Udposninger på tyktarmen – divertikler

Divertikler – udposninger på tyktarmen – var i gamle dage en ret sjælden sygdom, og mange steder i verden er sygdommen nærmest ukendt. I de vestlige lande har over halvdelen af mennesker over 60 år divertikler. Årsagen er, at divertikler er en livsstilsygdom, der skyldes en forkert og fiberfattig kost, oftest medførende kronisk forstoppelse.

Divertikler er små ballonagtige udposninger på tyktarmen, som sker på steder, hvor musklerne i tyktarmen er svage, og hvor tryk indefra får udposningerne til at opstå. Der er typisk ophobet hård og tør afføring i tarmene, og trykket forøges, når man trykker hårdt og anstrenger sig for at komme af med afføringen.

Nogen med divertikler har ingen symptomer, så divertiklerne opdages ved en røntgenundersøgelse eller koloskopi (undersøgelse af tyktarmen med kikkert), men de fleste har kronisk forstoppelse, skiftevist med diaré. De har oftest meget luft i maven og sommetider smerter i typisk venstre side af maven nedadtil.

Der kan samles lidt hård afføring i udposningerne, og når den ikke kan komme ud, opstår der betændelse, i stil med blindtarmsbetændelse. Så kommer der feber, koliksmerter og ofte blødning fra tarmen. Der kan dannes en farlig byld, og man er nødt til at give antibiotika.

Behandlingen af udposningerne er meget enkel: fiberrig kost. Maven og tarmene skal have noget at arbejde med for at holde sig i gang. Først og fremmest skal kosten være grov, med mange grønsager, fuldkornsprodukter, klid og frugt, der ikke er skrællet eller presset. Undgå raffineret kost som fx ting, der er bagt af fint, hvidt mel (franskbrød).

Undgå også så vidt muligt hvidt sukker og mælk, der er slemt til at forværre en kronisk forstoppelse og til at fremme betændelse. Nogen tåler dog godt surmælk.

En skotsk professor, Dr. Martin A. Eastwood, har engang sagt”Spis et par håndfulde hvedeklid hver dag (med rigeligt vand) plus en appelsin og et æble. Det hjælper til at bekæmpe irritabel tyktarm, forstoppelse og udposninger på tyktarmen”.

Gode fibertilskud er også Husk eller produkter med psyllium (vejbredfrø, spørg på apoteket, hos Matas eller i en helsekostforretning).  Det er dog vigtigt ikke at overdrive med fibertilskud, og man skal starte langsomt og tage mere og mere i løbet af 3-4 uger.

Det er meget vigtigt at drikke rigelig væske samtidig med fiberholdig kost og kosttilskud. 6-8 glas vand hver dag, og det skal helst være lunkent vand eller i hvert fald vand, der har stået ved stuetemperatur. Det fremmer tarmfunktionen, hvor koldt vand lammer den.

Det er en god idé, hvis man har haft betændelse i en udposning, at undgå at spise ting, der indeholder små frø eller andre hårde partikler, fx popcorn, sesamfrø, jordbær og frø på rundstykker. De kan blive fanget i udposningerne og fremkalde betændelse.

Sørg for at have afføring hver dag, og for at have tid til den. Det er bedst på samme tid hver dag og kort tid efter et måltid, der ofte sætter gang i peristaltikken. Indret toilettet med en boghylde. Lad være med at presse, men massér gerne på et punkt tre fingersbredder neden for navlen. Det stimulerer tarmbevægelserne og letter afføringen.

Krydderier har en positiv indflydelse på gasdannelsen. Fx er kommen, kamille, pebermynte, ingefær, hvidløg, anis og dild gode mod gas. Naturmedicinen Appital indeholder bla. enzian, gurkemeje, kommen og chili og har vist sig at hjælpe op mod tre fjerdedele med irritabel tyktarm. Krydderierne modvirker også betændelse.

En anden mulighed er det indiske naturmiddel  Trifalla, der er godt for tarmfunktionen og modvirker forstoppelse.

Tarmbakteriefloraen har stor betydning for tarmens trivsel og funktion. De naturlige og gode tarmbakterier, probiotika, er oftest af mælkesyrebakterie-type og er med til at sikre fordøjelsen samt at vedligeholde en normal immunfunktion. En mulighed er Vita Biosa, der er effektive og sunde mikroorganismer, der dels holder skadelige bakterier og svampe væk og dels danner masser af antioxidanter, som både mave-tarmsystemet og resten af kroppen har brug for. Vita Biosa modvirker også både forstoppelse og diaré. Kan købes hos Matas og i helsekostforretninger. Eller over www.biosa.dk

Sødemidlet FOS – fructo-oligo-saccharid – optages ikke i kroppen, men er udmærket føde for sunde og gode bakterier i tyktarmen, så det må anbefales at bruge dette i stedet for sukker. Kan købes i helsekostforretninger og blandt andet bruges i bagværk.

For at modvirke betændelse i udposningerne kan det være gavnligt at tage kolloidt sølv (ioniseret sølv), hvor sølvet er så findelt, at det ikke kan synke til bunds. Det optages gennem slimhinderne i munden og spiserøret vd, at man holder en teskefuld i munden så længe som muligt, fx 4 gange dagligt.

Kolloidt sølv medfører ikke resistens hos bakterierne og ødelægger ikke den normale tarmbakterieflora i tynd- og tyktarm. Kolloidt sølv samt anvisning vedrørende virkning og brugen kan fx købes hos Golden Health i Malmø. Dansk tlf. 4052 4015. Bør kun bruges i perioder.

 

Comments are closed.