgerne. Derved modvirkes symptomer som ADHD, angst, hyperaktivitet, panikanfald, kramper og afhængighed samt meget andet. B6-vitamin og B12-vitamin er vigtige for dannelsen af mange neurotransmittere, inkl. GABA. Det er et sikkert middel for både børn og voksne.

GABA kan købes på fx www.biovea.com.uk som GABA Plus, der foruden GABA indeholder niacin og inositol. Dosis er 2-5 kapsler før sengetid.

Meget tyder altså på, at mangel på vigtige mineraler og fede syrer spiller en vigtig rolle, og at farvestoffer, tilsætningsstoffer samt tungmetaller som bly og kviksølv kan frembringe eller forværre sygdommen. Derfor ville det være rimeligt at forsøge at modvirke de skadelige faktorer og at tilføre børnene det, de mangler.

Noget af det nyeste udover fedtsyrerne, er, at det kraftige antioxidant pycnogenol, der findes i fyrretræsbark, måske kan hjælpe, men der findes endnu ikke videnskabelige undersøgelser, der kan bevise det. Da tungmetaller øger skader på kroppens og hjernens celler fra frie iltradikaler, og det også nærliggende at tro, at ekstra antioxidanter vil kunne hjælpe.

Børn med ADHD/DAMP og hyperaktivitet er ofte meget følsomme over for høj indtagelse af især raffineret sukker (hvidt sukker, slik etc.). PET scanninger viser, at børnene ikke forbrænder sukker så effektivt, og et højt indtag af sukker stimulerer hos disse børn en større frigørelse af kortisol ‑ et af stresshormonerne ‑ hos dem. Også dette tyder på, at kosten har stor betydning for adfærden hos børn, både med og uden DAMP/ADHD.

(Kilder: What Doctors Don’t Tell You. Vol 11 No 11. Feb 2001.

Ugeskrift for Læger 26 februar 2001. ”Mirakelkost til din hjerne” af Jean Carper. >The Antioxidant Miracle< af Lester Packer og Carol Colman).

Jeg vil anbefale at læse bogen ”Kost og Hyperaktivitet. ADHD – DAMP” af ernæringsterapeut Karen Nørby, Center for Ernæring og Terapi. Hejrevej 39, 2400 København NV. Tlf. 3833 1099.  www.cetcenter.dk  Bogen kan købes der. Karen Nørby har i 2012 udgivet bogen ”Kost og
ADHD. En nemmere hverdag trin for trin”. Den vil være en fin hjælp for familier med   ADHD-ramte. (CET Forlag).

Læs også bogen ”Kost, Adfærd og Indlæringsevne” af Frede Bräuner.

Også bogen ”For fuld DAMP” af kinesiolog Bettina Eriksen. Se på hjemmesiderne www.forfulddamp.dk og www.minsundhed.nu

Bogen handler blandt andet om alternativer til medicin og om energimedicin og kvantemedicin.

Der er oprettet en ny forening ved navn ”Landsforeningen for Mad og Læring”.  E-mailadresse: madoglaering@gmail.com

Foreningen afholder kurser om Mad – ADHD og autisme. – sådan gør du i praksis.

Der er oprettet en ny forening ved navn ”Landsforeningen for Mad og Læring”.

E-mailadresse: madoglaering@gmail.com

Foreningen afholder kurser om Mad – ADHD og autisme. – sådan gør du i praksis

 

Tilmelding, kontakt og mere information på tlf. 30913990 eller info@madoglaering 

 

 

 

 

ADHD hos voksne

torsdag, december 12th, 2013

Læs om DAMP/ADHD på www.radiodoktoren.dk

 De voksne med ADHD har også brug for de sunde fedtsyrer, ekstra magnesium og for at undgå mælk og hvede. Og voksne kan også have gavn af neurofeedback.

 Dr. Mercola i USA anbefaler voksne med ADHD et øget indtag af omega-3 fedtsyrer, især den type, man finder i fiskeolie. Han anbefaler også, at man drikker vand, undgår frugtjuice, sodavand og pasteuriseret mælk. Desuden at man undgår sukker og holder sig til fuldkorn (undgår fx hvidt brød).

 Jeg kan også advare mod aspartam (NutraSweet R), som efterhånden er tilsat alle mulige ting, især light-produkter. Aspartam er hjerneskadeligt og kan være med til at udløse ADHD.

 Protein intolerans kan også være medvirkende. Læs om dettet på www.radiodoktoren.dk

 Pycnogenol, som er et ekstrakt af pinjebark, har også vist sig at have en god virkning på ADHD.

 Det kan også være en mulighed at forsøge med aminosyren gamma-amino-smørsyre, GABA, der er en neurotransmitter i centralnervesystemet og kan have en god virkning ved ADHD. Den hæmmer/dæmper nervesignalerne og beroliger nerveaktiviteten. Man kan se, at GABA normaliserer hjernebølgerne og bringer nervesystemet tilbage til en mere rolig og stabil tilstand.

Der er ingen kendte bivirkninger udover en mulig snurren eller prikkende fornemmelse og lidt hurtigere puls, når man starter med at bruge GABA. Nogen kan få forbigående rødme og snurren af ansigtet lige efter indtagelsen, men man kan så halvere dosis i nogle dage.

GABA bedrer den naturlige søvn, kan bedre blodtrykket og modvirke smerter, og den stimulerer hypofysens produktion af væksthormon, hvilket kan hjælpe til vægttab og en øget muskelmasse. GABA hjælper også i produktionen af endorfiner, som er smertestillende og giver en følelse af velvære efter fx legemligt arbejde eller træning, eller efter samleje.

Dosis er i begyndelsen 200 mg en gang dagligt.  Man kan så efterhånden øge dosis til 200 mg 3 gange dagligt. Evt. til max 450 mg 3 gange dagligt.

Virkningen øges ved at kombinere med niacinamid (B3-vitamin) 100 mg, glycine 50 mg, B6-vitamin 50 mg og magnesium 40 mg.

GABA kan købes sammen med niacin og inositol som GABA Plus fra Biovea på www.biovea.dk

Da kost og kosttilskud er af meget stor betydning, vil det være en god ide at konsultere en ernæringsterapeut med særlig interesse for dette felt.

For eksempel Marianne Jaeger. Se www.mjrigtigkost.dk  

Eller Karen Nørby. Se www.karennorby.dk

Eller Thorbjørg Hafsteinsdottir. E-mail: th@sundhedsrevolutionen.dk

Liste over ernæringsterapeuter (DET) findes på www.detforening.dk   

 

Affektanfald og affektkramper (breath holding spells)

mandag, april 20th, 2009

Affektkramper og affektanfald er ret almindelige. De kommer typisk, når barnet slår sig eller bliver gal over et eller andet. Det skriger, men så stopper vejrtrækningen, og nogen får kramper og stivhed i kroppen og kan blive bevidstløse et par minutter. Huden kan blive blårød under anfaldet, og bagefter er barnet ofte træt og medtaget. Man skal passe på, at barnet ikke falder ned og slår sig under anfaldet, men ellers lade det ligge i fred, mens man holder øje med det.

Affektanfaldene er mest almindelige i 2-3 års alderen, hvor barnet er i trodsealderen og udvikler sin personlighed. Der er ingen komplikationer eller følgesygdomme senere, og anfaldene forsvinder altid før skolealderen. Det er imidlertid vigtigt at sikre sig, at der virkelig er tale om affektanfald og ikke andre sygdomme som fx epilepsi, så det er en god idé at få en konsultation hos en børnelæge eller børneneurolog. I øvrigt kan man konsekvent sætte kærlige grænser for barnets udfoldelse. Så plejer affektanfaldene at forsvinde, når barnet opdager, at det ikke får noget ud af dem.

Der er en sammenhæng mellem affektanfald og jernmangel. En stor del af børn me affektkramper har blodmangel (lavt hæmoglobin), der kan give mange problemer. Børn, der mangler jern, bliver ofte noget umulige, spiser ensidigt, ofte kun mælkeprodukter (der ikke indeholder jern), får et dårligt immunforsvar og bliver forsinkede i deres intellektuelle udvikling.

Hgb er hæmoglobin, som man i dag bruger til at måle blodmangel på, ikke blodprocenten som tidligere. Hæmoglobinet skal i den alder ligge mellem 6,5 og 9 millimol per liter. Da vi jo er meget forskellige, kan det være for lavt, selvom man ligger indenfor normalområdet i den lave ende, så det bedste er at måle serum-ferritin, der fortæller om jerndepoternes størrelse, sammen med hæmoglobin. Der er rigtig mange børn, der mangler jern i 1-2 års alderen. (Ugeskrift for Læger 9 august 2004. 166/33: 2789-91).

Har børn jernmangel, kan man give dem jernmikstur, fx Healthcrafts, eller fx Kräuterblut. Evt. jerndråber, der dog har den egenskab, at de kan misfarve tænderne.

Akillessene betændelse

søndag, oktober 10th, 2010

Der er ved betændelse i akillessenen ikke tale om betændelse med bakterier eller virus, men om en overbelastning af senen og stedet, hvor senen hæfter sig på hælknoglen, samt ofte en betændelsesagtig reaktion i slimsækken, der sidder mellem akillessenen og hælknoglen.

Overbelastningen skyldes oftest for svage muskler og en for kort akillessene. At senen bliver for kort kan skyldes for lidt brug af musklerne på bagsiden af underbenet, blandt andet på grund af en stiv gang, hvor foden ikke bliver brugt rigtigt på grund af dårlige sko med flad bund. Samtidig vil brug af sko med hæle medføre, at musklerne og akillessenerne bliver for korte.

Akillessene betændelse opstår hyppigst, når utrænede personer pludselig får rigelig motion, for eksempel når de begynder at løbe længere distancer uden at være vant til det og uden at bruge de rigtige løbesko.

Betændelsen, eller inflammationen, som er en mere korrekt betegnelse, øges ved:

• For meget arachidonsyre (oksekød, mejeriprod., indmad)

• For mange flerumættede fedtsyrer (omega-6) (margarine)

• For lidt omega-3 (fiskeolie, hørfrøolie)

• Stegning

• Transfedtsyrer (margarine)

• Sukker, insulin

• Tobaksrøg

• Kunstige kemiske stoffer

Følgende modvirker inflammation:

• Antioxidanter, bl.a. C-vitamin og selen

• E-vitamin, især tocotrienoler

• Fiskeolie

• B12, B6 og folinsyre

• Artiskok, chili, Aronia og andre mørke bær

• Olivenolie, omega-3 fedtsyrer og gammalinolensyre (GLA)

• Curcumin, krydderier

• Stephania tentandra – fen-fang-qi

En god hjælp ved akillessenebetændelse er derfor at modvirke inflammation ved hjælp af ovenstående. De gode fedtsyrer kan blandt andet købes i form af Bio-Sport, der også har vist sig at hjælpe til hurtig bedring efter sportsskader.

Tag et tilskud af magnesium, fx Magnesium Forte 300 mg eller magnesium citrat, 2 tabletter om aftenen sammen 100 mg B6-vitamin.

Har man ondt et specielt sted, fx ved akillessenen, er der en fin opskrift, som man kan bruge. Man skal tage 3-4 skefulde bukkehornsfrø (kan købes hos Matas), knuse dem og varme dem op med lidt vand, så vandet kan dampe fra massen i løbet af få minutter. Derefter lægger man den varme masse ned i et stykke lærred eller et gammelt lommetørklæde og lægger det på det det ømme sted, evt. med et bind om for at holde det på plads. Det har ofte en meget fin virkning.

Man kan også på de ømme steder smøre fx Aloe Vera Heat Lotion, Tiger Balsam Forte eller lignende, varmende gigtcremer.

Akupunktur kan være en meget fin hjælp. Det samme gælder for magnetfeltbehandling, hvor man fx kan anbringe enkeltmagneter tæt på det ømme sted i en støtteforbinding eller sok. Eller et magnetarmbånd på anklen i stedet for håndleddet.

Behandling med den bløde laser (softlaser, low level laser) kan også tilføre energi til heling af inflammationen. Mange alternative behandlere har sådanne lasere.

En meget god løsning på problemer med fødderne, blandt andet hælspore, plantar fasciitis, forfodssænkning, akillesseneproblemer og lidt forskel i benlængden er at bruge MBT sko.

MBT er en ny type sko fra Masai Barefoot Technology, som nu er kommet til Danmark. Det er en ingeniør i Schweiz, der har analyseret masaiernes måde at gå på deres bare fødder i ujævnt terræn, og hvordan det påvirker deres holdning og fodsundhed. MBT skoene giver samme virkning på musklerne og hele skelettet, som hvis man går på ujævnt terræn ude i naturen.

Fødderne kommer til at arbejde mere naturligt, så alle fodmuskler bruges, hvilket modvirker svækkelse af dem med nedsunken fodrod til følge. Foden afvikles fra en minushæl og fremefter til tæerne med støtte under svangen, så senerne under fødderne ikke bliver overbelastet, hvorved der kan opstå betændelsesagtige forandringer i senevævet under fødderne.

Mange, der tror, de har en hælspore, har i virkeligheden smerter der, hvor senerne under foden sætter sig fast på hælbenet. Det kaldes plantar fasciitis. MBT skoene er bløde under hælen og fordeler trykket, så hælen i det hele taget bliver aflastet og hælsporegener kan forsvinde.

Moderne mennesker går i sko med flad bund og hæl, hvilket medfører, at de ikke bruger deres fødder rigtigt. De er spærret inde og giver før eller senere problemer. Blandt andet svækkes de muskler i benene, der bruges til at stabilisere os under gangen. Det førte til udvikling af Jacoform skoene, der markedsførte sig som ”Føddernes Frihedsbevægelse”.

De er også rigtig gode, men Masai skoene er meget bedre, da de i langt højere grad også stimulerer den rigtige brug af musklerne i benene og hele vejen op langs ryggen til nakken, hvilket øger kropsbevidstheden. Hvor mange mennesker med tiden går foroverbøjet og spænder i lænden, vil de ved rigtig gang i Masai sko automatisk rette sig op og få den holdning, som man kan misunde masaierne. De afspænder stramme og ømme muskler hele vejen op, så ryg- og nakkesmerter forsvinder, og disse sko vil derfor være et godt valg for enhver med ryg- og nakkeproblemer. Også mavemusklerne stimuleres og styrkes.

