Irritabel tyktarm – nervøs tyktarm

Begrebet irritabel tyktarm dækker over mange forskellige forstyrrelser af mave‑tarmfunktionen. Det er en meget almindelig lidelse, idet mellem 10 og 22 procent af alle voksne har symptomer, der passer på lidelsen, lidt flere kvinder end mænd.

Symptomerne er først og fremmest smerter og uro i maven, rumlen, kvalme, oppustethed, skiftende afføring fra diaré til forstoppelse. Det er karakteristisk, at symptomerne forværres, efter at man har spist.

Allerførst må man prøve at udelukke andre årsager til tyktarmssymptomerne. Her tænker jeg først og fremmest på allergi. Mange mennesker har, uden at vide det, fødemiddel‑ overfølsomhed eller allergi. Det, man hyppigst kan være allergisk overfor eller på anden måde ikke kan tåle, er mælk og mælkeprodukter, oftest på grund af manglende evne til at fordøje mælkesukker (laktoseintolerans, mangel på enzymet laktase), men også på grund af mælkeproteinet kasein. Dernæst forskellige mel‑ og kornsorter, især hvede (glutenintolerans, cøliaki, se nedenfor). Mange med en følsom tyktarm tåler heller ikke ret godt kaffe. Også thé og chokolade kan forværre tarmsymptomerne.

Ved mangel på laktase findes der et finsk middel med laktase, som laktoseintolerante kan bruge, når de spiser ting, der indeholder laktose. Det hedder Lactrase

Løg, kartofler og citrusfrugter kan være en årsag. Endelig kan æg og fisk, forskellige grønsager og frugter være synderne. Desuden tilsætningsstoffer af forskellig art, bl.a. farvestoffer og konserveringsmidler, samt acetylsalicylsyre.

Pas især på “kunstigt sukker”, fx sorbitol og fruktose (frugtsukker). Ca. 10% af mennesker med irritabel tyktarm tåler ikke frugt. Nogle tåler heller ikke aspartam = Nutrasweet (“Light”‑produkter) og eller smagsforstærkeren mono-natrium-glutamat (MSG), der bruges meget i det kinesiske køkken.

En god idé er at føre en dagbog over, hvornår man har særlig mange symptomer, og hvad man har spist og drukket i døgnet før. Det skal være meget detaljeret, med angivelse af alle tilsætningsstoffer (E‑numre) mm. Efterhånden vil det så blive klart, hvad der særlig kan udløse mavesmerterne mm.

Ikke sjældent er der tale om gluten‑allergi, hvor diaré er et hyppigt symptom, der dog ikke altid er tilstede. Gluten‑allergi  kaldes også for cøliaki, og der findes en Dansk Cøliakiforening, tlf. 7010 1003, hvor man kan få materiale om cøliaki. Læs mere om cøliaki på www.radiodoktoren.dk  Mange har problemer med at tåle gluten, selvom de ikke har cøliaki. Det tåler dårligt moderne hvede, men bedre spelt, emmer og andre gamle hvedesorter.

Har man mistanke til noget i mad og drikke, kan man udelade det af kosten i 3 uger og se, om man får det bedre. Derefter kan man prøve igen, og hvis der kommer en kraftig opblussen, er der gode chancer for, at man har fundet årsagen. Det er nødvendigt kun at prøve med een ting ad gangen, og at gentage forsøget. Det kan anbefales at læse bogen ”Er du følsom?” af Eva Lydeking-Olsen. Heri findes der gode anvisninger på, hvordan man kan finde frem til det, man ikke kan tåle.

Det kan være en god idé at spise efter sin blodtype. Der er flere gode bøger om denne kost, og man kan købe et sæt til testning af sin blodtype, hvis man ikke kender den. Der findes i mange fødevarer, især grønsager, lektiner, der hos følsomme kan medføre mange problemer.

