Candidasvampe

Candidasvampe er normalt forekommende i fordøjelsessystemet samt i skeden, men bliver sygdomsfremkaldende og skadelige, hvis der er for mange af dem. Det sker, når kroppens modstandskraft eller immunforsvar bliver svækket. Sukker, slik, gær, fint hvidt brød, andre lignende raffinerede fødevarer og mælk kan være medvirkende. Candidasvampene danner så et mycelium (rodnet) og klistrer sig til tarmlimhinden, der så bliver utæt. Læs mere om utæt tarm på www.radiodoktoren.dk

Surhedsgraden (pH) i skeden kan ved brug af p‑piller og under svangerskab blive for høj, så candida svampene trives for godt. Brug af binyrebarkhormon (som fx spray) og antibiotika samt celledræbende stoffer kan svække modstandskraften. Sukkersyge og AIDS også.

Forgiftning med kviksølv fra amalgam i tænderne kan øge tendens til candidasvamp.

Har man candidasvamp i skeden, har man det med stor sikkerhed også i tamsystemet.  Det er derfor ikke nok med lokal behandling.

Der kan ved candida komme trøske i munden, sår i spiserør og tarme, utæt tarm, diaréer, udslet på huden, revner i mundvige, negleforandringer. Der kan også komme nedsat funktion af binyrer, skjoldbruskkirtel og biskjoldbruskkirtlerne. Desuden træthed og en voldsom trang til søde sager.

Mange af symptomerne skyldes, at svampene producerer toksiner – giftstoffer – der gør tarmene utætte, så stumper af ikke helt nedbrudte proteiner kan smutte ind i blodet i form af peptider, som kroppen danner antistoffer imod og starter en allergisk reaktion. samt forgifter nervesystemet. Toksinerne forgifter også generelt, med træthed og dårlig tilpashed til følge samt evt. hovedpine, muskelsvaghed og muskelsmerter. De to hyppigste næringsmidler, der kan give problemer, er mælk og gluten/gliadin (hvede mm.).

Svampene skal sultes ud. Man skal spise groft og grønt. Undgå sukker, slik og andet sukkerholdigt. Undgå hvidt mel og brug fuldkornsmel i stedet. Undgå frugt og mælk de første tre uger. Spis et bæger yougurt naturel (ikke pasteuriseret) hver dag. Det virker meget fint, både på svamp i tarme og i skeden.

Brug mere kokosolie af god kvalitet. Den modvirker candidasvampenes vækst. Den giver også energi til cellerne, og da kokosolien er mættet, bliver den ikke ødelagt af varmen. Kokosolie er derfor perfekt til stegning, men kan også tages på ske som tilskud.

Hvidløg i pilleform, fx Kyolic, bio‑hvidløg, Garcin  eller Kwai, er også godt mod candida og giver ikke så meget lugt gennem ånden, men rå hvidløg kan nogen også bruge, især hvis de også spiser havregryn samtidig.

Grapefrugtkerne ekstrakt er også godt mod candida. Fx Citricidal eller CitroPlus 800, der også indeholder bioflavonoider. . Olivenolie og Aloe vera er også svampedræbende.

Olivenbladsekstrakt virker både bakterie- og virushæmmende og dræbende og er et godt middel mod candidasvampe. Man skal starte med en stor dosis, fx 3 kapsler eller tabletter 3 gange dagligt, og når svampene er bekæmpet, kan man nøjes med 1 kapsel eller tablet 2 gange dagligt for at forebygge tilbagefald.

Der findes et sukkerstof, der ikke optages i kroppen, men har en fin virkning på tarmenes bakterieflora, og dermed på tarmens og kroppens sundhed. Det hedder F.O.S – frukto-oligo-sakkarid  – og er yderst velegnet som sødemiddel i madlavningen og i den kost, man skal spise for at holde candidasvampe nede eller for at forebygge dem.

Candidasvampene trives som nævnt ikke i tarmene, når tarmbakterie-floraen er domineret af mælkesyrebakterier – probiotika. Man kan også tage Vita Biosa – mælkesyregærede urter – der er en blanding af sunde mikroorganismer, der dels producerer vitaminer og mineraler samt andre antioxidanter, dels fortrænger candidasvampene. Probiotika kan også købes som pulver, kapsler eller tabletter, fx som Bio-Gaia. Det er ideelt at bruge probiotika med mindst 16 milliarder sunde bakterier.

Ved candidasvamp i skeden kan det anbefales at bruge stikpiller til skeden (vagitorier) med mælkesyrebakterier. For eksempel Ladybalance, EcoVag eller Vivag. Man kan som nævnt aldrig nøjes med at behandle lokalt. Er der svamp i skeden, er der også svamp i mave-tarmkanalen.

