Makuladegeneration, aldersbetinget nethindedegeneration (AND, AMD), kaldes normalt forkalkning i øjnene. Der er tale om et svind af synsnerven med tab af det centrale, skarpe syn. Årsagen er dårlig ernæring af nethinden.
Der er ikke tale om en forkalkningslidelse, men om en aldersbetinget degeneration eller ødelæggelse af nethinden, der skyldes kredsløbsforstyrrelser i de små blodårer. Nethinden får for lidt ilt, og affaldsstoffer kan ikke bortskaffes. Proteiner ændrer sig på grund af oxidation (iltning, forharskning) af fedtsyrer og sukkerstoffer, så der dannes ophobning af protein- og fedtrester – drusen.
Skader fra frie iltradikaler er formentlig den vigtigste faktor for udviklingen af AMD, og er den ledende årsag til blindhed. Flere studier har vist øgede skader på cellernes ”kraftværker” (mitokondrierne), og nedsættelse af reparationen af DNA i mitokondrierne. Begge dele har med starten og stadierne af AMD at gøre. Nethinden har per celle mere brug for energi end andre af kroppens væv. (Mitochondria and the Future of Medicine” 2018. By Lee Know, ND). Vigtige for funktionen af mitokondrierne og dannelsen af energi er Q10 og L-Carnitin.
Det medfører, at synscellerne i nethinden dør, og der kan komme små blødninger og sive væske ud. Det er meget forskelligt, hvor udtalte forandringer, der kommer, men i de fleste tilfælde rammes især læsesynet, der stammer fra det lille sted på nethinden, der er ansvarligt det skarpe syn. Sidesynet eller orienteringsssynet bevares normalt.
Den ramte oplever ikke at kunne se skarpt, eller at der forekommer en grå eller sort plet midt i synsfeltet. Det kan også være et forvrænget syn, så lige linier som fx dørkarme ser buede ud. Det kan være svært eller umuligt at læse og genkende ansigter. Farver udviskes, og det bliver svært at se fjernsyn. Heldigvis bevares sidesynet, så langt de fleste kan færdes nogenlunde frit.
Tapcellerne i nethinden er en fremskudt del af hjernen og indeholder, ligesom hjernen, langt flere mitochondrier (cellernes ”kraftværker”) end andre celler i kroppen, typisk omkring 10.000 per celle. Hjerneceller bruger derfor meget energi, og kan de ikke få den gennem næringsstoffer fra blodet, svækkes de, og sygdom opstår. Det er typisk ved aldersbetinget nethindedegeneration, at det første tegn på, at den er ved at komme, er tab af farvesansen eller nedsættelse af denne. Man kan blandt andet undersøge farvesansen ved hjælp af Ishiharas farvetavler, som lægen bruger til undersøgelse for farveblindhed.
Årsagen til aldersbetinget nethindedegeneration, forkortet AND, kendes ikke, men brugere af sovemedicin og rygere får hyppigere lidelsen, og en forkert og mangelfuld kost samt udsættelse for mange kemiske stoffer spiller sikkert en rolle. Man har blandt andet set sammenhæng mellem bruges af acetylsalicylsyre ((fx Hjertemagnyl) og AMD.
Især antioxidanterne A-vitamin, C-vitamin og E-vitamin kan i nogen grad beskytte mod AND. Det stemmer overens med, at den nyeste forskning peger på, at celleskader fra de skadelige, frie iltradikaler, der dannes under iltens omsætning i kroppen, er den væsentligste grund til AND eller makuladegeneration, som sygdommen også kaldes.
Der er to former for AND, den tørre, der udvikler sig langsomt og er den mest fredelige, og den våde, der kommer ret hurtigt og skyldes dannelsen af nye, skøre blodkar, hvorfra der let siver væske ud eller kommer blødninger. Det er ved den, at man kan hjælpe noget med laserbehandling, der går ud på at stoppe blødningerne og væskeudsivningen. Egentlig operation er ikke mulig eller gavnlig.
Blødningerne fra de nye skøre blodårer i nethinden kan forværres, hvis man bruger acetylsalicylsyre (fx hjertemagnyl) for at undgå blodpropper i hjertet og hjernen. (N Engl. J. Med. 1988; 318: 1126). Acetylsalicylsyre medfører, at blødninger ikke stopper hurtigt. Hvis man har makuladegeneration, bør man tale med sin øjenlæge, før man begynder at bruge hjertemagnyl og hellere vælge en naturlig forebyggelse af blodpropper med fx fiskeolie, E-vitaminer, hvidløgstabletter eller naturmidlet Pycnogenol, der er et ekstrakt af barken fra pinjetræer ved Middelhavet og samtidig har mange andre gode virkninger. Læs mere om blodfortynding på www.radiodoktoren.dk
En nyere behandlingsmetode mod den våde form af AND er fotodynamisk terapi (PDT = Photo Dynamic Therapy). Princippet er her, at man indgiver et farvestof ved navn Visudyne R. Stoffet ophobes i de nydannede blodkar, der derefter belyses med rødt laserlys. Det medfører, at Visodyne afgiver ætsende substanser (samt frie iltradikaler), som ødelægger de nydannede blodkar indefra. Denne behandling er meget mere skånsom for nethinden end traditionel laserbehandling, og forskning viser, at behandlingen synes at være sikker og ikke er behæftet med væsentlige bivirkninger. Behandlingen forebygger yderligere synstab, men virker altså kun på den våde form. (Kilde: Værn om Synet, nr 3. Sept. 2000).
