Osteoporose Knogleskørhed

Osteoporose – knogleskørhed – er en multifaktorielt betinget sygdom, den kan altså have mange forskellige årsager. Der er en ret udpræget arvelig tendens, som dog kan modvirkes ved så vidt muligt at undgå andre faktorer. Tobaksrygning øger risikoen, blandt andet fordi rygning ødelægger det østrogene hormon, der bl.a. har betydning for knoglerne. Koffein i kaffe, cola, thé mm. øger risikoen. Lægemidler mod epilepsi samt binyrebarkhormon kan medføre knogleskørhed. Alkohol er også et problem.

Mangel på motion er en vigtig faktor. Der skal vægt på og træk på knoglerne for at bevare deres styrke. Sidder eller ligger man for meget, afkalker man. Vægtløftning er meget effektivt. Meget anstrengende og vedvarende motion, fx konkurrencesport, kan nedsætte dannelsen af kvindeligt hormon og give afkalkning. Kig også på Internettet under Osteostrong.

En fire år varende undersøgelse har vist, at man ved hjælp af styrketræning og anden vægtbærende motion samt tilskud af calcium (calcium citrate) ikke alene kan standse afkalkning af knoglerne, men også styrke dem og opnå en bedre knogletæthed (BMD). (Osteoporosis Int. 2005; 16: 2129-2141). OBS aldrig calcium uden magnesium, andre mineraler og spormineraler.

En schweizisk undersøgelse har vist, at et tilskud af kalium citrat i et år øgede knogletætheden med 1 procent, mens en kontrolgruppe, der fik kalium klorid, tabte 1 procent. Kalium citrat gør kroppen mere basisk, hvilket medfører et mindre tab af calcium med urinen.
Det er ikke ny viden, at syre-base balancen helst skal være til den basiske side. En surgøring af kroppen med for meget kød, kød, fisk, æg og ost, hvidt sukker, slik, kornprodukter, margarine, alkohol, kaffe, medicin, stress og tobak øger risikoen for mange sygdomme, blandt andet kræft og osteoporose.
Tilsvarende nedsættes risikoen ved at holde kroppen basisk, først og fremmest ved hjælp af grønsager og frugter, som indeholder en mængde vigtige vitaminer og mineraler, blandt andet kalium i den rigtige form. Læs mere om syre-basebalancen på www.radiodoktoren.dk

Byg stærke knogler med basisk kost

Hvis kroppen er sur, taber vi kalk fra knoglerne. Moderne vestlig kost med rigelig mængder af kød, mælk, sukker og dårligt fedt skubber syre-base balancen til den sure side, og da kroppen har det bedst, når den er basisk, bruges kalk fra knoglerne til at modvirke forsuringen. Det betyder, at
vi taber mere kalk med urinen, end vi får ind med kosten. Forskere fra universitetet i Basel har undersøgt, om kalium citrat kan styrke knoglerne på grund af den ene til at neutralisere den sure moderne kost. Deltagerne i studiet var 201 mænd og kvinder over 65 år. De blev i studiet, der var dobbeltblindt og placebokontrolleret, tilfældigt fordelt til enten at få kalium citrat eller et uvirksomt stof oven i tilskud af calcium og D-vitamin
i to år. Mængden af calcium (500 mg) og D3-vitamin (10 mikrogram), som alle deltagere fik, ligger langt under det anbefalede. Deltagernes knogletæthed og knoglesammensætning blev målt før og efter forsøget.

Resultaterne viste, at den gruppe, der fik kalium citrat oven i calcium og D3-vitamin, havde klart stærkere knogler med bedre mineraltæthed og knoglestyrke end deltagerne i gruppen, der kun fik calcium og D3-vitamin. Der var ingen problemer med at tåle tilskuddene. Forskerne konkluderer, at tilskud af kalium citrat sammen med calcium og D3-vitamin er en billig måde at styrke knoglerne på og derved  forebygge knoglebrud. (J Clin Endocrin & Metab Novembeer 15, 2012).

Det er generelt mineralerne, der sikrer en basisk reaktion i kroppen og dermed blandt andet knoglesundheden. Frugt og grønt har et højt indhold af mineraler, også kalium citrat, og de grønne grønsager desuden af  K-vitamin, der er vigtigt for optagelsen af kalk og for, at kalken havner i
knoglerne og ikke i pulsårerne. Studier har også vist, at kalium citrat har en
god virkning på blodtrykket.

Hormonmangel spiller en rolle, både det østrogene hormon hos kvinder, som der dannes mindre af efter overgangsalderen, og det andet kvindelige hormon progesteron (gestagen). Der dannes dog fortsat østrogener, men det sker i binyrebarken og i fedtvæv, så overvægtige danner mere østrogen end de tynde. Det vides også, at tynde kvinder, der ryger, er i særlig stor risiko for at få osteoporose. Mineralet bor styrker virkningen af østrogen i kroppen. Findes blandt andet i kalktabletten Osforte.

