Psoriasis er en sygdom, som optræder familiært, især hos mennesker med visse vævstyper.
Omkring 2 procent af befolkningen har sygdommen, og den er almindeligst mellem 15 og 40 års alderen.
Man kender ikke den egentlige årsag, men man ved, at en række ting kan få sygdommen til at bryde ud. Fx kan stress, betændelser, alkohol og visse lægemidler (fx lithium, klorokin, betablokkere og karbamazepin) samt fysisk irritation af huden få sygdommen til at bryde frem.
Den kan også forsvinde i perioder. Kosten har også betydning (se senere). Læs mere om autoimmune sygdomme og immunsystemet på www.radiodoktoren.dk og i min bog ”Maven – din bedste ven. Sundhed fra mund til bund” (Gads forlag).
Ved psoriasis vokser hudcellerne på de ramte steder meget hurtigt, og en række celler fra immunsystemet invaderer huden, så der er tale om en autoimmun lidelse, hvilket passer med, at både sindet og kosten påvirker immunsystemet.
Baggrunden for autoimmune sygdomme kan være tidligere infektioner, kemiske stoffer, og ofte en overvækst af candidasvampe, der medfører utæt tarm og inflammation. De påvirker immunsystemet til at angribe kroppens normale væv, også hjernen. Det kan anbefales at læse bogen ”Hjernens nye Liv” af Dr. David Perlmutter. Tarmbakteriernes forbløffende evne til at helbrede og beskytte din hjerne.
D-vitaminmangel har stor betydning for udviklingen af psoriasis. Behovet for D3-vitamin, som er den naturlige og vidtgående uskadelige borm for D-vitamin, er mindst 60-70 mikrogram dagligt, og en del skal have mindst 100 mikrogram dagligt (4.000 enheder). Se i øvrigt på www.radiodoktoren.dk under autoimmune sygdomme. Der er ikke set skader ved dagsdoser under 250 mikrogram (10.000 enheder).
Der kan være eller komme andre autoimmune sygdomme til, når man har psoriasis. Tarmbetændelser af autoimmun oprindelse, for eksempel Crohns sygdom og colitis ulcerosa, samt leddegigt forekommer hyppigere hos psoriasisramte, og der kan være en vis sammenhæng med glutenallergi (cøliaki). En del får psoriasisleddegigt. Læs mere om psoriasisgigt på www.radiodoktoren.dk
Tjære kan have en fin effekt på psoriasis, men tjære lugter og misfarver samt kan give overfølsomhed for lys. Jeg kan også anbefale at prøve med produkter fra Den blå Lagune på Island. Internetadressen er www.bluelagoon.is Deres produkter indeholder kisel og vitaminer, som produceres af alger i lagunen. De er særlig effektive mod psoriasis, men også gode til almindelig hudpleje. Man kan bestille direkte over Internettet og få nærmere oplysninger om stedet, hvor man kan komme på et flere ugers ophold og bade i Den blå Lagune, hvor alger producerer vitaminer og andet, der er godt mod psoriasis. Desværre kan man ikke få tilskud til ophold deroppe. Det kan man derimod til ophold ved Det døde Hav i Israel, hvis der er tale om svær psoriasis.
En tredie mulighed er at tage på ferie på Lanzarote, hvor der er masser af sol og meget salt havvand. Den tyske psoriasisforening har et kursted på Lanzarote, og ellers findes der den udmærkede og danskejede Club LaSanta. Man kan også få behandling med saltbade på Læsø.
På de tørre og skællende områder kan man bruge emu-olie, olivenolie eller amerikansk olie, der helst skal være økologisk og ikke have været opvarmet (fås bl.a. hos Firmaet ”Stjernen”, Søborg Hovedgade 32, 2860 Søborg. Tlf. 3969 1518). Dalens Olie, som kan købes i helsekostforretninger er også god mod psoriasis.
En god creme ved navn ByLykke Skin creme indeholder colostrum, den første mælk fra køer efter kælvningen, som indeholder vigtige immunstoffer. Cremen indeholder også mandelolie, sheabutter, Aloe vera, bivoks og E-vitamin. Ingen æteriske olier, parfume eller parabener. Den er konserveret med phenoxyethanol og natrium benzoat. ByLykke Skin creme kan bruges mod børneeksem og anden eksem, psoriasis, forbrændinger, røde numser, sår og ar, forbrændinger efter strålebehandling, vitiligo mm. Købes i helsekostforretninger. Findes også som lotion.
