Alkohol er et organisk opløsningsmiddel, der i små mængder kan have positive virkninger, men i større mængder og ved vedvarende brug uden pauser kan har store skadevirkninger og medføre alvorlig risiko for sygdom og død. Selv små mængder kan fx øge kvinders risiko for at få brystkræft.
Alkoholisme defineres som det enkelte menneskes brug af alkohol i mængder, der overstiger de grænser, der er kulturelt accepteret eller skader sundhed og sociale relationer. Cirka 500.000 danskere er afhængige af alkohol.
Der er flere årsager, der kan medføre alkoholisme. Der er en klar arvelig tendens, som er knyttet til generne i cellekernen. Men generne styres af signaler fra cellemembranen i cellevæggen, og ved hjælp af disse signaler tændes eller slukkes for sygdomsfremkaldende gener. Man kan læse om dette i bogen ”Intelligente celler” af cellebiologen Bruce Lipton.
Cellemembranen er udstyret med receptorer, modtagesteder, for vibrationer og kemiske signaler fra andre celler, fra det ydre miljø, både det sociale og fysiske miljø, og fra sindet via hjernen, nervesystemet og energikanaler i kroppen, der kaldes meridianer. Forældres og kammeraters brug og misbrug kan for eksempel øge risikoen for afhængighed af alkohol. Noget som alle ansvarlige voksne bør være opmærksomme på.
Fysiologiske faktorer, som bestemmer, hvordan den enkeltes krop og organer reagerer på alkohol, spiller også en rolle. Det samme gør psykologiske faktorer og psykisk bærekraft. Nogen bruger alkohol som medicin, når de har det psykisk dårligt. Ofte spiller mange forskellige faktorer sammen og udløser afhængighed og alkoholisme.
Racen spiller også en rolle, især med hensyn til evnen til at nedbryde alkohol. Cirka halvdelen af mennesker fra Sydøstasien har varianter af alkoholnedbrydende enzymer, så de efter indtagelse af selv små mængder alkohol får kraftig ansigtsrødme, kvalme, hjertebanken og hovedpine på grund af ophobning af det giftige nedbrydningsprodukt acetaldehyd, som også er medårsag til tømmermænd. Mennesker, som fx russere, der tåler at drikke meget alkohol, er sikkert genetisk bedre til at tåle acetaldehyd eller at udskille det hurtigt.
Hastigheden af optagelsen af alkohol og mængden og aktiviteten af de alkoholnedbrydende enzymer har betydning for omsætningen af alkohol. Det drejer sig om enzymerne alkohol dehydrogenase (ADH) og aldehyd dehydrogenase (ALDH). I processen er stoffet nikotinamid adenin dinukleotid (NAD) nødvendigt, og forekomsten af NAD er bestemmende for hastigheden af nedbrydningen af alkohol.
ALDH omdanner acetaldehyd til acetat, hvoraf det meste omdannes til langkædede fedtsyrer, hvilket er medvirkende til udvikling af fedtlever.
Lavt blodsukker
Alkohol medfører for lidt sukker i blodet (reaktiv hypoglykæmi), blandt andet fordi leverens evne til at omdanne aminosyrer og fedtsyrer til druesukker (glukoneogenese) blokeres af alkohol. Det er blandt andet en vigtig grund til, at mennesker med sukkersyge kan få kramper og dø af for lavt blodsukker, hvis de har drukket alkohol og ikke har spist brød eller andre kulhydrater, før de er gået i seng.
Det lave blodsukker giver trang til sukker, især mad der hurtigt får blodsukkeret til at stige, som fx sukker, slik, hvidt brød mm. og trangen til alkohol stiger samtidig. Den hurtige blodsukkerstigning medfører, at bugspytkirtlen danner mere insulin, som får blodsukkeret til at falde hurtigt igen, især sammen med alkoholen. Den øgede mængde sukker, som insulinen transporterer ind i cellerne, bliver, hvis den ikke bruges til muskelarbejde, omdannet til fedt, der især sætter sig på maven.
For lavt blodsukker forværrer alkoholikerens psykiske og følelsesmæssige problemer og kan blandt andet gøre til aggression og vold. Det lave blodsukker kan også give en række af følgende symptomer:
Sved
Rysten
Hjertebanken
Angst
Sult
Svimmelhed
Hovedpine
Synsforstyrrelser
Forvirring
Konfusion
Depression
Abstinenser hos alkoholikere optræder oftest fra 1-3 dage efter sidste indtagelse af alkohol. Det er typisk angst, rysten, forvirring, overfølsomhed, synsforstyrrelser og hallucinationer, hjertebanken, kramper, mangel på væske (dehydrering) og mangel på elektrolytter (mineraler).
Afhængighed af alkohol starter ofte hos yngre og unge. Omkring en trediedel af alle alkoholikere får deres første symptomer i alderen fra 15-19 år, og mere end 80 procent får deres første symptomer, inden de er fyldt 30 år.
Alkoholisme er hyppigst hos mænd, men der er en stigende tendens hos kvinder, så der nu er en kvinde for hver to mænd. Kvinder udvikler ofte alkoholisme ved indtagelse af mindre mængder alkohol end mænd, formentlig fordi alkohol ikke ophobes i fedtvæv, som kvinder har mere af end mænd. og derfor bliver påvirkede ved indtagelse af mindre mængder alkohol end mænd. Medvirkende kan også være øget forekomst hos kvindr af utæt tarm med optagelse af giftstoffer. Skadevirkningerne af alkohol optræder også hurtigere hos kvinder end hos mænd.
Inflammation
En grundlæggende faktor i omsætningen af alkohol og alkohols skadevirkninger er betændelsesforandringer i kroppen og hjernen. Det kaldes for inflammation, som er baggrunden for mange sygdomme, både legemlige og psykiske, blandt andet depression og skizofreni.
De fleste vil ved ordet betændelse tænke på halsbetændelse, bylder og gult pus fra sår og bumser. Der er typisk rødme, varme, hævelse og smerter. Men denne form for betændelse er kun en del af virkeligheden. Derfor bruger man mere og mere betegnelsen inflammation, der er baggrund for en meget stor del af de sygdomme, vi kan blive ramt af livet igennem, også hjerte- og kredsløbssygdomme, diabetes, kræft, ledbetændelse, slidgigt, andre gigtformer, demens og overvægt.