Forskerne fra Aarhus Universitet har testet behandlingen med fermenteret rødkløver på 78 kvinder med begyndende knogleskørhed. Rødkløver indeholder mange planteøstrogener, der virker de samme steder som de egentlige østrogener, men blokerer for de mulige kræftfremkaldende virkninger. Når østrogenniveauet falder i forbindelse med overgangsalderen, oplever mange kvinder et hurtigt fald i knoglemasse.

Tilskud af hormoner bør være i form af bio-identiske hormoner, dvs hormoner der nøjagtigt ligner hormoner hos mennesker. Det har ved meget store, usponsorerede undersøgelser vist sig, at behandling af kvinder efter overgangsalderen med kunstigt fremstillede hormoner medfører en øget risiko for kræft, blodpropper og demens.
Men retter man op på hormonbalancen med bio-identiske hormoner, er det meget gavnligt. Der skal genskabes et naturligt niveau af hormonerne.
Læger kan udskrive recepter på de bio-identiske hormoner estradiol og det svagere estriol. Det kan de ikke, når det drejer sig om gestagener (progesteron), men her kan man  anvende fx Progesteron creme eller Vild Yams creme, der kan købes i helsekostbutikker eller via Internettet.
Det er vigtigt at følge behandlingen med hormoner, så man hverken får for meget eller for lidt. Det gøres ved hjælp af blodprøver.

En nedsat mængde stofskiftehormon (for lavt stofskifte) er almindelig hos kvinder, især over 40 år, og alene dette kan være årsagen til osteoporose (Arch Intern Med 2000; 160: 526-34).

Mangel på eller et lavt indhold af B12-vitamin i kroppen viser sig også at medføre en øget risiko for knogleskørhed og knoglebrud. Måske har det en sammenhæng med, at for lidt B12-vitamin øger dannelsen af homocystein i blodet, hvilket er en risikofaktor for knoglebrud. Se følgende.

Forskning har vist, at et højt indhold af aminosyren homocystein i blodet øger risikoen for knoglebrud hos mennesker med knogleskørhed, selv hos mennesker med normal knogletæthed.
For at belyse sammenhængen mellem homocystein og risikoen for knoglebrud har forskere undersøgt 2.406 personer i alderen 55 år eller ældre. De kunne herved vise, at et øget indhold af homocystein i blodet øgede risikoen for knoglebrud, også efter at der var justeret for alder, køn, vægten, tobaksrygning og for fald fornylig. Knogletætheden og andre mulige risikofaktorer så ud til at være uafhængige af sammenhængen mellem for højt homocystein og risikoen for knoglebrud.
Studiet viste også, at deltagerne med det højeste indhold af homocystein i blodet havde en dobbelt så stor risiko for at få knoglebrud, sammenlignet med de deltagere, der havde det laveste indhold af homocystein i blodet. Forskerne anbefaler derfor kosttilskud af folinsyre, B12-vitamin og B6-vitamin, som man ved kan nedsætte homocystein. De konkluderer, at et forhøjet indhold af homocystein i blodet er en fremtrædende og uafhængig risikofaktor for knoglebrud ved knogleskørhed hos ældre mænd og kvinder. (Kilde: N Engl J Med May 13, 2004; 350: 2033-41).
Det er videnskabeligt bevist, at mangel på B12-vitamin går ud over knoglerne.

Undersøgelser

Man kan påvise osteoporose ved knoglescanning, der er en særlig røntgenundersøgelse, hvor man kan måle kalkindholdet i knoglerne. Samtidig måles knogletætheden. Resultatet angives som en T-score, der er udtryk for afvigelsen fra den normale knogletæthed hos en rask yngre person. Angives som standardafvigelsen. Er denne mere end minus 1 (-1) er der tale om mangel på knoglevæv (osteopeni), og er den mere end minus 2,5 (-2,5) er der tale om osteoporose, med en betydeligt øget risiko for knoglebrud.
Der findes også en Z-score, der er udtryk for afvigelsen fra det normale hos mennesker i samme alder og samme køn. Minus-værdier betyder, at man ligger under gennemsnitsværdierne for alderen.
Knoglevævets tæthed kan også måles ved en ultralydsundersøgelse af hælbenet, men denne måling kan ikke anvendes til at stille diagnosen osteoporose (knogleskørhed).

Kosten

Kosten har meget stor betydning. Der er mange faktorer i den, som kan nedsætte risikoen for osteoporose. Flere planter og grønsager producerer forstadier til hormoner i kroppen, og grønsager indeholder calcium og kalium i en form, der er særlig gavnlig for kroppen. Vand, især hårdt vand, indeholder meget calcium, som de nyeste undersøgelser har vist, at kroppen godt kan optage og udnytte.

Det er nødvendigt med en god produktion af mavesyre for at få mineralerne i kosten,  også calcium, magnesium og kalium påvirket, så de let kan optages. Det er derfor vigtigt at undgå at få lægemidler, der ophæver syreproduktionen, og at undgå at bruge syreneutraliserende tabletter, før under og efter måltiderne. Mange af disse tabletter indeholder også aluminium, der er et skadeligt metal, som blandt andet er med til at kunne give sclerose og Alzheimers demens.
Har man brug for at dæmpe sure opstød mellem måltiderne, er det bedst og billigst at bruge natrium bicarbonat, en teskefuld i et glas vand.
Læs mere om refluks (tilbageløb af syre fra mavesækken til spiserøret) og om mavesyre og mavesår på www.radiodoktoren.dk eller i bogen ”Maven din bedste Ven” af  Carsten Vagn-Hansen (Gads forlag).

