Apoptose cellernes selvmord programmeret celledød

Apoptose – cellernes selvmord – programmeret celledød

 

Alle vore kropsceller er programmeret til at begå selvmord, når de bliver gamle eller syge. De bliver så erstattet af nye sunde celler. Det kaldes apoptose eller programmeret celledød og er nødvendigt for at bevare cellernes gode funktion og balancen mellem kroppens mange celler.

Videnskaben har påvist, at svigt af dette system spiller en rolle i udviklingen af sygdomme som kræft, autoimmune sygdomme og sygdomme i nervesystemet. Der sker det, at cellernes ”kraftværker” (mitokondrierne) udløser den programmerede celledød, når den er nødvendig. Mitokondrierne bliver mindre og går i stykker.  Kræftceller begår ikke selvmord, men fortsætter med at dele sig, så der opstår kræftknuder eller bliver så mange kræftceller i blodet, at kroppens naturlige immunforsvar ikke kan klare at så dem ihjel.

I den udmærkede bog ”kost mod kræft” af Richard Bèliveau og René Gingras nævnes de to grundlæggende regler for celler. Regel nr. 1 er, at cellerne ikke må dele sig, med mindre det sker for at erstatte en død eller beskadiget celle. Regel nr. 2 er, at der forbudt for cellen at holde sig i live, hvis der opstår skader i cellens struktur, især i DNA’et. Hvis skaden er for stor, er selvmord obligatorisk.

DNA kan blive skadet af kemiske stoffer, virus og stråling, ofte over lang tid, som  man fx ser det ved tobaksrygning. Der dannes skadelige frie iltradikaler, som ved at stjæle elektroner fra mitokondrierne oxiderer (forharsker) dem. Skaderne kan modvirkes ved at opfylde kroppens naturlige behov for sund kost med mange antioxidanter, ilt, motion og psykisk balance, der ligesom de skadelige påvirkninger formidles via cellemembranen, som signalerer til DNA i cellekernen og mitokondrierne. Samtidig må celler, der er ved at blive til kræftceller, se at slippe af med de proteiner, enzymer, der sikrer, at cellerne opfylder de to regler. Kræftceller producerer også store mængder af proteiner, der gør dem i stand til at modstå signalerne fra cellemembranen og til at vokse og sprede sig. Man har mistet kontrollen over dem, og kræftcellerne danner nye blodkar, angiogenese; hvorigennem de kan få næring til at vokse. De er blevet udødelige og kan dele sig ubegrænset. Man kan både fremme kræftcellernes evne til at begå selvmord og evnen til at danne nye blodkar til kræftcellerne ved hjælp af kost og kosttilskud. Samtidig kan man modvirke, at kræften suger så meget næring til sig, at der ikke bliver nok til resten af kroppen. Man dør normalt ikke af kræft, men i stedet af mangel på næring.

Den tyske forsker Otto Warburg har for mere end en menneskealder siden fastslået, at kræftceller kun lever af sukker, der fermenteres til energi med dårlig effekt, så det er vigtigt at undgå sukker og alt, der bliver omdannet til sukker, fx brød og let nedbrydelig stivelse. Kræftceller mangler også ilt, så det er vigtigt med frisk luft og åndedrætsøvelser. Det er også vigtigt med udrensning af skadelige stoffer, der påvirker mitokondrierne, blandt andet gennem et godt lymfeflow.

Ketoner er god næring til normale celler, men ikke til kræftceller, og den nyeste forskning anbefaler ketosekost. Ved at vandfaste et par dage før kemoterapi nedsættes bivirkningerne af kemoterapien også betydeligt.

Kosten

Vores daglige kost indeholder, hvis den er sund og varieret, massevis af anti-kræftmolekyler, der både kan forhindre udviklingen af celleskader og kræft, og samtidig få kræftceller til at begå selvmord. Næringsstofferne i vores kost bruges ikke kun til dannelse af energi i cellernes ”kraftværker”, men også til dannelse af alle de molekyler, typisk enzymer, der er nødvendige for alle kroppens og cellernes funktioner, blandt andet den programmerede celledød. Mangler vi nogen af vores næringsstoffer, opstår der ubalancer med risiko for udvikling af sygdom og fejlfunktioner i kroppen. Vi danner allesammen hele tiden nye kræftceller, men ved hjælp af anit-kræftmolekyler i maden blive de opsporet og dræbt af vores immunsystem, eller de begår selvmord. Molekylerne i vores kost er altså en naturlig kemoterapi, der kan hæmme eller dræbe kræft.

