Børneeksem – astmaeksem – atopisk dermatitis – prurigo Besnier – eksem

Der er tale om en kronisk, kløende allergisk sygdom, som er hyppigere hos mennesker, der også har andre former for allergi, især astma og pollenallergi. Småbørn bliver hyppigst ramt – deraf navnet børneeksem – og i de fleste tilfælde forsvinder eksemet i atten måneders alderen.

Eksemet sidder oftest i albuebøjninger, knæhaser, ved håndled og i ansigtet. Men børn og voksne kan udvikle lidelsen i alle andre. Eksem er ikke en sygdom i sig selv. Det er et symptom, og man skal altid søge efter årsagen. Mange har eksem som kontakteksem, hvor huden reagerer på noget, de ikke kan tåle. Her er det selvfølgelig vigtigt at prøve at undgå det, man ikke kan tåle.

Ved børneeksem skal man først og fremmest forsøge at finde frem til fødemidler og andet, som kan udløse allergi eller overfølsomhed. Nogen får det dramatisk bedre, når de udelukker det af kosten, som de ikke kan tåle. Kosten kan også have betydning ved andre former for eksem.

Almindelige ting, som kan udløse allergi, er: Æg, mælk, andre mælkeprodukter, chokolade, peanuts, soja, kartofler og gluten fra fx hvede, rug, byg og havre (coeliaki) samt skaldyr. Duftstoffer kan ofte udløse allergi.

Hos småbørn er komælk den hyppigste grund til fødemiddelallergi. Derfor tilrådes det, at børn bliver ammet så længe som muligt, især i familier med tendens til allergi. Kan amning ikke gennemføres, findes der særlige mælkeerstatninger, hvor allergi sjældent udvikles. Læge, allergilæge (børnelæge) og sundhedsplejersken kender til disse. Man kan hos disse også få vejledning/brochure om allergi hos børn. Astma-Allergi Forbundet giver også information. Allergirådgivningen har tlf. nr. 4343 4299, daglig kl 10-12 og 13-15.

Allergiske reaktioner i kroppen kan også udløses, hvis man ikke nedbryder sin mad ordentligt. Fx skal proteinstoffer normalt nedbrydes til højst 2 aminosyrer, før de optages i kroppen. Ved en dårlig fordøjelse, kombineret med en utæt tarmslimhinde som mange har på grund af en dårlig kost og forkert tarmbakterieflora, kan man optage stumper af ikke helt nedbrudt protein, fx 7-8 aminosyrer i kæde, og de virker som hormonlignende stoffer – peptider, der dels forstyrrer immunsystemet, dels kan virke som gifte på hjernen og nervesystemet. Peptiderne udskilles med urinen, ofte først efter flere måneder, og kan påvises hos bl.a. Nordic Laboratories i København, der også kan undersøge for andre forstyrrelser i mave-tarmfunktionen.

En sund og afbalanceret tarmbakterieflora har stor betydning for hudens tilstand og modvirker eksem. Allerede den gravide mor skal sikre sig, at hendes tarme indeholder de rigtige og sunde bakterier. En sund balance i tarmbakteriefloraen er livsnødvendig for udviklingen af immunsystemet (Gut July 2002; 51: 51-55). Det er derfor vigtigt at tilføre både den gravide mor og senere barnet tilskud af sunde mælkesyrebakterier, da de er med til at forebygge udvikling af børneeksem – atopisk eksem.

En af de ting, som en god tarmbakterieflora sikrer, er en produktion af tilstrækkelig meget B12-vitamin, der også er vigtig for huden. En undersøgelse af behandling med en creme med B12-vitamin vist god eller meget god virkning hos næsten alle. Kan man ikke få en creme med B12-vitamin, kan egen læge skrive en recept til Glostrup Apotek, hvor de så kan fremstille cremen. (“Topical Vitamin B12 – A New Therapeutic Approach in Atopic Dermatitis – Evaluation of Efficacy and Tolerability in a Randomized Placebo-Controlled Multicentre Clinical Trial” British Journal of Dermatology, Vol. 150, No. 5, ncbi.nlm.nih.gov

“Vitamin B12: A New Treatment for Eczema” Kimberly Beauchamp, N.D., Healthnotes Newswire, 8/19/04, pccnaturalmarkets.com ).

Pharma Cosmetics Danmark ApS, har importen af et hudplejeprodukt fra Schweiz der hedder VITACREME B12.