Korn- eller frøsorten amaranth, der blandt andet bruges meget i Peru og kan købes i helsekostforretninger, indeholder meget kalk.

Men for at kunne optage kalken fra tarmene er det nødvendigt med tilstrækkeligt D3-vitamin, som mange, især ældre og indvandrere, der beskytter sig mod solen med tøj, der dækker næsten hele kroppen, mangler. I vores del af verden har næsten alle om vinteren mangel på D3-vitamin. Det reelle behov for D3-vitamin, der er det naturlige vitamin, er mindst 60-70 mikrogram, hvilket er langt under skadelig dosis. Mange har brug for mindst 100 mikrogram dagligt for at få et tilstrækkelig højt indhold i blodet. I maj, juni og juli producerer vi selv mere end 250 mikrogram (10.000 enheder) ved at få sol på kroppen i bare en time.
D3-vitamin er meget vigtigt for immunsystemet og kroppens organer og funktioner. Et højt indhold i blodet nedsætter blandt andet risikoen for kræft med 77%.

Grønsager og frugt indeholder også meget magnesium, der er nødvendigt for indbygningen af calcium i knoglerne og for at forhindre frigørelse af kalken fra knoglerne igen. Man må aldrig tage calcium uden at få et tilstrækkeligt tilskud af magnesium, da der ellers er risiko for, at man øger risikoen for forkalkning i kroppen.
En undersøgelse af raske kvinder over 55 år, som i fem år tog tilskud af calcium alene (calciumcitrat) viste en betydelig stigning i risikoen for blodprop i såvel hjernen som hjertet, i forhold til en kontrolgruppe, som ikke fik calciumtilskud.

Calcium carbonat, som de fleste kalktabletter er lavet af, er tungt opløselige, så man højst optager en trediedel. Det er langt bedre at bruge kalktabletter med calcium citrat eller calcium citrat malat. Gode produkter er Cal-Mag 1:1 citrat (Natur Energi), der foruden indeholder calcium citrat også indeholder magnesium og D3-vitamin 25 mikrogram,  eller Calcium Forte. Godt er også Osteoremin Forte. Og Osforte, der foruden organisk kalk også indeholder naturligt D3-vitamin samt visse vitaminer, bl.a. C-vitamin og K-vitamin, urter og mineraler som kisel og bor, zink, mangan og kobber, samt tre urter, der alt sammen er vigtigt for knoglerne.

K-vitamin er også vigtigt for knoglerne og findes i grønsagerne, især grønne bladgrønsager, fx kål og spinat. Desuden danner sunde tarmbakterier (mælkesyrebakterier) K-vitamin. K-vitaminet er nødvendigt for optagelsen af kalk og for indbygningen i knoglerne. Ved mangel på K2-vitamin vil kalken også aflejres i bløde væv som fx pulsårerne og i brusk (slidgigt).
Man kan købe naturligt K-vitamin i form af K2-vitamin eller K2 Natto. K-vitamin er vigtigere for knoglerne end kalk. Det samme gælder kisel.

Kosttilskuddet OsteoRemin Forte, der er rubriceret som fødevare til særligt medicinske formål (osteoporose) indeholder både let optageligt calcium og magnesium samt K2-vitamin og D3-vitamin. Der er dog for lidt D3-vitamin i OsteoRemin  Forte, så det er bedst at supplere med ekstra 70 mikrogram.

Også de livsvigtige fede syrer i fx olivenolie og kæmpenatlysolie har betydning for knoglerne.

For meget raffineret sukker og for meget sodavand syrer kroppen og giver problemer med mangel på magnesium og dermed problemer med knoglerne. Sodavand indeholder også meget fosfor, der øger risikoen for afkalkning. Især cola er et problem. Piger, der drikker meget cola, har fem gange så høj risiko for at få knoglebrud som piger, der ikke drikker cola og sodavand. Cola og sodavand gør kroppen sur, hvilket afkalker knoglerne og fremmer sygdom.

Kød og mælk

Kød og mælk i for store mængder er også et problem. Får man for meget protein, surgøres kroppen, kroppens pH falder, og så frigøres der mere kalk fra knoglerne og tabes med urinen. Forskere fra Cornell University, Kina og Oxford har konkluderet, at nedsættes indtagelsen af kød, nedsættes også risikoen for afkalkning af knoglerne. De har analyseret kosten hos 800 kvinder fra fem lande, som spiser en kost, der er meget forskellig fra kosten i Kina, hvor forekomsten af osteoporose er lille.
Deres analyser af kosten peger på, at øget indtagelse af protein fra dyr, inklusive protein fra mælkeprodukter, med næsten fuld sikkerhed bidrager til tab af kalk fra knoglerne, mens en kost med mange grønsager klart beskytter mod tab af kalk fra knoglerne. De fandt også, at en kost med meget kød og andet protein fra ikke-mælkeprodukter havde sammenhæng med en høj udskillelse af kalk med urinen, mens en kost med plante-protein nedsatte udskillelsen af kalk med urinen. Det er ikke så meget mængden af kalk i kosten, men kalkbalancen, der betyder noget.

