Jern er et meget vigtigt spormineral. Et voksent menneske indeholder 4-6 gram jern, hvoraf to trediedele er bundet i det ilttransporterende røde farvestof hæmoglobin i de røde blodlegemer, ca. 10 procent i myoglobin i musklerne, og resten er bundet til proteiner og lagret i kroppen. En lille del indgår i enzymer, der især er vigtige for hjernen, hvor de har betydning for evnen til at lære. Jern indgår også i cellernes “kraftværker” – mitochondrierne – som styrer cellernes iltningsprocesser. Jern forbedrer modstandskraften mod infektioner og stress, bl.a. fordi immunsystemet er afhængigt af jern.
Mangel på jern
kan enten skyldes for ringe tilførsel og optagelse af jern eller et for stort tab i forhold til optagelsen. Garvesyre nedsætter optagelsen, fordi den binder over halvdelen af det normale jern i kosten. Kaffe, te, cola, kakao og rødvin kan binde jern og bør ikke drikkes under måltidet. Det er således en myte, at rødvin tilfører jern, men drikker man ikke ofte rødvin, skader den heller ikke. Mangel på C-vitamin kan medføre jernmangel, og det samme gælder for mangel på B6- og B12-vitamin, folinsyre, zink, kobber, kobolt, molybdæn og mangan. Modsat hæmmer tilskud af jern og folinsyre optagelsen af zink, så især under graviditet bør man tilføre lige så
meget zink som jern, og de to ting skal helst gives på forskellige tidspunkter
af dagen.
Tab af jern sker først og fremmest ved den normale afstødning
af hudceller, men hos kvinder spiller kraftige menstruationer også en rolle.
Blødning fra maven, tarmene og hæmorider medfører også jerntab, og man skal udelukke sår og svulster som årsag. Ved jernmangel skal man altid sørge for at finde årsagen og gøre noget ved den, ikke blot give jerntilskud. Det gælder især for mænd, der sjældent får jernmangel, hvis de er raske. Meget kraftigt muskelarbejde eller store sportspræstationer medfører dog tab af jern, også hos mænd.
Gigtsygdomme og kroniske infektioner tærer også på jerndepoterne i kroppen. Gravide og ammende afleverer jern til barnet og skal derfor have tilskud.
Ved blodmangel, der ikke skyldes blodtab, er årsagen hyppigere mangel på magnesium, kobber eller zink, sjældent jernmangel.
Graviditet og jernmangel. Fra Ugeskrift for Læger. OKTOBER 2018
Konklusion:
Jernmangel og jernmangelanæmi i graviditeten indebærer en alvorlig risiko for både kvinden og fosteret. Der anbefales screening af alle gravide i første trimester for hæmoglobin- og ferritinmangel. Screening for jernmangelanæmi kan med fordel foretages hos egen læge i forbindelse med rutinemæssig svangreundersøgelse, alternativt i forbindelse med et eventuelt forløb på en obstetrisk afdeling. Oralt indtaget jern i individualiseret dosis er førstevalg, mens intravenøs jernbehandling kan overvejes ved behandlingssvigt eller til hurtig korrektion sent i tredje trimester. Svær jernmangelanæmi kan være skadelig for fosteret, og den gravide kvinde bør tilbydes tilvækstskanning i andet trimester. Behandling af jernmangelanæmi giver signifikant bedre neonatalt udkomme. Anbefalingerne for screening, behandling og kontrol skal ses i lyset af de lave omkostninger, der er forbundet hermed, bedre komplians og ingen alvorlige bivirkninger ved optimeret
behandling.
Symptomer på jernmangel
Bleghed, også bag øjenlågene, træthed, mathed, hjertebanken ved anstrengelser, sviende tunge, negleforandringer, hudproblemer,
tørt hår, tørre slimhinder, hudsprækker ved kropsåbningerne, følelsesløshed i hænder og fødder, kraftigere blødning hos kvinder, hovedpine, øresusen, ledsmerter, hovedpine, øresusen, nedsat evne til at koncentrere sig, psykisk ubalance, nedsat sexuel lyst.
Jernmangel hos børn
er den hyppigste mangeltilstand mod slutningen af barnets første leveår, da de medfødte jerndepoter er tømt ved 4-6 måneders alderen, og barnet så må klare sig med det jern, som dets føde indeholder.
Kosten i 5-6 måneders alderen har normalt et lavt indhold af jern og et højt
indhold af stoffer, der hæmmer optagelsen af jern. Jernet i kornprodukter,
grønsager og den smule, der er i mælk, er af en type (non hæm-jern), der
optages dårligt fra tarmen, og både kornprodukter, grønsager, frugt, kalken i mælk og proteinerne hæmmer optagelsen af jern. Tidlig start med komælk og et stort indtag af mælk har en klart negativ virkning på jernindholdet i kroppen hos de små. I modsætning hertil optages hæm-jern fra kød, fisk og indmad lettere, og kød og C-vitamin fremmer optagelsen.
De grupper af børn, der er i særlig fare for at få jernmangel, er børn med lav fødselsvægt, lav blodprocent ved fødslen, børn med hyppige infektioner, kronisk sygdom hos barnet, blødninger fra tarmene, socialt dårligt stillede børn, indvandrerbørn og børn af familier med specielle spisevaner. Desuden børn, der begynder tidligt med komælk, og børn der får en jernfattig kost eller ikke får det anbefalede jerntilskud.