B3-vitamin (niacin) og B6-vitamin (pyridoxin) er vigtige for nydannelse af hudcellerne og huden funktion i det hele taget. Mangel på disse vitaminer har sammenhæng med forskellige typer eksem og hudsygdomme. Man kan for eksempel tage B3-vitamin 100-500 mg dagligt, og B6-vitamin 50-100 mg dagligt. Da man aldrig må tage tilskud af blot et eller to B-vitaminer alene, skal man også tage et B-vitamin kompleks (stærke B-vitaminer).

Det kan være gavnligt med en udrensningskur, der støtter kroppens egne udrensnings- og afgiftningsprocesser. her kan det anbefales at bruge ELIXIR, fra Ressourcecentret. Man kan, for at maskere smagen af elixiren, tage den i saft. Andre muligheder er fx Marietidsel og Mælkebøttesaft.

Metalallergi forværrer alle andre typer af allergi, så man kan med fordel blive testet for metalallergi. Den bedste test hedder MELISA-testen, som udføres i Belgien. Man kan læse om den på www.melisa.org

Tilsætningsstoffer, farvestoffer og konserveringsmidler og duftstoffer kan være årsager til allergi.

Det samme gælder en lang række af de stoffer, der findes i kosmetik. Brug naturkosmetik uden kunstige tilsætningsstoffer mm. Fx Melissa produkter. Nogen kan dog også være eller blive allergiske over for naturkosmetik.

Et godt middel mod allergi er det homøpopatiske middel SensiStop,der dryppes i munden tre gange dagligt. Kig på www.sensistop.dk    Telefon 2511 9090.

En god hjælp til at finde ud af, om børn og voksne har fødemiddelallergi, er at læse følgende bøger:

”Er du følsom?”af Eva Lydeking-Olsen Forlaget Klitrose.

”Urolige unger og skrantende børn” af Jonna Deibjerg Borgens Forlag

”Sig mig hvad du spiser” af Jonna Deibjerg Forlaget Høst & Søn

I disse bøger kan man finde anvisninger på, hvordan man kan finde frem til det eller de fødemidler, man ikke kan tåle.

Der er meget, der tyder på, at mennesker med allergi har et problem med optagelse og omdannelse af livsvigtige (essentielle) fede syrer, der har stor betydning for huden. Det drejer sig først og fremmest om fiskeolier og gammalinolensyre (GLA). Disse olier skal indtages (olie eller kapsler), ikke smøres på huden, selvom cremer med kæmpenatlysolie (GLA) også kan hjælpe.

Over halvdelen af eksemramte bedres, når de begynder at tage et tilskud af gammalinolensyre, der bl.a. kan fås som kæmpenatlysolie og hørfrøolie (Livets Olie). EPA-GLA er en blanding af gode fedtsyrer for huden. Andre gode olier er Nutridan Strong citron og Udo’s Choice.

Kæmpenatlysolie indeholder som nævnt bl.a. den livsvigtige – essentielle – fedtsyre gammalinolensyre, der har en række vigtige virkninger i kroppen og blandt andet er vigtig for hudens trivsel.

Kæmpenatlysolien – på engelsk Evening Primrose oil – blev brugt at de nordamerikanske indianere som et helende middel, længe før den hvide mand kom derover. Det er først i nyere tid, at man har fundet ud af, at det er gammalinolensyren i kæmpenatlysolien, der har en række gode virkninger. I menneskekroppen dannes gammalinolensyre ud fra linolensyre, der findes i mange planteolier, men det er ikke alle, der danner nok GLA, bla. ved mangler i kosten, bl.a. zinkmangel, og forskellige sygdomme. Følgende kan modvirke dannelsen af gammalinolensyre:

For meget mættet fedt

For meget industrielt forarbejdet olie (op til 90% af den olie, forbrugerne får)

Transfedtsyrer, der dannes, når fedstoffer gøres faste, fx ved fremstilling af margarine af omega-6 olier.