Inflammation er en del af vores forsvar mod bakterier, virus, andre for kroppen fremmede mikroorganismer, stoffer, gifte og ikke helt nedbrudte stumper af føden, der kommer ind i kroppen gennem en utæt tarm, som blandt andet kan være forårsaget af alkoholindtagelse. Det er en reaktion fra vores immunsystem på noget, som kroppen ikke kan genkende og derfor opfatter som farligt.
Immunsystemet mobiliseres med tilstrømning af hvide blodlegemer og øget dannelse af inflammationsfremmende stoffer ved navn cytokiner, som angriber det, der er trængt ind. Der tændes et bål inde i kroppen med de kendte symptomer rødme, varme, hævelse og smerter. Cytokinerne er æggehvidestoffer, som påvirker andre cellers funktion. De er en slags signalmolekyler mellem cellerne i immunsystemet, og nogle fremmer, andre hæmmer den allergiske reaktion. Ved astma medvirker de for eksempel til, at der opstår en betændelsesreaktion.
Inflammation beskytter os altså mod en række ting, der kan true vores helbred, og det er immunsystemets opgave at sørge for, at inflammationen lige netop klarer dette, og ikke skyder over målet. Men bliver vi overbelastede med disse fremmede og unaturlige påvirkninger, fx ved daglig eller hyppig indtagelse af alkohol, vil immunsystemet overreagere, så vi bliver syge eller måske bare i perioder føler os dårligt tilpas. Bliver det ved, kan vi ende med en række kroniske sygdomme og blive ældede før tiden. Det er derfor vigtigt, at vi gør alt for at bevare et velfungerende immunsystem og immunforsvar. Vi skal også være opmærksomme på begyndende tegn på inflammation og gøre alt, hvad vi kan for at finde årsagen og så vidt muligt fjerne den og sikre, at den ikke kommer igen. Det er ikke nok at bekæmpe symptomerne på inflammationen, for så vil behandlingen blive langvarig eller livslang.
Overvægt er en vigtig årsag til inflammation, da fedtceller, især dem på maven, producerer adipocytokiner, som øger inflammationen øger appetitten, øger stress og sænker forbrændingen af fedt. De fleste overvægtige har mange smerter, som i det væsentligste skyldes deres kropsfedt. Fedtet og artn af fedtet i kosten har også stor betydning.
Margarine, transfedt, mælkefedt og for meget mættet fedt øger inflammation, som når man smider benzin på et bål. Det samme gælder arachidonsyren i oksekød, indmad og mejeriprodukter. Stegning forværrer det hele. I modsætning hertil er det sunde fedt af omega-3 og omega-9 type meget dæmpende på inflammation og smerter. Det gode fedt kan blandt andet være økologisk smør, olivenolie, avocado, fed fisk, fiskeolie, hørfrøolie, mangler og nødder.
Sukker og andet, der let nedbrydes til sukker, fx franskbrød og anden raffineret kost, giver masser af inflammation, blandt andet i pulsårernes vægge, hvilket fører til kronisk inflammation med åreforkalkning og blodpropper. Det er derfor vigtigt at forsøge at undgå et for højt sukkerindhold i blodet, hvilket især er et problem for diabetikere, der spiser forkert og motionerer for lidt. Alkoholikeres sukkertrang forværrer også inflammationen.
Insulin er et vigtigt hormon for væksten, omsætningen af sukker, protein og fedt, men dannes der for meget insulin, fx ved dårlig og raffineret kost med for meget sukker, hvidt brød etc., for lidt motion og overvægt, øges inflammation og dermed risikoen for blandt andet sukkersyge (type 2 diabetes) og hjerte- og kredsløbssygdom.
Tobaksrøg giver en meget høj grad af inflammation og er en af de hyppigste årsager til sygdom og død i Danmark. Der var først, da man før første Verdenskrig opfandt cigaretterne, margarinen og det hvide sukker, at kræft og blodpropper begyndte at forekomme hyppigt i befolkningen. Indtil da var disse sygdomme sjældne. Mange alkoholikere er storrygere og øger dermed deres risiko for blandt andet hjertesygdom, kræft og demens.
Alle former for kunstige kemiske stoffer medfører også inflammation, især hvis tarmslimhinden ikke er velfungerende og standser stofferne. For meget jern i kroppen giver også inflammation. Det er især mænd, der har for meget jern i kroppen, da de spiser mere rødt kød end kvinder og ikke som kvinder har en månedlig blødning.
Oxidation. Skadelige frie iltradikaler. Antioxidanter
Når ilten fra luften gennem lungerne går ind i blodet og kommer ud i kroppens væv, er den nødvendig for nedbrydning af næringsstoffer til energi. Der sker en kemisk forbrænding i vores celler. Ilt er derfor livsnødvendig for os. Men ilt er et tveægget sværd. Samtidig med nedbrydningen dannes der skadelige, frie iltradikaler, der stjæler elektroner fra cellernes ”kraftværker”, mitokondrierne, hvor energien til cellen dannes. Det går ud over de styrende proteiner i cellerne, vores DNA, der bliver skadet – oxideret.
Jo mere vi spiser, jo mere ilt omsætter vi under omsætningen af maden, og jo flere frie radikaler vil vi danne. Det øger risikoen for kroniske sygdomme. Man ved blandt andet, at risikoen for Alzheimers sygdom øges, hvis man spiser mere, end man har brug for. Sukker er især farligt, da det øger dannelsen af frie iltradikaler meget.
Vi har dog også brug for frie iltradikaler, da de blandt andet kan hjælpe os i kampen mod virus, bakterier og celler, som kroppen opfatter som fremmede. Hvide blodlegemer bruger blandt andet frie radikaler til at dræbe bakterier og fremmede celler med, så de bliver uskadeliggjort og ødelagt. Nærliggende celler kan samtidig blive skadet, og de mange frie radikaler medfører en betændelsesreaktion, typisk med rødme, hævelse og smerter – inflammation.
De frie radikaler findes både inde i cellerne, imellem dem i vævsvæsken og i blodet. De angriber og skader også vores proteiner, kulhydrater og fedtstoffer, der bliver oxideret, forharsket, og selv anretter skade. Således bliver den del af kolesterol, der kaldes det ”dårlige” eller LDL-kolesterol, først farligt og sætter sig til åreforkalkning, når det bliver oxideret.
