Aktinisk keratose er en overfladisk svulstdannelse i overhuden, der skyldes solpåvirkning af huden. Hos lysfølsomme personer kan den starte allerede fra 30 års alderen, men den forekommer hyppigst hos gamle. Der er ofte mange af disse pletter i huden, især på håndrygge, i ansigtet og i hårbunden. Det starter med at huden i området bliver ru og sandpapiragtigt, og efferhånden fortykkes huden og bliver evt. forhornet.
Aktinisk keratose kan udvikle sig til hudkræft, men der går ofte mange år, før det kan ske, og kræftdannelserne (spinocellulært karcinom) spreder sig sjældent til andre steder i kroppen (metastaserer sjældent). Især forhorninger på læben skal behandles tidligt, da de er lidt farligere.
Kryokirurgi, hvor man fryser huden, afskrabning af huden fulgt af brænding, eller kirurgisk fjernelse er hurtige og effektive behandlinger.
Man skal ikke gå ud mellem kl 10.00 og 16.00, hvor lyset er stærkest. Konsekvent brug af solblokkercremer skulle efterhånden kunne bedre situationen. De skal smøres på hver anden time, også når der ikke er sol, og også om vinteren. Solcremen skal både skærme mod UVA og UVB stråler. Man skal bruge bredbræmmet hat og have lange ærmer, evt. handsker (bomuld om sommeren).
Det er en god idé at supplere med ekstra D-vitamin, da man ved at dække huden til nedsætter den dannelse af D-vitamin i huden, som sker, når den bliver udsat for sollys. Behovet for D3-vitamin, der er det naturlige, er på mindst 100 mikrogram dagligt (kan købes som 35 eller 38 mikrograms tabletter elleer kapsler hos Matas og i helsekostforretninger). Man skal tage D3-vitamin til et fedtholdigt hovedmåltid, da D3 er fedtopløseligt og derfor optages bedst sammen med fedt.
Mineralet Zink, som ikke må tages på samme tid af dagen, hvor man tager sin sædvanlige vitamin-mineraltablet, er også vigtigt for huden, og det samme gælder for den essentielle fedtsyre gammalinolensyre (GLA), der bla. kan fås fra kæmpenatlysolie, evt. sammen med hørfrøolie som ”Livets Olie”..
En nyere behandling er også fotodynamisk terapi, hvor man indgiver et stof, der ophobes i huden og gør den mere lysfølsom, hvorefter man bestråler huden med lys.
Der er fremkommet en ny receptpligtig creme ved navn Aldara (imiquimod), der smøres på pletterne og derved får kroppens egne cellehæmmende stoffer – cytokiner – til at ødelægge unormale celler. Et pilotforsøg har vist, at 75% af pletterne klarede op ved brug af cremen tre gange om ugen.
Ad naturens vej kan kan forsøge selv med en pasta af C-vitamin blandet med lidt vand. Pastaen duppes på de keratotiske steder. Tag også et gram C-vitamin 2-3 gange dagligt. C-vitamin til behandling direkte på pletten med den almindelige hudkræft (basalcelle-) kan få kræftplette en til at danne sårskorpe og falde af. Det vil også kunne hjælpe ved aktinisk keratose.
C-vitamin virker som gift på cancerceller, både lokalt og indgivet i store doser direkte i blodet.
Man kan fx tage en halv teskefuld C-vitaminpulver eller –krystaller. Man tilsætter langsomt lidt vand, indtil pulveret er opløst. Man påfører det pletten flere gange dagligt med en finger eller vatpind. Vandet vil efter et par minutter fordampe og efterlader et tydeligt lag af C-vitamin krystaller på huden.
Det er vigtigt først at have været hos læge eller hudlæge for at sikre sig, at der ikke er tale om en af de farligere kræfttyper i huden, for eksempel modermærkekræft.
(Orthomolecular Medicine News Services. 9 november 2007)
Auberginer, på engelsk Egg plant, indeholder et phytokemisk stof ved navn solasodine glycoside – BEC5, der kan købes fra England. Fx på www.amazon.co.uk som Curaderm-Bec5 Cream, der er effektivt mod flere former for hudkræft og mod aktinisk keratose.
Ved almindelig hudkræft (basalcelle carcinom) kan man få kræftcellerne til at dø ved at smøre capsaicin creme på. Det er et ekstrakt af chilipeber, som man ellers bruger til at smøre på dårlige led som smertestillende behandling.
Man kan også bruge solen til at behandle hudkræft og forstadier til hudkræft med, sammen med en creme ved navn Metvix. Man smører cremen på det ramte hudområde, og man skal så opholde sig udendørs i dagslys i to-tre timer. Så har cremen dræbt de syge celler. Behandlingen sker kun på hudafdeling på et sygehus eller hos en hudlæge.