Der er beviser for, at indtagelse af mælkeprodukter i sig selv giver en øget risiko for osteoporose, og mælk er generelt ikke sundt. Det er mængden af protein, fra kød, ost og mælk, der giver problemer. Men får man for meget af begge dele, stiger risikoen, og det er tilfældet for det meste af den nordlige del af halvkuglen – de skandinaviske lande, Holland, Storbritannien, USA og Canada, der har den højeste forekomst af osteoporose, på trods af en høj indtagelse af kalk i kosten. Det er i det store og hele kun i lande, hvor man drikker mælk, at man finder knogleskørhed.

Det er heller ikke bevist, at voksnes indtagelse af mælkeprodukter kan forebygge knoglebrud pga. skøre knogler – tværtimod. Store studier i USA (Nurses Health Study) og i Australien har vist, at mælkedrikkere har en øget risiko. Men det kan udmærket være, at det er kombinationen af for meget kød og mælkeprodukter, der er problemet. Så hvis man drikker og bruger fedtfattige mælkeprodukter med måde, men sparer meget på kød, skulle risikoen ikke være så stor. Man skal dog være opmærksom på, at hormoner i mælk (IGF-1) øger risikoen for brystkræft, æggestokkræft og prostatakræft, og at det normale mælkeprotein kasein også fremmer kræft.

Der er også et problem med, at en del mælk bruges på morgenmadsprodukter, der indeholder en del fytin, der binder kalk i tarmene, så den ikke kan optages. Mælk er dog ikke nødvendigt for sundheden. De gode kilder til kalk er først og fremmest grønsager.

Når det drejer sig om børn og unge, er der visse beviser for, at de kan styrke deres knogler ved at drikke mælk. Men meget tyder på, at det kan voksne ikke, heller ikke når de mangler kalk i knoglerne. Det er vist, at børn og unge der ved høj indtagelse af kalk, også fra mælkeprodukter, har fået stærke knogler, klarer sig væsentligt bedre med stærke knogler senere i livet. (Kilde bl.a.: Am J Nutr, 2005; 81: 168-74, 175-88). Og der er grund til at råbe vagt i gevær, for en undersøgelse på Århus Amtssygehus har vist, at en trediedel af teenagere mangler kalk i knoglerne. De vil garanteret få store problemer med knogleskørhed senere i livet.
En bidragende årsag er, at de unge spiser alt for lidt af grønsager og frugt, hvillket flere undersøgelser har vist. Sodavand og junkfood snyder knoglerne for kalk.

Det er gennem årene blevet til en sandhed, at børn skal drikke mælk, så de får  stærke knogler. Det viser sig nu, at det er så som så med denne sandhed
Man har gennemgået 37 videnskabelige undersøgelser af virkningen af kalkindtagelsen på knoglestyrken hos børn og unge.
I 27 af disse studier fandtes der ikke nogen sammenhæng mellem indtagelse af mælkeprodukter eller kalkindholdet i kosten og mål for knoglesundheden.  Ud af resten af studierne fandt man, at kalkindtagelsens virkning på knoglerne var minimal.
Forskerne konkluderede, at der er meget få beviser for de nuværende anbefalinger om at spise flere mejeriprodukter for at styrke knoglesundheden hos børn og unge. (Pediatrics, 2005; 115: 736-43).

Nogle børn tåler ikke mælk, enten på grund af allergi eller intolerans, og det kan vise sig ved problemer med hyppige infektioner, ørebetændelse, astmatisk bronkitis, børneksem og problemer med maven. Børn, der ikke vil drikke mælk, tåler det oftest ikke. Man skal ikke presse dem, men sikre, at de får et kalktilskud i stedet, spiser mange grønsager og drikker meget vand. Forskning har vist, at hvis man giver børn et tilskud af kalk på 850 mg dagligt allerede fra 8 års alderen, får de stærkere knogler (og bliver højere). Samlet har de brug for 1.500 mg kalk dagligt, inkl. det, der er i mad og vand.

Der er meget, der taler for, at det ikke kun er calcium, der har betydning for knoglernes styrke, men også bindevævets sammensætning i knoglerne, og her kommer protein ind som gavnligt. En japansk undersøgelse tyder på, at visse proteiner fra mælk kan modvirke nedbrydning af knoglevæv. Det må dog bemærkes, at det kun er i mælkedrikkende lande, at knogleskørhed er almindelig.

C-vitamin er vigtigt for bindevævet og er vores vigtigste antioxidant (bortset fra vand). Grise danner 10 gram C-vitamin i døgnet, mens vi mennesker slet ikke kan danne C-vitamin, men er nødt til at få det fra kosten, især grønt og frugt, eller som tilskud. Det må derfor anbefales at tage tilskud af C-vitamin, mindst 500 mg 2 gange dagligt.

