Sarkoidose eller Boeck’s sygdom, som den også hedder er en kronisk autoimmun sygdom (bindevævssygdom), en systemsygdom, hvor alle dele af kroppen kan blive angrebet. Der kommer en betændelsestilstand (som ikke har noget med bakterier eller virus at gøre) rundt omkring i kroppen med ophobning af celler fra immunsystemet i knudeagtige dannelser (granulomer) med ophobning af lymfocytter, monocytter, makrofager og kæmpeceller.
Disse granulomer dannes i de bløde væv rundt omkring i kroppen, oftest i lungevævet, hvor de kan forhindre lungerne i at fungere ordentligt, blandt andet ved at hæmme overgangen af ilt fra blodet til lungerne. Oftest rammer sygdommen lungerne, huden, øjnene og lymfeknuderne.
Man kender ikke den egentlige årsag, men alt tyder på, at det er en bindevævssygdom med overreaktion fra immunsystemet, også kaldet autoimmun sygdom. Måske kan der være tale om, at bakterier kan være involveret i dannelsen af granulomerne, bl.a. Rickettsia bakterier, der kan komme fra flåter. En vis arvelig disposition til at danne sådanne granulomer kan være medvirkende. Bakterierne kan fortsætte med at leve i granulomerne. Sygdommen er ret almindelig og forekommer i næsten alle aldre og hos begge køn. De fleste er dog mellem 20 og 40 år.
Hos de fleste er lungerne angrebet, men hos op til en femtedel er der ingen symptomer. Mere almindeligt er det, at sygdommen bryder ud i løbet af nogle uger, hvor der kan komme feber, træthed, dårlig tilpashed, appetitløshed og vægttab. Der er ofte hoste, åndenød og lidt trykken bag brystbenet.
I Skandinavien kan sygdommen optræde som Löfgrens syndrom, hvor der er et rødt, knudeagtigt udslet på huden (erythema nodosum), hævelse af kirtlerne ved lungeroden på begge sider og ofte ledsymptomer.
Ved den langsomt udviklede form kommer symptomerne langsomt, ftst i lungerne, og mennesker med denne form har hyppigere tilbøjelighed til at dvikle en mere kronisk sarkoidose med permanente skader på lunger og andre organer. Der kommer typisk åndenød ved anstrengelse og tør hoste, og der udvikles med tiden ofte stivhed af lungerne pga. øget bindevævsdannelse (lungefibrose). Det er fra lungerne, de fleste komplikationer kommer.
Lymfeknuderne er ofte hævede, og en fjerdedel får problemer med øjnene i form af en betændelsestilstand med dårligt syn, tåreflod og lysskyhed. En femtedel får hævelse af næseslimhinden, og mandlerne kan også hæve. I 25 -50% af tilfældene er der ledsmerter og evt. ledbetændelse i de store led. Det dog kan være forbigående.
Diagnosen stilles ved en grundig undersøgelse, røntgenundersøgelse af lungerne og ved vævsprøver, oftest fra lungerne, taget ved en kikkertundersøgelse (bronkoskopi).
I almindelighed er udsigterne for sarkoidoseramte gode. De fleste med hurtigt opstået sygdom kommer sig uden følger. Ca. halvdelen får vedvarende organforandringer, men oftest i mild og stabil form. I 15 20 procent af tilfældene vedvarer sygdommen i aktiv form eller blusser op engang imellem.
Blodprøver, der kan tyde på sarkoidose er forhøjet sænkningsreaktion (SR) og CRP, forhøjet calcium, forhøjet alkalisk fosfatase, forhøjet ANA (antinukleære antistoffer), forhøjet reumatoid faktor (RF), forhøjet gammaglobulin, forhøjet creatin fosfokinase (CPK), nedsat mængde hvide blodlegemer. Der kan også være nedsat lungekapacitet.
Den mest brugte behandling er binyrebarkhormon. Mange andre former for medicin er prøvet, men uden sikkert bevis for deres effektivitet. Det største problem er, om man overhovedet skal behandle, da halvdelen kommer sig uden behandling, og binyrebarkhormon virker ikke på de kroniske organforandringer. Der er imidlertid ingen tvivl om, at binyrebarkhormoner kan undertrykke de forandringer i immunsystemet, der forekommer ved sygdommen, så ved svære symptomer fra organer vil man oftest bruge dem, oftest i 4 6 uger, hvorefter man trapper langsomt ned i 2 3 måneder. Ved opblussen senere kan man så gentage behandlingen.
Binyrebarkhormon medfører tab af vigtige næringsstoffer. Læs mere om binyrebarkhormon på www.radiodoktoren.dk
Derudover vil man ved generelle symptomer give lindrende behandling for disse og iøvrigt følge sygdommens forløb, sædvanligvis fra et lungemedicinsk ambulatorium.
Antibiotika mod de bakterier, der kan være involveret i dannelsen af knuderne ved sarkoidose, er tetracykliner, og minocyclin, der ikke fås i Danmark, har vist sig at være effektivt, også i lav dosis (Dr. Mercola).
Det har vist sig, at blodtryksnedsættende medicin af typen angiotensin receptor blokkere kan dæmpe den betændelsesagtige reaktion i granulomerne. Angiotensin II fremmer denne betændelsesreaktion. Angiotensin receptor blokkere er relativt sikre i brugen og kan hjælpe meget på symptomerne ved sarkoidose.
Der er ingen beviser for, at nogen alternative behandlinger kan hjælpe ved sarkoidose, men noget tyder på, at immunsystemet kan påvirkes positivt fx ved akupunktur eller zoneterapi og tilførsel af rigeligt med antioxidanter. Der e erfaringer med det homøopatiske middel SensiStop, der skal dryppes i munden tre gange dagligt. Kig på www.sensistop.dk Tlf. 2511 9090.