Alkohol er igangsætter af inflammation, når den kommer ned til slimhinderne i maven og tarmene og ind i kroppen. Alkohol er en gift, der sætter immunforsvaret i overgear med dannelse af inflammationsfremmende cytokiner og mobiliserer hvide blodlegemer i kampen mod det fremmede. Der dannes store mængder af frie iltradikaler (ROS – reactive oxygen species). En stor mængde af de sygdomme, som rammer alkoholikere, blandt andet alkoholiske leversygdomme, skyldes de store mængder af cytokiner, der fører til vedvarende inflammation og organskader.
Ved alkoholisme spiller lipopolysakkarider (LPS) fra nedbrydning af gram-negative bakteriers vægge i tarmene. De efterligner angreb fra bakterier og igangsætter en kraftig inflammation. Alkohol øger transporten af LPS til leveren, som spiller en stor rolle i afgiftningen af LPS og afbalancering af cytokinerne med stimulation af dannelsen af inflammationsdæmpende cytokiner. Hjernen har også mekanismer til at modvirke de skadelige virkninger af LPS, men hæmmes af alkohol. De to største igangsættere af inflammation er alkoholskadede celler og LPS. I modsætning til akut inflammation kommer der ved kronisk inflammation ved alkoholisk leverlidelse en stadig produktion af inflammationsfremmende cytokiner og hvide blodlegemer (makrofager og neutrofile) der vedligeholder den oxidative tilstand, som skader væv og organer.
Når for eksempel fedtsyrer er blevet oxideret, bliver de selv til frie radikaler, der angriber nabofedtsyrerne, der så også bliver oxideret og til frie radikaler. Der startes altså en kædereaktion, hvilket resulterer i, at cellen bliver svækket, syg og ødelagt. Skadet DNA kan blandt andet ændre cellen til at blive en kræftcelle.
Vi har i vores celler en række enzymer, der hele tiden reparerer skadet DNA, men disse enzymer har brug for hjælp til at stoppe kædereaktionen af oxidering og til beskyttelse mod selv at blive oxideret. Det får de i form af antioxidanter, der blandt andet er elektrondonorer og genopretter molekylerne, så de bliver normalt fungerende igen. Derved bliver antioxidanterne selv til svage frie radikaler, men er der nok af dem, genopretter de hinanden til normale antioxidanter. C-vitamin og E-vitamin arbejder blandt andet sammen på denne måde og bør derfor altid gives sammen.
Fremmede kemiske stoffer af alle arter, for eksempel fra maden i form af tilsætningsstoffer, fra kemikalier på arbejdspladsen, i vandet, i luften, fra tobaksrøg og alkohol, øger mængden af frie iltradikaler betydeligt og dermed behovet for flere antioxidanter. Man kalder dette for oxidativt stress, som også kan øges af for meget psykisk stress.
Antioxidanter får vi dels fra vores mad og drikke, dels som kosttilskud og nogle danner vi selv inde i kroppen ud fra næringsstoffer, vi får med maden. Antioxidanter virker som et netværk eller orkester. De er ikke ens i deres virkning, men hjælper hinanden i kampen mod de frie radikaler. Typiske antioxidanter er C-vitamin, A-vitamin, E-vitamin, Q10, nogle B-vitaminer og glutathion. Desuden mange plantestoffer, blandt andet bio-flavonoider, der er de farvestoffer, vi finder i grønt og frugt, som sammen med krydderierne er vores vigtigste leverandør af antioxidanter. Gingko biloba er også et kraftigt antioxidant, og det samme gælder for astaxanthin, der stammer fra specielle alger og blandt andet findes som et rødt farvestof i laks. Blandt mineralerne spiller selen, zink, mangan og kobber en stor rolle, da de indgår i en række enzymer, der virker som kraftige antioxidanter i vores krop.
Aldringen fremmes af for mange frie iltradikaler i forhold til mængden af antioxidanter, som mange ældre få for lidt af og dårligere kan danne. Derfor er det især vigtigt for ældre at tage tilskud af antioxidanter.
Sammenfattede kan man konstatere, at antioxidant netværket med dets mange støtter holder kroppens celler og kroppen selv i god stand, modvirker aldring, øger modstandskraften mod cancersygdomme og hjerte-kredsløbslidelser samt er gode for hjernens funktion og modvirker demens. Desuden er det vigtigt for afgiftning af kroppen, blandt andet ved alkoholisme.
Tarmbakterierne og fordøjelsen
Tarmens indhold af bakterier spiller en stor rolle som medvirkende faktor til udvikling af kronisk inflammation. De sunde tarmbakterier spiller en vigtig rolle i fordøjelsen, optagelsen af næringsstoffer og vedligeholdelsen af en sund og tæt tarmslimhinde samt for immuniteten i tarmslimhinden og immunsystemet i resten af kroppen. Inde i tarmen er der et samspil mellem mikroorganismerne i form af bakterier og svampe og de forskellige celler i tarmslimhinden. På den anden side af tarmen spiller nedbrydningsprodukter fra bakterier, som er kommet igennem tarmslimhinden og ind i blodet, en stor rolle i forbindelse med blodlegemer i kredsløbet eller i forskellige organer. Et eksempel er de ovennævnte lipopolysakkarider (LPS), men mange af de gifte, der findes i tarmkanalen (bl.a. endotoxiner), vil ved utæt tarm også kunne gå over i blodet og rundt i kroppen. Det er påvist, at alkoholikere har øget utæthed af tarmene og overgang af LPS gennem tarmslimhinden, med eller uden leverlidelse. Det er nødvendigt med to ugers afholdenhed for at gøre tarmene tætte igen, når alkohol er årsagen til utæt tarm. Zinkmangel, der er almindelig hos alkoholikere påvirker også tarmens tæthed.
Alkohol og dens nedbrydningsprodukt acetaldehyd påvirker i sig selv også tarmtætheden, og ved alkoholisk leverlidelse vil den øgede mængde cytokiner og LPS yderligere fremme utætheden..
