Menstruationssmerter

Smerter ved menstruationen hænger sammen med hormonlignende stoffer ved navn prostaglandiner, der blandt andet hjælper livmoderen til at trække sig sammen for at slippe af med det yderste lag af slimhinden i livmoderen, der er vokset i sidste del af menstruationscyklus med henblik på, at et eventuelt befrugtet æg skal kunne sætte sig godt fast i det og blive til et barn. Samtidig med sammentrækningen af livmoderen ligefrem skyller de små pulsårer i slimhinden det yderste lag af.

Hvor store smerter, en kvinde har ved menstruationen, afhænger af, hvor meget prostaglandin, kvinden producerer, men også af hvilken art af prostaglandin.

Prostaglandin 1 dæmper smerterne, mens prostaglandin 2 forværrer dem. Prostaglandin 3 forhindrer dannelsen af det smertefremkaldende prostaglandin 2 og virker i sig selv smertestillende mere varigt.

Dannelsen af det smertedæmpende prostaglandin 1 fremmes af fedtsyren gammalinolensyre (GLA), der blandt andet findes i kæmpenatlysolie.

Olier med eicosapentaensyre (EPA) fremmer dannelsen af prostaglandin 3. EPA findes først og fremmest i fiskeolie, men kan også dannes ud fra hørfrøolie.

Det smertefremkaldende prostaglandin 2 dannes først og fremmest ud fra mættet fedt, først og fremmest dyrefedt og mælkefedt samt fra margarine af alle arter. Det skyldes, at vi får alt for meget af omega-6 fedtsyrer, som især findes i planteolier som majsolie, sojaolie, vindruekerneolie, solsikkekerneolie, som bruges til fremstilling af margarine og til fritureolie. Margarinefremstilling og opvarmning af disse olier medfører oven i købet dannelse af en masse transfedtsyrer, som er meget skadelige for kroppen.

Den bedste balance opnås ved at få højst 4 dele omega-6 til en del omega-3. Det findes fx i kosten hos inuitter, men vi i Danmark har et forhold på 15-20 dele omega-6 i forhold til en del omega-3.

Det er derfor godt ved menstruationssmerter at undgå at spise mættet fedt og margarine, og det er godt at tage tilskud af fiskeolie (fx Eskimo 3, der er af den højeste kvalitet (flydende) eller sælolie (Omega Plus), der ikke giver fiskesmag). Desuden at tage et tilskud af GLA, fx fra kæmpenatlysolie (fx i ”Livets Olie”), men det kan også fås rent i kapsler.

Man kan også hæmme dannelsen af det ”dårlige” prostaglandin 2 ved at tage tilskud af ingefær, hvidløg, alm. løg, nellike og gurkemeje (curcumin). Gurkedol er fx en blanding af curcumin og ingefær, men der er mange ander curcumin produkter.

Man kan også hæmme dannelsen af det ”dårlige” prostaglandin 2 ved at tage tilskud af ingefær, hvidløg, alm. løg, nellike og gurkemeje (curcumin). Gurkedol er fx en blanding af curcumin og ingefær, men der er mange andre curcumin produkter. Bedst er det at kombinere med piperine, fx et par sorte peberkorn. .Piperine bedrer optagelsen og Naturdrogeriet har produceret Økologisk Curcuma Blackmed piperine.

Det lyder utroligt, men timian har faktisk vist sig at virke smertestillende og mindst lige så effektivt mod menstruationssmerter som lægemidlet ibuprofen. I et studie fik 84 kvindelige studerende ibuprofen, timianolie eller placebo mod menstruationssmerter, og det viste sig, at testpersonerne, som fik timian, oplevede færre smerter.

Unge kvinder, der som babyer har fået modermælkserstatning med indhold af soja, har oftere smerter ved menstruationen. (HumanReprod,2019;34:148-54).

Svovl hæmmer også på højere niveau dannelsen af fedtsyren arachidonsyre, der er et forstadie til bl.a. prostaglandin 2. Her man kan anvende det totalt ugiftige stof MSM (methylsulfonylmethane), der findes naturligt i kroppen, men oftest i alt for lille mængde. Man kan købe det som pulver og skal tage 2 gram to gange dagligt. Man kan også få det i kapsler hos fx Panacea Helse. Tlf. 4827 7110.

Bag menstruationssmerterne kan der også ligge en ubalance mellem det kvindelige kønshormon østrogen og det andet kvindelige kønshormon gestagen, med overvægt af østrogen. I nogle tilfælde kan tilførsel af gestagen, fx gennem huden i form af vild yams creme (bio-identisk progesteron) klare problemet især hos kvinder i 30-erne og 40-erne før overgangsalderen.

Kvinder, der træner kraftigt på højt plan får let problemer med deres hormonbalance.

Det vil, når det drejer sig om hormonbalancen, være bedst at få til sin læge eller til en gynækolog for at få klarhed over hormonbalancen, bl.a. ved hjælp af blodprøver.

Mere moderat motion er i øvrigt godt mod menstruationssmerter. Motion udløser dannelse af kroppens egne smertestillende morfinlignende stoffer og får opmærksomheden væk fra smerterne. Svømning erspecielt godt.

Psykiske problemer, angst og stress kan i høj grad forværre menstruationssmerter.