Frugt og grønt

Frugt, bær og grønt indeholder ikke kun vitaminer og mineraler, men også en lang række anti-kræftmolekyler i form af fytokemiske stoffer, der kan hæmme og dræbe kræftceller eller få dem til at begå selvmord. Kvaliteten spiller en stor rolle for indholdet af disse stoffer, og den afhænger af de vilkår, som træer og planter har haft.

Det er derfor bedst at vælge økologisk eller biodynamisk dyrkede fødevarer. En hjælp til at finde de bedste produkter er farven, lugten og smagen. Jo kraftigere, jo bedre indhold og virkning.

En vigtig gruppe kræftcellebekæmpende stoffer er polyfenoler, der blandt andet findes i grøn te, rødvin, druer, æbler, løg og vilde bær, men også i urter, grønsager, krydderier og nødder. Især mørke og sorte bær, som fx Aroniabær, hyldebær, blåbær, kirsebær, tranebær m.fl. indeholder mange polyfenoler i form af antocyanidiner og proantocyanidiner, der dels er stærke antioxidanter og dels hæmmer væksnen af kræftceller og sætter gang i den programmerede celledød. Et andet polyfenol er ellagsyre, der modvirker kræftfremkaldende stoffer og hæmmer væksten af blodkar til kræftknuderne. Ellagsyre findes især i hindbær, brombær, nødder, jordbær, tyttebær og tranebær. Alle bør spise mange flere bær.

Kål og broccoli indeholder mange kræfthæmmende stoffer, men må ikke koges eller steges for meget for ikke at ødelægge stofferne. Sulforaphan kan udløse den programmerede celledød direkte og har samtidig både bakteriehæmmende og –dræbende egenskaber. Kninakål og brøndkarse indeholder et stof ved navn PEITC, der er meget giftigt for kræftceller og aktiverer kræftcellernes selvmordsprogram.      Hvidløg kan det samme og modvirker også kræftfremkaldende stoffer.

Gurkemeje

Det ser ud til, at det gule krydderi curcumin i gurkemejerodpulver og karry har evnen til at modvirke, at kræftfremkaldende gener bliver ”slået til”. Svenske forskere arbejder med at undersøge den kræftcelledræbende og hæmmende virkning af organisk selen (Seleno Precise) og og curcumin (gurkemejerod pulver) i større mængder. Det ser ud til, at selenomethionin i en dosis på 500-1.000 mikrogram hæmmer og dræber kræftceller, og kombineret med curcumin, for eksempel 2-3 gramto gange dagligt til maden, skulle der være gode chancer for at modvirke kræften.

En række undersøgelser har siden 1992 også vist, at curcumin hæmmer udviklingen af brystkræft af alle arter og slår kræftcellerne ihjel, beskytter nyrerne, modvirker kræft i tyktarmen, beskytter mod grå stær, nedsætter kolesterol og modvirker oxidation (forharskning) af fedtet i blodet, modvirker gigtsmerter og kemoterapis giftige virkning på hjertets muskler. Curcumin blokerer for processer, der er livsvigtige for kræftceller, og gør dem ude af stand til at undgå den programmerede celledød. Ved at kombinere curcumin med stoffet piperine (bio-perine) får man en langt bedre optagelse i kroppen. Krydderier indeholder generelt mange kræfthæmmende stoffer og er stærke antioxidanter.

Andre anti-kræftmolekyler

Lige så stærkt kræftmodvirkende som curcumin er stoffet plantehormonet resveratrol, der findes i skallen af røde druer og druekernerne. De optages let i kroppen og omdannes til piceatannol, der er endnu bedre til at dræbe kræftceller. En undersøgelse har vist, at et glas rødvin om dagen kan sænke risikoen for prostatakræft med 40%. Da alkohol kan øge risikoen for kræft, er det klogt at holde sig til det ene glas.

