Neglene

Neglene skal beskytte fingrene og deltage i de finere fingerfunktioner. De består af keratin, der dannes fra nogle celler, som ligger under neglevolden. Det tager ca seks måneder for en fingernegl at vokse ud, mens det tager 12-18 måneder for tåneglene. Hos ældre vokser neglene langsommere.

Kosttilskud, der er vigtige for neglene er D3-vitamin, B2 og B8 vitamin sammen med et bredt B-vitamin kompleks, kalk, zink, kisel og svovl. Svovl findes blandt andet i MSM (methylsulfonylmethane), der er helt ugiftigt og ellers bruges mod gigt og allergi, men det er rigtig godt for neglene. Mangel på protein kan give problemer med indbygningen af kalken i neglene.

Jernmangel er en af de hyppigste grunde til skøre negle. Et engelsk studie viste, at alle de deltagende kvinder med blodmangel på grund mangel på jern havde skøre negle, og neglene blev normale efter behandling med jerntilskud. For meget jern kan dog være skadeligt, så det er bedst først at få målt indholdet af det jernbærende protein ferritin i sit blodserum.

Det er vigtigt at drikke mindst halvanden liter vand dagligt og at bruge neglecreme og fugtighedscreme samt at massere neglebåndene med cremen.

De hyppigste grunde til problemer med neglene er udsættelse for meget vand og for skrappe kemikalier. Når neglene bliver våde, svulmer de op og skrumper igen, når de tørrer. Det gør neglene tørre og skøre. Det er bedst at bruge gummihandsker, når man skal arbejde med vand, gerne med et par inderhandsker af bomuld.

Neglefjerner og lim til kunstige negle kan også skade neglene, og det samme gælder for koldt vejr og arbejde i tørre og varme rum som fx kontorer.

Sygdom kan give forandringer af neglene. Der kan fx komme en tværgående fure i neglepladen, når neglens vækst er blevet forstyrret, fx af en alvorligere betændelse, en blodprop i hjertet, kræft eller kraftig psykisk belastning.

Løsner neglene sig, kan det være udtryk for stød, slag eller langvarig udsættelse for vand, der også kan medføre en grønlig misfarvning af neglen pga. bakterien pseudomonas. Svamp eller visse former for medicin i forbindelse med solpåvirkning kan også løsne negle.

Negle med små fingerbølprik kan være tegn på psoriasis. Det kan riller på langs – sivnegle – også, og rødgullige pletter også. Riller på langs er dog langt fra altid tegn på psoriasis.

Hvide negle skyldes ofte slag eller klemning af neglelejet, der forstyrrer neglens vækst. Hvide pletter i neglene er ikke tegn på sygdom, men almindelige, og årsagen er ukendt. Dog kan man se mangel på zink som en medvirkende årsag.

Gule negle kan være tegn på svamp eller psoriasis, og i sjældnere tilfælde skyldes gule og fortykkede negle lungesygdom.

Der kan ved kroniske hjerte- og lungesygdomme komme urglasnegle, og fingrene kan komme til at ligne trommestikker. Der behøver dog ikke at være tale om sygdom, da man kan arve tendensen til, at fingrene og neglene ser sådan ud.

Rødlige negle skyldes øget blodfylde af neglelejet, hvilket kan ses ved bindevævssygdomme, ved pletskaldethed og som led i nogle medicinudslæt.

Sorte negle skyldes følger efter blødning under neglen efter stød og slag. I sjældne tilfælde kan vedvarende sorte negle skyldes et modermærke under neglen, og så skal man være opmærksom på, om der kan være tale om modermærkekræft. Medicin mod visse kræftsygdomme kan også give sorte negle.

Er den inderste halvdel af neglen hvid og den yderste brun, kan der være tale om nyresygdom, men det ses dog også hos ældre uden sygdom. Endelig er der skenegle, som er tynde og flade med let opadbøjede kanter. Det kan bl.a. ses ved jernmangel og for højt stofskifte.

Lavt stofskifte kan også give svage negle.

Gelatine, fx husblas, består af kollagen fra sener, knogler og hud og bruges til mange forskellige ting som fortykningsmiddel, for eksempel til fremstilling af vingummi, lakrids, flødeboller, cremer, desserter, flødeis og dåsekød. Det bruges også til fremstilling af de fleste kapsler til blandt andet lægemidler og kosttilskud. Det smager ikke af noget og er næsten usynligt, og det indeholder ikke fedt, kulhydrater, konserveringsmidler, men i det store og hele kun værdifulde æggehvidestoffer. Det er et naturligt fødemiddel.

Det er kendt, at gelatine er godt at indtage for hud, hår og negle. Tyndt, skørt, glansløst og spaltet hår bliver styrket og struktureret af gelatine, og det samme gælder bløde og skøre finger- og tånegle. Det er neglematrix, der hvor neglen gror ud fra, der forsynes med relevante næringsstoffer, og fugtigheden i neglene bevares også bedre. Hydrolysat af gelatine ligner menneskebrusk meget i sin sammensætning af aminosyrer og kan derfor let indbygges i brusk. Denne specielle form for gelatine findes derfor ofte i snacks til sportsfolk.

Der har været mange spekulationer over risikoen for at blive smittet med BSE – kogalskab ved at indtage gelatine, men EU-reglerne siger, at der kun må fremstilles gelatine af godkendte dyr, og svin kan ikke få BSE, så risikoen for at blive syg af gelatine er minimal. De eneste, der skal være tilbageholdende med gelatine, er mennesker med tilbøjelighed til herpesudbrud, fx forkølelsessår. Visse fødemidler øger tendensen til udbrud, og værst er chokolade, nødder og gelatine. Det er aminosyren arginin, der er synderen, hvorimod en anden aminosyre, lysin, modvirker udbrud af herpes, men lysin kan ikke købes lovligt i tabletform. Der er derimod meget lysin i mælk, sojabønner, okse- og svinekød.

Comments are closed.