Depression er en delvist arvelig sindslidelse, der har tendens til at være tilbagevendende.
Der er en glidende overgang fra almindelig tristhed til egentlig depression, hvor der kommer mere udtalte symptomer, både psykiske og legemlige. Der vil ofte være udtalt mangel på initiativ, så vedkommende går både psykisk og legemligt i stå. Der mangler totalt humør og begejstring, og hele personligheden ændres. Der er udtalt træthed, men også søvnbesvær, typisk med opvågnen tidligt om morgenen, hvor de depressive symptomer er mest udtalt. Symptomerne bedres ofte henimod aften, så man siger, der er døgnsvingninger.
Der kan være en udtalt skyldfølelse uden rimeligt grundlag, og der kan være selvmordstanker ud fra fornemmelsen af ikke at være noget værd og bare være en byrde for alt og alle. Angst er almindelig, måske med misbrug af alkohol og/eller beroligende medicin. Appetit og sexlyst svinder. Hos ældre kan depressioner vise sig ved, at den ældre går i stå og virker dement eller ”forkalket”. Udvikler det sig hurtigt, skal man altid være opmærksom på, om der ligger en depression bag.
I nogle tilfælde viser depression sig overvejende ved legemlige symptomer, fx fra hjertet, mavesækken, tarmene, underlivet, muskler eller knogler. Man taler da om en atypisk eller skjult depression. Undersøgelser viser oftest ikke noget, men medicin mod depression lindrer eller fjerner symptomerne.
Årsager til depression
Man skelnede tidligere mellem reaktive depressioner, hvor der var en klar ydre årsag, fx en svær sygdom, store psykiske belastninger eller dødsfald i familien, og endogene depressioner, hvor man ikke kunne finde nogen umiddelbar grund. I dag er denne skelnen forladt, dels fordi man oftest kan finde ydre årsager, og dels fordi man har fundet en biologisk forklaring i form af kemiske forstyrrelser i hjernen, blandt andet en mangel på signalstoffet serotonin. Der er også en udtalt arvelig tendens til depression. Da det meste af kroppens serotonin produceres i maven, er det ikke underligt, at der kommer symptomer fra den.
Der har været en kamp mellem dem, der tror, at det hele er arv og kemi, og dem, der tror, det hele skyldes for store psykiske belastninger i forhold til den enkeltes bærekraft. Hvad kom først – hønen eller ægget? Sandheden er nok den, at mennesker med en arvelig tilbøjelighed til at få depressioner udvikler kemiske forstyrrelser i hjernen, når de bliver udsat for psykiske belastninger, som de ikke kan klare.
En svensk PhD afhandling tyder stærkt på, at depression hænger sammen med betændelsesagtige forandringer i hjernen (inflammation), da forfatteren har konstateret en usædvanligt stor mængde cytokiner i deres rygmarvsvædske. Mængden var højest hos patienter med svære depressioner, der havde gjort alvorlige forsøg på selvmord. Forfatteren David Lindquist og hans gruppe har også konstateret, at patienter med depression og alvorlig hensigt til at begå selvmord havde et lavt indhold af stresshormonet cortisol i blodet, og indholdt var også lavt i spytprøver fldre år efter et selvmordsforsøg.
Forskerne mener, at der kan være fler årsager til inflammationen. Det kunne fx være en svær influenza, en autoimmun sygdom som fx leddegigt, eller en svær allergi der har ført til inflammation. En vis arvelig tilbøjelighed er formentlig også medvirkende til at gøre nogen mere følsomme end andre.
Forskergruppen vil nu forsøge at behandle deprimerede med medicin mod inflammation. Læs mere om inflammation og autoimmune sygdomme på www.radiodoktoren.dk
En særlig form for depression er vinterdepressioner, der udløses af mangel på tilstrækkelig kraftigt lys ind gennem øjnene. Kommer man fx ikke ud i det fri, hvor der langt det meste af vinteren er godt lys, opdager hjernen ikke, at det er blevet dag, og så ændres hjernekemien, blandt andet vedrørende hormonet melatonin, der styrer vores indre ur. Mennesker med tendens til denne type depression bør være ude mindst en time i fuldt dagslys hver dag eller udsætte sig selv for kunstigt dagslys inde hver morgen. Se under vinterdepression.