Det er også vigtigt at have nok kobber i kroppen, for at knoglerne skal kunne holde på kalken. Man kan ved hjælp af hårmineralanalyser finde ud af, om man mangler eller har for meget af forskellige mineraler. Fx hos HAIR-Scan, Allerød. Tlf. 4814 1167.

Forebyggelse

Forebyggelse af osteoporose er altså at tage hensyn til alle disse forhold.
Knogleskørhed medfører en betydeligt øget risiko for knoglebrud og sammenfald af ryghvirvler, medførende mange smerter og invaliditet. En del dør også som følge af deres knoglebrud. Forebyggelsen er derfor meget vigtig. Det hyppigste sted for knoglebrud er lårbenshalsen ved hoften. Konsekvent anvendelse af plastic-hoftebeskyttere, som fx fås indsyet i underbukser ( fx Safehip R, Hips m.fl.) kan nedsætte risikoen.

Det er vigtigt at så vidt muligt undgå medicin, der kan medføre svimmelhed, og at træne musklerne og balanceevnen. Dans er her en meget fornøjelig og god træning. Det er vigtigt at ældres hjem er indrettet, så risikoen for fald nedsættes (ingen løse tæpper, ikke overmøblering, ingen dørtrin, god belysning overalt, skridsikre måtte i baderum, håndtag og gelændere at støtte sig til). Syn, hørelse og følesans skal være så god som muligt.

I steder for østrogent hormon, der tidligere har været hovedmidlet til forebyggelse fra osteoporose, men i form af kunstige hormoner kan give bivirkninger i form af fx bryst- og underlivskræft samt blodpropper, kan man anvende en medicin med østrogenlignende virkning, men kun på visse væv, fx hjertet og kredsløbet samt på knoglerne, men uden uønskede virkninger (kræft) på livmoder og bryst. Midlet raloxifen (Evista R) har således vist sig at kunne give tiltagende knogletæthed, uden at påvirke hormonfølsomme væv. Imidlertid kan raloxifen øge risikoen for blodpropper i benene og dermed lungerne (The Lancet, 1997; 349: 1748).

Meget tyder på, at bio-identiske hormoner, der i modsætning til kunstige hormoner er helt identiske (magen til) de naturlige hormoner og har alle dises gode virkninger, kan tages uden de skadelige virkninger, som kunstige kvindelige hormoner har vist sig at have (blodpropper, kræft, demens). Giver man tilskud af bio-identiske hormoner, skal man sikre sig, at mængden i kroppen ikke er højere end hos kvinder før overgangsalderen.

Mineralet strontium er også vigtigt for opbygning af knoglerne. Mellem 340 og 680 mg strontium ser ud til at være den rigtige dosis, den mindste til vedligeholdelse, den største som behandling af osteoporose. Man bruger ved svær osteoporose stoffet strontium ranelat (Protelos), 2 gram ved sengetid. Man skal så tage sit tilskud af calcium på et andet tidpunkt af døgnet, da de to mineraler konkurrerer med hinanden om optagelsen i knoglerne.

K-vitamin har som nævnt ovenfor også stor betydning for forebyggelse af osteoporose og for knoglestyrken samt i forebyggelsen af åreforkalkning. Det bedste er at få det gennem grønsager, især grønne bladgrønsager som fx broccoli, at drikke rigeligt af ukogt vand og at have en sund sammensætning af tarmbakterier med overvejende mælkesyrebakterier. Man kan også tage tilskud af K2-vitamin, og holder man sig til en mængde på højst 120 mikrogram, kan man godt tage det sammen med blodfortyndende medicin, hvilket også er nødvendigt, da de former for blodfortyndende medicin, hvor man regelmæsssigt taget blodprøver, fx warfarin (Marevan) eller øger risikoen for forkalkning. K-vitamin modvirker også kræft.

Kobber, mangan, bor, molybdæn, kisel, selen og zink er også nødvendige mineraler for opbygningen af knoglerne og knoglestyrken (alle spormineraler). Man kan fx tage tilskud af mineraler i form af Berthelsens Scanalka Senior. Mineraler modvirker også generelt, at kroppen bliver oversyret. Læs mere om syre-base balancen på www.radiodoktoren.dk

De livsvigtige fedtsyrer beskytter også knoglerne og modvirker tendensen hos ældre til, at kalk fra knoglerne aflejres i væv og organer samt i blodårerne. Dyreforsøg har vist, at mangel på essentielle fedtsyrer (EPA, GLA) hos dyr medfører svær osteoporose sammen med øget aflejring af calcium i nyrer og pulsårer. De sunde fedtsyrer giver en bedre optagelse af calcium fra tarmene, blandt andet ved at bedre funktionen af D3-vitamin. De nedsætter tabet af calcium med urinen og øger indbygningen af calcium i knoglerne, forbedrer knoglestyrken og øger dannelsen af bindevævet i knoglerne. (Kruger, M.C. & Horrobin, D.F. “Calcium metabolism, osteoporosis and essential fatty acids: a review” Prog Lipid Res, 1997; 36(2-3): 131-151).