Med Masai sko på står man ikke stille, men kan rulle frem og tilbage, hvilket styrker muskler og ledbånd og fremmer venepumpefunktionen, hvor musklerne i benene trykker returårerne sammen, så blodet på grund af klapfunktionen kun kan løbe opad mod hjertet. Det modvirker trætte og tunge ben. Balancen bliver også styrket, når man har disse sko på, hvor man hele tiden skal justere, og trykpunkterne under huden sender mange flere informationer til lillehjernen, der er vores balancecenter.

På grund af blandt andet minushælen og den øgede brug af bagsidemusklerne på underbenet vil man også strække sin achilllessene og derved kunne behandle og undgå gener på grund af en for kort achillessene og de betændelsesagtige forandringer der, hvor achillessenen sætter sig på hælknoglen.

Man skal være opmærksom på, at når man begynder at bruge Masai sko, vil man bruge musklerne på en anden måde, så de kan blive ømme i begyndelsen. Brug dem derfor kun nogle timer ad gangen, indtil tilvænning er sket. Skoene skal også bruges rigtigt for, at man kan få den fulde glæde af dem, men de er en god investering. Husk, at for den, der har ondt i fødderne, er alt andet ligegyldigt.

Magnetfeltbehandling kan være en stor hjælp. Man kan fx anbringe magneter på stedet ved hjælp af hudvenligt plaster eller bruge magnetsåler i skoene (sælges af firmaet Nikken via private forhandlere). Man kan også få pulserende magnetfeltterapi på energimediciske klinikker.

Se fx på www.vita-life.dk

eller www.vita-life.com

Råd fra læser:

Som aftalt vil jeg nu sende dig et godt råd til behandling af akillessene smerter/betændelse.

Er afprøvet på håndboldspillere som efter års behandling med bla. penicillin led frygtelig og stod på venteliste til operation. Så kom han i følgende behandling og slap for operation.

Jeg lider også selv af problemet især ved kuldepåvirkning !

En halv sødmælk og en sjat eddike koges op til mælken har delt sig i en tynd væske og en tyk valle, sies i fin netsi, væsken tyrkes ud og man har en tyk gummiagtig masse, den formes fladt så den kan dække hele akillessene kommes på mens den er lun og gazebind vikles rundt om benet. Sov så med denne kur om natten.

Om dagen skal du have strikket en uldbenvarmer, da problemet tit er at vi mennesker er iskolde på anklen, især når vi går på bare tæer eller sommersko. Er problemet blevet kronisk så vær tålmodig og brug en måned eller to, hvor du to gange ugentlig ligger med omslag, bruger en infrarødlampe eller varmepude, og så masser akillessene blidt, stræk den ud ved at stå på en trappe med hælen ud over, men kun små stræk i starten så du ikke konstant provokere irritationen.

Køb et balancebræt stå og vip op og ned, side til side. Aflast ved køb af blød hælpude og gå med sko som evt. har lille hæl. Aldrig kolde lægge !

Det tager tid men giv ikke op !

Akne – ”bumser”

torsdag, december 12th, 2013

Akne er ikke en livsfarlig sygdom, men den kan være overordentligt generende, især kosmetisk. Dertil rammer den oftest piger og drenge i teenage-alderen, hvor de er meget optaget af deres udseende og kan have problemer med deres selvværd. Der er heldigvis meget, man kan gøre for at modvirke og behandle akne, også på naturlig måde.

Akne er en hudsygdom, der grundlæggende skyldes en overproduktion af talg, som dannes af hudens talgkirtler. Årsagen til overproduktionen i teenage-alderen er en øget dannelse af mandlige kønshormoner – androgener – der bliver produceret af testiklerne, æggestokkene og binyrerne hos begge køn. Den øgede mængde androgener stimulerer talgkirtlerne til at danne mere talg, som kommer op gennem udførselsgangene fra talgkirtlerne til huden, som den gør fedtet. Sammen med afstødte brune celler fra huden kan talgen blokere for udførselsgange og danne ”hudorme”. De kan være sorte, da talgen i huden kan blive mørkere, når den kommer i kontakt med luften. Der bliver ved med at blive produceret talg, der hober sig op i talgkirtlerne, og når noget i kroppen ikke kan komme ud fra kirtler, der tømmer sig til ydre og indre overflader, vil der før eller senere komme betændelse.

Kvindelige hormoner, blandt andet p-piller, hjælper i hvert fald nogen kvinder til at få en pænere hud. Østrogener modvirker blandt andet betændelsesforandringer (inflammation). Læs mere om inflammation på www.radiodoktoren.dk

Stress forværrer akne.

Spis økologisk og undgå sukker, for meget frugt og en for raffineret kost. Undgå mælk og hvidt mel.

De sunde fede syrer (EFA) nedsætter produktionen af mandligt kønshormon og balancerer hormonerne. Man kan fx tage en spiseskefuld Livets Olie, Nutridan Strong Citron, Udo’s Choice eller kapsler med EPA-GLA+. Kokosolie, nødder og avocado er andre gode kilder til sundt fedt.

Andre naturlige midler, der modvirker dannelse af for meget mandligt kønshormon, er grøn te, savpalmefrugt, nælde og græskarkerner.

Lakrids, Vitex Agnus Castus og Marietidsel afbalancerer også  hormonerne.

Ved akne er det bakterier fra huden, der trænger ned i talgkirtlerne. Man kalder dem for aknebakterier. Det latinske navn er Propionibacterium acnes. Disse bakterier påvirker vævene omkring talgkirtlerne, så der dannes en øget mængde af de immunstoffer, bl.a. cytokiner,der giver inflammation (betændelse og betændelsesagtige forandringer).

Er der gået betændelse i en talgkirtel, hæver den, bliver rød og øm, og på et tidspunkt kommer der et gult hoved på bumsen, der går hul på den, og talgkirtlen tømmer sig for betændelsen. De fleste forsøger så at få det til at gå hurtigere ved at trykke betændelsen ud, hvilket kan medføre, at betændelsen breder sig i huden, og at der kommer grimme ar.

En undersøgelse tyder på, at personer med resistente acnebakterier kan smitte andre. Det gælder blandt andet hudlæger og ubehandlede acnepatienter. Samme person kan have propionibacterier med forskellig resistens.

Der er en arvelig tendens til akne, men allergi over for fødemidler eller kosmetik kan være medvirkende, især når akne optræder hos voksne. Det er derfor en god idé at føre en dagbog, hvor man skriver, hvad man har spist, drukket eller smurt på huden i dagene, før bumserne begynder at optræde.

Der kan blandt andet være tale om en allergi overfor gluten, et protein der findes især i hvede, men også i rug og byg samt en lang række fødevarer, hvor disse ting indgår. Læs mere om glutenallergi/cøliaki på www.radiodoktoren.dk

Hos de fleste aftager tendensen til akne efter 25 års alderen, måske før, men en del voksne også plaget af akne. Stress kan medføre en øget tendens til akne.

Undersøgelser har vist, at mennesker, der spiser en kost med et lavt indhold af fedt og et højt indhold af kostfibre (slagger, ufordøjelige fibre fra fx grønsager og frugt) plages meget mindre af akne end de, der spiser mere fede ting, som fx fedt kød, chokolade, frituremad, anden junk-food, smør, flødeis og peanuts.

En amerikaner har oplevet at slippe af med din udtalte acne ved at bruge en æble-faste, hvor han i tre dage kun spiste æbler og drak vand. http://www.acnefreein3days.com/

 Sukker og søde drikke som fx sodavand og cola er heller ikke godt (men det er godt at drikke meget vand). Alkohol heller ikke.

Det er heller ikke ligegyldigt, hvilken type fedt, man spiser. Det fedt, man skal undgå, er fedt fra ikke økologiske dyr, mælkefedt (undtgaen økologisk smør) og fedt, der er gjort fast, fx margarine. De mættede fede syrer og transfedtsyrer, man får fra disse typer fedt, øger tendensen til betændelse.

Mælk og især skummetmælk øger risikoen for acne betydeligt.

I modsætning hertil er fede syrer (omega-3 og omega-9) fra olivenolie, fiskeolie, hørfrøolie og kæmpenatlysolie med til at dæmpe betændelse. Det er især en god ide at tage tilskud af omega-6 fedtsyrer fra kæmpenatlysolie.

Det kan være en meget god idé at spise efter sin blodtype, for på den måde kan man ofte undgå ting i kosten, som man ikke kan tåler. (Dr. Peter D.’Adamo: Spis efter din blodtype).

A-vitamin er er vigtigt for huden, og lette tilfælde af akne kan ofte klares med et tilskud af A-vitamin, fx 10.000 enheder dagligt, gerne som forstadiet betakaroten. Man skal ikke tage mere end højst 25.000 enheder A-vitamin dagligt, da der så kan komme bivirkninger, og ikke i lang tid (mere end få uger). Gravide må ikke få ekstra A-vitamin. E-vitamin bedrer virkningen af A-vitamin, så det er en god idé at tage ekstra E-vitamin sammen med A-vitaminet, fx 335 mg (500 enheder) dagligt som hvedekimolie.

A-vitamin i store doser modvirker D3-vitamin, der er meget vigtigt for immunsystemet, alle kroppens organer og væv. Så de er vigtigt at tage ekstra D3-vitamin, mindst 100 mikrogram dagligt.

Ved svær akne har man fundet, at de fleste har zinkmangel, og flere ernæringsstudier har vist, at tilskud af zink har fået tendensen til akne til at forsvinde. En svensk læge, der har lavet flere undersøgelser af virkningen af zink på akne, har fundet ud af, at et zinktilskud i 12 uger var lige så effektivt til at få akne væk som antibiotika eller det meget kraftige (giftige) A-vitaminafledte præparat Roaccutan. Zink skal tages på et andet tidspunkt end vitamin-mineraltabletten, da zink kan give problemer med at optage kobber og jern.

Mennesker med svær akne mangler også ofte mineralet selen, og et tilskud af selen har hjulpet med at få akne væk. Også vitamin B6 har betydning, især for kvinder, der får opblussen af akne før og under menstruationen. Samtidig skal man sikre sig, at man får de andre B-vitaminer, fx gennem en vitamin-mineral tablet. En ordentlig nattesøvn, hvor huden kan nå at komme sig, og sindet kan falde til ro, er også en vigtig del af behandling af akne. Virkningen af en kost med lavt fedtindhold og stor fiberindhold samt tilskud af vitaminer og mineraler vil normalt vise sig inden for tre måneder.

Naturproduktet InDerma, som fås både som tabletter, vaskemaske og roll-on, er sammensat på en måde, så det både virker betændelseshæmmende, sårhelende og ophelende på ødelagt hud, sammentrækkende og desinficerende, både indefra og udefra.

Acno creme, der kan købes hos Matas og i helsekostforretninger, har en meget fin virkning på acne. Den er baseret på ekstrakt af australsk rajgræs og kan evt. kombineres med brug af Oralmat dråber, der dryppes i munden dagligt og har en meget fin virkning på immunsystemet, fx ved allergi og astma.

Forskere fra Leeds Metropolitan University i England har fundet ud af, at
helt almindelig timian kan være mere effektivt og have færre bivirkninger. Forskerne undersøgte timianekstrakt og en række cremer mod akne og har påvist, at timian dræber flere aknebakterier end alle cremerne. Timian modvirker også den inflammation i huden, der medfører rødme og irritation. Man kan selv lave et ekstrakt af timian trække længe i en blanding af alkohol og vand, og så duppe blandingen på huden.
(Meeting of Society for General Microbiology).

Hudorme bør fjernes med en speciel hudormeske med hul i midten, efter at man har åbnet porerne ved fx at lægge en fugtig og varm vaskeklud på huden. Man kan også købe en særlig svamp på apoteket, der ved at blive trukket hen over huden ligesom ”skovler” propperne i huden op.

Huden bør vaskes med en mild sæbe, gerne flydende sæbe med lavt pH (fx 4,5), da huden bedst kan lide en sur reaktion. Man skal ikke skrubbe huden, da det blot vil irritere den og få den til at danne endnu mere talg.

Bruger man kosmetik eller solcreme, skal det være af en type, der ikke giver allergi (hypoallergen), altså økologisk eller naturkosmetik, og det er klogt at undgå fede cremer af enhver art.

Vandholdig, kolloid kiselsyre modvirker bakterier og renser dybt. Fx Silicol Skin R. En dobbeltblind undersøgelse med Silicol Skin på Helsinki Research Center i Finland viste, at 9 ud af 10 patienter med let til middelsvær akne blev helt symptomfri efter 6 ugers behandling. Er det særlig slemt med akne, kan man også tage Silicol som gel indvortes,

fx som Silicol Gel, 1 spiseskefuld tre gange dagligt.

Aloe vera som gel er godt for fedtet hud og akne. Echinacea (rød solhat) som tinktur direkte på bumserne også. Man kan også dampe huden med kamille, lavendel eller morgenfrue i vandet.

Svovl er også vigtigt for huden. I gamle dage bruge man svovlsæbe, men i dag vil jeg anbefale det ugiftige og naturlige stof MSM (methylsulfonylmethane), som både dæmper

den betændelsesagtige reaktion i huden og modvirker ardannelse. MSM kan købes som teknisk pulver, men det er lige så godt og rent som MSM i kapsler. Man skal tage to gram to gange dagligt.

I den ayurvediske medicin anbefales det at drikke en kommen-koriander-fennikel thé. Man tager en halv teskefuld af hver af delene og lader dem trække i ti minutter i en kop vamt vand.

Det kan være gavnligt med en udrensningskur, der støtter kroppens egne udrensnings- og afgiftningsprocesser. her kan det anbefales at bruge enten Marietidsel, mælkebøttesaft eller ELIXIR, fra Ressourcecentret. Man kan, for at maskere smagen af elixiren, tage den i saft.

Af lægemidler mod akne findes der flere slags. Midler med benzoylperoxid dræber bakterierne i huden og stimulerer/irriterer den, så der kan komme rødme, brænden og afskalning af huden. Det er i håndkøb.

På recept findes clindamycin (Dalacin R) til svære tilfælde af akne som opløsning til at smøre på huden to gange dagligt. Der findes også azelainsyre (Skinoren R) til lokalt brug. Desuden adapalen (Redap R) og isotretinoin som gel (Isotrex R) eller kapsler (Roaccutan R). De sidste må ikke bruges til kvinder der er eller vil være gravide eller ammer, og de kan medføre psykisk sygdom.