Citrusfrugter indeholder terpener og andre kræftmodvirkende stoffer og polyfenoler, der blandt andet hindrer kræftcellerne i at dele sig. De fytokemiske stoffer kan også medvirke til at kræftfremkaldende stoffer udskilles fra kroppen. De modvirker også de betændelsesforandringer (inflammation) i kroppen, der er med til at øge risikoen for og stimulere væksten af kræft. Inflammation øges af en for stor indtagelse af omega-6 fedtsyrer fra planteolier og margarine, men nedsættes ved at få mange omega-3 fedtsyrer fra fed fisk, fiskeolie, mandler, nødder, hørfrøolie og avocado.

Et langkædet kulhydrat ved navn fucoidan, som findes i tang, er formentlig en vigtig årsag til, at de rer så få kræfttilfælde på den japanske ø Okinawa. Fucoidan styrker immunforsvaret og har i de seneste laboratorieforsøg vist sig at kunne få kræftceller til at destruere sig selv i købet af få timer, selv hurtigt voksende lungekræftceller.

K2-vitamin har også vist sig at kunne få kræftceller til at begå selvmord. K2 mindsker risikoen for leverkræft ved hepatitis og skrumpelever. Stoffet Geranylgeraniol (sidekæde til K2) fremkalder celledød i kræftceller (apoptose). Der er en omvendt sammenhæng mellem K2-indtag og avanceret prostatacancer. K2 forbedrer tilstanden ved leukæmi og knoglekræft,  og laboratorieforsøg har vist en bremsende effekt på andre kræftformer. K2 nedsætter risikoen for kræft og kræftdød samt forebygger  kræft, blandt andet lymfom, mave-, lunge og leverkræft. Det er et kraftigt  antioxidant og modvirker inflammation. Behovet er 90 mikrogram dagligt for kvinder og 120 mikrogram for mænd. Samtidig modvirker K2-vitamin knogleskørhed og åreforkalkning.

Læs også bogen ”Kost mod kræft. En guide til fødevarer, der forebygger” af Richard Béliveau og René Gingras. (Forlaget Peoples’s Press)

Carsten Vagn-Hansen      

Læge, sundhedskonsulent

 

Apoptose – cellernes selvmord – programmeret celledød     14-10-2013

 

Alle vore kropsceller er programmeret til at begå selvmord, når de bliver gamle eller syge. De bliver så erstattet af nye sunde celler. Det kaldes apoptose eller programmeret celledød og er nødvendigt for at bevare cellernes gode funktion og balancen mellem kroppens mange celler.

Videnskaben har påvist, at svigt af dette system spiller en rolle i udviklingen af sygdomme som kræft, autoimmune sygdomme og sygdomme i nervesystemet. Der sker det, at cellernes ”kraftværker” (mitokondrierne) udløser den programmerede celledød, når den er nødvendig. Mitokondrierne bliver mindre og går i stykker.  Kræftceller begår ikke selvmord, men fortsætter med at dele sig, så der opstår kræftknuder eller bliver så mange kræftceller i blodet, at kroppens naturlige immunforsvar ikke kan klare at så dem ihjel. 

I den udmærkede bog ”kost mod kræft” af Richard Bèliveau og René Gingras nævnes de to grundlæggende regler for celler. Regel nr. 1 er, at cellerne ikke må dele sig, med mindre det sker for at erstatte en død eller beskadiget celle. Regel nr. 2 er, at der forbudt for cellen at holde sig i live, hvis der opstår skader i cellens struktur, især i DNA’et. Hvis skaden er for stor, er selvmord obligatorisk.

DNA kan blive skadet af kemiske stoffer, virus og stråling, ofte over lang tid, som  man fx ser det ved tobaksrygning. Der dannes skadelige frie iltradikaler, som ved at stjæle elektroner fra mitokondrierne oxiderer (forharsker) dem. Skaderne kan modvirkes ved at opfylde kroppens naturlige behov for sund kost med mange antioxidanter, ilt, motion og psykisk balance, der ligesom de skadelige påvirkninger formidles via cellemembranen, som signalerer til DNA i cellekernen og mitokondrierne. Samtidig må celler, der er ved at blive til kræftceller, se at slippe af med de proteiner, enzymer, der sikrer, at cellerne opfylder de to regler. Kræftceller producerer også store mængder af proteiner, der gør dem i stand til at modstå signalerne fra cellemembranen og til at vokse og sprede sig. Man har mistet kontrollen over dem, og kræftcellerne danner nye blodkar, angiogenese; hvorigennem de kan få næring til at vokse. De er blevet udødelige og kan dele sig ubegrænset. Man kan både fremme kræftcellernes evne til at begå selvmord og evnen til at danne nye blodkar til kræftcellerne ved hjælp af kost og kosttilskud. Samtidig kan man modvirke, at kræften suger så meget næring til sig, at der ikke bliver nok til resten af kroppen. Man dør normalt ikke af kræft, men i stedet af mangel på næring.