Knoglernes styrke og sammensætning er afhængig af det tryk, der er på knoglerne.
Ligger og sidder man meget, vil man tabe kalk fra knoglerne, hvilket kan konstateres ved et øget tab af kalk med urinen (og af kreatin, der stammer fra nedbrydning af muskler, der  ikke bruges.
Motion er i sig selv ikke nok. Der skal vægt og tryk på knoglerne under motionen. Det bedste er vægtløftning, og man kan på fitness centre få vejledning om, hvilke øvelser der er bedst til at forebygge knogleskørhed. Gang, især på trapper, og legemligt arbejde med løft er også godt.

Behandling i øvrigt:

Er der påvist osteoporose, kan man anvende bisfosfonater, der hæmmer afkalkningen af knoglerne og nedsætter brudhyppigheden. Det tages på forskellig måde, alt efter produktet. Bisfosfonater kan have bivirkninger i form af mavesmerter, synkebesvær, diaré og øget luftdannelse. Man skal være forsigtig med dem ved dårlig lever og dårlige nyrer. Desuden kan de give smerter smerter i muskler og knogler samt hovedpine og i sjældne tilfælde problemer med kæbeleddene med ødelæggelse af kæbebenet.
Visse bisfosfonater har også vist sig at kunne give svær forkammerflimren i hjertet.
Disse midler kan også medføre stærke knogle- og ledsmerter samt muskelsmerter. Disse gener kan opstå i løbet af få dage, men også efter lang tids brug af disse lægemidler.
Tabletter skal tages en halv time før morgenmaden, altså fastende, med et helt glas vand. og man skal forblive oprejst (stå eller sidde) i 30 minutter. Ellers er der risiko for ætsning af spiserøret.

Generelt er det relativt få, der har gavn af behandling med bisfosfonater.
Undersøgelser har endvidere vist, at selvom bisfosfonater kan øge knogletætheden, er de ikke så effektive til at nedsætte risikoen for knoglebrud som hidtil antaget.
(N Engl J Med, May 31 2001; 344: 1720-21) (N Engl J Med, Mar 18, 2004; 350: 1189-99).

Nye undersøgelser har vist, at bisfofonaterne kun virker i fem år.

Hormonet calcitonin (Miacalcic R) kan anvendes ved svær osteoporose med sammenfald af ryghvirvler og derved modvirke smerter, men virkningen er omdiskuteret. Det kan give rødme og kvalme. Kan tages som næsespray.

Jan Falch er overlæge ved Aker Sykehus og specialist i knogleskørhed, også kaldet osteoporose, som er udbredt i Norge. Der er fire gange så stor risiko for at brække lårbenshalsen i Norge i forhold til resten af Europa. Man har der forsket i biskjoldbruskkirtelhormon, også kaldet PTH (parathyreoideahormon). Hidtil har medicin mod osteoporose for det meste kun bremset sygdommen eller øget kalkindholdet i knoglerne lidt, men PTH viser sig at kunne bidrage til et genopbygge tabt knoglevæv. På halvandet år skulle en ældre kvinde kunne genvinde lige så meget knoglemasse, som hun har mistet i løbet af femten år.
En undersøgelse, der har været publiceret i The New England Journal of Medicine (Neer RM, Arnaud CD, Zanchetta JR et al. 2001; 334: 1434-41) har vist, at PTH har kunnet nedsætte hyppigheden af knoglebrud (undtagen i rygsøjlen) med 50%.

En dansk undersøgelse med PTH i form af stoffet teriparatid har vist, at kvinder efter overgangsalderen, med mindst et brud på ryghvirvlerne på grund af osteoporose, efter halvandet års behandling med teriparatid. kalk og D-vitamin kunne forbedre knogletætheden med 10-14 procent. Samtidig faldt risikoen for nye brud i ryghvirvlerne med to trediedele i forhold til en gruppe kvinder, der fik virkningsløst stof (placebo). Der er (endnu) ikke konstateret alvorlige bivirkninger af behandlingen, der gives dagligt med en pen, som kvinden selv kan bruge til at sprøjte teriparatid ind under huden (ligesom insulinbehandlede diabetikere gør). En ulempe er prisen. Derfor er behandlingen indtil videre forbeholdt kvinder med svær osteoporose og knoglebrud.

Knogleskørhed skyldes altså ikke kun en, men mange ting, og det er vigtigt at sikre,
at knoglerne får alt det, de har brug for, i de rigtige mængder.

Smertebehandling

Smerter kan være et stort problem ved knogleskørhed, især fra ryggen. I behandlingen må man være meget opmærksom på ikke at sløve, og at medicinen ikke fremkalder svimmelhed med risiko for fald og knoglebrud. Det er meget forskelligt, hvordan den enkelte reagerer på forskellige former for især stærk, smertestillende medicin, så man må prøve sig frem.

