Der er ved betændelse i akillessenen ikke tale om betændelse med bakterier eller virus, men om en overbelastning af senen og stedet, hvor senen hæfter sig på hælknoglen, samt ofte en betændelsesagtig reaktion i slimsækken, der sidder mellem akillessenen og hælknoglen.
Overbelastningen skyldes oftest for svage muskler og en for kort akillessene. At senen bliver for kort kan skyldes for lidt brug af musklerne på bagsiden af underbenet, blandt andet på grund af en stiv gang, hvor foden ikke bliver brugt rigtigt på grund af dårlige sko med flad bund. Samtidig vil brug af sko med hæle medføre, at musklerne og akillessenerne bliver for korte.
Akillessene betændelse opstår hyppigst, når utrænede personer pludselig får rigelig motion, for eksempel når de begynder at løbe længere distancer uden at være vant til det og uden at bruge de rigtige løbesko.
Betændelsen, eller inflammationen, som er en mere korrekt betegnelse, øges ved:
• For meget arachidonsyre (oksekød, mejeriprod., indmad)
• For mange flerumættede fedtsyrer (omega-6) (margarine)
• For lidt omega-3 (fiskeolie, hørfrøolie)
• Stegning
• Transfedtsyrer (margarine)
• Sukker, insulin
• Tobaksrøg
• Kunstige kemiske stoffer
Følgende modvirker inflammation:
• Antioxidanter, bl.a. C-vitamin og selen
• E-vitamin, især tocotrienoler
• Fiskeolie
• B12, B6 og folinsyre
• Artiskok, chili, Aronia og andre mørke bær
• Olivenolie, omega-3 fedtsyrer og gammalinolensyre (GLA)
• Curcumin, krydderier
• Stephania tentandra – fen-fang-qi
En god hjælp ved akillessenebetændelse er derfor at modvirke inflammation ved hjælp af ovenstående. De gode fedtsyrer kan blandt andet købes i form af Bio-Sport, der også har vist sig at hjælpe til hurtig bedring efter sportsskader.
Tag et tilskud af magnesium, fx Magnesium Forte 300 mg eller magnesium citrat, 2 tabletter om aftenen sammen 100 mg B6-vitamin.
Har man ondt et specielt sted, fx ved akillessenen, er der en fin opskrift, som man kan bruge. Man skal tage 3-4 skefulde bukkehornsfrø (kan købes hos Matas), knuse dem og varme dem op med lidt vand, så vandet kan dampe fra massen i løbet af få minutter. Derefter lægger man den varme masse ned i et stykke lærred eller et gammelt lommetørklæde og lægger det på det det ømme sted, evt. med et bind om for at holde det på plads. Det har ofte en meget fin virkning.
Man kan også på de ømme steder smøre fx Aloe Vera Heat Lotion, Tiger Balsam Forte eller lignende, varmende gigtcremer.
Akupunktur kan være en meget fin hjælp. Det samme gælder for magnetfeltbehandling, hvor man fx kan anbringe enkeltmagneter tæt på det ømme sted i en støtteforbinding eller sok. Eller et magnetarmbånd på anklen i stedet for håndleddet.
Behandling med den bløde laser (softlaser, low level laser) kan også tilføre energi til heling af inflammationen. Mange alternative behandlere har sådanne lasere.
En meget god løsning på problemer med fødderne, blandt andet hælspore, plantar fasciitis, forfodssænkning, akillesseneproblemer og lidt forskel i benlængden er at bruge MBT sko.
MBT er en ny type sko fra Masai Barefoot Technology, som nu er kommet til Danmark. Det er en ingeniør i Schweiz, der har analyseret masaiernes måde at gå på deres bare fødder i ujævnt terræn, og hvordan det påvirker deres holdning og fodsundhed. MBT skoene giver samme virkning på musklerne og hele skelettet, som hvis man går på ujævnt terræn ude i naturen.
Fødderne kommer til at arbejde mere naturligt, så alle fodmuskler bruges, hvilket modvirker svækkelse af dem med nedsunken fodrod til følge. Foden afvikles fra en minushæl og fremefter til tæerne med støtte under svangen, så senerne under fødderne ikke bliver overbelastet, hvorved der kan opstå betændelsesagtige forandringer i senevævet under fødderne.