Kronisk alkoholisme ændrer også sammensætningen af tarmbakterierne med overvækst af skadelige bakterier, blandt andet de LPS-producerende gram-negative bakterier, og overvæksten bidrager også til en øget produktion af skadelige produkter fra bakterierne samt disse produkters overgang gennem den utætte tarm. Det stemmer med, at man har vist, at behandling af alkoholikere med prebiotica (stoffer der fremmer sunde bakteriers vækst, fx mandler) og probiotika har kunnet genoprette tarmens tæthed og nedsætte vævskader. Probiotia kan fx være forskellige stammer af mælkesyrebakterier, der kan købes som pulver, kapsler, tabletter eller tyggetabletter.
Det er vigtigt at have en sund tarmbakterieflora, der er domineret af mælkesyrebakterier. Ved at undgå at spise sukker, slik, franskbrød og anden raffineret kost kan man forebygge en overvækst af candidasvampe i tarmene. Disse svampe kan klistre sig til tarmvæggene og gøre dem utætte, så ikke helt nedbrudt føde eller kemiske stoffer kan komme ind i blodet og sætte inflammationen i kroppen i gang.
Det er vigtigt at sikre en ordentlig nedbrydning af føden ved at tygge den ordentligt, ved at have mavesyre nok og eventuelt ved at tage tilskud af vegetabilske fordøjelsesenzymer til hvert måltid. Undgå at slå maden ihjel med kogning og stegning, der ødelægger både smagen, vitaminerne og enzymerne. Ved stegning dannes inflammationsfremmende stoffer.
Mange alkoholikere får en meget utilstrækkelig, ensidig, unaturlig og dårlig kost, og dækker i hvert fald delvist deres energibehov ved hjælp af alkohol. de vil derfor komme til at mangle mange vigtige næringsstoffer, som fx vitaminer, mineraler, gode fedtsyrer og aminosyrer.
Mere om LPS og inflammation
Det meste LPS går via blodet til leveren, hvor det bliver nedbrudt, men noget går gennem lymfebaner ud i blodet opadtil i brystkassen (ductus thoracicus). Visse fedtsyrer fra kosten kan via små fedtkugler (chylomikroner) øge overgangen af LPS til lymfen. I blodet vil LPS blive bundet af hvide blodlegemer (makrofager og monocytter), der fremmer inflammationen. Leveren indeholder den største mængde makrofager, kaldet Kupffer celler, mens milten indeholder de fleste monocytter.
Kupffercellerne i leveren danner mængder af både inflammationsfremmende og –dæmpende cytokiner, men monocytterne fortrinsvis danner inflammations-fremmende cytokiner.
En sund lever vil hurtigt nedbryde og udskille LPS og derved dæmpe inflammationen.
Leveren har stor evne til at afgifte og udskille LPS. Kupffer cellerne har også en stor evne til at danne det anti-inflammatoriske cytokin – IL-10, der hæmmer immunsystemets overreaktion og LPS’ stimulation af inflammationsfremmende cytokiner. Det er derfor ved alkoholmisbrug meget vigtigt at styrke leveren og dens funktion. Blandt andet ved stop for alkohol og udrensning med fx Marietidsel (Sylibum marianum) og mælkebøttesaft. I en dårlig lever vil levercellerne dø eller begå selvmord (apoptosis), hvilket i sig selv fremmer inflammation.
Marietidsel – Silybum marianum – er et kendt og videnskabeligt bevist naturmiddel mod leverlidelser. Marietidsel indeholder silymarin (flavonolignaner), betain, essentielle fedtsyrer, og virker antioxidativt, øger afgiftningen i leveren og beskytter mod mangel på det vigtige antioxidant glutathion, som leveren indeholder mere af end andre organer. Marietidsel øger glutathionniveauet i leveren med 35% (Glutathione: Your Body’s Most Powerful Healing Agent. G&S Health Books:Montreal,Canada1998).
Marietidsel virker antiinflammatorisk (modvirker betændelsesforandringer) på flere måder (Journal of Pharmacy and Pharmacology 1996; 48: 968-70) og leverens evne til at øge dannelsen af protein (protein syntesen), hvilket fremmer regenerationen af levervæv (Alternative Medicine Review 1999; 4(4): 272-4).
Marietidsel beskytter leveren mod forskellige gifte, mod kredsløbsskader, stråling, forgiftning med jern og mod virus (fx HCV). (Alternative Medicine Review 1998; 3(6): 410-21).
Studier på mennesker har vist, at Marietidsel almindeligvis er uden bivirkninger. Den typiske dosering med silymarin er 400-800 mg dagligt. I doser på over 1.500 mg kan Marietidsel give løs afføring på grund af øget dannelse af galde.
Hjernen og inflammation
Hjernen deltager i reguleringen af inflammation uden i kroppen og bliver selv udsat for hjerneskade på grund af de inflammationsfremmende cytokiner, som fremmer oxidation og skader på nervecellerne. Slutresultatet kan blive en større hjerneskade med nedsatte åndsevner, død af hjerneceller og hæmning af nydannelse af hjerneceller og nerveceller, hvilket fører til nedsættelse af hjernens størrelse.
Centralnervesystemet har en vigtig rolle i reguleringen af inflammation og overreaktion fra immunforsvaret ved fx svære infektioner, blandt andet ved aktivering af hypofysen, der så stimulerer dannelsen af binyrebarkhormoner, som hæmmer de inflammations-fremmende cytokiner og fremmer frigørelsen af det inflammations-hæmmende IL-10. Alkohol hæmmer disse mekanismer.
Der er igen tvivl om, at mange hjernelidelser skyldes inflammation. Blandt andet depressioner og skizofreni.
Earthing – jordforbindelse
Går vi i sko med gummi- eller plasticsåler, eller går vi på trægulve, har vi ikke adgang til de frie elektroner på jorden og modtager så ikke jordens energi. Vi mennesker er elektromagnetiske, og under iltens omsætning i cellernes ”kraftværker” (mitokondrierne) dannes der skadelige frie iltradikaler, som stjæler elektroner fra mitokondrierne, hvilket svækker energidannelsen.
Der sker som nævnt en oxidation (forharskning), som skal modvirkes af antioxidanter, der er elektrondonorer, først og fremmest fra en sund kost og kosttilskud, fx C-vitamin og E-vitamin samt fra frie elektroner fra jorden, der neutraliserer de frie iltradikaler. Sker det ikke, vil det blandt andet gå ud over immunsystemets normale funktion, så risikoen for inflammation fremmes på grund af overreaktion fra immunforsvaret på skadelige påvirkninger fra bakterier, virus og forskellige giftige stoffer som fx alkohol.