Olier, der har været opvarmet til stegetemperatur (undtagen kokosolie og olivenolie)

Fritureolie

Alkohol

Alder

Virusinfektioner, ofte som følge af dårlig ernæring

Sukkersyge og tilstande før sukkersyge (10-20% af befolkningen)

Højt sukkerforbrug

Kort sagt moderne kost og livsstil

Fiskeolie er også en god hjælp ved eksem. Det er en god idé at kombinere fiskeolien (omega-3 fedtsyrer) med gammalinolensyre og hørfrøolie (omega-6 fedtsyrer), da det giver den bedste balance. Man kan købe hørfrøolie og natlysolie af god kvalitet som ”Livets Olie” i helsekostbutikker og nogle Matasforretninger. Man kan også forsøge sig med en afbalanceret sammensætning af olier i form af fx produktet UDO,s Choice.

I stedet for fiskeolie kan man fx et par dage om ugen spise fed fisk, fx sild, makrel, laks, ørred, der indeholder gode æggehvidestoffer og andre ting, der er gode for sundheden.

Kroppens indhold af fedt bliver ændret af de fedttyper, vi indtager. Det tager cirka 14 uger at få ændret forholdt mellem omega-3 og omega-6 til en god balance (cirka 1:4 eller bedre). Man vil let kunne mærke det på huden, når virkningen slår igennem. Den bliver blød og sund af omega-3 og gammalinolensyre (GLA).

Som det er, spiser danskerne 15-20 gange for meget af omega-6 af den type, som kommer fra majsolie (friture), solsikkekerneolie, sojaolie, vindruekerneolie, især i form af margarine, som det må rådes til helt at undgå. Man bør stege i smør, kokosolie (kokosfedt) og olivenolie. Se i øvrigt på www.radiodoktoren.dk under det sunde fedt.

Bioflavonoider, der bl.a. findes i grønt og frugt og er stærke antioxidanter, der gode til at holde eksem nede. Et ekstra tilskud af C-vitamin, fx Ester C eller Bio-C, AL-C, 500-750 mg to gange dagligt er også godt. Også A- og E-vitamin er gode for huden. A-vitamin dannes ud fra beta-karoten, som fx findes i gulerødder. Mineralet selen er også et vigtigt antioxidant, og langt de fleste mangler selen i deres kost. For eksempel 200 mikrogram organisk selen (selenomethionin). Zink er også vigtigt for huden, og man kan kombinere zink med selen i form af Bio-selen plus Zink. 2 tabl. om aftenen.

Zink har som nævnt meget stor betydning for huden, og mange med eksem mangler zink, der bla. har stor betydning for fedtsyreomsætningen i kroppen. En hjælp til at konstatere, om man mangler zink, er at prøve at lægge en zinktablet på tungen. Smager den ikke af noget særligt, mangler man zink. Smager den meget metallisk og ubehageligt, er der i reglen zink nok i kroppen. Når man tager zink, skal man også have et tilskud af kobber, så det er en god idé at tage en almindelig vitamin-mineraltablet om morgenen, og zinktabletter (30-40 mg) om aftenen, da de to mineraler konkurrerer om optagelse fra tarmene. Jernoptagelsen kan også hæmmes, men det er mest kvinder i frugtbare alder, der kan få problemer med jernmangel.

Det er i det hele taget vigtigt med en sund og varieret kost, og det er bedst at undgå for meget fedt fra ikke økologiske dyr (mættet fedt), da det kan øge den betændelsesagtige proces. Det er dog OK at bruge økologisk, kærnet smør, da det indeholder mange gode fedtsyrer.

Man skal helt undgå margarine, da den indeholder omega-6 fedtsyrer af en art, som forværrer inflammation, som er betændelsesagtige forandringer i kroppen. Der er også skadelige transfedtsyrer i margarine, selvom det nu er i mindre mængder. Der dannes flere transfedtsyrer, når man varmer margarine op til stegetemperatur.

Læs mere om inflammation på www.radiodoktoren.dk

D-vitamin har også stor betydning for huden, hvor det naturlige D3-vitamin dannes, når der kommer sol på huden om sommeren. Det er kun i højsommeren, at solen står så højt, at man kan danne tilstrækkeligt D3-vitamin. Især om vinteren er det derfor nødvendigt at tage tilskud af D3-vitamin, mindst 70 mikrogram dagligt, gerne 100 mikrogram. Man kan købe D3-vitamin som fx D-pearls på 38 mikrogram hos Matas og i helsekostforretninger.  Man kan også få perler eller tabletter med 35 eller 85 mikrogram D3.

D3-vitamin er det naturlige vitamin, og der er ikke set skader ved brug af dette, heller ikke over længere tid ved brug af op til 250 mikrogram dagligt (10.000 enheder).