Man kan blandt andet modvirke inflammation, der er årsagen til smerterne, ved at tage
curcumin 1-1½ gram 2-3 gange dagligt, kombineret med andre forholdsregler mod inflammation. Læs mere om inflammation på www.radiodoktoren.dk
Læs min bog ”Når det gør rigtig ondt. Om smerter og naturlig smertebehandling” (forlaget Mediegruppen). Der findes på www.radiodoktoren.dk også en kort artikel om smerter og naturlig behandling af dem.

Ved behov for lægemidler kan man bruge paracetamol, højst 4 gram (8 tabletter) i døgnet, evt. kombineret med kodein i form af fx Kodipar, Fortamol eller Pinex Comp. Man skal være opmærksom på, at selv ved disse doser kan der opstå skader på leveren. og andre bivirkninger, som fx forstoppelse. Midlerne svækker også immunsystemet.

Er det ikke nok, så oxycodon (OxyContin, OxyNorm). Man kan også prøve med Ketogan, der er et andet kunstigt morfinlignende stof. Risikoen for tilvænning og misbrug er meget lille ved sådanne kroniske smerter. Man kan evt. kombinere med et antidepressivt middel i lille dosis, da disse midler også virker smertestillende.

Af ikke medicinsk behandling kan man forsøge med transkutan nervestimulation – TNS.
Her sender man en svag strøm igennem området med smerter og dæmper på den måde smertens opstigning til hjernen. Nogen fysioterapeuter lejer TNS-apparater ud, og man kan også leje dem hos fx BC Medical Instruments i Hvalsø, tlf. 4640 7240. Mange mennesker har et sådant apparat, så man kan også spørge sig for hos naboer og venner.

En anden og god mulighed er at bruge magnetfeltbehandling, da magneter både virker
smertestillende og bedrer blodgennemstrømningen og opbygningen af væv. Man kan for eksempel enten købe en plade med magneter i og sætte den på lænden, eller man kan få pulserende magnetfeltterapi hos en behandler, for eksempel en Vita-Life energimedicinsk klinik. Se på www.Vita-Life.dk

Gør det pludselig rigtig ondt, kan man lægge en pose frosne ærter eller frosset brun sæbe på det smertende sted, men der skal være et viskestykke imellem. Musik virker meget afslappende og smertestillende, og det er også godt at beskæftige sig med noget, der faner opmærksomheden fuldstændigt, fx en spændende bog eller at male.

De kroniske smerter ved knogleskørhed stammer for det meste ikke fra knoglerne, men fra muskler, senebånd og sener, der bliver udsat for unaturligt træk, og fra betændelsesagtige gigtforandringer (inflammation) i de små sideled til ryghvirvlerne. Her kan man kombinere anden behandling med stoffet MSM (methylsulfonylmethane), 2-5 gram to gange dagligt. Det er et helt uskadeligt stof og kan købes som teknisk pulver hos Matas og i helsekostforretninger. Det er godt at kombinere med glukosamin og kyllingekollagen eller kyllingebrusk.
Mangel på D3-vitamin (se ovenfor) medfører også muskelsmerter.

Man kan også undertrykke de smertegivende betændelsesagtige forandringer (inflammation) ved at undgå at spise mættet fedt (fra dyr samt mælkefedt), margarine og transfedt fra fx bage- og stegemargarine. I stedet skal man spise fed fisk, fiskeolie, hørfrøolie, natlysolie, der dæmper de smertegivende processer. Man kan fx købe Livets Olie, Nutridan Strong citron, gerne to spiseskefulde hver morgen. Eller man kan tage en daglig dosis af olien Udo’s Choice.

Læs mere om inflammation på www.radiodoktoren.dk

En rigtig god bog om knogleskørhed er ”Kvinder lever længere. Men er det umagen værd?” af speciallæge i almen medicin Niels Hertz Jensen, blandt andet kendt som brevkasselæge i Ugebladet Søndag.  Udgivet i 2004. Kan lånes på biblioteket.

 Jeg kan også anbefale bogen  ”Knogleskørhed” af Kirsten Magdavius, der selv i 2008 fik konstateret osteoporose i svær grad med to sammenfald i ryggen. Hun bestemte sig til at klare sig uden kemisk medicin og gik i gang med at samle viden om hvordan. Den er virkelig god og forklarer godt, hvad det hele drejer sig om. Jeg er sikker på, at den vil hjælpe mange og overflødiggøre medicin. Hun har udgivet bogen på eget forlag i 2014.

Hjemmeside  www.magdavius.dk  E-mail  magdavius@mail.dk

Læs også bogen “Stærke Knogler – mad som genvej” af Mia Damhus. Forlaget CET

 Rygtræning

Det er vigtigt at hvile sig ofte, enten liggende eller halvsiddende, så de bløde væv i ryggen kan slappe af. Rygøvelser er imidlertid også vigtige for at styrke rygmusklerne.
her kan jeg anbefale bogen ”Din ryg længe leve – Morgengymnastik i sengen mod dårlig ryg”, af Erik Breum. Forlaget Columna.