Går vi med bare fødder på jorden, får vi masser af energi, og da vores krop for det meste består af vand og mineraler, kan elektronstrømmen let bevæge sig rundt i kroppen og tilføre livsenergi. Kineserne kalder det for jordens Qi. Den retter op på elektronisk ustabilitet og mangel på elektroner i kroppen og giver energi og velvære. Det modvirker blandt andet inflammation, der er baggrunden for de fleste sygdomme. Kroppens biologiske rytmer bliver normaliseret, der kommer ro i både kroppen og sindet, bedrer søvnen og styrker vores selvhelbredende kræfter. Vi skal selvfølgelig også sørge for, at kroppen får alt det, den har brug for i form af ren luft, rent vand og en sund kost med alle næringsstoffer og nødvendige kosttilskud.
Det kan derfor anbefales at gå eller sidde med bare fødder direkte på jorden nogle gange hver dag. det kaldes earthing (jording), og man kan læse mere om dette og den videnskabelige baggrund i bogen ”Earthing” af Clinton Ober, Stephen T. Sinatra, M.D, and Martin Zucker. Man kan også fra USA købe bed pads, der kobles til en jordledning. Man sover væsentligt bedre, hvis man har jordforbindelse. Inflammation er forbundet med smerter, og earthing modvirker begge dele.
Elektronstrømmene i kroppen kan speedes op ved hjælp af magnetfeltteknologi. Alle de normale processer i kroppen øges. Ilt og næringsstoffer transporteres hurtigere ind og affaldsstoffer ud. Skadet væv bliver hurtigere opbygget. Magnetfeltteknologi har vist sig at hjælpe ved en lang række sygdomme. Læs mere óm magnetfeltbehandling på www.radiodoktoren.dk
Hvordan påviser man inflammation?
Måling af graden af inflammation og betændelse sker i dag oftest ved hjælp af måling af C-reaktivt protein – CRP. Tidligere brugte man oftest sænkningsreaktionen – SR, og den har stadig værdi, især ved gigtlidelser.
Normalværdien for CRP er under 6 mg/liter og der er en gråzone mellem 5 og 10 mg/l. Det gælder både for voksne og børn. Der findes også en prøve ved navn Ultra-sensitiv CRP, U-CRP, der skal ligge under 3 mg/l. Er U-CRP over 2,1 mg/l, er der en 3 gange øget risiko for blodprop i hjertet og 2 gange øget risiko for slagtilfælde.
Et forhøjet CRP signalerer blandt andet en forhøjet risiko for åreforkalkning og blodpropper i hjertet samt siger noget om aktiviteten i en række andre sygdomme, blandt andet autoimmune sygdomme. CRP er et protein, der blandt andet er en del af kroppens måde at bekæmpe bakterier på, og man bliver mere og mere klar over, at visse bakterier er involveret i udviklingen af åreforkalkning og blodpropper, især Chlamydia pneumoniae. CRP er ikke ret meget forhøjet ved virusinfektioner. Anden forskning tyder på, at CRP bidrager til, at kalkpladerne i pulsårerne river sig løs og danner blodpropper. Forhold som tobaksrygning, overvægt, sukkersyge og for lavt HDL-kolesterol øger indholdet af CRP i blodet og dermed risikoen for hjerteproblemer. Ved moderat og ikke konstant indtagelse af alkohol, er CRP ikke forhøjet, men snarere lidt lavere, hvilket kan passe med viden om alkohols positive virkning mod hjerte- karlidelser. Ved alkoholisk leverlidelse er CRP derimod betydeligt forhøjet.
Hvad modvirker inflammation?
Det gør nedsættelse af overvægt og en kost med mindre kød og flere grønsager. I det hele taget en sund, grov, uraffineret kost med et højt indhold af kostfibre. Et højt indtag af kostfibre (grønsager, hel frugt, fuldkorn) nedsætter C-reaktivt protein (CRP) til halvdelen.
Man skal undgå omega-6 fedtsyrer i margarine, også plantemargarine, sam,t de olier man laver margarine af, fx majsolie, sojaolie, vindruekernolie, solsikkekerneolie. Det er vigtigt helt at undgå transfedtsyrer, blandt andet ved at undgå stærk opvarmning af fedt, fx i friture eller ved hård stegning. Mælkefedt bruges bedst som økologisk smør, der indeholder gode fedtsyrer.
Det er vigtigt at få nok af de sunde fedtsyrer i olivenolie (omega-9) og omega-3 fedtsyrer i fed fisk, fiskeolie, avocado, mandler, nødder, hørfrøolie og kæmpenatlysolie.
Antioxidanter i form af C-vitamin, naturligt E-vitamin og organisk selen er vigtige, da oxidation (forharskning) af fedt og celler i kroppen er en vigtig årsag til inflammation.
B-vitaminerne B12, B6 og folinsyre hæmmer indholdet af homocystein i blodet og dermed inflammation. Magnesium og zink er også vigtige.
D3-vitamin undertrykker kronisk inflammation. Behovet er mindst 100 mikrogram dagligt. K-vitamin, der findes i grønne grønsager og dannes af sunde tarmbakterier, er også nødvendigt. Se mere senere om de enkelte vitaminer og deres virkning i relation til alkohol.
Artiskok, chili, Aronia og andre mørke bær, ingefær, brændenældeekstrakt, bromelain i ananas, policosanol, Padma 28, Boswellia og ikke mindst curcumin (gurkemejerodpulver) og Dr. Marstrands Titan-kobber-C-vitaminkompleks plus zink og mangan er blandt de gode og naturlige antiinflammatoriske midler.
Følgende øger inflammation:
* Overvægt
- Arachidonsyre (oksekød, mejeriprod., indmad)
- For mange flerumættede fedtsyrer i forhold til omega-3 (margarine)
- Stegning
- Transfedtsyrer
- Sukker og andet, der hurtigt optages som sukker
- Insulin
- Homocystein
- Tobaksrøg
- For meget jern i kroppen
- Kunstige kemiske stoffer
- Alkoholisme, alkoholisk leverlidelse
- Legemlig overbelastning af led, sener, muskler mm.