En god creme til psoriasis er en naturcreme ved navn Spørringcreme, med enten mandelolie, bivoks, og eucalyptusolie eller mandelolie med bivoks og Ylang-Ylang. (Tlf. 8698 9220, Helle B. Ludvigsen).
Et godt, gammelt middel mod psoriasis er en blanding af salicylsyre, 12,5 gram, med quillajatjæresprit DD63, 237,5 gram. Det kan kun fås med lægerecept og kun på Glostrup og Skanderborg apoteker. Det skal pensles på huden, hvor der er psoriasis.
Lægeligt modvirkes psoriasis med binyrebarkhormon og andre midler, der undertrykker imunsystemet, men også kan have betydelige bivirkninger med vægtøgning, forhøjet blodtryk, forhøjet blodsukker, mavesår, knogleskørhed og grå stær.
Et godt middel, der modvirker inflammation, sænker oxidativt stress og bedrer vandindholdet i huden, påvirker immunsystemet positivt, er pycnogenol, der er et ekstrakt af franske pinjetræer ved Middelhavet. Det modvirker også blodpropper og er så godt som fri for bivirkninger. Pycnogenol bedrer også andre midler i behandlingen af psoriasis. Dosis er 40-50 mg pycnogenol 3 gange dagligt.
Et andet godt tilskud, der hjælper immunsystemet til art fungere så godt som muligt, er AHCC, der er et medicinsk ekstrakt af svampe fra Japan. Dosis er 1000 mg tre gange dagligt.
Vedrørende kosten samt andre ting af betydning for en naturlig, alternativ psoriasisbehandling, kan man læse om den i et hæfte, som kan bestilles på hos Dansk Edgar Cayce Selskab på telefon 5576 3355. Det koster 50 kroner.
Kallawalla er et ekstrakt af bregnen Polypodium leucotomos og påvirker immunsystemet positivt med hæmning af inflammatoriske cytokiner. Derved undertrykkes den over- og fejlreaktion fra immunsystemet, der ligger bag autoimmune sygdomme, også ved vitiligo og psoriasis. Foruden at være anti-inflammatorisk er det også et antioxidant. Adskillige undersøgelser har vist god virkning ved psoriasis. (Anticancer Res. 2000 May-Jun;20(3A):1567-75. Harvard Medical School).
Kallawalla kan i EU købes som Anapsos over Internettet. Se på www.planticinal.com
Kosten skal være overvejende basisk, hvilket bl.a. kan gøres med frugt (bortset fra ribs, solbær, store svedsker, blommer og blåbær) og ved ikke at spise frugt sammen med anden mad. Desuden ed en kost med mange grønsager, og så skal man ved psoriasis undgå produkter fra natskyggefamilien som tomater, kartofler, peber, paprika, auberginer og tobak. Kød er ikke godt,da det er syredannende, men fugle, fisk og lam i ikke for store mængder er i orden. Brød skal være groft – ikke hvidt brød. Slik, kager, is, chokolade, fastfood produkter og fødevarer med kunstige tilsætningsstoffer frarådes. Læs mere om syre-base balancen på www.radiodoktoren.dk
Det kan også anbefales at tage et tilskud af vitaminer, mineraler og ekstra antioxidanter. Jeg kan anbefale mindst 1 gram C-vitamin 3 gange dagligt, germe med hyben og bioflavonoider (C 500 +Hyben + Bioflavonoider eller Citron ( Helsekostforr.) der øger C-vitamins virkning op til 20 gange.
Desuden blandede E-vitaminer.
Man kan også forsøge med ekstrakt af olivenblade i form af Olivir. Man skal begynde med 2 tabletter 2 gange dagligt, og kan senere gå ned til en tablet to gange dagligt. Modvirker overvækst af candidasvampe samt utæt tarm, der ofte er baggrunden for autoimmune sygdomme.
Ved psoriasis er der oftest for lidt selen og zink i kroppen, hvorfor tilskud af disse to mineraler tilrådes. Kan fås som Bio-selen plus zink. 2 tabl. om aftenen. Et tilskud af lecithin kan også være gavnligt.
Når mange forskellige stoffer kommer i kontakt med tarmslimhinden, vil dette dæmpe immunsystemets overfunktion og dermed den autoimmune reaktion ved psoriasis og andre autoimmune sygdomme. Derfor anbefales blandt andet en meget varieret kost og mange krydderier. Sammensætningen af tarmbakterierne er også meget vigtig for både tarmsundheden og immunsystemet, og dermed resten af kroppen og hjernen.
