Alkohol påvirker på flere måder sukkeromsætningen i kroppen. Nydannelsen af sukker i leveren ud fra bla. aminosyrer, som ikke omsættes på anden måde, nedsættes eller ophæves.
Denne nydannelse foregår døgnet rundt hos alle, og det nydannede sukker lægges “på hylder-ne” i leveren som reserve i form af glykogen, der er kæder af glukosemolekyler. Forudsætnin-gen for, at dette sker, er, at der er tilstrækkeligt meget insulin i blodet.
Ved aldersdiabetes er dette normalt tilfældet, men nogen aldersdiabetikere kan have for lidt insulin i blodet om natten og kan derfor opleve, at deres bloduskker om morgenen er højere, end da de gik i seng.
Ved for lavt blodsukker reagerer bla. bugspytkirtlen ved at sende det insulinmodvirkende hormon glukagon ud i blodet. Glukagon åbner for lageret af glykogen i leveren, så der afspaltes glukose, der bliver sendt ud i blodet. Også denne proces hæmmes eller lammes af alkohol. Dette vil kunne få fatale konsekvenser for diabetikere, der får et natligt insulinchok. De vil ikke kunne rette op på det og kan risikere at dø i kramper på grund af det alt for lave blodsukker, som hjernen har brug for. Derfor råder man altid diabetikere til, hvis de har drukket alkohol om aftenen, at spise natmad, før de går i seng, selvom blodsukkeret ikke er for lavt ved sengetid.
Der er ikke noget i vejen for, at en diabetiker som alle andre kan drikke 1-2 genstande dagligt. Det virker oven i købet forebyggende på hjerte- og kredsløbslidelser. Får man en aften lidt mere at drikke, er det vigtigt at spise natmad. Især hvis man får insulin eller tabletter, der stimulerer bugspytkirtlen til at producere mere insulin.
Men alkohol i større mængder er ikke og må aldrig blive en diabetesbehandling i sig selv.
Svar til dame, hvis man har fået et insulinchok:
Det er kun farligt at få insulinchok, hvis man har drukket alkohol. Ved for lavt blodsukker med insulintilfælde eller insulinchok, vil kroppen modreagere ved at danne mere væksthormon, binyrebarkhormon og glukagon. De er alle tre hormoner, som blandt andet åbner for leverens resevedepot af sukker (glukose), så der kommer glukose ud i blodet, og blodsukkeret stiger. Det er sjældent, at der går mere end en time, før det sker ved insulinchok.
Har man drukket alkohol, vil leveren ikke reagere og sende sukker ud i blodet.
Insulinchok kommer af, at hjernen normalt ikke kan fungere uden glukose, så når blodglukosen (blodsukkeret) er for lavt, holder hjernen op med at fungere normalt, Det starter med insuinføling, med x lidt rysten på hænderne og begyndende forvirring, går over til insulintifælde, hvor man ikke længere kan reagere på sine symptomer og kan virke, som om man er fuld. Til slut bliver man bevidstløs med insulinchok.
Dert er meget anstrengende at ro. Man bruger sine muskler meget, og musklerne bruget meget glukose. Har man brugt sine muskler meget, vil man blive mere følsom for insulin, også dagen efter. Man skal derfor efter meget muskelarbejde spise mere, fx brød eller grovpasta, for at fylde sine glukosedepoter i lever og muskler. Før man skal anstrenge sig meget, skal man spise noget mere, og man skal med mellemrum, mens kan arbejder eller ror eller anstrenger sig på anden måde, spise eller drikke noget med kulhydrater i (stivelse, brød saft mm.).
Hvis din mand overholder disse regler, er risikoen for, at han får insulinchok, kun meget lille. Men husk, at hvis han har drukket alkohol eller har anstrengt sig meget om aftenen, skal han noget ekstra at spise, før han går i seng.
Mange gode hilsener
Carsten Vagn-Hansen