Forebyggelse af fald

Det er i forbindelse med fald, at der hyppigst opstår knoglebrud, så det er vigtigt at forebygge faldulykker. Det er vigtigt at bevare en god balanceevne.
Balancen opretholdes af:
Balanceorganet i det indre øre – buegange (sneglen) følehår, ”øresten”.
Det samarbejder med synet, hørelsen og signaler fra trykpunkter under huden, bl.a. under fodsålerne og fra hånden ved brug af stok. Der går også signaler fra musklerne til lillehjernen, som varetager den overordnede styring af balancen ved at samarbejde alle indtrykkene/signalerne.
Opmærksomheden styrker balancen – stress, jag og spekulationer svækker

Fysisk aktivitet styrker muskler, sener, knogler, led, kredsløb og en række andre ting:
Man skal så vidt muligt holde sig rask og rørig ved motion og arbejde, bruge sig selv.
Motion giver en sundere appetit, hvilket letter vægttab
Bedre lungefunktion
Sundere kolesterol
Stærkere hjerte
Bedre kredsløb
Lavere blodtryk – men modvirker pludselige blodtryksfald
Modvirker åreforkalkning
Man bruger sin ilt mere effektivt
Bedre muskelfunktion og evne til at bruge dem
Bedre led. Pludselige ledsmerter ved belastning kan medføre tab af balancen
Stærkere ryg
Stærkere knogler. Vægtløftning
Bedre indlæring – bedre hukommelse – bedre hjernefunktion
Bedre psykisk bærekraft – bedre stressforvaltning
Bedre søvn – dagtræthed øger uopmærksomhed
Bedre immunforsvar – infektioner svækker og kan give dårlig balance
Mindre risiko for alderssukkersyge – type-2-diabetes
Bedre sexualitet
Motion virker smertedæmpende
Handicappede kan også motionere
Aldrig for sent
Motion skal være sjov. Dans er fremragende
Daglige aktiviteter bedst

Medicin, især sove og nervemedicin samt anden sløvende medicin kan medføre svimmelhed og dårlig balance. Ved balanceproblemer skal man altid tænke på medicinen først.
Alkohol kan give problemer. Mange ældre drikker alkohol, og de tåler det dårligere end yngre.

Kosten skal være sund og varieret, og det er nødvendigt med kosttilskud. Som minimum en vitamin-mineraltablet eller to. Evt. en ”snaps” af ”Seks sunde urter”.

Vandmangel er en hyppig årsag til svimmelhed og fald hos ældre. Halvanden til to liter vand eller anden ikke vanddrivende væske dagligt må tilstræbes. Ved dårlige nyrer spørg lægen. Mål væsken, for eksempel ved at bruge en literkande. Det er lettest at drikke vand, som har stået ved stuetemperatur eller er lunet.
Der er øget behov for væske i varme og ved feber. Sveder man meget, er det øget behov for salt. Brug helst havsalt. Vanddrivende medicin øger behovet for væske.

Synet
Pas på briller – især med flydende overgang eller dobbeltslebne – især på trapper

Hørelsen
Manglende advarsler fra hørelsen kan give forskrækkelse med tab af balancen og fald.

Trykpunkter under fødderne er afhængige af nervefunktionen. Ved nervebetændelse kan følelsen under fødderne blive dårlig eller forsvinde. Dette vil forværre balancen.
Der kan være mange årsager til nervebetændelse, også kaldet neuropati. For eksempel forgiftninger og virusinfektioner, mangel på B-12 vitamin og folinsyre samt andre B-vitaminer. Der kan også være tale om neuropati ved sukkersyge.

Jo flere signaler til lillehjernen – jo mindre svimmelhed. Det er derfor en god idé at bruge stok, paraply, rolator eller tre-punkts-støttegreb.

Sygdom kan svække balancen generelt.

Boligindretning er vigtig ved forebyggelse af fald:
Undgå løse tæpper
Undgå for mange møbler – overfyldt lejlighed
Dørtrin bør fjernes.
Baderum indrettes rigtigt og sikres med håndgreb og skridsikre måttet i badet.
Dårlige lysforhold må undgås. Lad være med at slukke lysene.

Forhold i lokalsamfundet er også af betydning:
Trapper, fortove, fliser, manglende gelændere
Trafikforhold.
Snerydning, grusning
Sikring af sko og støvler ved glat føre (og af stokken). Brug evt. nylonstrømper udenpå skoene.
Pas på høje dørtrin – også i bussen, Søg efter håndtag og gelændere.

Hoftebeskyttere til alle med dårlig balance og syge ældre kan nedsætte risikoen for brud på lårbenshalsen. Findes indsyet i underbukser.

Træning af balancen:
Daglige aktiviteter i rimeligt tempo
Ikke lade andre overtage behovet for at bevæge sig
Dans – også hjemme
Balanceskiver
Fitness steder
Gymnastik
Lege

Naturmedicin
Gingko biloba, fx Tempel, styrker mikrokredsløbet i hjernen og er et stærkt antioxidant.
Det samme gælder for det tibetanske urtepræparat Padma 28.

Comments are closed.