Dr. Even Marstrand fra Humlebæk har udviklet et meget stærkt antioxidant middel, Titan-kobber-C-vitamin Kompleks. Han har gode erfaringer med, at dette middel kan hjælpe godt ved psoriasis, også den svære pustuløse form. Man kan kun få Titan-kobber-C-vitamin Kompleks på Glostrup apoteket og kun på recept. Man skal tage to tabletter tre gange dagligt i mindst et halvt år. Foruden dette kompleks skal man tage tilskud af zink, 30 eller 40 mg dagligt, mangan 10 mg dagligt og selen 200 mikrogram dagligt (organisk, fx Seleno Precise). Ved svær psoriasis kan man selv kontakte Dr. Marstrand på tlf. 4913 0320.
Det psykiske spiller også en stor rolle ved psoriasis, hvor stress, angst og uro kan medføre udbrud. Det samme gælder ifølge Cayce for negative følelsesmæssige holdninger. Det er derfor vigtigt at undgå for meget stress og at lære at slappe af. det er vigtigt at planlægge ordentligt og så at være, hvor man er, med fuld opmærksomhed på det, man er i gang med.
Cayce tilråder også, at man drikker 6-8 glas vand hver dag, blandt andet som en del af en udrensning af kroppen. Se på www.radiodoktoren.dk under udrensning.
Fiskeolie og gammalinolensyre fx som kæmpenatlysolie eller boragolie er gode at tage mod psoriasis.
Essentielle (livsvigtige) sukkerstoffer, hvoraf den findes otte, kan hjælpe meget ved psoriasis. Disse sukkerstoffer varetager kommunikationen mellem kroppens celler, der er belagt med en masse modtagesteder (receptorer) for sukkerstofferne, der kan konfigurere (”vende og dreje sig”) på millioner af måder. Ved psoriasis kniber det med cellekommunikationen, der ellers sørger for, at cellerne kun vokser det, de skal for at afløse hinanden. Når en celle dør, kommer der en ny i stedet. Ved psoriasis dannes der alt for mange hudceller. De essentielle sukkerstoffer kan købes som glykoernæring hos Matas eller i en helsekostforretning, eller som Ambrotose hos private forhandlere.
Den medicinske behandling, der er noget mere krads end den alternative, består som nævnt oftest i behandling med stærke binyrebarkhormon salver, der dog kan medføre fortynding af huden. Desuden kommer der ofte hurtigt tilbagefald efter ophør. Derfor anvender man nu mere calcipotriol (Daivonex R), der er et syntetisk D-vitaminpræparat. Det kan give irritation af huden, især i ansigt og hudfolder. Hjælper det ikke, kan man give lysbehandling, evt. efter at have øget lysfølsomheden med stoffet psoralen. I svære tilfælde undertrykker man immunsystemet med kemoterapi med methotrexat eller ciclosporin. Medicinsk psoriasisbehandling foregår oftest hos en hudlæge. Behandling med soft-laser (”blød” laser) er værd at forsøge.
Jeg kan anbefale at læse en god bog om psoriasis og kosten – ”Psoriasis – Nej tak!”. Kan købes i boghandelen. Forlaget Klitrose. Forfatter ernæringsterapeut Marianne Fjordgaard, Grindsted.
En meget speciel behandling af psoriasis består i at tage et bad på en klinik, hvor der i vandet er en masse små fisk ved navn Garra Rufa eller ”doktorfisken”. De små fisk spiser skællene og afgiver samtidig et enzymholdigt sekret, der virker helende på huden. Fiskene overfører ikke smitte, og det gør ikke ondt under behandlingen eller efter. I Danmark findes GarraRufaCenter, Farum Hovedgade 13, 3520 Farum. Tlf. 4495 2761. E-mail: bioclinic@bioclinic.dk Webside: www.bioclinic.dk
Råd mod psoriasis:
I en måned har jeg hver dag skyllet mig med saltvand, ladet det tørre, og gået med det et par timer, det har givet et forbløffende resultat. Nu godt en måned efter, er jeg næsten fri af min psoriasis og det her i den mørke vintertid. Jeg har ikke brugt højfjeldssol, udelukkende saltvand. Behandlingen er billig og fri for bivirkninger.
Opskriften er enkel: 80 g. groft fransk middelhavssalt i en halv liter varmt vand, skyl det på psoriasisen, lad det tørre ind. Efter et par timer skyller man det af, gentag det hver dag. Efter skylningen smører jeg mig med almindelig fugtighedscreme.
p.s. Jeg har nu brugt behandlingen i 4½ måned, der er kun nogle få enkelte pletter til
Med venlig hilsen. Poul Brink