Afspænding, hvor man fx ligger på ryggen på sengen med bøjede knæ og hænderne ved side med håndfladerne nedad, virker godt. Man skal så med mellemrum hoppe lidt op og ned med maven i et par minutter, mens man samtidig prøver at holde musklerne løse og trækker vejret hurtigt, præcist som ved veer under en fødsel. Gentages fem gange.

Dernæst kan man placere en tyk telefonbog på maven. Man skal så ånde ind gennem næsen, til brystet og maven er fyldt med luft og skubber bogen udefter. Hold vejret, mens du tæller til fem og ånd så langsomt ud gennem munden, mens bogen langsomt synker nedefter. Fortsæt med dybe, langsomme ind- og udåndinger i et par minutter.

Varme slapper godt af, også livmoderen. Brug fx en varmedunk eller et frottéhåndklæde, der er vredet op i så varmt vand som muligt (det må ikke brænde). Nogen kvinder har glæde af det modsatte, nemlig at lægge noget iskoldt på underlivet i 15 minutter, fx en pose frosne ærter (husk at lægge et viskestykke imellem). Kulde får blodkarrene til at række sig sammen, hvilket kan lindre.

Kalk (calcium) kan give en betydelig lindring. Det har flere videnskabelige studier vist. Mange får for lidt kalk med deres kost. Kalk findes især i vand, der ikke har været kogt, i broccoli, andre grønsager, frø, mandler og nødder, brændenælder, mælkebøtter og bønner. Desuden i oliven, tørret og frisk frugt samt fisk. Der er også meget kalk i de magre mælkeprodukter, men da der også er meget protein, der surgør kroppen, mister man mindst det kalk, der er i mælken, med urinen. Mælk dur derfor ikke som kalkkilde, og det meste fedt i mælken er mættet.

Man skal sammen med calcium tage et tilskud af D3-vitamin og magnesium, der sikrer optagelsen og udnyttelsen af kalken. Calcium uden magnesium øger også risikoen for forkalkninger i kroppen. Mange moderne mennesker mangler magnesium, fx fordi de drikker meget sodavand og kaffe. Tag 500 mg magnesium (ikke Magnesia). Cola afkalker knoglerne meget. Piger, der drikke cola, får fem gange så hyppigt knoglebrud.

Tag også et tilskud af B6-vitamin, fx 50 eller 100 mg dagligt. E-vitamin, fx hvedekimolie eller natur-E, hjælper også mod kramper i livmoderen. Fx 335 mg hvedekimolie dgl. (500 enheder).

Det er vigtigt at holde sig i gang. Det at beskæftige sig med noget tager opmærksomheden væk fra kramperne i underlivet. Man kan også elske smerterne væk. En orgasme virker meget smertestillende.

Et ayur-vedisk (indisk lægevidenskab) råd er at tage en spiseskefuld Aloe vera gel med en smule sort peber på. Tages efter hvert måltid i en uge, før menstruationen begynder og fortsætte under menstruationen, hvis der er menstruationssmerter. Man kan også ved kraftige smerter tage en dosis hver halve time.

Det kan være en god hjælp at drikke frisk ananas-juice, der indeholder enzymet bromelain, som slapper musklerne af.

Kamille virker meget afslappende, også på livmoderen. Så drik meget kamillete.

Også hindbærte kan slappe livmoderen af og indeholder desuden en række vitaminer og mineraler, der er gavnlige for menstruerende kvinder.

Curcumin (ekstrakt af gurkemejerodpulver) virker som nævnt udmærket smertestillende, da det hæmmer de betændelsesagtige forandringer, der er årsag til smerterne. Kan købes som blandt andet Gurkedol eller Curcumin Forte hos Matas eller i en helsekostforretning.

Pycnogenol, der er ekstrakt af franske maritime pinjetræers bark, har i mange studier vist sig at være virksomt mod menstruationsforstyrrelser, blandt andet smerter ved menstruationen og ved endometriose. Findes bl.a. som Bio-pyconogenol. 1 tabl. 1-2 gange dagligt.

Akupunktur eller zoneterapi er også værd at forsøge. Man kan selv bruge akutryk (akupressur) på indkærvningen lige bag anklen, lige over hælen i flere minutter.

Urten Cicemifuga racemosa, der kan købes som naturmedicinen Remifemin, kan have en meget fin virkning på bl.a. menstruationssmerter. Det gælder også for Angelika og Femal. Alle tre dele kan købes hos Matas og i helsekostforretninger.

Urterne Agnus castus og Dong queen er også gode ved menstruationssmerter på grund af hormonbalancen.

Medicinsk kan man bruge ibuprofen, og når det kun er en gang imellem, giver det sjældent problemer med maven eller andet. Men ved fortsat og fast brug kan det give en række skadelige bivirkninger, med slimhindeblødninger og organskader.

Er der ikke noget, der hjælper, eller hjælper det ikke godt nok, bør man undersøges hos sin læge eller en gynækolog. Der kan fx være tale om sygdommen endometriose, hvor celler fra livmoderslimhinden er smuttet ud gennem æggelederne og har sat sig fast i bughinden eller andre steder. Under menstruationen bløder det så også disse steder, hvilket kan give mange smerter. Kan man ikke fjerne dette væv, er behandlingen oftest at give hormonbehandling med p-piller, men uden pauser.

Et par 5-kronestore magneter, anbragt på huden over underlivet med hudvenligt plaster, kan have en meget fin virkning på smerterne. Magneter virker både smertestillende og regulerende på vævene. Kan købes hos private forhandlere eller på tlf. 7582 9599.

Comments are closed.