I Danmark er jerntilsætning til modermælkserstatning og tilskudsblandinger tilladt, og da der også tilsættes C-vitamin, er jernberiget modermælkserstaning en effektiv metode til forebyggelse af jernmangel. Hvis børnene ikke får mindst 400 milliliter modermælkserstatning eller jernberiget vælling dagligt, anbefaler Sundhedsstyrelsen et tilskud på 10 mg jern dagligt mellem 6 og 12 måneders alderen. Det tåler børnene fint, men giver man barnet for meget jern, vil det gå ud over optagelsen af zink, kobber og måske selen, og måske øge risikoen for infektioner.
Mangel på jern hos børn kan medføre en dårlig udvikling af intelligensen. Børn, der mangler jern, har et nedsat immunforsvar med tilbøjelighed til hyppige infektioner. Større børn kan også ved jernmangel få spiseforstyrrelser med meget ensidigt kostvalg (ofte mælkeprodukter, hvilket forværrer problemet) samt kunne få adfærdsforstyrrelser med uro og manglende opmærksomhed, blandt andet ADHD .
Tilskud af jern
Et tilskud af C-vitamin, fx 500 mg to gange daglig, forbedrer jernoptagelsen meget betydeligt. Jern fra kød optages langt bedre end fra planter. I kosten findes jern i fuldkornshvede og havre, i frø, kerne, nødder og brune ris. Desuden i bønner, persille, grønkål, rosiner, i mange andre grønsager samt krydderier, især i brændenælder. Der er også jern i lever, anden indmad, kød og fisk.
Skal man give jern som tilskud, er det bedst at vælge organisk jern, fx hæmo-jern, da det optages langt bedre end uorganisk jern, eller Kraüterblut, eller Hemo-Boost TM. Der findes også gode flydende jernpræparat er til børn.
Et andet godt produkt er Super + Jern. Udover aminosyrebundet jern indeholder Super + Jern også C-vitamin, acerola og camu camu, der alle bidrager til optagelsen af jern fra den daglige kost.
Uorganisk jern og E-vitamin hæmmer hinanden og bør derfor tages på forskellige tidspunkter af dagen. Det samme gælder for mangan
og zink, så det bedste er at tage jerntilskuddet for sig selv, så det ikke
konkurrerer med andre mineraler. Fytin fra kornprodukter, fx
morgenmadsprodukter, hæmmer jernoptagelsen. C-vitamin fremmer.
Jerntilskud kan give bivirkninger, især uorganisk jern. Det kan være kvalme, opkastning, forstoppelse eller diaré. Børn kan få misfarvning af tænderne fra flydende jern.
Overskud af jern
For meget jern kan medføre opbygning af alt for store jerndepoter, som kan skade kroppens celler og organerne. Mennesker med store jerndepoter ser ud til hyppigere at udvikle sygdomme som gigt, forkalkning, blodpropper
og kræft med alderen. Finske forskere har fundet, at risikoen for blodprop i
hjertet stiger for hvert milligram jern, mænd optager. En del af forklaringen er, at for meget jern fremmer inflammation. Læs mere om inflammation på www.radiodoktoren.,dk
Det findes en teori om, at jernbelastning har ansvaret for, at mænd lever kortere end kvinder. Mænd med små jerndepoter ser ud til at klare alderdommen bedre end andre mænd og lige så godt som kvinderne.
Alkoholoverforbrug øger risikoen for ophobning af jern i kroppen. Jern konkurrerer som nævnt med mangan, zink og kobber om optagelse fra tarmen, så for meget jern kan føre til mangel på disse andre vigtige mineraler. Mangel på kobber kan fx også føre til blodmangel.
Et overskud af jern øger angrebet på kroppens celler fra de frie iltradikaler, der dannes under iltens omsætning i kroppen og skader de styrende proteiner – DNA – bl.a. i cellernes kraftværker, ligesom fedtstoffer
forharskes, bl.a. det “dårlige” LDL-kolesterol, der så sætter sig sammen med
kalk inde i pulsårerne og stopper dem til. Det er derfor vigtigt at få rigeligt
af antioxidanter. Får man det, er LDL-kolsterol gavnligt og med til at holde pulsårerne i orden.
Sygdommen hæmokromatose er en ret hyppig sygdom, hvor en forøget optagelse af jern fra tarmen medfører en ophobning af meget store mængder jern i kroppen, især i leveren, bugspytkirtelen, hjertet og
hypofysen, medførende vævsskader og kronisk sygdom. Sygdommen kan være arvelig eller kan skyldes tilførsel af for meget jern. Den arvelige form er
hyppigst.
Man måler normalt jernindholdet i kroppen ved hjælp af indholdet af proteinet ferritin i blodserum.
Kilder:
Henrik Dilling: Klar besked om vitaminer &
mineraler. Aschehoug1999
Knut Flytlie: Vitaminer og mineraler. 2004.
Mads D. M. Engelmann: Ugeskrift for Læger 1998;
160: 4194-
Harrison. Principles of Internal Medicine. 14th
Edition. 1998