Hos lægen kan man få recept på et af de nyere svampemidler, hvis det ikke hjælper med en ændret kost etc. Det kan være fluconazol, flucytosin eller ketoconazol. Det sidste er nok det mest brugte. Disse midler er dog ikke uden bivirkninger, så det er det klogeste at prøve med alle andre midler først, og ellers kan man anvende det gamle og prøvede produkt Mycostatin (nystatin).  Men svampene forsvinder ikke, eller kommer igen, hvis man ikke fortsætter med at spise sundt og groft. Efter min mening skal man derfor vente med lægemidler, til man har prøvet alt andet.

Der findes i handelen flere gode produkter mod candidasvampe. Bukkehornsfrø, Ipe-Roxo og Tecomathé er candidahæmmende. De homøopatiske midler Pefrakehl, Albicasan, Reckeweg nr. 82, Candida albicans 15ch og Fungimix D30 er også gode muligheder.

Candida Clear fra NOW indeholder flere svampedræbende naturmidler, som understøtter en sund balance af tarmbakterierne og hæmmer væksten af candida. 2 kapsler 2 gange dagligt i forbindelse med et måltid. Kan købes lovligt fra England via e-mail:                                 www.gaya-nutrition.com  eller på  http://www.shytobuy.dk/naturasil-candida-clear.html

Naturmidlet Restora indeholder syv urter, der er kendt for at virke godt på fordøjelsen, tarmslimhinderne og leveren. Det virker foruden på candida også mod nogle andre parasitter i tarmene.

Naturmidlet Dida har også en sammensætning, der medfører, at det virker godt mod candida.

Kan købes hos Matas og i helsekostforretninger.

Man bør sikre sig, at man får alle de nødvendige vitaminer og mineraler med et godt kosttilskud, fx Omnimin Pure eller Spektro. Evt. ekstra zink og B-vitaminer (kompleks). Det er vigtigt at sikre sig, at der er chrom (krom) i tabletterne, og ellers at tage et ekstra tilskud, da chrom er med til at stabilisere blodsukkeret og modvirke trangen til sukker. Ved trang til sødt er det også godt at anvende mørk chokolade, helst 80%.

Ved svamp på huden kan man anvende Tea-Tree-Oil, Aloe vera eller Citricidal.

Chlorella, Bio-reu-Rella, Immulina, ImmuForte og echinacea kan styrke immunsystemet.

Der er gode erfaringer med det homøopatiske middel SensiStop, der skal dryppes i munden tre gange dagligt. Kig på www.sensistop.dk  Telfon 2511 9090.

Candida kan  påvises i en afføringsprøve og til en vis grad  gennem antistoffer, som kroppen danner mod svampene. Man kan blandt andet få hjælp til dette fra Nordic Laboratories Services, København K. Evt. gennem behandler, fx Nordic Clinic eller ernæringsterapeut.

Der findes adskillige gode bøger om candida og den kost, man skal  sulte den ud med.

Ellen Møller: Svampe-problemer   Forlaget Klitrose 1998

Eva Lydeking: Optimal Næring   bind I. Forlaget Klitrose 2001

Viveca Tallgren: Den kulinariske Candidakur. Forlaget Klitrose 2000

Der er også mange andre gode bøger om problemet.

Aloe vera mod candida:

En dame har følgende gode råd mod candida: Hun sprøjter 8-10 dråber af en urte-eliksir med Aloe Vera, propolis, borago, kamille, eukalyptus, ingefær, passionsblomst, salvie, timian, røllike, morgenfrue, løvetand og sandeltræ op i skeden ved hjælp af en pipette.

Det er vigtigt, at man ligger ned og venter i 10 minutter, inden man rejser sig op. Indenfor en halv time kan hun tydeligt mærke lindring, gentager behandlingen efter 1 time, og efter 2 dage med 4 behandlinger dagligt var hun fuldstændig symptomfri og har været det lige siden.

Et andet lytterråd mod candida i skeden:

1 håndfuld kamilleblomst og 1 spsk.knust bukkehornsfrø koges i 1 liter vand i 20 min. Derefter sies afkoget, og i vædsken kommes 20 dr. spilanthes, 4 spsk. Valleforce eller 1 spk. Molkur. Afkoget nedkøles nu til kropstemperatur, og derefter hældes i et udskylningsapperat, som er købt hos Matas (ARTSANA).

Lytteren  har fundet, at dette er meget effektivt, blot efter 2 dage er der stor lindring. Hun har selv døjet meget med skedesvamp, og prøvet alt medicin- og medikamenter fra lægen, men så snart hun holdt op med at tage det, kom svampen igen. Denne opskrift har løst hendes problem, og hun håber, det nu kan hjælpe andre.

Kommentar:

Kamille er meget svampemodvirkende, og det samme gælder for bukkehornsfrø, der indeholder mange gode antioxidanter. Molkosan hjælper til, at der kommer en sur reaktion inde i skeden på grund af mælkesyre, og candidasvampene kan ikke tåle sur reaktion. Derfor kan det også hjælpe at sprøjte youghurt eller A38 op i skeden. Spilanthes er en afrikansk urt, som også er god mod svamp.

Comments are closed.