En god creme ved navn ByLykke Skin creme indeholder colostrum, den første mælk fra køer efter kælvningen, som indeholder vigtige immunstoffer. Cremen indeholder også mandelolie, sheabutter, Aloe vera, bivoks og E-vitamin. Ingen æteriske olier, parfume eller parabener. Den er konserveret med phenoxyethanol og natrium benzoat. ByLykke Skin creme kan bruges mod børneeksem og anden eksem, psoriasis, forbrændinger, røde numser, sår og ar, forbrændinger efter strålebehandling, vitiligo mm. Købes i helsekostforretninger. Findes også som lotion.

Meget lindrende og god for huden er Mellissas Citronmelisse creme, der er fri for skadelige kemiske stoffer.

Et godt kosttilskud er naturmidlet InZema fra firmaet Bidro, som mange med børneksem har oplevet betydelig bedring ved at indtage. Fås hos Matas og i helsekostforretninger.

InZema indeholder tabletter med vild stedmoderblomst, morgenfrueblomst, citronmelisseblade, artiskokblade og blomster fra karryplante. Desuden kapsler med lakseolie, boragoolie, kæmpenatlysolie og E-vitamin. Fås også som creme.

Svovl er et vigtigt mineral for både huden og resten af kroppen. En fin kilde til svovl er MSM = methylsulfonylmethan, der er totalt uskadeligt. Svovl i organisk form fås iøvrigt fra kød, fisk, fjerkræ, æg (især blommen), fra grønsager, især fra løg, hvidløg og kålarter, fx rosenkål, men fordamper under opvarmning. Svovl findes i alle kroppens celler og er blandt andet nødvendigt for bindevæv og ledfunktionen.

Man kan dog også få MSM via Internettet, i pulver fra en helsekostforretning eller Matas (fra Naturdrogeriet), og fra Golden Health, tlf. 4052 4015.

Til børn vil det være godt at begynde med et halvt gram to gange dagligt før maden, og man kan så gå op til højst 2 gram to gange dagligt. Voksne starter med to gram to gange dagligt, evt. stigende til 5 gram to gange dagligt.

Svovl – MSM – har også stor betydning for tarmslimhinden, der ofte ved allergi er utæt. MSM kan hjælpe til at tætne slimhinden, hvorved megen allergi kan undgås, da der så ikke kan slippe småstumper af proteiner ind i kroppen, hvilket giver anledning til dannelse af antistoffer. Problemer med candidasvampe og for lavt blodsukker vil så også ofte kunne undgås.

Aloe vera er også godt, både ind- og udvendigt. Kan købes i butikker samt hos mange forhandlere landet over.

Noni-juice indeholder vigtige stoffer, som er gode for immunsystemet og sundheden i det hele taget. Kan købes i butikker og fra private forhandlere af Tahitian Noni Juice. Der er rapporter om, at Noni juice har kunnet kurere den type kronisk eksem, hvor der kommer blæredannelse, revner og tør hud på hænder og fødder.

Et andet godt middel, der er udviklet efter den berømte Edgar Cayces opskrift, er Dalens Olie, der ikke indeholder parfume eller tilsætningsstoffer, men kun jordnøddeolie, olivenolie, rosenvand og lanolin. Denne olie kan hjælpe på alle slags eksemer og psoria

En meget speciel behandling af eksem og psoriasis består i at tage et bad på en klinik, hvor der i vandet er en masse små fisk ved navn Garra Rufa eller ”doktorfisken”. De små fisk spiser skællene (den døde hud) og afgiver samtidig et enzymholdigt sekret, der virker helende på huden. Fiskene overfører ikke smitte, og det gør ikke ondt under behandlingen eller efter.

I Danmark findes GarraRufaCenter, Farum Hovedgade 13, 3520 Farum. Tlf. 4495 2761. E-mail: bioclinic@bioclinic.dk Webside: www.bioclinic.dk

Mange med eksem bliver allergiske overfor parabener, der ofte bliver brugt som konserveringsmidler i cremer og salver. Man skal altid vælge naturlige cremer uden parabener, fx Mellissas cremer eller Bylykke Skin creme.

Binyrebarkhormon, der er det almindeligste lægemiddel i cremer mod eksem, har en med tiden ødelæggende virkning på huden, der bliver tynd og sårbar, især på hænder og tynd hud (ansigt). Denne virkning er mindst udtalt ved brug af hydrokortison. Man må derfor kun bruge midler med binyrebarkhormon i nogle få uger, især når det drejer sig om binyrebarkhormoner med fluortilsætning, men de kan også virke lige så godt som behandling med hydrokortison i længere tid (BMJ 2002; 324: 769-71).