I svære tilfælde kan man også behandle forebyggende med antibiotika i en mindre dosis, fx tetracyklin eller erythromycin. Da acnebakterier ”gemmer sig” i en kappe af sammensatte sukkerstoffer (polysakkarider), har antibiotika svært ved at nå ind til bakterierne, hvilket medfører, at man skal behandle længe, før antibiotika virker. Desuden er der en betydelig risiko for resistensudvikling hos bakterierne, så det pågældende antibiotikum ikke længere virker. Så det er bedst at forsøge alt andet naturligt, før antibiotika overvejes.

Drejer det sig om voksne, kan det være en god idé at få sin hormonbalance undersøgt, så en eventuel overvægt af mandlige kønshormoner kan blive afsløret og behandlet, fx med

Diane mite R, men det er oftest bedst, at dette sker gennem en gynækolog eller en hudlæge.

Det bedste er dog at undgå lægemidler, og der findes heldigvis en række gode naturmidler. Til brug på huden kan anbefales den australske te træs olie (Tea Tree Oil), der er bakteriedræbende og bruges direkte på bumserne dagligt. Man kan fx bruge Nova TTO produkterne sæbefri vask og lotion samt 100% Tea Tree Oil til at duppe direkte på store bumser. Man skal have lidt tålmodighed, for det tager lidt tid for den at virke, men der er færre bivirkninger end ved brug af benzoylperoxid. Enkelte kan udvikle allergi over for Tea Tree Olie.

Et andet godt middel er Neem, der stammer fra et indisk træ og har en god virkning på

bakterier, virus og betændelser i huden. Det virker antiseptisk og dæmpende på inflammation/betændelse, fx på brandsår. Det er også godt mod svamp. Fås som sæbe, olie, tinktur og salve.

Et godt gammelt råd er at bruge propolis-salve. Bumser, der er gået hul på, kan forsvinde i løbet af et par dage, når de bliver smurt med propolissalve.

Læserbrev:

Mælk, bumser og fedtknuder

Jeg har gennem de sidste næsten 2 år interesseret mig meget intenst for min kost, og via ommlægning har jeg erfaret, at der er en direkte sammenhæng mellem mælk og forekomsten af bumser og fedtknuder, ikke bare hos mig selv, men også hos andre. Jeg har selv oplevet, at 1-2 dage efter indtagelsen af mælkeprodukter da får jeg et antal bumser, af en vis størrelse.

Jeg har ellers fået en pæn hud efter, efter at jeg har udeladt hvedemel og mælkeprodukter samt de fleste tilsætningsstoffer fra min kost. Og har suppleret maden med urter, grøntsager og en del frugt, samt passende store mængder kød og fisk. Jeg anvender en del slåen til at lave saft af om vinteren, og jeg har nu læst, at det virker godt på huden.

Iøvrigt sørger jeg for at få passende mængder af plantefedt gennem nødder, mandler, solsikkekerner og olivenolie. Efterhånden er min hud blevet blød og fin, fra at være læderagtig.

Hos en kammerat har jeg set hvordan hans ellers 30 år gamle fedtknuder er forsvundet efter blot 1-2 måneder uden mælkeprodukter. Også han har registret en ændring i huden.

S.M.

Aktinisk keratose

torsdag, juni 26th, 2014

Aktinisk keratose er en overfladisk svulstdannelse i overhuden, der skyldes solpåvirkning af huden. Hos lysfølsomme personer kan den starte allerede fra 30 års alderen, men den forekommer hyppigst hos gamle. Der er ofte mange af disse pletter i huden, især på håndrygge, i ansigtet og i hårbunden. Det starter med at huden i området bliver ru og sandpapiragtigt, og efferhånden fortykkes huden og bliver evt. forhornet.

Aktinisk keratose kan udvikle sig til hudkræft, men der går ofte mange år, før det kan ske, og kræftdannelserne (spinocellulært karcinom) spreder sig sjældent til andre steder i kroppen (metastaserer sjældent). Især forhorninger på læben skal behandles tidligt, da de er lidt farligere.

Kryokirurgi, hvor man fryser huden, afskrabning af huden fulgt af brænding, eller kirurgisk fjernelse er hurtige og effektive behandlinger.

Man skal ikke gå ud mellem kl 10.00 og 16.00, hvor lyset er stærkest. Konsekvent brug af solblokkercremer skulle efterhånden kunne bedre situationen. De skal smøres på hver anden time, også når der ikke er sol, og også om vinteren. Solcremen skal både skærme mod UVA og UVB stråler. Man skal bruge bredbræmmet hat og have lange ærmer, evt. handsker (bomuld om sommeren).

Det er en god idé at supplere med ekstra D-vitamin, da man ved at dække huden til nedsætter den dannelse af D-vitamin i huden, som sker, når den bliver udsat for sollys. Behovet for D3-vitamin, der er det naturlige, er på mindst 100 mikrogram dagligt (kan købes som 35 eller 38 mikrograms tabletter elleer kapsler hos Matas og i helsekostforretninger). Man skal tage D3-vitamin til et fedtholdigt hovedmåltid, da D3 er fedtopløseligt og derfor optages bedst sammen med fedt.

Mineralet Zink, som ikke må tages på samme tid af dagen, hvor man tager sin sædvanlige vitamin-mineraltablet, er også vigtigt for huden, og det samme gælder for den essentielle fedtsyre gammalinolensyre (GLA), der bla. kan fås fra kæmpenatlysolie, evt. sammen med hørfrøolie som ”Livets Olie”..

En nyere behandling er også fotodynamisk terapi, hvor man indgiver et stof, der ophobes i huden og gør den mere lysfølsom, hvorefter man bestråler huden med lys.

Der er fremkommet en ny receptpligtig creme ved navn Aldara (imiquimod), der smøres på pletterne og derved får kroppens egne cellehæmmende stoffer – cytokiner – til at ødelægge unormale celler. Et pilotforsøg har vist, at 75% af pletterne klarede op ved brug af cremen tre gange om ugen.

Ad naturens vej kan kan forsøge selv med en pasta af C-vitamin blandet med lidt vand. Pastaen duppes på de keratotiske steder. Tag også et gram C-vitamin 2-3 gange dagligt. C-vitamin til behandling direkte på pletten med den almindelige hudkræft (basalcelle-) kan få kræftplette en til at danne sårskorpe og falde af. Det vil også kunne hjælpe ved aktinisk keratose.

C-vitamin virker som gift på cancerceller, både lokalt og indgivet i store doser direkte i blodet.

Man kan fx tage en halv teskefuld C-vitaminpulver eller –krystaller. Man tilsætter langsomt lidt vand, indtil pulveret er opløst. Man påfører det pletten flere gange dagligt med en finger eller vatpind. Vandet vil efter et par minutter fordampe og efterlader et tydeligt lag af C-vitamin krystaller på huden.

Det er vigtigt først at have været hos læge eller hudlæge for at sikre sig, at der ikke er tale om en af de farligere kræfttyper i huden, for eksempel modermærkekræft.

(Orthomolecular Medicine News Services. 9 november 2007)

Auberginer, på engelsk Egg plant, indeholder et phytokemisk stof ved navn solasodine glycoside – BEC5, der kan købes fra England. Fx på www.amazon.co.uk som Curaderm-Bec5 Cream, der er effektivt mod flere former for hudkræft og mod aktinisk keratose.

Ved almindelig hudkræft (basalcelle carcinom) kan man få kræftcellerne til at dø ved at smøre capsaicin creme på. Det er et ekstrakt af chilipeber, som man ellers bruger til at smøre på dårlige led som smertestillende behandling.

Man kan også bruge solen til at behandle hudkræft og forstadier til hudkræft med, sammen med en creme ved navn Metvix. Man smører cremen på det ramte hudområde, og man skal så opholde sig udendørs i dagslys i to-tre timer. Så har cremen dræbt de syge celler. Behandlingen sker kun på hudafdeling på et sygehus eller hos en hudlæge.

 

 

 

 

Aktinomykose

torsdag, november 11th, 2004

Sygdommen aktinomykose skyldes trods navnet bakterier, der ikke tåler ilt eller kun lidt ilt. Det er en meget langsom infektion, hvor der udvikles  betændte steder omgivet at tykt arvæv, og i nogle tilfælde breder den sig, så der dannes fistler, hvorigennem betændelse løber ud. Der dannes små klumper eller gryn, og det kan ligne kræftsvulster. Sygdommen bliver ofte overset eller fundet sent.

Bakterierne findes normalt i små mængder i mundhulen, bronkierne, mave-tarmkanalen og i skeden. Og det er, når der hul på slimhinden, at de kan gå ind og sætte sig til en betændelse, som så langsomt spreder sig og danner faste områder. Der kan være smerter, feber og øget mængde hvide blodlegemer. Der kan opstå  ørebetændelse eller bihulebetændelse.

Sygdommen blive let overset, selv af erfarne læger. Hos kvinder ses den oftest sammen med en spiral, da fremmedlegemer ofte fremmer betændelsen. Betændelser som for eksempel herpes øger også risikoen. Det gør nedsat modstandskraft (dårligt immunforsvar) også.

Det er mest midaldrende, der får sygdommen, der er tre gange hyppigere hos mænd og oftes findes i munden, måske på grund af dårligere mundhygiejne.

Diagnosen bliver oftest stillet ved mikroskopi af de små granula – svovlgryn. Selve aktinomyceterne – bakterierne – ses sjældent, især ikke, hvis der er givet antibiotika.

Behandling i de svære tilfælde er høje doser af antibiotika i lang tid, fx 18-24 millioner enheder penicillin direkte i blodbanen i 2-6 uger, og derefter behandling med penicillin eller amoxicillin i 6-12 måneder. Årsagen til dette er, at det er svær for penicillinen at trænge ind i det hårde væv. Det anbefales at undgå kirurgisk behandling, selv ved udbredt sygdom.

Når man får kraftig og langvarig behandling med antibiotika, vil man skade den sunde og normale bakterieflora på huden, slimhinderne og i mave-tarmkanalen. Det er derfor vigtigt at tage et tilskud af sunde og gode bakterier. De kaldes probiotika og kan for eksempel være mælkesyrebakterier fra gode surmælksprodukter, frysetørrede mælkesyrebakterier i tabletter eller kapsler, eller det flydende Vita Biosa, der er utrolig godt til at genetablere en god tarmbakterieflora. Probiotika styrker også tarmslimhinden, danner vitaminer og styrker immunforsvaret.

Alexander-teknik

lørdag, marts 6th, 2004

Alexanderteknik er udviklet af en australier ved navn F.M. Alexander. Han levede fra 1869 til 1955, og i 1890-erne udviklede han alexanderteknikken. Den går ud på at lære folk at bruge sig selv så hensigtsmæssigt som muligt. De fleste af os er dårlige til at bruge vores krop rigtigt. På grund af stress, over- og fejlbelastning af sindet og kroppen spænder vi meget og får en forkert holdning, så vi falder sammen og derved gør det svært for vores muskler, sener, nerver og knogler. Alexander var selv skuespiller og fik alvorlige stemmeproblemer. Det fik ham til at udarbejde sin teknik.

Det vigtigste ved alexanderteknikken er at lære folk at genkende sine måder at reagere på, legemligt og psykisk. Man skal lære at lytte til sin krop og mærke, om man bruger den rigtigt, og sørge for at få den rigtige kropsholdning. Man lærer at finde frem til sine dårlige vaner og uhensigtsmæssige måde at bruge sig selv og sin krop på.

Hvis man bruger sin krop rigtigt, vil den selv genoprette sin gode funktion og aktivere de selvhelbredende kræfter.

Man får indlært en sundhedsfremmende adfærd og kan på baggrund af den modvirke en lang række både psykiske og legemlige problemer. Fx modvirke skader fra belastninger,
dårlig ryg, ledproblemer, slidgigt, iskias, spændingshovedpine, muskelknuder og graviditetsgener. Inkontinens kan teknikken også hjælpe på.

Man kan modvirke præstationsangst, stress og nervøsitet. Der er fx en lang række musikere, der ved hjælp af alexanderteknik undgår præstationsangsten under koncerter og kommer til at spille meget bedre. Tidligere måtte mange af dem tage beroligende medicin.

Uddannelsen til alexanderlærer tager tre år på fuld tid og er mest en mesterlære. Man er som alexanderlærer forpligtet til at overholde fastlagte faglige og etiske retningslinier.
Man kan læse mere om alexanderteknik på www.alexanderteknik.info og på www.alexanderteknik.dk

Vedrørende en ordentlig kropsholdning, og hvad den betyder for sundheden, kan man også læse læge Flemming Vestbergs bog ”Smerter i nakke, ryg og ben kan behandles med statikkorrektion”. Mensendiecklærere kan også instruere i den helt rigtige brug af kroppens muskler.

Alkohol og diabetes

onsdag, september 17th, 2008

Alkohol påvirker på flere måder sukkeromsætningen i kroppen. Nydannelsen af sukker i leveren ud fra bla. aminosyrer, som ikke omsættes på anden måde, nedsættes eller ophæves.
Denne nydannelse foregår døgnet rundt hos alle, og det nydannede sukker lægges “på hylder-ne” i leveren som reserve i form af glykogen, der er kæder af glukosemolekyler. Forudsætnin-gen for, at dette sker, er, at der er tilstrækkeligt meget insulin i blodet.
Ved aldersdiabetes er dette normalt tilfældet, men nogen aldersdiabetikere kan have for lidt insulin i blodet om natten og kan derfor opleve, at deres bloduskker om morgenen er højere, end da de gik i seng.

Ved for lavt blodsukker reagerer bla. bugspytkirtlen ved at sende det insulinmodvirkende hormon glukagon ud i blodet. Glukagon åbner for lageret af glykogen  i leveren, så der afspaltes glukose, der bliver sendt ud i blodet. Også denne proces hæmmes eller lammes af alkohol. Dette vil kunne få fatale konsekvenser for diabetikere, der får et natligt insulinchok. De vil ikke kunne rette op på det og kan risikere at dø i kramper på grund af det alt for lave blodsukker, som hjernen har brug for. Derfor råder man altid diabetikere til, hvis de har drukket alkohol om aftenen, at spise natmad, før de går i seng, selvom blodsukkeret ikke er for lavt ved sengetid.