Følgende nedsætter inflammation:
- Undgå overvægt
- Spis en uraffineret, grov, sund kost med grønsager og frugt
- Få nok af de sunde fedtsyrer (omega-3 og omega-9)
- Få styr på diabetes og for højt blodtryk
- Få en god livsstil (stop rygning, få daglig motion)
- Undgå betændelser i kroppen, fx i tandkød eller tandrødder
- Undgå for meget stress. Tag pauser og slap af
- Sørg for et godt indeklima
- Undgå ting, du er allergisk overfor, også i kosten
- Tag tilskud af vegetabilske fordøjelsesenzymer
- Undgå tungmetaller, fx kviksølv fra amalgam
- Hold afføringen i gang
- Sørg for at have en sund tarmbakterieflora, der er domineret af mælkesyrebakterier
- Tag gode kosttilskud, blandt andet antioxidanter. Fx Curcumin.
- Magnetfelt behandling
Vitaminer og mineraler ved alkoholisme
Zink
Indgår i mere end 200 enzymer i kroppen og er vigtigt for dannelsen af hormoner, vækst, for slimhinder, huden, sårheling og for immunforsvaret. Det er et antioxidant og binder tungmetaller.
Zink er involveret i omsætningen af alkohol, da de alkoholnedbrydende enzymer ADH og ADHD begge er afhængige af zink. Både akut og kronisk indtagelse af alkohol medfører zinkmangel, både på grund af for lidt zink i maden, dårlig optagelse i tarmene og tab af zink med urinen. Man har også et øget tab af zink ved brug af sukker, alkohol, p-piller, vanddrivende medicin, binyrebarkhormon og gigtmedicin.
Et lavt indhold af zink i blodet øger også risikoen for levercirrhose (skrumpelever), dårlig funktion af testiklerne og andre komplikationer ved alkoholisme.
Tilskud af zink, især sammen med C-vitamin, øger afgiftningen af alkohol.
Findes i fuldkornshvede, andre korn, brune ris, bønner, frø, nødder, mandler, kød, indmad, fisk, ost, grønsager og frugt. Behovet er hos voksne 35-30 mg dagligt. Almndelig kost indeholder alt for lidt zink. Zink konkurrerer med kobber og jern om optagelsen, så det er bedst at tage dem på forskellige tidspunkter.
Man kan vurdere, om man mangler zink, ved en zinktest. Man drypper en zinkopløsning eller lægger en zinktablet på tungen. Kommer der ikke en metallisk smag, mangler man zink.
A-vitamin
Kommer senere
C-vitamin – askorbinsyre
C-vitamin er næst efter vand vores vigtigste antioxidant. Mennesker kan ikke selv danne C-vitamin på grund af et manglende enzym, så vi må have det gennem kosten og kosttilskud. Til sammenligning danner grise ti gram C-vitamin dagligt, og tyve gram hvis de er syge.
En undersøgelse har vist, at 91% af patienter med alkoholbetingede sygdomme mangler C-vitamin. Andre studier har vist, at tilskud af C-vitamin har mildnet de giftige virkningerne af akut og kronisk indtagelse af alkohol hos mennesker. Der er en direkte sammenhæng mellem indholdet af askorbinsyre i de hvide blodlegemer, der er et godt mål for kroppens C-vitamin status, og hastigheden af nedbrydningen af alkohol og aktiviteten af det alkoholnedbrydende enzym ADH. Samtidig bidrager C-vitamin som elektrondonor til omdannelse af alkohol til acetaldehyd og dets videre nedbrydning. C-vitamin er også at kraftigt anti-toxin (modvirker gifte) og modvirker alkoholisk leverbetændelse. C-vitamin afgifter og beskytter os i det hele taget mod skader fra miljøgifte og andre gifte, som vi i stigende grad bliver udsat for, for eksempel tobak, alkohol, tungmetaller og sprøjtegifte.
C-vitamin kan indtages i så store mængder, at der kommer diaré, som først optræder, når man ikke har brug for højere mængder. Hos stofmisbrugere kan store mængder C-vitamin, op til 250 gram dagligt, indtages gennem munden, uden at der kommer diaré. Det blokerer for de steder, hvor fx morfin og heroin virker i hjernen (opioid receptorer), hvilket tager trangen og suset. Når trangen er forsvundet, skal man langsomt gå ned i dosis igen.
Ved alkoholisme må det anbefales at tage C-vitamin i så store mængder, at der kommer diaré. Og så fortsætte med lidt mindre. Den mængde, man tager, skal fordeles på 3-4 doser, da C-vitamin meget hurtigt udskilles med urinen.
Sikkerheden ved brug af C-vitamin er uden sidestykke. Det er mindre giftigt end vand. De advarsler mod C-vitamin, der med mellemrum dukker op, er derfor direkte forkerte. Det er også forkert, at C-vitamin øger dannelsen af nyresten. Forskning har vist, at C-vitamin nedsætter forekomsten af nyresten og hjælper til at opløse eksisterende sten. (Gerster 1997. Simon and Hudes 1999).
Man kan heller ikke optage kalk (calcium) fra tarmene og ikke vedligeholde og opbygge sine knogler uden C-vitamin, da C-vitamin er vigtigt for bindevævet. Vitaminet har også stor betydning for optagelsen af af en række næringsstoffer fra tarmen. Det gælder blandt andet for A-vitamin, E-vitamin, jern, folinsyre, zink, kobber og visse aminosyrer.
Er man vant til at tage store doser C-vitamin og så pludselig holder op, kan kroppen blive svækket af de sygdomsmekanismer, som C-vitaminet modarbejder, men det kan hurtigt rettes op igen, når man tilfører C-vitamin. Man skal for eksempel huske det ved ulykker, hvor man bliver indlagt og ikke får sin sædvanlige dosis C-vitamin. Man kan så evt. tilsætte det til et drop, så det tilføres direkte i blodet.
C-vitamin virker som nævnt bedre, når det indtages i kombination med bio-flavonoider (farverne i frugt og grønt). Man kan fx købe C 500 + Hyben & Citron.
C-vitamin i form af produktet Crystal C øger bio-tilgængeligheden med 40%, da det kommer hen til og ind i cellerne ad fire forskellige transportveje, hvor normale C-vitaminprodukter kun benytter een vej – glukosereaktionsvejen, som kan hæmmes ved dårlig funktion af enzymerne. og ved, at andre næringsstoffer benytter den samme vej. Det betyder, at man ved at bruge Crystal C beholder C-vitaminet længere i kroppens celler end ved brug af de gængse produkter.