 

Kosten

 

Vores daglige kost indeholder, hvis den er sund og varieret, massevis af anti-kræftmolekyler, der både kan forhindre udviklingen af celleskader og kræft, og samtidig få kræftceller til at begå selvmord. Næringsstofferne i vores kost bruges ikke kun til dannelse af energi i cellernes ”kraftværker”, men også til dannelse af alle de molekyler, typisk enzymer, der er nødvendige for alle kroppens og cellernes funktioner, blandt andet den programmerede celledød. Mangler vi nogen af vores næringsstoffer, opstår der ubalancer med risiko for udvikling af sygdom og fejlfunktioner i kroppen. Vi danner allesammen hele tiden nye kræftceller, men ved hjælp af anti-kræftmolekyler i maden bliver de opsporet og dræbt af vores immunsystem, eller de begår selvmord. Molekylerne i vores kost er altså en naturlig kemoterapi, der kan hæmme eller dræbe kræft.

 

Frugt og grønt

 

Frugt, bær og grønt indeholder ikke kun vitaminer og mineraler, men også en lang række anti-kræftmolekyler i form af fytokemiske stoffer, der kan hæmme og dræbe kræftceller eller få dem til at begå selvmord. Kvaliteten spiller en stor rolle for indholdet af disse stoffer, og den afhænger af de vilkår, som træer og planter har haft.

Det er derfor bedst at vælge økologisk eller biodynamisk dyrkede fødevarer. En hjælp til at finde de bedste produkter er farven, lugten og smagen. Jo kraftigere, jo bedre indhold og virkning.

En vigtig gruppe kræftcellebekæmpende stoffer er polyfenoler, der blandt andet findes i grøn te, rødvin, druer, æbler, løg og vilde bær, men også i urter, grønsager, krydderier og nødder. Især mørke og sorte bær, som fx Aroniabær, hyldebær, blåbær, kirsebær, tranebær m.fl. indeholder mange polyfenoler i form af antocyanidiner og proantocyanidiner, der dels er stærke antioxidanter og dels hæmmer væksnen af kræftceller og sætter gang i den programmerede celledød. Et andet polyfenol er ellagsyre, der modvirker kræftfremkaldende stoffer og hæmmer væksten af blodkar til kræftknuderne. Ellagsyre findes især i hindbær, brombær, nødder, jordbær, tyttebær og tranebær. Alle bør spise mange flere bær.

Kål og broccoli indeholder mange kræfthæmmende stoffer, men må ikke koges eller steges for meget for ikke at ødelægge stofferne. Sulforaphan kan udløse den programmerede celledød direkte og har samtidig både bakteriehæmmende og –dræbende egenskaber. Kinakål og brøndkarse indeholder et stof ved navn PEITC,

der er meget giftigt for kræftceller og aktiverer kræftcellernes selvmordsprogram.      Hvidløg kan det samme og modvirker også kræftfremkaldende stoffer.

 

Gurkemeje

 

Det ser ud til, at det gule krydderi curcumin i gurkemejerodpulver og karry har evnen til at modvirke, at kræftfremkaldende gener bliver ”slået til”. Svenske forskere arbejder med at undersøge den kræftcelledræbende og hæmmende virkning af organisk selen (Seleno Precise) og og curcumin (gurkemejerod pulver) i større mængder. Det ser ud til, at selenomethionin i en dosis på 500-1.000 mikrogram hæmmer og dræber kræftceller, og kombineret med curcumin, for eksempel 2-3 gram to-tre gange dagligt til maden, skulle der være gode chancer for at modvirke kræften.