Der er ikke noget i vejen for, at en diabetiker som alle andre kan drikke 1-2 genstande dagligt. Det virker oven i købet forebyggende på hjerte- og kredsløbslidelser. Får man en aften lidt mere at drikke, er det vigtigt at spise natmad. Især hvis man får insulin eller tabletter, der stimulerer bugspytkirtlen til at producere mere insulin.

Men alkohol i større mængder er ikke og må aldrig blive en diabetesbehandling i sig selv.

Svar til dame, hvis man har fået et insulinchok:

Det er kun farligt at få insulinchok, hvis man har drukket alkohol. Ved for lavt blodsukker med insulintilfælde eller insulinchok, vil kroppen modreagere ved at danne mere væksthormon, binyrebarkhormon og glukagon. De er alle tre hormoner, som blandt andet åbner for leverens resevedepot af sukker (glukose), så der kommer glukose ud i blodet, og blodsukkeret stiger. Det er sjældent, at der går mere end en time, før det sker ved insulinchok.
Har man drukket alkohol, vil leveren ikke reagere og sende sukker ud i blodet.
Insulinchok kommer af, at hjernen normalt ikke kan fungere uden glukose, så når blodglukosen (blodsukkeret) er for lavt, holder hjernen op med at fungere normalt, Det starter med insuinføling, med x lidt rysten på hænderne og begyndende forvirring, går over til insulintifælde, hvor man ikke længere kan reagere på sine symptomer og kan virke, som om man er fuld. Til slut bliver man bevidstløs med insulinchok.
Dert er meget anstrengende at ro. Man bruger sine muskler meget, og musklerne bruget meget glukose. Har man brugt sine muskler meget, vil man blive mere følsom for insulin, også dagen efter. Man skal derfor efter meget muskelarbejde spise mere, fx brød eller grovpasta, for at fylde sine glukosedepoter i lever og muskler. Før man skal anstrenge sig meget, skal man spise noget mere, og man skal med mellemrum, mens kan arbejder eller ror eller anstrenger sig på anden måde, spise eller drikke noget med kulhydrater i (stivelse, brød saft mm.).
Hvis din mand overholder disse regler, er risikoen for, at han får insulinchok, kun meget lille. Men husk, at hvis han har drukket alkohol eller har anstrengt sig meget om aftenen, skal han noget ekstra at spise, før han går i seng.

Mange gode hilsener
Carsten Vagn-Hansen

Alkohol og kløe

torsdag, april 10th, 2003

Nogen få mennesker får kløe, når de drikker alkohol. Årsagen kan være, at de ikke tåler alkohol godt på grund af en leverlidelse. Samspil mellem alkohol og lægemidler kunne også være en forklaring.

Visse typer alkohol indeholder histamin, fx cognac og whisky, og histamin er det stof, der kan udløse nældefeber og andre allergiske reaktioner med kløe. Måske er det her, problemet ligger. Man kan prøve med forskellige typer alkohol. Den reneste form for spiritus er vodka.

Alkohol og sædkvalitet

torsdag, marts 6th, 2003

Sundhedsstyrelsen melder ud, at en række studier har vist, at mandlige alkoholikere kan have nedsat sædkvalitet, nedsat potens og en række hormonale forandringer. Et studie har derudover fundet lidt øget risiko for nedsat fertilitet ved indtagelse af [– Image: graphics1 –]10 genstande/uge. Andre studier har ikke fundet sammenhæng mellem mænds alkoholforbrug og sædkvalitet eller fertilitet selv ved indtagelse af >3 genstande/dag.

Sammenhængen mellem mænds alkoholforbrug og graviditetsforløb og graviditetsudfald er kun belyst i få studier. En enkelt mindre undersøgelse har fundet, at hvis faderen indtager [– Image: graphics2 –]2 genstande/dag eller [– Image: graphics3 –]5 genstande ved en enkelt lejlighed mindst en gang/måned før graviditeten, falder barnets fødselsvægt med gennemsnitligt 181 gram.

Andre studier har imidlertid ikke fundet sammenhæng mellem mænds alkoholindtag og spontane aborter, væksthæmning, lav fødselsvægt, fødsel før tiden eller misdannelser. En ældre undersøgelse viste heller ingen sammenhæng mellem alkoholisme hos barnefaderen og dødelighed blandt børnene.

Sammenfattende ser det ud til, at kronisk misbrug af alkohol nedsætter mænds sædkvalitet og potens, mens selv et større forbrug over de anbefalede grænser for mænd (>21 genstande/uge) ikke fysisk påvirker graviditetsforløbet i negativ retning.

Henvisninger til de enkelte undersøgelser kan findes på Internettet. Søg på sædkvalitet og alkohol.

Alkoholintolerans

fredag, januar 24th, 2014

Alkohol er et organisk opløsningsmiddel, der med tiden kan medføre skader på organismen, men overdriver man ikke, er alkohol på den anden side med til at forebygge hjerte- og kredsløbslidelser, især rødvin, der indeholder en række antioxidanter og blandt andet kan hæmme kræftcellers vækst.

 Alkohol nedbrydes i leveren, og under denne nedbrydning dannes der nogle ubehagelige og giftige stoffer, der kan medføre, at man får det dårligt. Det er blandt andet det, der medfører, at Antabus kan forhindre folk i at drikke.

 Er man af asiatisk herkomst, kan det være årsagen.

 Visse typer alkohol indeholder stoffet histamin, som kan udløse allergiske reaktioner samt give kraftig hovedpine. Det er oftest spiritus, især whisky og cognac, altså lagrede ting, der indeholder histamin. Vodka er det bedste valg, hvis man vil have stærk spiritus, men man bliver let snydt og fuld, så man drikker for meget.

 Rødvin indeholder også stoffer, der kan udløse kraftig hovedpine og migræne. Især billig og dårlig rødvin. Blander man flere slags alkoholiske drikke sammen, fx under en fest, øges risikoen for tømmermænd og hovedpine også betydeligt.

 Der er imidlertid også andet, der kan medføre intolerans overfor alkohol. Ikke mindst forskellige lægemidler, fx visse tabletter mod type 2 diabetes – sulfonylurinstoffer, og under behandling med stoffet metronidazol, der bruges mod Trichomonas, andre parasitter samt visse bakterier. Andre antibiotika og svampemidler kan også medføre intolerans.

 Ved visse sygdomme kan der også komme nedsat evne til at tåle alkohol. Fx ved leverlidelser, efter hjernebetændelse og efter hjernerystelse.  I sjældne tilfælde skal man, hvis der ikke tidligere har været problemer med alkohol, tænke på blodsygdommen Hodgkins lymfom.

Ved overvækst af candidasvampe i mave-tarmkanalen kan svampene forgære sukker, hvidt brød mm. til alkohol. Alkohol kan i sig selv fremme væksten af candidasvampe, da alkohol hæmme væksten af sunde tarmbakterier, der er nødvendige for at undertrykke væksten af candida.

 Det giftige stof DMF – dimethylformamid – der er et organisk opløsningsmiddel, der bruges, når man spinder acrylfibre, i kemisk og farmaceutisk produktion, i tekstilfarver, malingsfjerner og klisterstoffer. Det er både giftigt for leveren og kan være kræftfremkaldende, men giver også hudproblemer og intolerans for alkohol.

 Ved malersyndrom, der også er hjerneskade på grund af opløsningsmidler, er der oftest en udtalt intolerans for alkohol.

 Alder og mangel på vitaminer, især B-vitaminer, A-vitamin og C-vitamin spiller en rolle for nedbrydningen af alkohol. Zinkmangel kan også være forklaringen, da zink spiller en nøglerolle i nedbrydningen af alkohol. Mange med blot et rimeligt alkoholforbrug kommer også til at mangle magnesium.

 Fiskeolie kan til en vis grad beskytte hjernen mod alkoholskader. Brug fx EyeQ, 3 kapsler dagligt, eller Eskimo 3 fiskeolie.

 Et naturprodukt, Opuntia ficus indica, der sælges under navnet NOPAL, kan i nogen grad modvirke de skadelige følger af alkoholindtagelse. Man skal tage 3 kapsler lige inden, man begynder at drikke alkohol, og igen 3 kapsler, når man holder op med at drikke. Det modvirker blandt andet tømmermænd.

 Hvis man i øvrigt har det godt og er undersøgt rimeligt hos sin læge, er der sikkert ingen grund til at tro, at der ligger noget alvorligt bag problemer med at tåle alkohol.

Der kan også være andre stoffer i den alkohol, man drikker, der kan udløse ubehagelige reaktioner, fx tilsætningsstoffer. Nogen tåler fx godt tysk øl, der er brygget efter skrappe renhedskriterier, hvor man kun må bruge byg, malt og humle, mens de ikke kan tåle dansk øl.

 Allergi over for korn eller andre fødemidler, tilsætningsstoffer eller andet i maden kan medføre, at man ikke tåler alkohol.

 

 

Alkoholisme og afvænning

torsdag, december 4th, 2014

Alkohol er et organisk opløsningsmiddel, der i små mængder kan have positive virkninger, men i større mængder og ved vedvarende brug uden pauser kan har store skadevirkninger og medføre alvorlig risiko for sygdom og død. Selv små mængder kan fx øge kvinders risiko for at få brystkræft.

Alkoholisme defineres som det enkelte menneskes brug af alkohol i mængder, der overstiger de grænser, der er kulturelt accepteret eller skader sundhed og sociale relationer. Cirka 500.000 danskere er afhængige af alkohol.

Der er flere årsager, der kan medføre alkoholisme. Der er en klar arvelig tendens, som er knyttet til generne i cellekernen. Men generne styres af signaler fra cellemembranen i cellevæggen, og ved hjælp af disse signaler tændes eller slukkes for sygdomsfremkaldende gener. Man kan læse om dette i bogen ”Intelligente celler” af cellebiologen Bruce Lipton.

Cellemembranen er udstyret med receptorer, modtagesteder, for vibrationer og kemiske signaler fra andre celler, fra det ydre miljø, både det sociale og fysiske miljø, og fra sindet via hjernen, nervesystemet og energikanaler i kroppen, der kaldes meridianer. Forældres og kammeraters brug og misbrug kan for eksempel øge risikoen for afhængighed af alkohol. Noget som alle ansvarlige voksne bør være opmærksomme på.

Fysiologiske faktorer, som bestemmer, hvordan den enkeltes krop og organer reagerer på alkohol, spiller også en rolle. Det samme gør psykologiske faktorer og psykisk bærekraft. Nogen bruger alkohol som medicin, når de har det psykisk dårligt. Ofte spiller mange forskellige faktorer sammen og udløser afhængighed og alkoholisme.

Racen spiller også en rolle, især med hensyn til evnen til at nedbryde alkohol. Cirka halvdelen af mennesker fra Sydøstasien har varianter af alkoholnedbrydende enzymer, så de efter indtagelse af selv små mængder alkohol får kraftig ansigtsrødme, kvalme, hjertebanken og hovedpine på grund af ophobning af det giftige nedbrydningsprodukt acetaldehyd, som også er medårsag til tømmermænd. Mennesker, som fx russere, der tåler at drikke meget alkohol, er sikkert genetisk bedre til at tåle acetaldehyd eller at udskille det hurtigt.

Hastigheden af optagelsen af alkohol og mængden og aktiviteten af de alkoholnedbrydende enzymer har betydning for omsætningen af alkohol. Det drejer sig om enzymerne alkohol dehydrogenase (ADH) og aldehyd dehydrogenase (ALDH). I processen er stoffet nikotinamid adenin dinukleotid (NAD) nødvendigt, og forekomsten af NAD er bestemmende for hastigheden af nedbrydningen af alkohol.

ALDH omdanner acetaldehyd til acetat, hvoraf det meste omdannes til langkædede fedtsyrer, hvilket er medvirkende til udvikling af fedtlever.

Lavt blodsukker

Alkohol medfører for lidt sukker i blodet (reaktiv hypoglykæmi), blandt andet fordi leverens evne til at omdanne aminosyrer og fedtsyrer til druesukker (glukoneogenese) blokeres af alkohol. Det er blandt andet en vigtig grund til, at mennesker med sukkersyge kan få kramper og dø af for lavt blodsukker, hvis de har drukket alkohol og ikke har spist brød eller andre kulhydrater, før de er gået i seng.

Det lave blodsukker giver trang til sukker, især mad der hurtigt får blodsukkeret til at stige, som fx sukker, slik, hvidt brød mm. og trangen til alkohol stiger samtidig. Den hurtige blodsukkerstigning medfører, at bugspytkirtlen danner mere insulin, som får blodsukkeret til at falde hurtigt igen, især sammen med alkoholen. Den øgede mængde sukker, som insulinen transporterer ind i cellerne, bliver, hvis den ikke bruges til muskelarbejde, omdannet til fedt, der især sætter sig på maven.

For lavt blodsukker forværrer alkoholikerens psykiske og følelsesmæssige problemer og kan blandt andet gøre til aggression og vold. Det lave blodsukker kan også give en række af følgende symptomer:

Sved

Rysten

Hjertebanken

Angst

Sult

Svimmelhed

Hovedpine

Synsforstyrrelser

Forvirring

Konfusion

Depression

Abstinenser hos alkoholikere optræder oftest fra 1-3 dage efter sidste indtagelse af alkohol. Det er typisk angst, rysten, forvirring, overfølsomhed, synsforstyrrelser og hallucinationer, hjertebanken, kramper, mangel på væske (dehydrering) og mangel på elektrolytter (mineraler).

Afhængighed af alkohol starter ofte hos yngre og unge. Omkring en trediedel af alle alkoholikere får deres første symptomer i alderen fra 15-19 år, og mere end 80 procent får deres første symptomer, inden de er fyldt 30 år.

Alkoholisme er hyppigst hos mænd, men der er en stigende tendens hos kvinder, så der nu er en kvinde for hver to mænd. Kvinder udvikler ofte alkoholisme ved indtagelse af mindre mængder alkohol end mænd, formentlig fordi alkohol ikke ophobes i fedtvæv, som kvinder har mere af end mænd. og derfor bliver påvirkede ved indtagelse af mindre mængder alkohol end mænd. Medvirkende kan også være øget forekomst hos kvindr af utæt tarm med optagelse af giftstoffer. Skadevirkningerne af alkohol optræder også hurtigere hos kvinder end hos mænd.

Inflammation

En grundlæggende faktor i omsætningen af alkohol og alkohols skadevirkninger er betændelsesforandringer i kroppen og hjernen. Det kaldes for inflammation, som er baggrunden for mange sygdomme, både legemlige og psykiske, blandt andet depression og skizofreni.

