Dermatomyositis er en ret sjælden sygdom, der forekommer hos cirka en ud af 100.000. Sygdommen rammer både børn og voksne, og kvinder oftere end mænd.
Sygdommen viser sig ved fremdadskridende svækkelse af musklerne, hvilket medfører tiltagende besvær med at klare almindelige opgaver som fx at komme op fra en stol, gå på trapper, løfte og børste hår. Finere bevægelser, somf x at sy, strikke, knappe knapper etc. bliver kun ramt sent i forløbet. Øjen- og ansigtsmusklerne bliver ikke påvirkede. Der kan komme problemer med at holde hovedet oppe og med at synke. Ved udtalt svækkelse af musklerne kommer der også svind af dem. Følesansen er normal. Svækkelsen af musklerne udvikler sig normalt over uger og måneder, og der kan hos et fåtal af de ramte komme muskelsmerter og ømhed.
Før udviklingen af muskelsvækkelsen eller samtidig med den udvikles der et karakteristisk udslæt, typisk med blå-violet misfarvning og hævelse af de øvre øjenlåg, rødt udslæt på ansigtet og overkroppen og rødme af fingerknoerne med hævelse og et violet, skællende udbrud, som senere giver afskalning af huden. Der kan også komme rødt udslæt på andre steder af kroppen, fx på knæ, albuer, ankelknoer, hals, ryg og skuldre. Sollys kan forværre udslættet. Hos nogle er der kløe. Der kan komme udvidede hårkar ved basis af neglene samt fortykkede neglebånd. På fingrenes sider og håndfladerne kan den komme ru og revnet hud med tværgående ”beskidt” udseende hud, som ligner mekanikerhænder.
Muskelsvækkelsen kan være let, moderat eller svær, med lammelser af arme og ben. Hos nogen er muskelkraften tilsyneladende normal, men der er ofte mikroskopiske betændelsesagtige forandringer i musklerne.
Dermatomyositis hos børn ligner sygdommen hos voksne, men der er hyppigere forandringer uden for musklerne. En tidlig forandring hos børn er, at de er irritable, har rødt udslæt i ansigtet, er trætte og ikke har lyst til at være sammen med andre, og at der er varierende grader af svækkelse af armene. Det er også almindeligt at børnene går på tæer på grund af sammentrækning af senerne.
Dermatomyositis forekommer oftest alene, men kan forekomme samme med andre autoimmune sygdomme (bindevævssygdomme) som sclerodermi og blandet bindevævssygdom.
Foruden muskelsvækkelsen kan der i varierende grad være forandringer uden for musklerne. Det kan dreje sig om almensymptomer som feber, dårlig tilpashed, vægttab, ledsmerter, og tendens til ”hvide fingre” (Raynauds fænomen). Der kan, især hos børn, kommer stive led (ledkontrakturer). Der kan komme synkeproblemer og symptomer fra mave og tarme, og før brugen af immunundertrykkende behandling var mave og tarmsår almindeligt hos børn på grund af betændelsesforandringer. Der kan også komme problemer med hjerte og lunger samt forkalkninger under huden. I de ældre aldersgrupper kan der optræde øget tendens til kræftlidelser, især i æggestokke, bryst, tyktarm og modermærkekræft.
Årsagen til dermatomyositis er et afsporet immunsystem. Der er tale om en autoimmun sygdom, hvor kroppen angriber sine egne væv, her først og fremmest muskler og hud. Man ved ikke, hvad der udløser denne reaktion, men man har mistanke til forskellige virusinfektioner, fx visse forkølelsesvira, influenzavira, fåresyge, cytomegalvirus og Epstein-Barr virus samt retrovirus som fx HIV.
Læs mere om autoimmune sygdomme, candidasvampe og utæt tarm i mine artikler på www.radiodoktoren.dk Læs evt. min bog ”Maven din bedste ven” (Gads forlag).
Er huden ikke involveret, må man udelukke en del andre sygdomme, som kan give lignende symptomer som dermatomyositis.
Diagnosen stiller man ved hjælp af undersøgelse af enzymer i serum, fx creatinkinase, elektrisk undersøgelse af musklerne, elektromyografi (EMG) samt muskelbiopsi, hvor man undersøger musklerne i et mikroskop.
Behandlingen går ud på at øge musklernes styrke, så de ramte bedre kan klare de opgaver i hverdagen, der kræver muskelstyrke.
I behandlingen bruger man først og fremmest binyrebarkhormoner i tabletform. Man starter med en stor dosis og trapper så langsomt ned, indtil man når den laveste dosis, der kan holde symptomerne nede. Man kan måle effekten på muskelstyrken og evnen til at klare de daglige opgaver.
Er binyrebarkhormon ikke nok, eller hjælper de ikke længere, bruger man normalt medicin, der undertrykker det overfungerende immunsystem, fx azathioprin eller methotrexat. Behandlingen med immunglobulin (IVIg) direkte i blodbanen kan hjælpe nogen.
De fleste bedres på behandlingen, og mange får deres fulde funktion tilbage, hvorefter man vedligholder den med behandling. Op mod en trediedel må leve med nogen resterende muskelsvækkelse. Der kan komme tilbagefald.