Ved svære tilfælde af eksem kan man, efter påsmøring af en vandbaseret fugtighedscreme eller hydrocortison creme (ikke salve) dække området med bomuldsklude, vædet i kogt vand. Man kan fastholde dem med fx elastiske bandager. Gentages tre gange dagligt. Denne behandling klarer normalt eksemet op i løbet af 3-4 dage. (Kilde: Brit Med Journal Vol 324 8 june 2002: 1374-79).

Der er i sommeren 2002 kommet et nyt middel på markedet med indhold af det immunundertrykkende stof tacrolimus. Det hedder Protopic (tacrolimus) eller Elidel R (pimecrolimus). Overlæge, dr.med. Kristian Thestrup-Pedersen, der er ekspert i børneeksem, anbefaler Elidel til små børn med mild til moderat eksem, og Protopic til børn fra 2 år med moderat til svært børneeksem og til voksne. Protopic kan næsten overflødiggøre binyrebarkhormon-creme behandling. Det kan i Danmark kun fås på lægerecept, der skal fornyes hver gang.

Det anføres, at det kun må bruges til korttidsbehandling samt indimellem ved langtidsbehandling for at undgå opblussen af det atopiske eksem. Man skal smøre et tyndt lag på to gange dagligt. Stoffet optages kun lidt i kroppen. Det er almindeligt med brænden på stedet, hvor det bliver smurt på, irritation, kløe og rødme samt småbetændelser i hårsække, men det forsvinder, når huden er blevet helet. Det må ikke smøre på områder med nuværende eller tidligere herpesinfektion (forkølelsessår) eller helvedesild.

Marts 2005 er det kommet frem, at Protopic og Elidel kan øge risikoen for lymfekræft (lymfom). Det er derfor nok bedst at lade være med at bruge midlerne, eller i hvert fald kun at bruge dem kortvarigt.

Stress kan forværre eksem. Det er derfor godt at lære afspænding, fx på kursus eller hos en afspændingspædagog. Stressnedsættende teknikker, som fx en god planlægning og ikke at påtage sig for meget på en gang, er gode at kende. Føler du dig stresset, så træk vejret dybt tre gange og smil. Vær, hvor du er, med din fulde opmærksomhed. Lad være med at ærgre dig over ting, du ikke kan lave om på, og lad være med at bekymre dig.

Lær fx at meditere, yoga eller autogen træning. Aftenskolerne har ofte undervisning i nogen af disse ting.

I denne oversigt er kontakteksem ikke nævnt. Det er eksem, der fremkommer, hvis man berører noget, man er allergisk overfor. Fx nikkel, forskellige cremer og kemiske stoffer. Man kan her have gavn af en allergidagbog, der skrives i hver gang, eksemet fremkommer eller forværres, og så skal man skrive ned, hvad man har været i kontakt med.

Ved kontakteksem kan man ikke regne med, at behandling hjælper, før man har fjernet eller nedsat kontakten med det, man ikke kan tåle.

Der kommer ikke sjældent oven i eksem, hvor huden er skadet og dens modstandskraft nedsat, betændelse med en række forskellige bakterier. Er der ikke feber og påvirkning af den almene tilstand, er det bedst at undgå antibiotika, der også udrydder de gode bakterier, som er nødvendige for hudens trivsel, tarmenes bakterieflora og for immunforsvaret.

En række plantestoffer virker bakteriedræbende og hæmmende. Især ekstrakt af olivenblade (fx OliVir, 2 tabl. 3 gange dagligt), hvidløg (fx Kwai. Garcin, Kyolic) og hyperikum (fx Calmigen, Esbericum, Velzina, Hyperiforce m.fl.). På huden kan man også bruge te træ olie produkter (TTO) eller Neem produkter.

Almindelige regler ved eksem:

Brug helst flydende sæbe med lavt pH

Undgå almindelig sæbe. Brug evt. olivenoliesæbe eller olivenolie-bodyshampoo

Undgå for høje temperaturer og arbejde eller anstrengelser, hvor du kommer til at svede

Motion er dog godt for eksem og andre hudsygdomme. Tag et lunkent bad bagefter for at skylle sveden væk.