De fleste vil ved ordet betændelse tænke på halsbetændelse, bylder og gult pus fra sår og bumser. Der er typisk rødme, varme, hævelse og smerter. Men denne form for betændelse er kun en del af virkeligheden. Derfor bruger man mere og mere betegnelsen inflammation, der er baggrund for en meget stor del af de sygdomme, vi kan blive ramt af livet igennem, også hjerte- og kredsløbssygdomme, diabetes, kræft, ledbetændelse, slidgigt, andre gigtformer, demens og overvægt.

Inflammation er en del af vores forsvar mod bakterier, virus, andre for kroppen fremmede mikroorganismer, stoffer, gifte og ikke helt nedbrudte stumper af føden, der kommer ind i kroppen gennem en utæt tarm, som blandt andet kan være forårsaget af alkoholindtagelse. Det er en reaktion fra vores immunsystem på noget, som kroppen ikke kan genkende og derfor opfatter som farligt.

Immunsystemet mobiliseres med tilstrømning af hvide blodlegemer og øget dannelse af inflammationsfremmende stoffer ved navn cytokiner, som angriber det, der er trængt ind. Der tændes et bål inde i kroppen med de kendte symptomer rødme, varme, hævelse og smerter. Cytokinerne er æggehvidestoffer, som påvirker andre cellers funktion. De er en slags signalmolekyler mellem cellerne i immunsystemet, og nogle fremmer, andre hæmmer den allergiske reaktion. Ved astma medvirker de for eksempel til, at der opstår en betændelsesreaktion.

Inflammation beskytter os altså mod en række ting, der kan true vores helbred, og det er immunsystemets opgave at sørge for, at inflammationen lige netop klarer dette, og ikke skyder over målet. Men bliver vi overbelastede med disse fremmede og unaturlige påvirkninger, fx ved daglig eller hyppig indtagelse af alkohol, vil  immunsystemet overreagere, så vi bliver syge eller måske bare i perioder føler os dårligt tilpas. Bliver det ved, kan vi ende med en række kroniske sygdomme og blive ældede før tiden. Det er derfor vigtigt, at vi gør alt for at bevare et velfungerende immunsystem og immunforsvar. Vi skal også være opmærksomme på begyndende tegn på inflammation og gøre alt, hvad vi kan for at finde årsagen og så vidt muligt fjerne den og sikre, at den ikke kommer igen. Det er ikke nok at bekæmpe symptomerne på inflammationen, for så vil behandlingen blive langvarig eller livslang.

Overvægt er en vigtig årsag til inflammation, da fedtceller, især dem på maven, producerer adipocytokiner, som øger inflammationen øger appetitten, øger stress og sænker forbrændingen af fedt. De fleste overvægtige har mange smerter, som i det væsentligste skyldes deres kropsfedt. Fedtet og artn af fedtet i kosten har også stor betydning.

Margarine, transfedt, mælkefedt og for meget mættet fedt øger inflammation, som når man smider benzin på et bål. Det samme gælder arachidonsyren i oksekød, indmad og mejeriprodukter. Stegning forværrer det hele. I modsætning hertil er det sunde fedt af omega-3 og omega-9 type meget dæmpende på inflammation og smerter. Det gode fedt kan blandt andet være økologisk smør, olivenolie, avocado, fed fisk, fiskeolie, hørfrøolie, mangler og nødder.

Sukker og andet, der let nedbrydes til sukker, fx franskbrød og anden raffineret kost, giver masser af inflammation, blandt andet i pulsårernes vægge, hvilket fører til kronisk inflammation med åreforkalkning og blodpropper. Det er derfor vigtigt at forsøge at undgå et for højt sukkerindhold i blodet, hvilket især er et problem for diabetikere, der spiser forkert og motionerer for lidt. Alkoholikeres sukkertrang forværrer også inflammationen.

Insulin er et vigtigt hormon for væksten, omsætningen af sukker, protein og fedt, men dannes der for meget insulin, fx ved dårlig og raffineret kost med for meget sukker, hvidt brød etc., for lidt motion og overvægt, øges inflammation og dermed risikoen for blandt andet sukkersyge (type 2 diabetes) og hjerte- og kredsløbssygdom.

Tobaksrøg giver en meget høj grad af inflammation og er en af de hyppigste årsager til sygdom og død i Danmark. Der var først, da man før første Verdenskrig opfandt cigaretterne, margarinen og det hvide sukker, at kræft og blodpropper begyndte at forekomme hyppigt i befolkningen. Indtil da var disse sygdomme sjældne. Mange alkoholikere er storrygere og øger dermed deres risiko for blandt andet hjertesygdom, kræft og demens.

Alle former for kunstige kemiske stoffer medfører også inflammation, især hvis tarmslimhinden ikke er velfungerende og standser stofferne. For meget jern i kroppen giver også inflammation. Det er især mænd, der har for meget jern i kroppen, da de spiser mere rødt kød end kvinder og ikke som kvinder har en månedlig blødning.

Oxidation. Skadelige frie iltradikaler. Antioxidanter

Når ilten fra luften gennem lungerne går ind i blodet og kommer ud i kroppens væv, er den nødvendig for nedbrydning af næringsstoffer til energi. Der sker en kemisk forbrænding i vores celler. Ilt er derfor livsnødvendig for os. Men ilt er et tveægget sværd. Samtidig med nedbrydningen dannes der skadelige, frie iltradikaler, der stjæler elektroner fra cellernes ”kraftværker”, mitokondrierne, hvor energien til cellen dannes. Det går ud over de styrende proteiner i cellerne, vores DNA, der bliver skadet – oxideret.

Jo mere vi spiser, jo mere ilt omsætter vi under omsætningen af maden, og jo flere frie radikaler vil vi danne. Det øger risikoen for kroniske sygdomme. Man ved blandt andet, at risikoen for Alzheimers sygdom øges, hvis man spiser mere, end man har brug for. Sukker er især farligt, da det øger dannelsen af frie iltradikaler meget.

Vi har dog også brug for frie iltradikaler, da de blandt andet kan hjælpe os i kampen mod virus, bakterier og celler, som kroppen opfatter som fremmede. Hvide blodlegemer bruger blandt andet frie radikaler til at dræbe bakterier og fremmede celler med, så de bliver uskadeliggjort og ødelagt. Nærliggende celler kan samtidig blive skadet, og de mange frie radikaler medfører en betændelsesreaktion, typisk med rødme, hævelse og smerter – inflammation.

De frie radikaler findes både inde i cellerne, imellem dem i vævsvæsken og i blodet. De angriber og skader også vores proteiner, kulhydrater og fedtstoffer, der bliver oxideret, forharsket, og selv anretter skade. Således bliver den del af kolesterol, der kaldes det ”dårlige” eller LDL-kolesterol, først farligt og sætter sig til åreforkalkning, når det bliver oxideret.

Alkohol er igangsætter af inflammation, når den kommer ned til slimhinderne i maven og tarmene og ind i kroppen. Alkohol er en gift, der sætter immunforsvaret i overgear med dannelse af inflammationsfremmende cytokiner og mobiliserer hvide blodlegemer i kampen mod det  fremmede. Der dannes store mængder af frie iltradikaler (ROS – reactive oxygen species). En stor mængde af de sygdomme, som rammer alkoholikere, blandt andet alkoholiske leversygdomme, skyldes de store mængder af cytokiner, der fører til vedvarende inflammation og organskader.

Ved alkoholisme spiller lipopolysakkarider (LPS) fra nedbrydning af gram-negative bakteriers vægge i tarmene. De efterligner angreb fra bakterier og igangsætter en kraftig inflammation. Alkohol øger transporten af LPS til leveren, som spiller en stor rolle i afgiftningen af LPS og afbalancering af cytokinerne med stimulation af dannelsen af inflammationsdæmpende cytokiner. Hjernen har også mekanismer til at modvirke de skadelige virkninger af LPS, men hæmmes af alkohol. De to største igangsættere af inflammation er alkoholskadede celler og LPS. I modsætning til akut inflammation kommer der ved kronisk inflammation ved alkoholisk leverlidelse en stadig produktion af inflammationsfremmende cytokiner og hvide blodlegemer (makrofager og neutrofile) der vedligeholder den oxidative tilstand, som skader væv og organer.

Når for eksempel fedtsyrer er blevet oxideret, bliver de selv til frie radikaler, der angriber nabofedtsyrerne, der så også bliver oxideret og til frie radikaler. Der startes altså en kædereaktion, hvilket resulterer i, at cellen bliver svækket, syg og ødelagt. Skadet DNA kan blandt andet ændre cellen til at blive en kræftcelle.

Vi har i vores celler en række enzymer, der hele tiden reparerer skadet DNA, men disse enzymer har brug for hjælp til at stoppe kædereaktionen af oxidering og til beskyttelse mod selv at blive oxideret. Det får de i form af antioxidanter, der blandt andet er elektrondonorer og genopretter molekylerne, så de bliver normalt fungerende igen. Derved bliver antioxidanterne selv til svage frie radikaler, men er der nok af dem, genopretter de hinanden til normale antioxidanter. C-vitamin og E-vitamin arbejder blandt andet sammen på denne måde og bør derfor altid gives sammen.

Fremmede kemiske stoffer af alle arter, for eksempel fra maden i form af tilsætningsstoffer, fra kemikalier på arbejdspladsen, i vandet, i luften, fra tobaksrøg og alkohol, øger mængden af frie iltradikaler betydeligt og dermed behovet for flere antioxidanter. Man kalder dette for oxidativt stress, som også kan øges af for meget psykisk stress.

Antioxidanter får vi dels fra vores mad og drikke, dels som kosttilskud og nogle danner vi selv inde i kroppen ud fra næringsstoffer, vi får med maden. Antioxidanter virker som et netværk eller orkester. De er ikke ens i deres virkning, men hjælper hinanden i kampen mod de frie radikaler. Typiske antioxidanter er C-vitamin,          A-vitamin, E-vitamin, Q10, nogle B-vitaminer og glutathion. Desuden mange plantestoffer, blandt andet bio-flavonoider, der er de farvestoffer, vi finder i grønt og frugt, som sammen med krydderierne er vores vigtigste leverandør af antioxidanter. Gingko biloba er også et kraftigt antioxidant, og det samme gælder for astaxanthin, der stammer fra specielle alger og blandt andet findes som et rødt farvestof i laks. Blandt mineralerne spiller selen, zink, mangan og kobber en stor rolle, da de indgår i en række enzymer, der virker som kraftige antioxidanter i vores krop.

Aldringen fremmes af for mange frie iltradikaler i forhold til mængden af antioxidanter, som mange ældre få for lidt af og dårligere kan danne. Derfor er det især vigtigt for ældre at tage tilskud af antioxidanter.

Sammenfattede kan man konstatere, at antioxidant netværket med dets mange støtter holder kroppens celler og kroppen selv i god stand, modvirker aldring, øger modstandskraften mod cancersygdomme og hjerte-kredsløbslidelser samt er gode for hjernens funktion og modvirker demens. Desuden er det vigtigt for afgiftning af kroppen, blandt andet ved alkoholisme.

 Tarmbakterierne og fordøjelsen

 Tarmens indhold af bakterier spiller en stor rolle som medvirkende faktor til udvikling af kronisk inflammation. De sunde tarmbakterier spiller en vigtig rolle i fordøjelsen, optagelsen af næringsstoffer og vedligeholdelsen af en sund og tæt tarmslimhinde samt for immuniteten i tarmslimhinden og immunsystemet i resten af kroppen. Inde i tarmen er der et samspil mellem mikroorganismerne i form af bakterier og svampe og de forskellige celler i tarmslimhinden.  På den anden side af tarmen spiller nedbrydningsprodukter fra bakterier, som er kommet igennem tarmslimhinden og ind i blodet, en stor rolle i forbindelse med blodlegemer i kredsløbet eller i forskellige organer. Et eksempel er de ovennævnte lipopolysakkarider (LPS), men mange af de gifte, der findes i tarmkanalen (bl.a. endotoxiner), vil ved utæt tarm også kunne gå over i blodet og rundt i kroppen. Det er påvist, at alkoholikere har øget utæthed af tarmene og overgang af LPS gennem tarmslimhinden, med eller uden leverlidelse. Det er nødvendigt med to ugers afholdenhed for at gøre tarmene tætte igen, når alkohol er årsagen til utæt tarm. Zinkmangel, der er almindelig hos alkoholikere påvirker også tarmens tæthed.

Alkohol og dens nedbrydningsprodukt acetaldehyd påvirker i sig selv også tarmtætheden, og ved alkoholisk leverlidelse vil den øgede mængde cytokiner og LPS yderligere fremme utætheden..

Kronisk alkoholisme ændrer også sammensætningen af tarmbakterierne med overvækst af skadelige bakterier, blandt andet de LPS-producerende gram-negative bakterier, og overvæksten bidrager også til en øget produktion af skadelige produkter fra bakterierne samt disse produkters overgang gennem den utætte tarm. Det stemmer med, at man har vist, at behandling af alkoholikere med prebiotica (stoffer der fremmer sunde bakteriers vækst, fx mandler) og probiotika har kunnet genoprette tarmens tæthed og nedsætte vævskader. Probiotia kan fx være forskellige stammer af mælkesyrebakterier, der kan købes som pulver, kapsler, tabletter eller tyggetabletter.

Det er vigtigt at have en sund tarmbakterieflora, der er domineret af mælkesyrebakterier. Ved at undgå at spise sukker, slik, franskbrød og anden raffineret kost kan man forebygge en overvækst af candidasvampe i tarmene. Disse svampe kan klistre sig til tarmvæggene og gøre dem utætte, så ikke helt nedbrudt føde eller kemiske stoffer kan komme ind i blodet og sætte inflammationen i kroppen i gang.

Det er vigtigt at sikre en ordentlig nedbrydning af føden ved at tygge den ordentligt, ved at have mavesyre nok og eventuelt ved at tage tilskud af vegetabilske fordøjelsesenzymer til hvert måltid. Undgå at slå maden ihjel med kogning og stegning, der ødelægger både smagen, vitaminerne og enzymerne. Ved stegning dannes inflammationsfremmende stoffer.