Det gælder for alle autoimmune lidelser, at de ofte har forbindelse med en dårlig kost (sukker, raffineret kost) og fordøjelse samt en dårlig tarmbakterieflora og overvækst af candidasvampe, som så klistrer til tarmvæggen og gør den utæt. Dermed kan man optage små stumper af ikke helt nedbrudt føde, og når de kommer ind i blodet, overreagerer immunforsvaret, hvilket resulterer i allergiske reaktioner og med tiden autoimmune sygdomme. Læs mere om dette på www.radiodoktoren.dk og min bog ”Maven – din bedste ven” (Gads forlag), under autoimmune sygdomme og utæt tarm..
Desuden har autoimmune sygdomme sammenhæng med påvirkninger fra kunstige kemiske stoffer i mad, vand, luft, kosmetik, arbejdsmiljøet mm.
Under alle omstændigheder er det vigtigt, at styrke sine selvhelbredende kræfter ved at spise sundt og varieret. Især frugt, grønt og krydderier indeholder mange naturlige antioxidanter.
Man bør også sikre sig, at man har tilstrækkeligt af alle de nødvendige vitaminer og mineraler. Lad være med at overdrive, da det så kan virke modsat. De vigtigste vitaminer og mineraler ved sygdomme i immunsystemet er A, B E, C, zink, kobber, selen, magnesium, kalk og kisel.
D3-vitamin er også meget vigtigt for et velfungerede immunsystem, men sarkoidoseramte må som nogen af de eneste ikke få ekstra tilskud af D3-vitamin, da der oftest er en øget aktivitet og dannelse af D-vitamin samt en tilbøjelighed til øget kalkoptagelse fra tarmen og for højt kalkindhold i blodet. Tilførsel af D-vitamin ser ud til at få granulomerne til at tage til. Lægen kan måle D-vitamin i blodet. For meget D-vitamin kan medføre træthed, prikken og stikken, følelsesløshed, muskelsmerter og muskelkramper, svimmelhed og balanceproblemer. Ved meget solskin dannes der mere D-vitamin, så det er bedst for sarkoidoseramte at undgå sol. D-vitamin bliver oplagret i kroppens fedt, så der kan gå lang tid, flere måneder, før D-vitamindholdet i blodet falder.
Nogle med sarkoidose bliver overfølsomme for D-vitamin, mens andre kan tåle vitaminet, der er meget vigtigt for mange af kroppens funktioner og væv, så man skal heller ikke have for lidt i blodet, men holde D-vitamin i normalområdet (højst 150).
Ved nogle autoimmune eller bindevævssygdomme har naturmedicinen Boswellia serrata i en dosis på 350 mg (to tabl.) tre gange dagligt haft en positiv virkning. Boswellia serrata kan købes i helsekostforretninger eller hos Matas, eller hos Human Balance, tlf. 7025 5566.
Essentielle sukkerstoffer, hvoraf der findes otte, som kroppen har svært ved selv at danne, har meget stor betydning for immunsystemets og kroppens øvrige funktion. Disse sukkerstoffer danner sammen med fede syrer og protein basis for en masse informationsmolekyler, som gør cellerne i stand til at ”snakke” med hinanden og regulere hinandens virkning. Dette har ikke mindst stor betydning for immunsystemets normale funktion.
De essentielle sukkerstoffer findes især i: Brystmælk, spiselige svampe (Reishi, Cordyceps sinensis, Shiitake, Maitake, Coriolus versicolor,, m.fl.), i visse frugter (for eksempel Noni juice) og grønsager, ubearbejdet fuldkorn, rødder og planter som fx Aloe vera. De findes også i muggent brød og i kitin fra skaldyr (glukosamin).
Det kan være svært at sikre sig, at man virkelig får alle de otte sukkerstoffer i en tilstrækkelig mængde, især hvis man ikke spiser meget sundt og varieret, hvilket man ved, at langt de fleste ikke gør. Det er muligt at købe sukkerstofferne som kosttilskud.
Læs mere om det sunde sukker på www.radiodoktoren.dk
Man kan også have gavn af at tage et tilskud af Q 10 og af den livsvigtige fede syre gammalinolensyre (omega-6 fedtsyre), fx som kæmpenatlysolie eller kombineret med hørfrøolie som Livets Olie. Fiskeolie indeholder også værdifulde fede syrer (omega-3 fedtsyrer), som dæmper betændelsesforandringer i kroppen (inflammation). Man kan også vælge at tage dels noget fiskeolie og dels en spiseskefuld af fx Livets Olie, Nutridan Strong Citron eller Udo’s Choice om morgenen.
Motion er også godt for at få et bedre immunsystem, men må ikke overdrives.
Fordøjelsen har som nævnt en stor betydning for udvikling af autoimmune sygdomme.
Det er vigtigt med en sund og god tarmflora med mange mælkesyrebakterier og andre sunde bakterier, der vedligeholder et normalt immunsystem. Det sikres ved en sund kost uden hvidt sukker, hvidt mel, margarine mm. Man kan bedre sin tarmbakterieflora ved at tage tilskud af probiotika, kapsler, pulver eller tabletter med sunde mælkesyrebakterier, fx BioGaia.
Der findes en lokalafdeling af Danmarks Lungeforening ved navn Danmarks Sarkoidosenetværk, som kan findes på www.sarkoidose-net.dk hvor deres telefonnumre også står.
Danmarks Lungeforening har udgivet brochuren ”Sarkoidose – en vejledning for patienter”. Den tilsendes vederlagsfrit ved henvendelse til Danmarks Lungeforening på tlf. 3874 5544.