Brug naturkosmetik (økologisk kosmetik). Undgå alt andet.

Undgå fedtende salver, som forhindrer huden i at ånde

Brug bomuld og andre naturfibre inderst mod kroppen, undtagen uld, som bør undgås

Undgå at bruge håndkøbsmidler med benzokain eller antibiotika

Ved betændelse i eksemet brug Tea Tree Oil. TTO

Undgå lanolinholdige hudmidler

Kolde, fugtige kompresser (kogt vand, kamillethé, evt mælk, hvis der ikke er mælkeallergi) lindrer kløen

Silke er godt til nattøj og sengetøj, det virker lindrende mod kløen

Ved alle typer egentlig allergi kan man forsøge med et homøopatisk præparat ved navn SensiStop. Man skal skylle mund med det dagligt i en periode, eller dryppe det i munden, og det har hjulpet mange af med deres allergi, bl.a. nikkelallergi. Kig på www.sensistop.com

Det kan bruges til både børn og voksne, men man skal, hvis man samtidig har høfeber, ikke starte under sæsonen.

Et andet middel, Oralmat, er har oprindelse i Australien og er baseret på australsk rajgræs, har ved undersøgelser vist sig at være forbavsende virksomt mod alle typer allergiske lidelser, også eksem. Det er dråber, der skal indtages gennem munden og virker gennem mundslimhinden. Det kan købes i Matasbutikker og helsekostforretninger.

Metalallergi øger tendensen til anden allergi ganske betydeligt, også til eksemlidelser. Nikkel er den hyppigste årsag til metalallergi, men der er også mange med overfølsomhed for kviksølv. Derefter kommer bly, guld, palladium og cadmium. Man kan undersøge for metalallergi ved hjælp af en MELISA-test (se evt. www.melisa.org ).

Der findes en brochure om børneeksem med beskrivelse af et barn, der ved hjælp af Protopic har fået det godt. Brochuren kan fås fra Atopisk Eksem Forening, E-mail: info@atopiskeksemforening.dk

Hjemmeside: www.atopiskeksemforening.dk Vær opmærksom på det ovenstående om Protopic og Elidel.

B12-vitamin hjælper mod kløe

Fra VITALRÅDET / 6-09-04 09:00

Kronisk kløe kan effektivt afhjælpes med B12-vitamin – i hvert fald hvis kløen skyldes børneeksem, også kaldet atopisk eksem. Den stærkt kløe-lindrende virkning er påvist af seks tyske hudlæger i et ganske simpelt eksperiment med 49 patienter.

De forkradsede patienter fik hver udleveret to tuber creme. Den ene var en neutral fugtighedscreme, mens den anden indeholdt B12-vitamin, der ellers kun fås som tabletter eller som opløsning til injektion. I de følgende otte uger smurte patienterne den ene creme på den ene kropshalvdel og den anden på den anden. Efter de otte uger opgjorde både patienter og læger resultatet.

Virkningen var overbevisende. I ca. 60 % af tilfældene havde B-12-vitamin-cremen efter både lægens og patientens mening medført et ”godt” eller ”meget godt” resultat. På den side af kroppen, der havde fået fugtighedscreme, var resultatet derimod næsten uvægerligt ”moderat” eller ”dårligt”. Også her var læger og patienter enige.

B12-vitamin-cremen tåltes usædvanligt godt og er ganske ufarlig. Virkemåden antages at være den, at vitaminet i visse sammenhænge er en effektiv antioxidant, der neutraliserer NO (kvælstofilte) i betændte væv. Man vidste på forhånd, at når man ved astmaeksem blokerer dannelsen af NO medicinsk, aftager kløe og udslet. Det nye er, at samme virkning opnås på denne simple måde ved at blokere NO, når det er dannet.

Kløe er også et problem ved mange andre hudsygdomme, lige som mange ældre lider af kronisk kløe. Om vitaminet virker ved andre kløetilstande, vides ikke. Det anslås, at hver tiende ældre i Danmark har B12-vitaminmangel.

Reference:

Stucker M, Pieck C, Stoerb C, Niedner R, Hartung J, Altmeyer P Topical vitamin B(12)-a new therapeutic approach in atopic dermatitis-evaluation of efficacy and tolerability in a randomized placebo-controlled multicentre clinical trial. Br J Dermatol. 2004;150(5):977-83.

Comments are closed.