Sommeren er dejlig, men den har også sine skyggesider, hvad enten man holder ferie nordpå eller i de varme lande. En af dem er myggene, der ikke kun kan give irriterende myggestik, men også overføre sygdom. Det er derfor bedst at beskytte sig mod dem.
Hvad sker der?
Det er kun hunmyggene, der stikker, og det er ikke kun hun-mennesker, der bliver stukket. Myggene tiltrækkes af udåndingsluft, varme, kropslugt og lys. Vand er nødvendigt for deres livscyklus, og er der et år meget vand og megen fugtighed, så vil mange få problemer med myggestik. Myg gemmer sig ofte også ved søer og åer, på fugtige steder i haven og i fugtige rum, hvorfra de letter, når de mærker varmeudstråling fra et menneske, og så er de som varmesøgende missiler. De søger efter et bart sted eller et sted på kroppen, hvor der kun er et tyndt lag tøj. Det er især tidligt på morgenen og i skumringen, at myggene stikker.
Blodet bruger myggene til at producere proteinstof, der derefter bruges til at danne og lægge æg med. Når myggen har stukket og lagt æg, kan den stikke igen med henblik på at lægge nye æg. Det er altså ikke kun et engangs angreb. Myggene overfører ikke blod, men kun en lille bitte smule af et spytlignende stof, der forhindrer blodet i at koagulere, når myggen suger blod. Det er det, man kan blive allergisk overfor, så myggestikkene bliver meget kløende og langvarige.
Smitte fra myggen
Første gang, en myg stikker, er der ikke nogen risiko for at blive smittet med noget, men de gamle hunmyg, der har stukket een gang, kan gennem det optagne blod smitte den næste, de stikker. Det er dog her i landet uhyre sjældent, men franske forskere har vist, at myg godt kan transportere hepatitis C virus, altså leverbetændelse af type C, der smitter gennem blod. Andre steder står det anført, at der også kan overføres hepatitis B, som dog heldigvis ikke er så hyppig i Danmark. HIV-virus har jeg ikke kunnet finde nogen beviser for kan overføres. Der kræves et vist minimum af blod for at blive smittet med HIV-virus.
En særlig myggeart, kaldet kvægmyg, som oftest lever på kvæg, der græsser ved åer eller vådområder, kan give meget langvarige myggestik med betændelse, men ellers går der mest betændelse i myggestik, der bliver revet op med beskidte negle på grund af kløen.
Det kan heller ikke betale sig at klø på myggestik, da de så vil klø endnu mere på grund af spredning af det kløefremkaldende spyt fra myggen.
Men myggene kan overføre en hel del andre ting, blandt andre visse virusarter og parasitter, der bæres af insekter, for eksempel hjernebetændelsesvirus, Vest-nilvirus, malaria, gul feber, dengue feber mm.
Det er derfor det vigtigste, vigtigere end vaccinationer, man kan gøre, at beskytte sig grundigt mod myggestik og andre insektstik, især under rejser til udlandet og troperne. Det er ikke nok med myggebalsam. Man skal også sove med myggenet og spraye rummet, inden man lægger sig til at sove. Er der koldt i rummet, for eksempel på grund af air-conditioning, vil myggene sjældent eller ikke søge ind. Myggenettet skal være præpareret med et insektmiddel for at virke ordentligt, og det skal hænges op, så det ikke berører en, mens man sover.
Man må gerne være meget pernittengrynet i sin beskyttelse mod myg. I malariaområder er det vigtigt at bruge de rigtige malariamidler. Det nærmer sig russisk roulette at lade være. I det hele taget er det klogt at snakke med lægen om, hvad der findes af smitsomme sygdomme på det fremmede sted, man vil besøge, og i givet fald af blive vaccineret.
Et gammelt råd, som man måske kan bruge herhjemme i Danmark, er at lægge en dusk persille i vindueskarmen til soveværelset. Det kan myg ikke lide. Heller ikke hyldeblomster.
Hvordan kan man beskytte sig mod myggestik?