Crystal C er 100% vandopløseligt og giver ingen irritation af maven og tarmene, da det er syrestabilt. da det bliver længere i kroppen, kan man nøjes med en enkelt daglig dosis. Optagelsen er 41% højere end ved brug af Ester-C, der også er et godt produkt, og meget meget højere end ved brug af askorbinsyre.
Crystal C støtter også dannelsen af det vigtige antioxidant glutathion i kroppen.
Crystal C kan ikke købes i Danmark, men i Sverige og Norge. (I Norge kun i tabletter ä 200 mg).
Carnitin
Kommer senere
Der er meget, man kan bruge for at nedsætte trangen til alkohol. Først og fremmest er det vigtigt med en sund og varieret kost samt tage et tilskud af vitaminer og mineraler af ordentlig kvalitet. For eksempel Spektro eller Omnimin. Vitamun er også et godt produkt, der er forsynet med ekstra urter.
Det er godt at tage ekstra tilskud af B1-vitaminet thiamin, 300 mg dagligt, og samtidig et blandet stærkt B-vitaminpræparat (et kompleks).
Aminosyrer
bl.a. Taurin
Selen
Kommer senere
Chrom
Kommer senere
B-vitaminerne
Kommer senere
Magnesium
Kommer senere
Livsnødvendige fedtsyrer – essentielle fedtsyrer
Kommer senere
Glutamine
Kommer senere
Depression og alkoholisme
Kommer senere
Motion
Kommer senere
K-vitamin nedsætter inflammation
Inflammation, der er betændelse og betændelsesagtige forandringer i kroppen, er årsag til en mængde forskellige sygdomme. Et nyt studie, der er publiceret i American Journal og Epidemiology, viser, at et højere indtag af K-vitamin vil kunne nedsætte inflammation og derved modvirke blandt andet hjerte- og kredsløbssygdomme samt knogleskørhed.
Forskerne gennemgik data fra 1.381 deltagere i Framingham Offspring study for at finde frem til mængden af K-vitamin i blodet samt K1-vitamin og D-vitamin i kosten og forekomsten af inflammation.
Forskerne fandt, at højere indhold af K-vitamin i blodet og kosten havde sammenhæng med lavere mængder af 14 forskellige biomarkører for inflammation. Selv efter at have udelukket deltagere med hjertelidelser gav øget indtag af K1-vitamin stadig lavere mængder af 5 forskellige biomarkører for inflammation. Også selvom der blev taget højde for alder, køn, vægt, brug af lægemidler, årstid eller brug af hormoner.
K1-vitamin findes i grønne bladgrønsager, blandt andet broccoli, salat og spinat, og K2-vitamin dannes af sunde tarmbakterier, og det findes i kød og fermenterede fødevarer. Man kan købe K2-vitamin hos Matas og i helsekostforetninger. K3-vitamin er syntetisk og kan ikke anbefales til mennesker.
K-vitamin er også nødvendigt for blandt andet blodets koagulation, for optagelsen af kalk og indbygningen i knoglerne, og vitaminet modvirker væksten af kræftceller.
D3-vitamin
Kommer senere
Psykosociale aspekter
Kommer senere
Anbefalinger i de fire stadier:
Aktiv alkoholisme Stadium I
Afvænning Stadium II
Recovering Stadium III
Stadium IV
Kommer senere
Diverse vil indgå
Der er meget, man kan bruge for at nedsætte trangen til alkohol. Først og fremmest er det vigtigt med en sund og varieret kost samt tage et tilskud af vitaminer og mineraler af ordentlig kvalitet. For eksempel Spektro eller Omnimin. Vitamun er også et godt produkt, der er forsynet med ekstra urter.
Det er godt at tage ekstra tilskud af B1-vitaminet thiamin, 300 mg dagligt, og samtidig et blandet stærkt B-vitaminpræparat (et kompleks).
Aminosyren taurine spiller en stor rolle ved afvænning fra alkohol. 1 gram 3 gange dagligt i en uge nedsætter blandt andet klart risikoen for psykotiske episoder. Et studie af mere end 3.000 mennesker med afhængighed af alkohol har vist, at de der fik tilskud af taurine havde færre tilbagefald end de, der fik snydemedicin (placebo). Taurine findes først og fremmest i kød og fisk, og man kan selv danne den ud fra L-cystein og methionin, men ikke nok til at klare et øget behov. Et rimeligt tilskud er 500 mg 3 gange dagligt.
I Rusland har man i mange år anvendt B15 vitamin mod trangen til alkohol og ved alkoholisme samt mod tømmermænd. B15 er pangaminsyre og et et kontroversielt vitamin i USA. Russiske forskere har påvist, at tilskud af pangaminsyre kan nedsætte mænden af mælkesyre hos atleter ved muskelbrug og derved mindske muskeltræthed og bedre udholdenheden.
B15 vitamin hjælper også med at danne nogle aminsyrer som fx methionin. Det hjælper også med oxidationen af glukose i cellernes ”kraftværker” (mitokondrierne),
og er et antioxidant, som beskytter mod oxidation (forharskning) af cellerne. Det bedrer også leverens funktion og dermed dennes funktion ved afgiftning af kroppen. Det er formentlig det, der hjælper mod tømmermænd.
I stedet for B15, der er svært at få fat i, kan man bruge dimethyl glycin (DMG). DMG danner sammen med gluconsyre pangaminsyre i kroppen og er den aktive komponent i pangaminsyre. Man kan købe DMG over Internettet.
Pangaminsyre findes i fuldkorn, fx i brune ris, ølgær, græskarkerner, solsikkekerner, abrikoskerner og okseblod.
Man bør have ekstra C-vitamin, for eksempel 1.000 mg 2-3 gange dagligt.
Ekstra E-vitamin, fx Cardi-E eller Natur-E, 2 kapsler dagligt. Ekstra A-vitamin vil også være godt i en periode.
Ved svær afhængighed kan man forsøge med med C-vitamin i stigende doser i løbet af ti dage op til 250 gram dagligt. Normalt vil mere end 7-8 gram medføre diaré, men ved infektioner og ved svær afhængighed kan man tåle de meget store doser, der fjerner trangen og modvirker abstinenser. Når det er sket, skal man langsomt gå ned i dosis i løbet af uger til måneder. Man skal titrere langsomt ned igen, når man vil ophøre med behandlingen. Ellers risikerer man skørbug. Man kan læse mere i ”Textbook of Natural medicine” Vol 2.