Mange alkoholikere får en meget utilstrækkelig, ensidig, unaturlig og dårlig kost, og dækker i hvert fald delvist deres energibehov ved hjælp af alkohol. de vil derfor komme til at mangle mange vigtige næringsstoffer, som fx vitaminer, mineraler, gode fedtsyrer og aminosyrer.

Mere om LPS og inflammation

 Det meste LPS går via blodet til leveren, hvor det bliver nedbrudt, men noget går gennem lymfebaner ud i blodet opadtil i brystkassen (ductus thoracicus). Visse fedtsyrer fra kosten kan via små fedtkugler (chylomikroner) øge overgangen af LPS til lymfen. I blodet vil LPS blive bundet af hvide blodlegemer (makrofager og monocytter), der fremmer inflammationen. Leveren indeholder den største mængde makrofager, kaldet Kupffer celler, mens milten indeholder de fleste monocytter.

Kupffercellerne i leveren danner mængder af både inflammationsfremmende og –dæmpende cytokiner, men monocytterne fortrinsvis danner inflammations-fremmende cytokiner.

En sund lever vil hurtigt nedbryde og udskille LPS og derved dæmpe inflammationen.

Leveren har stor evne til at afgifte og udskille LPS. Kupffer cellerne har også en stor evne til at danne det anti-inflammatoriske cytokin – IL-10, der hæmmer immunsystemets overreaktion og LPS’ stimulation af inflammationsfremmende cytokiner.  Det er derfor ved alkoholmisbrug meget vigtigt at styrke leveren og dens funktion. Blandt andet ved stop for alkohol og udrensning med fx Marietidsel (Sylibum marianum) og mælkebøttesaft. I en dårlig lever vil levercellerne dø eller begå selvmord (apoptosis), hvilket i sig selv fremmer inflammation.

Marietidsel – Silybum marianum – er et kendt og videnskabeligt bevist naturmiddel mod leverlidelser. Marietidsel indeholder silymarin (flavonolignaner), betain, essentielle fedtsyrer, og virker antioxidativt, øger afgiftningen i leveren og beskytter mod mangel på det vigtige antioxidant glutathion, som leveren indeholder mere af end andre organer. Marietidsel øger glutathionniveauet i leveren med 35% (Glutathione: Your Body’s Most Powerful Healing Agent. G&S Health Books:Montreal,Canada1998).

Marietidsel virker antiinflammatorisk (modvirker betændelsesforandringer) på flere måder (Journal of Pharmacy and Pharmacology 1996; 48: 968-70) og leverens evne til at øge dannelsen af protein (protein syntesen), hvilket fremmer regenerationen af levervæv (Alternative Medicine Review 1999; 4(4): 272-4).

Marietidsel beskytter leveren mod forskellige gifte, mod kredsløbsskader, stråling, forgiftning med jern og mod virus (fx HCV). (Alternative Medicine Review 1998; 3(6): 410-21).

Studier på mennesker har vist, at Marietidsel almindeligvis er uden bivirkninger. Den typiske dosering med silymarin er 400-800 mg dagligt. I doser på over 1.500 mg kan Marietidsel give løs afføring på grund af øget dannelse af galde.

Hjernen og inflammation

Hjernen deltager i reguleringen af inflammation uden i kroppen og bliver selv udsat for hjerneskade på grund af de inflammationsfremmende cytokiner, som fremmer oxidation og skader på nervecellerne. Slutresultatet kan blive en større hjerneskade med nedsatte åndsevner, død af hjerneceller og hæmning af nydannelse af hjerneceller og nerveceller, hvilket fører til nedsættelse af hjernens størrelse.

Centralnervesystemet har en vigtig rolle i reguleringen af inflammation og overreaktion fra immunforsvaret ved fx svære infektioner, blandt andet ved aktivering af hypofysen, der så stimulerer dannelsen af binyrebarkhormoner, som hæmmer de inflammations-fremmende cytokiner og fremmer frigørelsen af det inflammations-hæmmende IL-10. Alkohol hæmmer disse mekanismer.

Der er igen tvivl om, at mange hjernelidelser skyldes inflammation. Blandt andet depressioner og skizofreni.

Earthing – jordforbindelse

Går vi i sko med gummi- eller plasticsåler, eller går vi på trægulve, har vi ikke adgang til de frie elektroner på jorden og modtager så ikke jordens energi. Vi mennesker er elektromagnetiske, og under iltens omsætning i cellernes ”kraftværker” (mitokondrierne) dannes der skadelige frie iltradikaler, som stjæler elektroner fra mitokondrierne, hvilket svækker energidannelsen.

Der sker som nævnt en oxidation (forharskning), som skal modvirkes af antioxidanter, der er elektrondonorer, først og fremmest fra en sund kost og kosttilskud, fx  C-vitamin og E-vitamin samt fra frie elektroner fra jorden, der neutraliserer de frie iltradikaler. Sker det ikke, vil det blandt andet gå ud over immunsystemets normale funktion, så risikoen for inflammation fremmes på grund af overreaktion fra immunforsvaret på skadelige påvirkninger fra bakterier, virus og forskellige giftige stoffer som fx alkohol.

Går vi med bare fødder på jorden, får vi masser af energi, og da vores krop for det meste består af vand og mineraler, kan elektronstrømmen let bevæge sig rundt i kroppen og tilføre livsenergi. Kineserne kalder det for jordens Qi. Den retter op på elektronisk ustabilitet og mangel på elektroner i kroppen og giver energi og velvære. Det modvirker blandt andet inflammation, der er baggrunden for de fleste sygdomme. Kroppens biologiske rytmer bliver normaliseret, der kommer ro i både kroppen og sindet, bedrer søvnen og styrker vores selvhelbredende kræfter. Vi skal selvfølgelig også sørge for, at kroppen får alt det, den har brug for i form af ren luft, rent vand og en sund kost med alle næringsstoffer og nødvendige kosttilskud.

Det kan derfor anbefales at gå eller sidde med bare fødder direkte på jorden nogle gange hver dag. det kaldes earthing (jording), og man kan læse mere om dette og den videnskabelige baggrund i bogen ”Earthing” af Clinton Ober, Stephen  T. Sinatra, M.D, and Martin Zucker. Man kan også fra USA købe bed pads, der kobles til en jordledning. Man sover væsentligt bedre, hvis man har jordforbindelse. Inflammation er forbundet med smerter, og earthing modvirker begge dele.

Elektronstrømmene i kroppen kan speedes op ved hjælp af magnetfeltteknologi. Alle de normale processer i kroppen øges. Ilt og næringsstoffer transporteres hurtigere ind og affaldsstoffer ud. Skadet væv bliver hurtigere opbygget. Magnetfeltteknologi har vist sig at hjælpe ved en lang række sygdomme. Læs mere óm magnetfeltbehandling på www.radiodoktoren.dk

Hvordan påviser man inflammation?

Måling af graden af inflammation og betændelse sker i dag oftest ved hjælp af måling af C-reaktivt protein – CRP. Tidligere brugte man oftest sænkningsreaktionen – SR, og den har stadig værdi, især ved gigtlidelser.

Normalværdien for CRP er under 6 mg/liter og der er en gråzone mellem 5 og 10 mg/l. Det gælder både for voksne og børn. Der findes også en prøve ved navn     Ultra-sensitiv CRP, U-CRP, der skal ligge under 3 mg/l. Er U-CRP over 2,1 mg/l, er der en 3 gange øget risiko for blodprop i hjertet og 2 gange øget risiko for slagtilfælde.

Et forhøjet CRP signalerer blandt andet en forhøjet risiko for åreforkalkning og blodpropper i hjertet samt siger noget om aktiviteten i en række andre sygdomme, blandt andet autoimmune sygdomme. CRP er et protein, der blandt andet er en del af kroppens måde at bekæmpe bakterier på, og man bliver mere og mere klar over, at visse bakterier er involveret i udviklingen af åreforkalkning og blodpropper, især Chlamydia pneumoniae. CRP er ikke ret meget forhøjet ved virusinfektioner. Anden forskning tyder på, at CRP bidrager til, at kalkpladerne i pulsårerne river sig løs og danner blodpropper. Forhold som tobaksrygning, overvægt, sukkersyge og for lavt HDL-kolesterol øger indholdet af CRP i blodet og dermed risikoen for hjerteproblemer. Ved moderat og ikke konstant indtagelse af alkohol, er CRP ikke forhøjet, men snarere lidt lavere, hvilket kan passe med viden om alkohols positive virkning mod hjerte- karlidelser. Ved alkoholisk leverlidelse er CRP derimod betydeligt forhøjet.

 Hvad modvirker inflammation?

Det gør nedsættelse af overvægt og en kost med mindre kød og flere grønsager. I det hele taget en sund, grov, uraffineret kost med et højt indhold af kostfibre. Et højt indtag af kostfibre (grønsager, hel frugt, fuldkorn) nedsætter C-reaktivt protein (CRP) til halvdelen.

Man skal undgå omega-6 fedtsyrer i margarine, også plantemargarine, sam,t de olier man laver margarine af, fx majsolie, sojaolie, vindruekernolie, solsikkekerneolie. Det er vigtigt helt at undgå transfedtsyrer, blandt andet ved at undgå stærk opvarmning af fedt, fx i friture eller ved hård stegning. Mælkefedt bruges bedst som økologisk smør, der indeholder gode fedtsyrer.

Det er vigtigt at få nok af de sunde fedtsyrer i olivenolie (omega-9) og omega-3 fedtsyrer i fed fisk, fiskeolie, avocado, mandler, nødder, hørfrøolie og kæmpenatlysolie.

Antioxidanter i form af C-vitamin, naturligt E-vitamin og organisk selen er vigtige, da oxidation (forharskning) af fedt og celler i kroppen er en vigtig årsag til inflammation.

B-vitaminerne B12, B6 og folinsyre hæmmer indholdet af homocystein i blodet og dermed inflammation. Magnesium og zink er også vigtige.

D3-vitamin undertrykker kronisk inflammation. Behovet er mindst 100 mikrogram dagligt. K-vitamin, der findes i grønne grønsager og dannes af sunde tarmbakterier, er også nødvendigt. Se mere senere om de enkelte vitaminer og deres virkning i relation til alkohol.

Artiskok, chili, Aronia og andre mørke bær, ingefær, brændenældeekstrakt, bromelain i ananas, policosanol, Padma 28, Boswellia og ikke mindst curcumin (gurkemejerodpulver) og Dr. Marstrands Titan-kobber-C-vitaminkompleks plus zink og mangan er blandt de gode og naturlige antiinflammatoriske midler.

 Følgende øger inflammation:

*   Overvægt

  • Arachidonsyre (oksekød, mejeriprod., indmad)
  • For mange flerumættede fedtsyrer i forhold til omega-3 (margarine)
  • Stegning
  • Transfedtsyrer
  • Sukker og andet, der hurtigt optages som sukker
  • Insulin
  • Homocystein
  • Tobaksrøg
  • For meget jern i kroppen
  • Kunstige kemiske stoffer
  • Alkoholisme, alkoholisk leverlidelse
  • Legemlig overbelastning af led, sener, muskler mm.

Følgende nedsætter inflammation:             

  • Undgå overvægt
  • Spis en uraffineret, grov, sund kost med grønsager og frugt
  • Få nok af de sunde fedtsyrer (omega-3 og omega-9)
  • Få styr på diabetes og for højt blodtryk
  • Få en god livsstil (stop rygning, få daglig motion)
  • Undgå betændelser i kroppen, fx i tandkød eller tandrødder
  • Undgå for meget stress. Tag pauser og slap af
  • Sørg for et godt indeklima
  • Undgå ting, du er allergisk overfor, også i kosten
  • Tag tilskud af vegetabilske fordøjelsesenzymer
  • Undgå tungmetaller, fx kviksølv fra amalgam
  • Hold afføringen i gang
  • Sørg for at have en sund tarmbakterieflora, der er domineret af mælkesyrebakterier
  • Tag gode kosttilskud, blandt andet antioxidanter. Fx Curcumin.
  • Magnetfelt behandling

Vitaminer og mineraler ved alkoholisme

 

Zink

 

Indgår i mere end 200 enzymer i kroppen og er vigtigt for dannelsen af hormoner, vækst, for slimhinder, huden, sårheling og for immunforsvaret. Det er et antioxidant og binder tungmetaller.

Zink er involveret i omsætningen af alkohol, da de alkoholnedbrydende enzymer ADH og ADHD begge er afhængige af zink. Både akut og kronisk indtagelse af alkohol medfører zinkmangel, både på grund af for lidt zink i maden, dårlig optagelse i tarmene og tab af zink med urinen. Man har også et øget tab af zink ved brug af sukker, alkohol, p-piller, vanddrivende medicin, binyrebarkhormon og gigtmedicin.

Et lavt indhold af zink i blodet øger også risikoen for levercirrhose (skrumpelever), dårlig funktion af testiklerne og andre komplikationer ved alkoholisme.

Tilskud af zink, især sammen med C-vitamin, øger afgiftningen af alkohol.

Findes i fuldkornshvede, andre korn, brune ris, bønner, frø, nødder, mandler, kød, indmad, fisk, ost, grønsager og frugt. Behovet er hos voksne 35-30 mg dagligt. Almndelig kost indeholder alt for lidt zink. Zink konkurrerer med kobber og jern om optagelsen, så det er bedst at tage dem på forskellige tidspunkter.

Man kan vurdere, om man mangler zink, ved en zinktest. Man drypper en zinkopløsning eller lægger en zinktablet på tungen. Kommer der ikke en metallisk smag, mangler man zink.

 A-vitamin

 

Kommer senere

 

C-vitamin – askorbinsyre

 C-vitamin er næst efter vand vores vigtigste antioxidant. Mennesker kan ikke selv danne C-vitamin på grund af et manglende enzym, så vi må have det gennem kosten og kosttilskud. Til sammenligning danner grise ti gram C-vitamin dagligt, og tyve gram hvis de er syge.

En undersøgelse har vist, at 91% af patienter med alkoholbetingede sygdomme mangler C-vitamin. Andre studier har vist, at tilskud af C-vitamin har mildnet de giftige virkningerne af akut og kronisk indtagelse af alkohol hos mennesker. Der er en direkte sammenhæng mellem indholdet af askorbinsyre i de hvide blodlegemer, der er et godt mål for kroppens C-vitamin status, og hastigheden af nedbrydningen af alkohol og aktiviteten af det alkoholnedbrydende enzym ADH. Samtidig bidrager    C-vitamin som elektrondonor til omdannelse af alkohol til acetaldehyd og dets videre nedbrydning. C-vitamin er også at kraftigt anti-toxin (modvirker gifte) og modvirker alkoholisk leverbetændelse. C-vitamin afgifter og beskytter os i det hele taget mod skader fra miljøgifte og andre gifte, som vi i stigende grad bliver udsat for, for eksempel tobak, alkohol, tungmetaller og sprøjtegifte.