Som ved alle autoimmune sygdomme (bindevævssygdomme) er det vigtigt med en sund og varieret kost med meget grønt og frugt, der indeholder de gode bioflavonoider, der også er kraftige antioxidanter. Frie radikaler, der dannes under iltens omsætning i kroppen og skader cellernes kraftværker – mitokondrierne – er det vigtigt at modvirke ved hjælp af antioxidanter, bl.a. ekstra C-vitamin, E-vitamin, betakaroten og selen. Man bør desuden tage et bredt tilskud af vitaminer og mineraler i let optagelig form, bl.a. magnesium samt B-vitaminer. Man bør undgå koffein (kaffe, cola).
Tilskud af det vigtige hjælpeenzym (coenzym) Q10 og stoffet acetyl-L-carnitin kan anbefales, da begge dele er vigtige for musklernes funktion og i det hele taget.
Melatonin, der dannes i pinealkirtlen i hjernen, der overordnet styrer både nervesystem, hormonsystem og immunsystemet, har en meget positiv indflydelse på autoimmune sygdomme. Man skal tage 3 mg ved sengetid, og desuden sørge for at få kraftigt dags- eller sollys tidligt om morgenen eller formiddagen for at lukke ned for produktionen af melatonin. Man kan også med fordel tage lys med dagslyskvalitet en time før sengetid, og så straks derefter gå i seng, evt. efter at have taget de 3 mg melatonin. Der skal være helt mørkt i soverummet.
Essentielle sukkerstoffer, hvoraf der findes otte, som kroppen har svært ved selv at danne, har meget stor betydning for immunsystemets og kroppens øvrige funktion. Disse sukkerstoffer danner sammen med fede syrer og protein basis for en masse informationsmolekyler, som gør cellerne i stand til at ”snakke” med hinanden og regulere hinandens virkning. De findes blandt andet i Aloe vera juice og i Noni juice. En perfekt kilde til alle otte essentielle sukkerstoffer er kosttilskuddet Ambrotose Complex, som nu kun kan fås fra udlandet.
For meget ikke økologisk mættet fedt (fedt fra ikke økologiske dyr, mælkefedt) og transfedtsyrer fra fedt, der er gjort fast (margarine), forværrer den betændelsesagtige tilstand, så det er klogt at undgå den slags fedt. Økologisk smør er dog OK, da det indeholder mange sunde fedtsyrer.
Det er derimod godt at få nok af de livsvigtige – essentielle – fedtsyrer fra fx fiskeolie, hørfrøolie og kæmpenatlysolie, da de dæmper inflammationen. Også fra olivenolie, avicado, mandler og nødder. Man kan evt vælge at indtage en blanding af de gode fedtsyrer, fx i form af Udo’s Choice, der fås i handelen, eller Livets Olie, der fås hos Matas og i helsekostforretninger.
Det er vigtigt at modvirke, at musklerne og kræfterne svinder på grund af mangel på brug af musklerne. Man skal bevæge sig meget uden at overbelaste sig. Svømning kan være en god måde, da det er lettere at bevæge sig under vand. Cykling og motionsgymnastik er også godt, især de kinesiske gymnastikformer Tai Chi eller Qi Gong. Yoga er også fint.
Sindet har stor betydning ved alle sygdomme, så det er vigtigt at holde modet oppe. Her kan det være godt at grine ofte. Latter og grin styrker det normale immunsystem. Man kan fx opsøge morsomme situationer (cirkus, sjove film og video’er). Visualisering, hvor man forestiller sig, at immunsystemet falder til ro og bliver afskåret fra at angribe hud og muskler, er man ved at forske i, da det også er en mulighed for at modvirke sygdom.
Ved blussen i ansigtet kan man fx forestille sig, at man står ude i kulde med en kold vind lige i ansigtet.
Det indiske naturmedicinske middel Boswellia serrata har vist sig at have positiv virkning på visse autoimmmune sygdomme, fx tarmbetændelserne colitis ulcerosa og Crohns sygdom. Det kunne derfor måske også virke på dermatomyositis, men der er ikke videnskabelige undersøgelser vedrørende dette.
Akupunktur kan være gavnligt ved problemer med immunsystemet. Jeg kan anbefale Center for Kinesisk Akupunktur, Ibstrupvej 1, Gentofte (lige ved Jægersborg Station), tlf. 3965 2422. Og den kinesiske akupunkturlæge Billy Huang, Castenskjoldvej 1, 6000 Kolding og Kongensgade 54, 5000 Odense. Tlf. 7550 9998.
Dygtige zoneterapeuter og homøopater kan også påvirke immunsystemet i den rigtige retning.
Et homoøpatisk produkt, der har god virkning på alle former for allergi og andre forstyrrelser i immunsystemet, er SensiStop, som skal dryppes i munden tre gange dagligt. Kig på www.sensistop.dk Telefon 2511 9090.
ILæs mere om autoimmune sygdomme på www.radiodoktoren.dk Baggrunden for autoimmune sygdomme er ofte en utæt tarm, hvorved der kan optages små stumper af ikke helt nedbrudt føde. Når de kommer ind i blodet, vil de udløse en reaktion fra immunsystemet. På kort sigt som allergi, på længere som autoimmune reaktioner. Læs mere om utæt tarm på www.radiodoktoren.dk
Man kan læse mere udførligt om immunsystemet, autoimmunitet, fordøjelse, utæt tarm mm. i mine bøger ”Maven – din bedste ven. Sundhed fra mund til bund” (Gads forlag). “Hvad fejler du i grunden?! og “Sådan bli’r du (måske) 100”. Forlaget Hovedland