Har man været ude at rejse, kan man være blevet smittet med parasitter, fx Giardia lamblia, der er meget udbredt. Parasitter kan give de samme symptomer. Ændringer i bakteriefloraen i tarmene kan også forværre en irritabel tyktarm. Derfor er tabletter, pulver eller kapsler med normale mælkesyrebakterier/tarmbakterier gode, fx Bio Gaia, Udos Super Adult, eller andre probiotika. Midlet Gastroform kan også forbedre tarmfloraen, og det gælder også for valleprodukter som fx Molkosan eller det tyske Brottrunk eller Kur-Molke. EM – effektive mikroorganismer – i form af Vita Biosa – mælkesyregærede urter, er rigtig godt for tarmbakterie-floraen. Kig på www.biosa.dk En fermenteret kost er i reglen god, fx sauerkraut.

Efter en kraftig mave-tarmbetændelse med virus eller bakterier, eller efter en kraftig    giftpåvirkning fra bakterier, kan tarmslimhinden have taget skade. Det samme gælder efter kemoterapi eller radioaktiv bestråling, oftest i forbindelse med behandling af kræftlidelser. Symptomerne er her også smerter og tilbøjelighed til diaré.

I nogle tilfælde skyldes bøvsen og maveproblemer en dårlig fordøjelse, og i så tilfælde kan det være værd at prøve med en ændring af kosten i retning af Fit-for-Life kosten, også kaldet skillekost. Man kan læse om den i fx Harvey og Marilyn Diamonds bog ”Fit for Life – spis dig i form”, eller i Lene Hanssons bog ”Mad, motion og mirakler”. Vi har brug for mavesyren til at kunne fordøje maden ordentligt, især protein i maden (kød mm.). Blander vi kød med brød og kartofler, ris og pasta, neutraliseres mavesyren, så den ikke kan nedbryde kødet ordentligt. De er bedre i stedet at blande kød med grønsager, og vil man have fx kartofler, skal det være uden kød og med salat.

Årsagen til irritabel tyktarm (når alle de ovenfor nævnte er udelukket) menes at være et ændret mønster af tarmbevægelserne og/eller af følsomheden i tyktarmen, endetarmen eller tyndtarmen. Fx for gas‑udspilingen af tarmene. Hvorfor nervesystemet ikke fungerer normalt ved irritabel tyktarm, ved man ikke sikkert, men det kan være en del af en mere udbredt forstyrrelse,da man også ofte hos mennesker med irritabel tyktarm ser dårlig funktion af spiserøret (bl.a. probl. med at syre løber op fra maven til spiserøret – refluks) og symptomer fra urinvejene og lungerne.

Psykiske og sociale faktorer spiller en rolle ved irritabel tyktarm, ikke som årsager til lidelsen, men psyko‑sociale faktorer har indflydelse på, hvordan den ramte opfatter sygdommen og reagerer på den. Det er vigtigt, at mennesker med irritabel tyktarm er klare over, at lidelsen er af godartet natur.

Til en start vil man anbefale at ændre kosten, så man undgår mad, der giver særlig mange symptomer, fx mælkeprodukter og grønsager af  kåltype, der giver anledning til meget gas‑dannelse i tarmene. Ofte anbefales fibertilskud, fx psyllium (Visiblin m.fl.), der er en ufarlig og afføringsregulerende behandling, der hjælper både mod forstoppelse og diaré.

Med alderen kan der opstå problemer med at fordøje maden ordentligt på grund af overbelastning af bugspytkirtlen med især for sød og alt for fed mad. her kan man med fordel tage en kapsel med vegetabilske fordøjelsesenzymer til hvert måltid. Fx Super Enzymes, der kan købes via Internettet på www.gaya-nutrition.com

Krydderier har en positiv indflydelse på gasdannelsen. Fx er kommen, kamille, pebermynte, ingefær, hvidløg, anis og dild gode mod gas. Naturmedicinen Appital indeholder bla. enzian, gurkemeje, kommen og  chili og har vist sig at hjælpe op mod tre fjerdedele med irritabel tyktarm.