 C-vitamin kan indtages i så store mængder, at der kommer diaré, som først optræder, når man ikke har brug for højere mængder. Hos stofmisbrugere kan store mængder  C-vitamin, op til 250 gram dagligt, indtages gennem munden, uden at der kommer diaré. Det blokerer for de steder, hvor fx morfin og heroin virker i hjernen (opioid receptorer), hvilket tager trangen og suset. Når trangen er forsvundet, skal man langsomt gå ned i dosis igen.

 Ved alkoholisme må det anbefales at tage C-vitamin i så store mængder, at der kommer diaré. Og så fortsætte med lidt mindre. Den mængde, man tager, skal fordeles på 3-4 doser, da C-vitamin meget hurtigt udskilles med urinen.

 Sikkerheden ved brug af C-vitamin er uden sidestykke. Det er mindre giftigt end vand.  De advarsler mod C-vitamin, der med mellemrum dukker op, er derfor direkte forkerte. Det er også forkert, at C-vitamin øger dannelsen af nyresten. Forskning har vist, at C-vitamin nedsætter forekomsten af nyresten og hjælper til at opløse eksisterende sten. (Gerster 1997. Simon and Hudes 1999).

 Man kan heller ikke optage kalk (calcium) fra tarmene og ikke vedligeholde og opbygge sine knogler uden C-vitamin, da C-vitamin er vigtigt for bindevævet. Vitaminet har også stor betydning for optagelsen af af en række næringsstoffer fra tarmen. Det gælder blandt andet for A-vitamin, E-vitamin, jern, folinsyre, zink, kobber og visse aminosyrer.

 Er man vant til at tage store doser C-vitamin og så pludselig holder op, kan kroppen blive svækket af de sygdomsmekanismer, som C-vitaminet modarbejder, men det kan hurtigt rettes op igen, når man tilfører C-vitamin. Man skal for eksempel huske det ved ulykker, hvor man bliver indlagt og ikke får sin sædvanlige dosis C-vitamin. Man kan så evt. tilsætte det til et drop, så det tilføres direkte i blodet. 

 C-vitamin virker som nævnt bedre, når det indtages i kombination med bio-flavonoider (farverne i frugt og grønt). Man kan fx købe C 500 + Hyben & Citron.

C-vitamin i form af produktet Crystal C øger bio-tilgængeligheden med 40%, da det kommer hen til og ind i cellerne ad fire forskellige transportveje, hvor normale C-vitaminprodukter kun benytter een vej – glukosereaktionsvejen, som kan hæmmes ved dårlig funktion af enzymerne. og ved, at andre næringsstoffer benytter den samme vej. Det betyder, at man ved at bruge Crystal C beholder C-vitaminet længere i kroppens celler end ved brug af de gængse produkter.

Crystal C er 100% vandopløseligt og giver ingen irritation af maven og tarmene, da det er syrestabilt. da det bliver længere i kroppen, kan man nøjes med en enkelt daglig dosis. Optagelsen er 41% højere end ved brug af Ester-C, der også er et godt produkt, og meget meget højere end ved brug af askorbinsyre.

Crystal C støtter også dannelsen af det vigtige antioxidant glutathion i kroppen.

Crystal C kan ikke købes i Danmark, men i Sverige og Norge. (I Norge kun i tabletter ä 200 mg). 

 

Carnitin

Kommer senere

 Der er meget, man kan bruge for at nedsætte trangen til alkohol. Først og fremmest er det vigtigt med en sund og varieret kost samt tage et tilskud af vitaminer og mineraler af ordentlig kvalitet. For eksempel Spektro eller Omnimin. Vitamun er også et godt produkt, der er forsynet med ekstra urter.

 Det er godt at tage ekstra tilskud af B1-vitaminet thiamin, 300 mg dagligt,  og samtidig et blandet stærkt B-vitaminpræparat (et kompleks).

 Aminosyrer

bl.a. Taurin

 

Selen

 

Kommer senere

 

Chrom

 

Kommer senere

 

B-vitaminerne

 

Kommer senere

 

Magnesium

 

Kommer senere

 

Livsnødvendige fedtsyrer – essentielle fedtsyrer

 

Kommer senere

 

Glutamine

 

Kommer senere

 

Depression og alkoholisme

 

Kommer senere

 

Motion

 

Kommer senere

 

K-vitamin nedsætter inflammation

 

Inflammation, der er betændelse og betændelsesagtige forandringer i kroppen, er årsag til en mængde forskellige sygdomme. Et nyt studie, der er publiceret i American Journal og Epidemiology, viser, at et højere indtag af K-vitamin vil kunne nedsætte inflammation og derved modvirke blandt andet hjerte- og kredsløbssygdomme samt knogleskørhed.

Forskerne gennemgik data fra 1.381 deltagere i Framingham Offspring study for at finde frem til mængden af K-vitamin i blodet samt K1-vitamin og D-vitamin i kosten og forekomsten af inflammation.

Forskerne fandt, at højere indhold af K-vitamin i blodet og kosten havde sammenhæng med lavere mængder af 14 forskellige biomarkører for inflammation. Selv efter at have udelukket deltagere med hjertelidelser gav øget indtag af              K1-vitamin stadig lavere mængder af 5 forskellige biomarkører for inflammation. Også selvom der blev taget højde for alder, køn, vægt, brug af lægemidler, årstid eller brug af hormoner.

K1-vitamin findes i grønne bladgrønsager, blandt andet broccoli, salat og spinat, og K2-vitamin dannes af sunde tarmbakterier, og det findes i kød og fermenterede fødevarer. Man kan købe K2-vitamin hos Matas og i helsekostforetninger. K3-vitamin er syntetisk og kan ikke anbefales til mennesker.

K-vitamin er også nødvendigt for blandt andet blodets koagulation, for optagelsen af kalk og indbygningen i knoglerne, og vitaminet modvirker væksten af kræftceller.

 

D3-vitamin

 

Kommer senere

 

Psykosociale aspekter

 

Kommer senere

 

Anbefalinger i de fire stadier:

 

Aktiv alkoholisme Stadium I

Afvænning Stadium II

Recovering Stadium III

Stadium IV

 

Kommer senere  

 

Diverse vil indgå

 

Der er meget, man kan bruge for at nedsætte trangen til alkohol. Først og fremmest er det vigtigt med en sund og varieret kost samt tage et tilskud af vitaminer og mineraler af ordentlig kvalitet. For eksempel Spektro eller Omnimin. Vitamun er også et godt produkt, der er forsynet med ekstra urter.

 

Det er godt at tage ekstra tilskud af B1-vitaminet thiamin, 300 mg dagligt,  og samtidig et blandet stærkt B-vitaminpræparat (et kompleks).

 

Aminosyren taurine spiller en stor rolle ved afvænning fra alkohol. 1 gram 3 gange dagligt i en uge nedsætter blandt andet klart risikoen for psykotiske episoder. Et studie af mere end 3.000 mennesker med afhængighed af alkohol har vist, at de der fik tilskud af taurine havde færre tilbagefald end de, der fik snydemedicin (placebo). Taurine findes først og fremmest i kød og fisk, og man kan selv danne den ud fra       L-cystein og methionin, men ikke nok til at klare et øget behov. Et rimeligt tilskud er 500 mg 3 gange dagligt.

 

I Rusland har man i mange år anvendt B15 vitamin mod trangen til alkohol og ved alkoholisme samt mod tømmermænd. B15 er pangaminsyre og et et kontroversielt vitamin i USA. Russiske forskere har påvist, at tilskud af pangaminsyre kan nedsætte mænden af mælkesyre hos atleter ved muskelbrug og derved mindske muskeltræthed og bedre udholdenheden.

 

B15 vitamin hjælper også med at danne nogle aminsyrer som fx methionin. Det hjælper også med oxidationen af glukose i cellernes ”kraftværker” (mitokondrierne),

og er et antioxidant, som beskytter mod oxidation (forharskning) af cellerne. Det bedrer også leverens funktion og dermed dennes funktion ved afgiftning af kroppen. Det er formentlig det, der hjælper mod tømmermænd.

 

I stedet for B15, der er svært at få fat i, kan man bruge dimethyl glycin (DMG). DMG danner sammen med gluconsyre pangaminsyre i kroppen og er den aktive komponent i pangaminsyre. Man kan købe DMG over Internettet.

Pangaminsyre findes i fuldkorn, fx i brune ris, ølgær, græskarkerner, solsikkekerner, abrikoskerner og okseblod.

 Man bør have ekstra C-vitamin, for eksempel 1.000 mg 2-3 gange dagligt.

Ekstra E-vitamin, fx Cardi-E eller Natur-E, 2 kapsler dagligt. Ekstra A-vitamin vil også være godt i en periode.

 Ved svær afhængighed kan man forsøge med med C-vitamin i stigende doser i løbet af ti dage op til 250 gram dagligt. Normalt vil mere end 7-8 gram medføre diaré, men ved infektioner og ved svær afhængighed kan man tåle de meget store doser, der fjerner trangen og modvirker abstinenser. Når det er sket, skal man langsomt gå ned i dosis i løbet af uger til måneder. Man skal titrere langsomt ned igen, når man vil ophøre med behandlingen. Ellers risikerer man skørbug. Man kan læse mere i ”Textbook of Natural medicine” Vol 2.

C-vitamin blokerer for og nedbryder blandt andet de receptorer, som opioider sætter sig på, så misbrugere ikke får noget ”sus” eller andet ud af det.

 Mineralerne selen, zink og krom er nødvendige, og man bør tage dem udover vitaminpillen. Selen i en mængde på 200 mikrogram dagligt, zink 30 eller 40 mg, og krom som kromgær, fx Bio-Chrom, 1 tablet 2-3 gange dagligt. Krom er vigtigt for at modvirke svingninger i blodsukkeret, som godt kan øge trangen til alkohol.

Magnesium er også meget vigtigt. Man skal have 600 mg magnesium om aftenen, best som citrat, sammen med 100 mg B6-vitamin. Mineraler optages bedst om natten, så det er bedst at tage dem om aftenen.

 Der findes et naturmidler som Kutzurod, Marietidsel og Mælkebøtterod, som både dæmper trangen til alkohol og hjælper leveren med udrensning.

. Det er desuden vigtigt at tage et tilskud af de sunde fedtsyrer i fx Livets Olie, Nutridan Strong citron, Udo’s Choice, 1-2 spiseskefulde dagligt, Krillolie eller Essential Needs. Kan man ikke få olien ned, så kan man blande den med Aroniasaft,  som er meget sund og stærkt antioxidant virkende.

 Glykoernæring, otte sammensatte sukkerstoffer, som er vigtige for cellernes kommunikation i kroppen og dermed for kroppens funktioner, blandt andet immunforsvaret, kan også nedsætte trang. Det otte vigtige sukkerstoffer kan blandt andet købes som Ambrotose Complex, der formidles via private, Glyconutrient-8 Complex og Glykoernæring , der sælges via Helsam i helsekostbutikker og hos Matas, og Elephanta glyco-nutrients, der fx fås hos Drogisten, Finsensvej 6, Frederiksberg, tlf. 3833 9633.

Man kan læse mere om de sunde sukkerstoffer på www.radiodoktoren.dk

Man skal have genoprettet en normal tarmbakterieflora og tarmfunktion med en godt fungerende tarmslimhinde. (Det kan man læse om i min bog “Maven – din bedste ven. Sundhed fra mund til bund”. Gads forlag). Jeg kan anbefale tilskud af probiotika (mælkesyrebakterier) som pulver, kapsler eller tabletter.  

 Fordøjelsen kan have taget skade af langvarig indtagelse af for meget alkohol. Her kan det være gavnligt med et tilskud af ´vegetabilske fordøjelsesenzymer til hvert måltid. For eksempel Udo’s Ultimate Digestive Enzyme Blend eller Super Enzymes fra NOW (bestilles fra England på www.gaya-nutrition.com )

 For at styrke og afgifte sin lever kan jeg anbefale Marietidsel eller Infrarød sauna. Se på www.radiodoktorendk under udrensning.

 Da mange har problemer med at sove, kan det anbefales at tage melatonin 3 eller 5 mg ved sengetid. Kan evt. bestilles over Internettet fra andre EU-lande, hvilket er lovligt.

Man kan fx købe melatonin på www.biovea.com/uk/ som enten timerelease tabletter, der virker natten igennem eller som sugetabletter, hvor virkningen indsætter hurtigt.

 

Alkoholikere, der går på afvænning, vil oftest mangle kalium og magnesium samt B-vitaminer. De bør derfor spise meget frugt og eventuelt ekstra kalium, foruden som oven for nævnt magnesium citrat sammen med B6-vitamin. Om morgenen en stærk B-vitamintabl. (kompleks).

 

Ved afvænning er der også problemer med syre-basebalancen, så kroppen er sur.

Det er derfor godt at tage tilskud af natrium bicarbonat (Natron), fx en teskefuld 3 gange dagligt, undgå sukker og for meget kød. Det skal tages mellem måltiderne, da det ellers nedsætter mavesyren, der er nødvendig for fordøjelsen, modvirker bakteerier i maden, påvirker mineraler så de let optages, og sikrer optagelsen af B12-vitamin.

Undgå cola og sodavand, da de syrer kroppen til. Drik ordentlig saft, fx Aronia saft, vand og grøn te, der også virker beroligende.

Læs mere om syre-basebalancen på www.radiodoktoren.dk

 

Lægemidlet naltrexon (Revia R), som normalt bruges ved afvænning af stofmisbrugere og til vedligeholdelse af stoffriheden (modvirker effekten af opioider og andre misbrugsstoffer, nedsætter lysten til at drikke store mængder alkohol, det der kaldes ”craving”. Et svensk ekspertudvalg har konkluderet, at virkningen af behandling med naltrexon i kombination med kognitiv psykosocial terapi er lige så god, som når naltrexon gives samtidig med medicinsk rådgivning og støtte.