Der findes en masse forskellige myggespray. De bedste indeholder DEET – men dem kan man ikke købe i Danmark, da der er en mulig risiko ved megen og langvarig brug. Et af de allerbedste er Jungle Oil – Djungelolja, som kan købes i Sverige. Af danske midler kan jeg anbefale Autan, som også Seruminstituttet anbefaler, og Mosi-Guard Myggespray fra Medic Team. Det holder myg væk i op til 6 timer på grund af blandet andet citron-eucalyptus fra Kina. Mygga myggespray er også meget virksom.
Nyere forskning viser, at fedtsyrerne fra kokosolie er mere effektivt end DEET og virker længere. Fedtsyrerne i olien beskytter også mod andre blodsugende insekter som fx fluer, flåter og væggelus i 1-2 uger. (SciRep, 2018;8:14053).
Æteriske olier er gode til at afskrække myg. Det gælder også Tea Tree Oil (te træs olie), som kan købes i cremer.
Det er vigtigt at tænke som en myg og beskytte de steder, hvor der er mest varmeudstråling fra kroppen. Det er oftest ansigt, nakke, håndled og ankler, men også resten af kroppen kan være skydeskive for myggene, hvis tøjet er for tyndt til at holde varmen inde. Det er bedst at bruge lange ærmer og bukser morgen og aften og at spraye grundigt på bare og særligt udsatte områder
Et godt råd fra en, der har været i Thailand uden at blive stukket af myg, er at tage tidselolie olie i kapsler mod myggestik. Vedkommende slap fra ture i junglen og på floder uden at blive stukket, hvilket hun ellers altid oplevede at blive, når der var myg hjemme i Danmark.
En anden har skrevet til mig: ”Da myggene altid har plaget mig ganske forfærdeligt, var det jo værd at prøve tidselolie. Før i tiden var jeg ganske perforeret af de små bæster, især når jeg var i udlandet. Jeg har derfor afprøvet flere præparater, blandt andre B-vitaminer, som også hjalp med til at reducere stikkene. Så i år, da vi skulle til Tyrkiet, skulle tidselolien afprøves, og det blev en ferie uden ét eneste stik! Og myggene var der, for der var andre, der så ganske forfærdelige ud. Jeg besluttede, at jeg ville blive ved med at tage tidselolie kapslerne, da det jo ikke er noget, man kan tage skade af. Her i denne tid kan jeg vågne ved, at det summer om ørerne på mig; men stikker, det gør de ikke. Jeg har anbefalet det til flere lidelsesfæller, og de har også konstateret, at det virker.
Man skal tage 2 kapsler tidselolie om morgenen og 1 om aftenen. Hvis uheldet er ude, så kan det også anbefales at gnide stikkene med citronsaft. Det var et råd jeg fik nede i Tyrkiet for nogle år siden. Jeg håber I vil give rådet videre!”
B-vitaminer hjælper nogen, og B1-vitamin – thiamin – skulle virke bedst. Man kan for eksempel forsøge med MygOplex, en tablet dagligt. For at virke skal man op på 500-1.000 mg dagligt. Man kan godt komme til at lugte lidt af B-vitamin. Principielt skal man også tage de andre B-vitaminer samtidig, for eksmepel et B-vitamin kompleks. Det er B-vitaminerne, der som hjælpe-enzymer (co-enzymer) får de fleste af kroppens enzymprocesser til at virke bedst muligt, og giver men kun et af B-vitaminerne, kan man risikere at få mangel på andre.
Myg kan ikke lide lugten af eddike, så man kan komme nogle dråber eddike bag ørerne og på anklerne.
Myg kan heller ikke lide lugten af hvidløg og persille, som man også kan gnide huden med.
Man kan også tage hvidløgstabletter, fx Kyolic, 2 tabletter á 600 mg om morgenen.
Man kan købe en mygge-afskrækker, der udsender en højfrekvent lyd, som myggene kan høre, men ikke vi andre. Der er dog ingen garanti for, at den virker.
Er man blevet stukket, kan man gnide med agurk eller løg, vejbred eller komme spyt på.
På apoteket kan man for eksempel købe Pax mod kløe, svie og insektstik, Autan-spray mod stikkene, Mepyramincreme mod kløe og svie og Xylocaincreme mod kløe og smerte. Etono-stiften kan også bruges.
Et godt råd fra en klog kone i Uruguay er at smøre stikkene med madolie blandet med lidt Maizena i nogle dage.