Et godt naturmiddel er Trifalla, der kan købes hos Human Balance, tlf. 7025 5566.

Det samme gælder for Gastroform R og andre produkter, der er gode for maven. Det er forskelligt, hvad der virker bedst hos den enkelte. Er der forstoppelse, kan man fx anvende Trifalla Special eller Mavens Ven nr. 2.

Hjælper dette ikke, må man prøve sig frem med forskellige former for medicin, da det er meget forskelligt, hvad der hjælper den enkelte. Men først og fremmest må man forsøge at fjerne årsagen og forsøge med naturlige midler, før man begynder med medicin.

Er diaré det mest fremherskende, kan man give medicin mod diaré, fx loperamid (Imodium,Travello, Propiden). Mørk chokolade kan imidlertid i mange tilfælde virke lige så godt. Den skal være med mindst 70% kakao.

Tarmbakteriefloraen har stor betydning for tarmens trivsel og funktion. De naturlige og gode tarmbakterier er af mælkesyrebakterie-type og er med til at sikre fordøjelsen samt at vedligeholde en normal immunfunktion. En anden mulighed er den ovenfor nævnte Vita Biosa, der er effektive og sunde mikroorganismer, der dels holder skadelige bakterier og svampe væk og dels danner masser af antioxidanter, som både mave-tarmsystemet og resten af kroppen har brug for. Vita Biosa modvirker også både forstoppelse og diaré. Kan købes hos Matas og i helsekostforretninger. Eller over www.biosa.dk

Er smerter fremtrædende, anbefales krampeløsnende midler som papaverin, butylscopolamin (Buscopan) eller mebeverin (Duspatalin). Naturmidler som fx kamillethé eller myntethé kan have en udmærket effekt, hvis de drikkes flere gange dagligt.

Hjælper disse ting ikke, foreligger der et kronisk smerte‑syndrom, og man kan så forsøge med et middel mod depression, fx amitriptylin i stigende doser (startdosis amitriptylin 1o‑15 mg aften) eller endnu bedre naturmedicinen prikbladet perikum (hyperikum).  Det er usikkert, om det er de antidepressive midlers virkning mod depression, deres virkning direkte på tarm‑systemet eller deres direkte virkning på smerteopfattelsen i hjernen, der hjælper ved irritabel tyktarm, men de hjælper i hvert fald nogen.

Massage af tarmvæggen (ved koliksmerter tre fingersbredder oven for navlen, ved forstoppelse tre fingersbredder neden for navlen, og ved diaré tre fingersbredder til hver side af navlen) samt varme omslag kan være til god hjælp, hvis smerterne bliver særlig udtalte.

Motion har en god virkning på tarmfunktionen og giver både psykisk og legemlig styrke. Psykoterapi, medicinsk hypnose og bio‑feedback behandling har vist sig at være effektive hos nogen. Det samme gælder akupunktur og zoneterapi samt kinesiologisk behandling. Det er vigtigt at lære psykisk og fysisk afspænding, fx hos en afspændingspædagog.

Under alle omstændigheder har det vist sig, at et godt og langvarigt læge‑patientforhold, hvor lægen giver en indfølende psyko‑social støtte, er af stor betydning for et godt liv med irritabel tyktarm.

“Spis et par håndfulde hvedeklid hver dag (med rigeligt vand) plus en appelsin og et æble. Det hjælper til at bekæmpe irritabel tyktarm, forstoppelse og udposninger på tyktarmen”. Citatet er fra Dr. Martin A. Eastwood, Edinburgh.

Ændrer symptomerne sig væsentligt, fx ved at blive anderledes eller  værre, er det vigtigt at snakke med sin læge om det, og evt. få en ny  tarmundersøgelse.

En god bog er ”Problemer med maven” af Mia Damhus. Forlaget Hovedland.

Læs også ”Maven din bedste ven. Sundhed fra mund til bund”, af Carsten Vagn-Hansen.

Gads forlag.

 

Comments are closed.