 En stor skandinavisk undersøgelse har vist, at patienter, som fik naltrexon, havde mindre trang til alkohol, og storforbruget blev reduceret. I denne undersøgelse var behandling naltrexon kombineret med psykosocial terapi ikke bedre end behandling med naltrexon alene. Naltrexon mere end fordoblede chancen for ”et godt klinisk resultat” i forhold til placebo (fupmedicin).

Man skal være forsigtig med at tage naltrexon ved nedsat lever- og nyrefunktion, og leverfunktionen skal følges ved måling af leverenzymerne. Bivirkninger kan være mave-tarmbesvær, søvnbesvær, nervøsitet, depression, kulderystelser og nedsat potens. Naltrexon fås kun på recept.

Det har vist sig, at man kun behøver meget små mængder af naltrexon for at få en god virkning, hvilket også nedsætter forekomsten af bivirkninger. Det er i reglen nok med 4,5 mg naltrexon om aftenen (start med en halv og stig efter 1-2 uger til en hel (4,5 mg). Naltrexon 4,5 mg fremstilles kun på Glostrup apotek og kun på recept fra lægen.

 Kig på hjemmesiden www.bionordic.dk

 Et godt afvænningssted, hvor kosten spiller en stor rolle, er Behandlingscenter Tjele. Se www.tjele.com

 Det kan anbefales at læse Jørgen F. Nissens bøger om alkohol. For eksempel ”Den usynlige elefant”.

 

 

Alkoholreaktioner – alkoholintolerans

tirsdag, januar 21st, 2014

Alkohol er et organisk opløsningsmiddel, der med tiden kan medføre skader på organismen, men overdriver man ikke, er alkohol på den anden side med til at forebygge hjerte- og kredsløbslidelser, især rødvin, der indeholder en række antioxidanter og blandt andet kan hæmme kræftcellers vækst.

Alkohol nedbrydes i leveren, og under denne nedbrydning dannes der nogle ubehagelige og giftige stoffer, der kan medføre, at man får det dårligt. Det er blandt andet det, der medfører, at Antabus kan forhindre folk i at drikke.

Visse typer alkohol indeholder stoffet histamin, som kan udløse allergiske reaktioner samt give kraftig hovedpine. Det er måske her, at dit problem ligger. Det er oftest spiritus, især whisky og cognac, altså lagrede ting, der indeholder histamin. Vodka er det bedste valg, hvis man vil have stærk spiritus.

Rødvin indeholder også stoffer, der kan udløse kraftig hovedpine og migræne. Især billig og dårlig rødvin. Blander man flere slags alkoholiske drikke sammen, fx under en fest, øges risikoen for tømmermænd og hovedpine også betydeligt.

Der er imidlertid også andet, der kan medføre intolerans overfor alkohol. Ikke mindst forskellige lægemidler, fx visse tabletter mod type 2 diabetes – sulfonylurinstoffer, og under behandling med stoffet metronidazol, der bruges mod Trichomonas, andre parasitter samt visse bakterier.

Ved visse sygdomme kan der også komme nedsat evne til at tåle alkohol. Fx ved leverlidelser, efter hjernebetændelse og efter hjernerystelse.

Ved overvækst af candidasvampe i mave-tarmkanalen kan svampene forgære sukker, hvidt brød mm. til alkohol. Alkohol kan i sig selv fremme væksten af candidasvampe, da alkohol hæmme væksten af sunde tarmbakterier, der er nødvendige for at undertrykke væksten af candida.

Det giftige stof DMF – dimethylformamid – der er et organisk opløsningsmiddel, der bruges, når man spinder acrylfibre, i kemisk og farmaceutisk produktion, i tekstilfarver, malingsfjerner og klisterstoffer. Det er både giftigt for leveren og kan være kræftfremkaldende, men giver også hudproblemer og intolerans for alkohol.

Ved malersyndrom, der også er hjerneskade på grund af opløsningsmidler, er der oftest en udtalt intolerans for alkohol.

Alder og mangel på vitaminer, især B-vitaminer, A-vitamin og C-vitamin spiller en rolle for nedbrydningen af alkohol. Zinkmangel kan også være forklaringen, da zink spiller en nøglerolle i nedbrydningen af alkohol. Mange med blot et rimeligt alkoholforbrug og en dårlig kost kommer også til at mangle magnesium.

Fiskeolie kan til en vis grad beskytte hjernen mod alkoholskader. Brug fx EyeQ, 3 kapsler dagligt, eller Eskimo 3 fiskeolie.

Et naturprodukt, Opuntia ficus indica, der sælges under navnet NOPAL, kan i nogen grad modvirke de skadelige følger af alkoholindtagelse. Man skal tage 3 kapsler lige inden, man begynder at drikke alkohol, og igen 3 kapsler, når man holder op med at drikke alkohol.

Der kan også være andre stoffer i den alkohol, man drikker, der kan udløse ubehagelige reaktioner, fx tilsætningsstoffer. Nogen tåler fx godt tysk øl, der er brygget efter skrappe renhedskriterier, hvor man kun må bruge byg, malt og humle, mens de ikke kan tåle dansk øl.

Alkoholtrang og afvænning

onsdag, marts 5th, 2014

Der er meget, man kan bruge for at nedsætte trangen til alkohol. Først og fremmest er det vigtigt med en sund og varieret kost samt tage et tilskud af vitaminer og mineraler af ordentlig kvalitet. For eksempel Spektro eller Omnimin. Vitamun er også et godt produkt, der er forsynet med ekstra urter.

Det er godt at tage ekstra tilskud af B1-vitaminet thiamin, 300 mg dagligt,  og samtidig et blandet stærkt B-vitaminpræparat (et kompleks).

Aminosyren taurine spiller en stor rolle ved afvænning fra alkohol. 1 gram 3 gange dagligt i en uge nedsætter blandt andet klart risikoen for psykotiske episoder. Et studie af mere end 3.000 mennesker med afhængighed af alkohol har vist, at de der fik tilskud af taurine havde færre tilbagefald end de, der fik snydemedicin (placebo). Taurine findes først og fremmest i kød og fisk, og man kan selv danne den ud fra  L-cystein og methionin, men ikke nok til at klare et øget behov. Et rimeligt tilskud er 500 mg 3 gange dagligt. Taurine arbejder sammen med magnesium og B-vitaminerne.

I Rusland har man i mange år anvendt B15 vitamin mod trangen til alkohol og ved alkoholisme samt mod tømmermænd. B15 er pangaminsyre og et et kontroversielt vitamin i USA. Russiske forskere har påvist, at tilskud af pangaminsyre kan nedsætte mænden af mælkesyre hos atleter ved muskelbrug og derved mindske muskeltræthed og bedre udholdenheden.

B15 vitamin hjælper også med at danne nogle aminsyrer som fx methionin. Det hjælper også med oxidationen af glukose i cellernes ”kraftværker” (mitokondrierne), og er et antioxidant, som beskytter mod oxidation (forharskning) af cellerne. Det bedrer også leverens funktion og dermed dennes funktion ved afgiftning af kroppen. Det er formentlig det, der hjælper mod tømmermænd.

I stedet for B15, der er svært at få fat i, kan man bruge dimethyl glycin (DMG). DMG danner sammen med gluconsyre pangaminsyre i kroppen og er den aktive komponent i pangaminsyre. Man kan købe DMG over Internettet. Pangaminsyre findes i fuldkorn, fx i brune ris, ølgær, græskarkerner, solsikkekerner, abrikoskerner og okseblod.

Man bør have ekstra C-vitamin, for eksempel 1.000 mg 2-3 gange dagligt.

Ekstra E-vitamin, fx Cardi-E eller Natur-E, 2 kapsler dagligt. Ekstra A-vitamin vil også være godt i en periode.

Ved svær afhængighed kan man forsøge med med C-vitamin i stigende doser i løbet af ti dage op til 250 gram dagligt. Normalt vil mere end 7-8 gram medføre diaré, men ved infektioner og ved svær afhængighed kan man tåle de meget store doser, der fjerner trangen og modvirker abstinenser. Når det er sket, skal man langsomt gå ned i dosis i løbet af uger til måneder. Man skal titrere langsomt ned igen, når man vil ophøre med behandlingen. Ellers risikerer man skørbug. Man kan læse mere i ”Textbook of Natural medicine” Vol 2. C-vitamin blokerer for og nedbryder blandt andet de receptorer, som opioider sætter sig på, så misbrugere ikke får noget ”sus” eller andet ud af det.

Mineralerne selen, zink og krom er nødvendige, og man bør tage dem udover vitaminpillen. Selen i en mængde på 200 mikrogram dagligt, zink 30 eller 40 mg, og krom som kromgær, fx Bio-Chrom, 1 tablet 2-3 gange dagligt. Krom er vigtigt for at modvirke svingninger i blodsukkeret, som godt kan øge trangen til alkohol.

Magnesium er også meget vigtigt. Man skal have 600 mg magnesium om aftenen, best som citrat, sammen med 100 mg B6-vitamin. Mineraler optages bedst om natten, så det er bedst at tage dem om aftenen.

Der findes naturmidler ved navn Kutzurod, Marietidsel og Mælkebøtterod, som både dæmper trangen til alkohol og hjælper leveren med udrensning.

Det er desuden vigtigt at tage et tilskud af de sunde fedtsyrer i fx Livets Olie, Nutridan Strong citron, Udo’s Choice, 1-2 spiseskefulde dagligt, Krillolie eller Essential Needs. Kan man ikke få olien ned, så kan man blande den med Aroniasaft,  som er meget sund og stærkt antioxidant virkende.

Glykoernæring, otte sammensatte sukkerstoffer, som er vigtige for cellernes kommunikation i kroppen og dermed for kroppens funktioner, blandt andet immunforsvaret, kan også nedsætte trang. Det otte vigtige sukkerstoffer kan blandt andet købes som Ambrotose Complex, der formidles via private, Glyconutrient-8 Complex og Glykoernæring , der sælges via Helsam i helsekostbutikker og hos Matas, og Elephanta glyco-nutrients, der fx fås hos Drogisten, Finsensvej 6, Frederiksberg, tlf. 3833 9633.

Man kan læse mere om de sunde sukkerstoffer på www.radiodoktoren.dk

Man skal have genoprettet en normal tarmbakterieflora og tarmfunktion med en godt fungerende tarmslimhinde. (Det kan man læse om i min bog “Maven – din bedste ven. Sundhed fra mund til bund”. Gads forlag). Jeg kan anbefale tilskud af probiotika (mælkesyrebakterier) som pulver, kapsler eller tabletter.

Fordøjelsen kan have taget skade af langvarig indtagelse af for meget alkohol. Her kan det være gavnligt med et tilskud af ´vegetabilske fordøjelsesenzymer til hvert måltid. For eksempel Udo’s Ultimate Digestive Enzyme Blend eller Super Enzymes fra NOW (bestilles fra England på www.gaya-nutrition.com

For at styrke og afgifte sin lever kan jeg anbefale Marietidsel eller Elixir.

Da mange har problemer med at sove, kan det anbefales at tage melatonin 3 mg ved sengetid. Kan evt. bestilles over Internettet fra andre EU-lande, hvilket er lovligt. For eksempel på www.biovea.co/uk/  Man kan her købe 3 eller 5 mg melatonin eller melatonin time release der frigives i nattens løb.

Melatoninen optages bedst gennem mundslimhinden, hvilket er mere effektivt.  Time release er tabletter til indtagelse.

Alkoholikere, der går på afvænning, vil oftest mangle kalium og magnesium samt B-vitaminer. De bør derfor spise meget frugt og eventuelt ekstra kalium, foruden som oven for nævnt magnesium citrat sammen med B6-vitamin. Om morgenen en stærk B-vitamintabl. (kompleks).

Ved afvænning er der også problemer med syre-basebalancen, så kroppen er sur.

Det er derfor godt at tage tilskud af natrium bicarbonat (Natron), fx en teskefuld 3 gange dagligt, undgå sukker og for meget kød. Det skal tages mellem måltiderne, da det ellers nedsætter mavesyren, der er nødvendig for fordøjelsen, modvirker bakteerier i maden, påvirker mineraler så de let optages, og sikrer optagelsen af B12-vitamin.

Undgå cola og sodavand, da de syrer kroppen til. Drik ordentlig saft, fx Aronia saft, vand og grøn te, der også virker beroligende.

Læs mere om syre-basebalancen på www.radiodoktoren.dk

Lægemidlet naltrexon (Revia R), som normalt bruges ved afvænning af stofmisbrugere og til vedligeholdelse af stoffriheden (modvirker effekten af opioider og andre misbrugsstoffer, nedsætter lysten til at drikke store mængder alkohol, det der kaldes ”craving”. Et svensk ekspertudvalg har konkluderet, at virkningen af behandling med naltrexon i kombination med kognitiv psykosocial terapi er lige så god, som når naltrexon gives samtidig med medicinsk rådgivning og støtte.

En stor skandinavisk undersøgelse har vist, at patienter, som fik naltrexon, havde mindre trang til alkohol, og storforbruget blev reduceret. I denne undersøgelse var behandling naltrexon kombineret med psykosocial terapi ikke bedre end behandling med naltrexon alene. Naltrexon mere end fordoblede chancen for ”et godt klinisk resultat” i forhold til placebo (fupmedicin).

Man skal være forsigtig med at tage naltrexon ved nedsat lever- og nyrefunktion, og leverfunktionen skal følges ved måling af leverenzymerne. Bivirkninger kan være mave-tarmbesvær, søvnbesvær, nervøsitet, depression, kulderystelser og nedsat potens. Naltrexon fås kun på recept.

Det har vist sig, at man kun behøver meget små mængder af naltrexon for at få en god virkning, hvilket også nedsætter forekomsten af bivirkninger. Det er i reglen nok med 4,5 mg naltrexon om aftenen (start med en halv og stig efter 1-2 uger til en hel (4,5 mg). Naltrexon 4,5 mg fremstilles kun på Glostrup apotek og kun på recept fra lægen.

 Kig på hjemmesiden www.bionordic.dk

Et godt afvænningssted, hvor kosten spiller en stor rolle, er Behandlingscenter Tjele. Se www.tjele.com

Det kan anbefales at læse Jørgen F. Nissens bøger om alkohol. For eksempel ”Den usynlige elefant”.

Læs også Krølle-Eriks livsfortælling på:
http://www.hope.dk/alkohol/fortaellinger/lavegen/gaaigang/story_20120411104632/