En række undersøgelser har siden 1992 også vist, at curcumin hæmmer udviklingen af brystkræft af alle arter og slår kræftcellerne ihjel, beskytter nyrerne, modvirker kræft i tyktarmen, beskytter mod grå stær, nedsætter kolesterol og modvirker oxidation (forharskning) af fedtet i blodet, modvirker gigtsmerter og kemoterapis giftige virkning på hjertets muskler. Curcumin blokerer for processer, der er livsvigtige for kræftceller, og gør dem ude af stand til at undgå den programmerede celledød. Ved at kombinere curcumin med stoffet piperine (bio-perine) får man en langt bedre optagelse i kroppen. Findes som Curcumin Forte med piperine. Krydderier indeholder generelt mange kræfthæmmende stoffer og er stærke antioxidanter.

 

Andre anti-kræftmolekyler

 

Lige så stærkt kræftmodvirkende som curcumin er stoffet plantehormonet resveratrol, der findes i skallen af røde druer og druekernerne. De optages let i kroppen og omdannes til piceatannol, der er endnu bedre til at dræbe kræftceller. En undersøgelse har vist, at et glas rødvin om dagen kan sænke risikoen for prostatakræft med 40%. Da alkohol kan øge risikoen for kræft, er det klogt at holde sig til det ene glas.

Citrusfrugter indeholder terpener og andre kræftmodvirkende stoffer og polyfenoler, der blandt andet hindrer kræftcellerne i at dele sig. De fytokemiske stoffer kan også medvirke til at kræftfremkaldende stoffer udskilles fra kroppen. De modvirker også de

betændelsesforandringer (inflammation) i kroppen, der er med til at øge risikoen for og stimulere væksten af kræft. Inflammation øges af en for stor indtagelse af omega-6 fedtsyrer fra planteolier og margarine, men nedsættes ved at få mange omega-3 fedtsyrer fra fed fisk, fiskeolie, mandler, nødder, hørfrøolie og avocado.

Et langkædet kulhydrat ved navn fucoidan, som findes i tang, er formentlig en vigtig årsag til, at der er så få kræfttilfælde på den japanske ø Okinawa. Fucoidan styrker immunforsvaret og har i de seneste laboratorieforsøg vist sig at kunne få kræftceller til at destruere sig selv i købet af få timer, selv hurtigt voksende lungekræftceller.

K2-vitamin har også vist sig at kunne få kræftceller til at begå selvmord. K2 mindsker risikoen for leverkræft ved hepatitis og skrumpelever. Stoffet Geranylgeraniol

(sidekæde til K2) fremkalder celledød i kræftceller (apoptose). Der er en omvendt sammenhæng mellem K2-indtag og avanceret prostatacancer. K2 forbedrer tilstanden ved leukæmi og knoglekræft, og laboratorieforsøg har vist en bremsende

effekt på andre kræftformer. K2 nedsætter risikoen for kræft og kræftdød samt forebygger  kræft, blandt andet lymfom, mave-, lunge og leverkræft. Det er et kraftigt  antioxidant og modvirker inflammation. Behovet er 90 mikrogram dagligt for kvinder og 120 mikrogram for mænd. Samtidig modvirker K2-vitamin knogleskørhed og åreforkalkning.

 

Læs også bogen ”Kost mod kræft. En guide til fødevarer, der forebygger” af Richard Béliveau og René Gingras. (Forlaget Peoples’s Press). Og ”Når diagnosen er kræft” af Inge Kellermann (forlaget Hovedland).

 Reishi svampe indeholder sammensattes sukkerstoffer og saponiner. der modvirker kræft ved at fremme apoptose.

Reishi and cancer

According to Drs. Joann Lau and Sanda Zolj, two research scientists at Bellarmine University, reishi mushrooms contain important polysaccharides and saponins that decrease cell proliferation in cancerous lungs. The researchers discovered that this effect was due to apoptosis (“cell death”) instigated by the mushroom’s active compounds. They concluded that “detailed biochemical characterization of this ancient herbal remedy could hold tremendous promise for the treatment of lung cancer.”

Lau and Zolj’s research is reinforced by that of Dr. Teow Sun Soo at the MARA Institute of Technology in Malaysia. Soo, determined to understand the effects of reishi on various ailments, conducted clinical trials that required subjects to take reishi extracts at regular intervals. Soo found not only that the extract boosted the body’s immune system to fight cancer but that it could also reduce the harmful side effects of radiation therapy and chemotherapy. Soo admitted, however, that the results depended on the type of cancer and the severity of the condition. For treating cancer, Soo recommended taking six 500 milligram capsules, three times daily.

                                         

Comments are closed.