C-vitamin blokerer for og nedbryder blandt andet de receptorer, som opioider sætter sig på, så misbrugere ikke får noget ”sus” eller andet ud af det.
Mineralerne selen, zink og krom er nødvendige, og man bør tage dem udover vitaminpillen. Selen i en mængde på 200 mikrogram dagligt, zink 30 eller 40 mg, og krom som kromgær, fx Bio-Chrom, 1 tablet 2-3 gange dagligt. Krom er vigtigt for at modvirke svingninger i blodsukkeret, som godt kan øge trangen til alkohol.
Magnesium er også meget vigtigt. Man skal have 600 mg magnesium om aftenen, best som citrat, sammen med 100 mg B6-vitamin. Mineraler optages bedst om natten, så det er bedst at tage dem om aftenen.
Der findes et naturmidler som Kutzurod, Marietidsel og Mælkebøtterod, som både dæmper trangen til alkohol og hjælper leveren med udrensning.
. Det er desuden vigtigt at tage et tilskud af de sunde fedtsyrer i fx Livets Olie, Nutridan Strong citron, Udo’s Choice, 1-2 spiseskefulde dagligt, Krillolie eller Essential Needs. Kan man ikke få olien ned, så kan man blande den med Aroniasaft, som er meget sund og stærkt antioxidant virkende.
Glykoernæring, otte sammensatte sukkerstoffer, som er vigtige for cellernes kommunikation i kroppen og dermed for kroppens funktioner, blandt andet immunforsvaret, kan også nedsætte trang. Det otte vigtige sukkerstoffer kan blandt andet købes som Ambrotose Complex, der formidles via private, Glyconutrient-8 Complex og Glykoernæring , der sælges via Helsam i helsekostbutikker og hos Matas, og Elephanta glyco-nutrients, der fx fås hos Drogisten, Finsensvej 6, Frederiksberg, tlf. 3833 9633.
Man kan læse mere om de sunde sukkerstoffer på www.radiodoktoren.dk
Man skal have genoprettet en normal tarmbakterieflora og tarmfunktion med en godt fungerende tarmslimhinde. (Det kan man læse om i min bog “Maven – din bedste ven. Sundhed fra mund til bund”. Gads forlag). Jeg kan anbefale tilskud af probiotika (mælkesyrebakterier) som pulver, kapsler eller tabletter.
Fordøjelsen kan have taget skade af langvarig indtagelse af for meget alkohol. Her kan det være gavnligt med et tilskud af ´vegetabilske fordøjelsesenzymer til hvert måltid. For eksempel Udo’s Ultimate Digestive Enzyme Blend eller Super Enzymes fra NOW (bestilles fra England på www.gaya-nutrition.com )
For at styrke og afgifte sin lever kan jeg anbefale Marietidsel eller Infrarød sauna. Se på www.radiodoktorendk under udrensning.
Da mange har problemer med at sove, kan det anbefales at tage melatonin 3 eller 5 mg ved sengetid. Kan evt. bestilles over Internettet fra andre EU-lande, hvilket er lovligt.
Man kan fx købe melatonin på www.biovea.com/uk/ som enten timerelease tabletter, der virker natten igennem eller som sugetabletter, hvor virkningen indsætter hurtigt.
Alkoholikere, der går på afvænning, vil oftest mangle kalium og magnesium samt B-vitaminer. De bør derfor spise meget frugt og eventuelt ekstra kalium, foruden som oven for nævnt magnesium citrat sammen med B6-vitamin. Om morgenen en stærk B-vitamintabl. (kompleks).
Ved afvænning er der også problemer med syre-basebalancen, så kroppen er sur.
Det er derfor godt at tage tilskud af natrium bicarbonat (Natron), fx en teskefuld 3 gange dagligt, undgå sukker og for meget kød. Det skal tages mellem måltiderne, da det ellers nedsætter mavesyren, der er nødvendig for fordøjelsen, modvirker bakteerier i maden, påvirker mineraler så de let optages, og sikrer optagelsen af B12-vitamin.
Undgå cola og sodavand, da de syrer kroppen til. Drik ordentlig saft, fx Aronia saft, vand og grøn te, der også virker beroligende.
Læs mere om syre-basebalancen på www.radiodoktoren.dk
Lægemidlet naltrexon (Revia R), som normalt bruges ved afvænning af stofmisbrugere og til vedligeholdelse af stoffriheden (modvirker effekten af opioider og andre misbrugsstoffer, nedsætter lysten til at drikke store mængder alkohol, det der kaldes ”craving”. Et svensk ekspertudvalg har konkluderet, at virkningen af behandling med naltrexon i kombination med kognitiv psykosocial terapi er lige så god, som når naltrexon gives samtidig med medicinsk rådgivning og støtte.
En stor skandinavisk undersøgelse har vist, at patienter, som fik naltrexon, havde mindre trang til alkohol, og storforbruget blev reduceret. I denne undersøgelse var behandling naltrexon kombineret med psykosocial terapi ikke bedre end behandling med naltrexon alene. Naltrexon mere end fordoblede chancen for ”et godt klinisk resultat” i forhold til placebo (fupmedicin).
Man skal være forsigtig med at tage naltrexon ved nedsat lever- og nyrefunktion, og leverfunktionen skal følges ved måling af leverenzymerne. Bivirkninger kan være mave-tarmbesvær, søvnbesvær, nervøsitet, depression, kulderystelser og nedsat potens. Naltrexon fås kun på recept.
Det har vist sig, at man kun behøver meget små mængder af naltrexon for at få en god virkning, hvilket også nedsætter forekomsten af bivirkninger. Det er i reglen nok med 4,5 mg naltrexon om aftenen (start med en halv og stig efter 1-2 uger til en hel (4,5 mg). Naltrexon 4,5 mg fremstilles kun på Glostrup apotek og kun på recept fra lægen.
Kig på hjemmesiden www.bionordic.dk
Et godt afvænningssted, hvor kosten spiller en stor rolle, er Behandlingscenter Tjele. Se www.tjele.com
Det kan anbefales at læse Jørgen F. Nissens bøger om alkohol. For eksempel ”Den usynlige elefant”.