Hos nogle mennesker kan depression afløses af mani, hvor stemningslejet er løftet, realitetssansen forsvinder, og de lever i højeste gear. Man kalder det så for en manio-depressiv sindslidelse, der har en tendens til at vende tilbage i perioder livet igennem. Mennesker med mani har ofte ingen sygdomserkendelse og er derfor svære at behandle. Man kan dog i nogen grad forebygge manier.
Behandling af depression
Ved behandling af depression er der først og fremmest brug for en god og kærlig støtte fra alle sider og en stadig opmuntring og påmindelse om, at depressionen forsvinder igen.
Lys og motion er godt for deprimerede, så det er en god måde at hjælpe på ved at tage vedkommende med ud i naturen på lange gåture, gerne hver eneste dag.
Forskere har fundet, at legemlig træning fremmer dannelsen af stoffet fenylætylamin i hjernen. Dette stof har betydning for evnen til legemlige præstationer, for opmærksomheden og for humøret. Ved depression er der for lidt fenylætylamin i hjernen.
Tyve raske, unge mænd har deltaget i et forsøg, hvor de trænede moderat hårdt en halv time på et løbebånd, og i det følgende døgn blev deres urin opsamlet. Døgnet inden, hvor mændene ikke havde trænet, var deres urin også blevet opsamlet. Urinens indhold af fenylætylamin steg gennemsnitligt 77% efter træningen, men hos nogle af deltagerne var stigningen på mere end 500%.
Forskerne konkluderer, at hjernen danner mere fenylætylamin, når man motionerer eller arbejder legemligt, og det dette får humøret til stige. Det er måske den samme mekanisme, der medfører, at løbere kan blive >høje< under en længere løbetur. (Kilde: British Journal of Sports Medicine 2001; 35:; 342-343).
Hjernen bliver i det hele taget stimuleret ved, at man bevæger sig, og man har en stor mistanke om, at en væsentlig årsag til, at mange ældre bliver glemsomme og demente, er, at de bevæger sig for lidt. Det er vigtigt at bruge både kroppen og hjernen så meget som muligt livet igennem, hvis man vil bevare sundheden. Ved depressioner svækkes hjernens tankeaktivitet, både på grund af depressionen og på grund af behandlingen med lægemidler. Motion modvirker dette.
Samtalebehandling hos egen læge, psykolog eller psykiater er også vigtig. Noget tyder på, at sådanne samtaler kan være en lige så god behandling som medicin. Behandling med medicin må aldrig stå alene. Den bør altid kombineres med samtaler.
Ved svære depressioner vil der altid være en risiko for, at den deprimerede begår selvmord, især på vejen ud af depressionen, når handlekraften er ved at vende tilbage. Både de pårørende og lægen må have alle antenner ude, så der ved fare for selvmord bliver grebet ind og overvåget. De fleste selvmord af denne type forekommer iøvrigt efter udskrivelse fra en psykiatrisk afdeling. Netop på grund af selvmordsfaren er det vigtigt altid at have kontakt til en læge ved depression. Man skal altså ikke selv begynde at behandle eller tro, at samtaler og opmuntring er nok. Lægen må være med til at afgøre, om der skal lægelig behandling eller psykologbehandling til.
Der findes adskillige lægemidler mod depression, og to store grupper er de ”gammeldags” tricykliske antidepressiva og de nye, der med et dårligt ord kaldes ”lykkepiller”. Ved svære depressioner virker de gammeldags midler bedst, men de kan have bivirkninger i form af hjertepåvirkning, især hos ældre. Der kan også komme problemer med læsesynet, tørhed i munden, forstoppelse og vandladningsbesvær, rysten og vægtøgning. De nye midler påvirker ikke hjertet så meget, men kan have andre bivirkninger, som det er vigtigt at få oplyst, så man kan være opmærksom på dem. Blandt andet kan personligheden ændres, og man kan blive ret ligeglad med alt.