Mange, der tror, de har en hælspore, har i virkeligheden smerter der, hvor senerne under foden sætter sig fast på hælbenet. Det kaldes plantar fasciitis. MBT skoene er bløde under hælen og fordeler trykket, så hælen i det hele taget bliver aflastet og hælsporegener kan forsvinde.
Moderne mennesker går i sko med flad bund og hæl, hvilket medfører, at de ikke bruger deres fødder rigtigt. De er spærret inde og giver før eller senere problemer. Blandt andet svækkes de muskler i benene, der bruges til at stabilisere os under gangen. Det førte til udvikling af Jacoform skoene, der markedsførte sig som ”Føddernes Frihedsbevægelse”.
De er også rigtig gode, men Masai skoene er meget bedre, da de i langt højere grad også stimulerer den rigtige brug af musklerne i benene og hele vejen op langs ryggen til nakken, hvilket øger kropsbevidstheden. Hvor mange mennesker med tiden går foroverbøjet og spænder i lænden, vil de ved rigtig gang i Masai sko automatisk rette sig op og få den holdning, som man kan misunde masaierne. De afspænder stramme og ømme muskler hele vejen op, så ryg- og nakkesmerter forsvinder, og disse sko vil derfor være et godt valg for enhver med ryg- og nakkeproblemer. Også mavemusklerne stimuleres og styrkes.
Med Masai sko på står man ikke stille, men kan rulle frem og tilbage, hvilket styrker muskler og ledbånd og fremmer venepumpefunktionen, hvor musklerne i benene trykker returårerne sammen, så blodet på grund af klapfunktionen kun kan løbe opad mod hjertet. Det modvirker trætte og tunge ben. Balancen bliver også styrket, når man har disse sko på, hvor man hele tiden skal justere, og trykpunkterne under huden sender mange flere informationer til lillehjernen, der er vores balancecenter.
På grund af blandt andet minushælen og den øgede brug af bagsidemusklerne på underbenet vil man også strække sin achilllessene og derved kunne behandle og undgå gener på grund af en for kort achillessene og de betændelsesagtige forandringer der, hvor achillessenen sætter sig på hælknoglen.
Man skal være opmærksom på, at når man begynder at bruge Masai sko, vil man bruge musklerne på en anden måde, så de kan blive ømme i begyndelsen. Brug dem derfor kun nogle timer ad gangen, indtil tilvænning er sket. Skoene skal også bruges rigtigt for, at man kan få den fulde glæde af dem, men de er en god investering. Husk, at for den, der har ondt i fødderne, er alt andet ligegyldigt.
Magnetfeltbehandling kan være en stor hjælp. Man kan fx anbringe magneter på stedet ved hjælp af hudvenligt plaster eller bruge magnetsåler i skoene (sælges af firmaet Nikken via private forhandlere). Man kan også få pulserende magnetfeltterapi på energimediciske klinikker.
Se fx på www.vita-life.dk
eller www.vita-life.com
Råd fra læser:
Som aftalt vil jeg nu sende dig et godt råd til behandling af akillessene smerter/betændelse.
Er afprøvet på håndboldspillere som efter års behandling med bla. penicillin led frygtelig og stod på venteliste til operation. Så kom han i følgende behandling og slap for operation.
Jeg lider også selv af problemet især ved kuldepåvirkning !
En halv sødmælk og en sjat eddike koges op til mælken har delt sig i en tynd væske og en tyk valle, sies i fin netsi, væsken tyrkes ud og man har en tyk gummiagtig masse, den formes fladt så den kan dække hele akillessene kommes på mens den er lun og gazebind vikles rundt om benet. Sov så med denne kur om natten.
Om dagen skal du have strikket en uldbenvarmer, da problemet tit er at vi mennesker er iskolde på anklen, især når vi går på bare tæer eller sommersko. Er problemet blevet kronisk så vær tålmodig og brug en måned eller to, hvor du to gange ugentlig ligger med omslag, bruger en infrarødlampe eller varmepude, og så masser akillessene blidt, stræk den ud ved at stå på en trappe med hælen ud over, men kun små stræk i starten så du ikke konstant provokere irritationen.
Køb et balancebræt stå og vip op og ned, side til side. Aflast ved køb af blød hælpude og gå med sko som evt. har lille hæl. Aldrig kolde lægge !
Det tager tid men giv ikke op !