Den engelske komité vedrørende sikkerhed ved brug af medicin har den 10-12-2003 tilrådet, at de fleste af de midler mod depression, der kaldes ”lykkepiller”, men som retteligt hedder SSRI præparater, ikke bør bruges til behandling af depression hos børn og unge under 18 år.
Årsagen er, at en oversigt over lægevidenskabelige undersøgelser af brugen af disse lægemidler har konkluderet, at i hvert fald tre af disse midler kan øge risikoen for selvmordstanker og skader på sig selv hos unge. Dette gælder især de tre stoffer sertralin (Zoloft R), citalopram (Akarin R, Cipramil R) og escitacitalopram (Cipralex R). Der fandtes også utilstrækkelige beviser for at støtte brugen af et fjerde stof, nemlig fluvoxamin (Fevarin R). Komitéen har tidligere advaret mod brugen af to andre midler mod depression, paroxetin (Seroxat R) og venlafaxin (Efexor R) til denne aldersgruppe.
Fluoxetin (Fontex R, m.fl.) er nu det eneste SSRI præparat, hvor komitéeen skønner, at balancen mellem risiko og gavnlig virkning kan være gunstig. Men komitéen advarer om, at lægemidlet sandsynligvis kun vil være gavnligt hos en lille del af patienterne, omkring en ud af ti.
Man ved, at de ældre midler mod depression, de tricykliske antidepressive midler, ikke har nogen sikker effekt på unge og slet ikke på børn før puberteten. De kan dog måske gøre gavn hos nogen unge. Depressioner er hyppige hos unge, og hyppigheden stiger op gennem teenårene. Spørgsmålet er så, hvad der skal sættes i stedet for lægemidler mod depression.
Der advares i den ledende artikel fra British Medical Journal mod, at børn og unge, der er i behandling med de nævnte SSRI præparater, stopper brat med behandlingen. Det kan dels udløse kraftige abstinenser og dels forværre depressionen. Det er vigtigt at søge hjælp hos lægen for at få afgjort, om der skal fortsættes med medicinen, om den gradvist skal aftrappes eller erstattes med anden medicin.
Får et barn eller et ungt menneske en depression, er det vigtigt at få den ordentligt vurderet, så der kan tages tilling til støtte og behandling. Det er vist, at psykologisk behandling, blandt andet med adfærdsterapi, har en lige så god virkning på milde eller moderat svære depressioner som den medicinske behandling. Det er derimod mere usikkert, om den har en tilstrækkelig virkning ved svære depressioner. Her kan behandling med lægemidler være vigtig. Fluoxetin er stadig en mulighed, men der peges på, at lægemidlet kan have problematiske bivirkninger, blandt andet rastløshed og ophidselse.
I lederen peges der også på, at det er bekymrende, at viden om svære bivirkninger af visse midler mod depression, som de involverede medicinalfirmaer ligger inde med, ikke er kommet frem til komitéen vedrørende sikkerhed ved brug af medicin. Der er presserende brug for et mere robust system, som kræver fuld afsløring af information om bivirkninger. (Kilde: BMJ Vol 328, 3 january 2004: 3-4).
Det er forbavsende, at man sjældent ser eller hører om læger, der peger på andre muligheder for behandling af depressioner end lægemidler og eventuel psykologisk behandling. Motion har for eksempel en betydelig effekt på depression. Når man rører sig meget, dannes der mere af stoffet fenyletylamin, som mangler i hjernen under depressioner. Sport og rigelig motion på anden måde, for eksempel lange gåture med forældre eller kammerater, ville derfor være oplagt i behandlingen af depressioner. Ofte udløses depressioner hos unge af mangel på opmærksomhed og selvværd, så det er vigtigt at tage fat på dette, hvilket psykologer selvfølgelig også gør. Man bør holde tæt opsyn med alle, der har en depression.
Der er ingen tvivl om, at der er en sammenhæng mellem depressioner og en nedsat mængde af forskellige budbringer- eller signalstoffer i hjernen og nervesystemet, først og fremmest serotonin og noradrenalin. Produktionen af disse stoffer er blandt andet afhængig af kostens indhold af forskellige næringsstoffer og vitaminer. Mangel på B-vitaminerne folinsyre og B12 kan for eksempel øge risikoen for depression. En finsk undersøgelse fra Kuopio University viser også, at der hos mennesker med et højt indhold af B12-vitamin i blodet er bedre virkning af midler mod depression (Tidsskriftet BMC Psychiatry).
Serotonin bliver i kroppen fortrinsvis produceret ud fra den livsvigtige aminosyre tryptofan, der findes i æggehvidestoffer, for eksempel kød. Man kan også fra udlandet købe L-tryptofan som kosttilskud (det er selvfølgelig forbudt at sælge i Danmark). Serotonin findes også i fødemidler som ananas, avocado, bananer, skimmelost, kiwifrugter, blommer, tomater og valnødder. Noni-juice indeholder også serotonin og dets forstadier.
Det andet vigtige budbringerstof, der også har indflydelse på humøret, er noradrenalin, der dannes ud fra L-fenylalanin, en anden livsvigtig aminosyre. Den bliver ved hjælp af B6-vitamin omdannet til fenyletylamin, der findes i chokolade, så det at spise chokolade kan også modvirke depressioner.
Tilskud af selen kan have en positiv indflydelse på depression, især hvis man mangler dette mineral, som der er alt for lidt af i dansk jord. og den kost, vi normalt spiser.
Det sunde fedt, olivenolie og især hørfrøolie og fiskeolie (Am J Clin Nutr, Vol 78, No 1, 40-46, July 2003), har også en antidepressiv virkning (og anti-manisk). Det vil dog nok være svært at spise sig ud af en depression, men at spise det rigtige kan i hvert fald støtte den øvrige behandling. Når man kender til mange unges utrolig dårlige og mangelfulde kost, er det nærliggende at tage fat på den ved en depression.
En relativt ny behandlingsmetode er metakognitiv terapi, der har baggrund i CAS – kognitive attentional syndrome, der har baggrund i grublerier, beymringer, optagethed af trusler og andre dårlige måder at klare belastninger på. Det medfører tristhed, angst og depression. Behandlingen består i at lære at tænke mindre, at lade være med at være opmærksom på de tanker, der opstår, lade være med at bekymre sig. Det kaldes afkoblet opmærksomhed. Man kan læse mere i bogen ”Lev mere tænk mindre” af psykolog Pia Callesen (Politikens Forlag 2017).
Typisk bliver 80 procent fri for deres angst, depression, PTSD og OCD efter 8-10 samtaler med MCT-uddannet psykolog, evt. i grupper. Metoden har effekt på alle psykiske lidelser.