Naturmedicinen hypericin eller prikbladet perikum har en virkning på lette til moderate depressioner, der har vist sig at være lige så god som de gammeldags midler, og den har langt færre bivirkninger, men må ikke gives sammen med lægemidler mod depression. Hypericin påvirker også nedbrydningen af anden medicin, så det er vigtigt, at behandling sker i samarbejde med lægen.
Normalt vil depressioner ved behandling lette i løbet af nogle uger, men behandlingen må fortsættes i længere tid, indtil humøret har været stabilt i nogle måneder. Man kan så langsomt sætte dosis ned igen til ophør, eller til de depressive symptomer dukker op igen. Nogen behøver en vedvarende forebyggende behandling, ofte med en mindre dosis.
Behandlingen af depressioner kan oftest klares uden indlæggelse, men ved risiko for selvmord, eller hvis behandlingen ikke virker, og den deprimerede er psykisk forpint, kan det være nødvendigt med en indlæggelse på en psykiatrisk afdeling. Hjælper anden behandling ikke, kan der blive tale om elektrochok, der i vore dage udføres på en langt mere skånsom måde end tidligere. Man er nu også begyndt at behandle med et kraftigt magnetfelt, hvilket er endnu mere skånsomt.
En relativt ny behandlingsmetode er metakognitiv terapi, der har baggrund i CAS – kognitive attentional syndrome, der har baggrund i grublerier, beymringer, optagethed af trusler og andre dårlige måder at klare belastninger på. Det medfører tristhed, angst og depression. Behandlingen består i at lære at tænke mindre, at lade være med at være opmærksom på de tanker, der opstår, lade være med at bekymre sig. Det kaldes afkoblet opmærksomhed. Man kan læse mere i bogen ”Lev mere tænk mindre” af psykolog Pia Callesen (Politikens Forlag 2017).
Typisk bliver 80 procent fri for deres angst, depression, PTSD og OCD efter 8-10 samtaler med MCT-uddannet psykolog, evt. i grupper. Metoden har effekt på alle psykiske lidelser.
Kosten ved depression
Kosten betyder meget ved depression, blandt andet fordi man gennem den kan stimulere produktionen af serotonin. Kulhydrater – stivelsesstoffer, sukkerstoffer – modvirker depression, især vinterdepression. Det er bedst at spise sammensatte kulhydrater som fx bønner, andre grønsager, pasta, morgenmadsprodukter og brød. Det sunde fedt, fx rapsolie, olivenolie og avocado har også en antidepressiv virkning. Det er dog vigtigt at passe på ikke at spise for meget, da både depressionen og medicinen kan øge appetitten. Unge med depression tager ofte meget på i vægt. Fiskeolie har en særlig god virkning mod depression og mani.
Serotonin bliver i kroppen fortrinsvis produceret ud fra den livsvigtige aminosyre tryptofan, der findes i æggehvidestoffer, fx kød, og ved dårlig appetit kan man fx tage Protabs, der indeholder alle de livsvigtige aminosyrer. Et andet vigtigt budbringerstof, der også har indflydelse på humøret, er noradrenalin, der dannes ud fra L-fenylalanin, en anden livsvigtig aminosyre. Den bliver ved hjælp af B6-vitamin omdannet til fenyletylamin, der findes i chokolade, så det at spise chokolade kan også modvirke depressioner.
Koffein i mindre mængder, fx 1-2 kopper kaffe dagligt, kan forbedre humøret, men for megen kaffe virker modsat, da den kan øge angst og forværre depressionen. Folinsyre er godt mod depression, selv i små mængder, fx ved at spise spinat. Mangel på folinsyre kan være eneste årsag til depression hos ældre.
Tilskud af selen kan have en positiv indflydelse på depression, især hvis man mangler det. Det findes især i nogle paranødder (Brazilnødder) og alt godt fra havet. Også C-vitamin kan hjælpe ved depression, og der kan ved depression være mangel på B-vitaminer. Hvidløg, chili og andre krydderier kan bedre humøret.