Den nyeste behandling vil i nogle tilfælde komme til at ske med et lægemiddel, der kan hæmme den vækstfaktor (VEGF, vascular endothelial growth factor) der får nye blodkar til at vokse ind under nethindens gule plet. Lægemidlet binder sig til VEGF og bremser derved nydannelsen af blodkar i øjet. Forsøg i Danmark har vist gunstig effekt, og VEGF hæmmeren forventes at blive frigivet til behandling i 2006. Det er langt overvejende mennesker med friske karnydannelser, der vil kunne hjælpes, altså dem med den våde form (Kilde: Værn om Synet. Nr. 2. Juni 2005). Man indsprøjter særligt designede stoffer direkte i øjets glaslegeme, hvorfra stofferne stopper væksten af sygelige blodkar i nethinden. I nogle tilfælde bedres synet. Det er en dyr behandling, der skal betales over sygehusbudgetterne, og derfor først skal godkendes politisk.
Naturlige hæmmere af nydannelse af blodkar er soja, persille, hvidløg, grøn the, røde druer og rødvin (resveratrol), mørk chokolade, bær, æbler, citrusfrugter, svampe, lakrids, curcumin (gurkemejerodpulver), tomater, olivenolie, grønkål, rosenkål og broccoli.
Det er vigtigt sørge for en sund og varieret kost med rigeligt grønt og frugt, helst seks gange hundrede gram om dagen. Det er ikke så svært, som mange tror, men kan man ikke klare det på naturlig vis med kvalitetsgrønt og frugt, helst biodynamisk eller økologisk, så kan man med fordel tage tilskud af Juice Plus R, der er frysetørret grønt og frugt i kapsler, og videnskabelige undersøgelser har vist, at det var bevaret grønsagernes og frugtens gode antioxidative virkninger. Man kan ikke købe det i butikkerne, men fx på telefon 4340 5062. Oplysninger om andre forhandlere kan fås på tlf. 4582 9501.
Det må også anbefales at tage et ekstra tilskud af antioxidanter, fx i form af en blandet vitamin- og mineralpille af god kvalite, fx Omnimin, Spektro eller Vitamun, ekstra C-vitamin, og blandede E-vitaminer samt et B-vitamin kompleks (stærke B-vitaminer).
C-vitamin kan med fordel købes sammen med hyben og bioflavonoider, der forstærker virkningen af C-vitamin op til 20 gange. Fx som C 500 + Hyben + Bioflavonoider. 2 tabl. morgen og aften. E-vitamin som fx hvedekimolie eller blandede E-vitaminer.
Zink og selen er også gode tilskud, der helst skal tages på et andet tidspunkt end vitamin-mineral tabletten, fx om aftenen, da zink konkurrerer med kobber om optagelsen. Man kan fx tage Bio-Selen + Zink, 2 tabl. om aftenen.
Produktet iVISION+ (Nordic Pharmaceuticals) indeholder lutein, Zeaxanthin, antioxidanter, citrus bioflavonoider, vitaminer, mineraler og sporstoffer.
Karotenoidet lutein (et af forstadierne til A-vitamin), der findes naturligt i æggeblommer og mørkegrønne grønsager, modvirker AND og andre aldersbetingede øjensygdomme som fx åreforkalkning. En amerikansk undersøgelse har vist, at man ved at spise luteinrig spinat 4-7 gange om ugen kunne forbedre en allerede fremskreden makuladegeneration. Det er altså vigtigt at få rigeligt af lutein. Æggeblommer indeholder meget lutein og zeaxanthin.
Blåbær er også kendt for at være godt for synet, blandt andet på grund af indholdet af anthocyaniner, der er stærke antioxidanter. Man kan købe blåbærekstrakt sammen med lutein som Blue Berry R, der yderligere indeholder andre urteekstrakter med antioxidant virkning. Blue Berry kan købes hos Matas og i helsekostforretninger.
Lycopen er et andet karotenoid (pigmentstof), der for eksempel findes i tomater. Også lycopen har stor betydning for nethindens funktion og er et vigtigt antioxidant.
Antioxidanterne hjælper cellerne til at modvirke og reparere skaderne fra de frie radikaler, der dannes under iltens omsætning i kroppen. .
Naturmedicinen Gingko biloba, der er en kraftig antioxidant og øger mikrokredsløbet, anbefales også af mange. Også Padma 28 kan forsøges. Det er ligeledes en kraftig antioxidant og godt for kredsløbet.
Magnesium har bl.a. betydning for nerveledning og for udvidelse af blodårerne, så blodgennemstrømningen bedres.
Omega-3 fedtsyren DHA – docosahexaensyre – der findes i fiskeolie og kan dannes fra hørfrøolie, har stor betydning for synsnerven og nethinden, foruden for mange andre ting, så det må anbefales at tage et dagligt tilskud af fiskeolie samt eventuelt Nutridan Strong citron, Livets Olie (hørfrøolie og natlysolie) eller Udo’s Choice.
Et spændende forsøg har vist, at tilskud af de sunde fedtsyrer i fiskeolie samt Q10 og L-Carnitin i kombination har vist bedring af synet i løbet af 3-6 måneder, hvorefter synsfunktionen holdt sig uændret til forsøgets afslutning og i opfølgende forsøg.
Q10 og L-carnitin styrker mitokondrierne og L-carnitin sikrer, at de sunde fedtsyrer kommer ind til mitokondrierne, hvor de er et vigtigt brændstof til energidannelse.
Det er vigtigt at sørge for, at brillestyrken er så god som muligt. Det er bedst at bruge rene læsebriller uden dobbeltslibning. En god belysning er også meget vigtig. Man kan træne øjnene noget ved at bruge nærsynet så meget som muligt, man skal ikke spare på øjnene. Det er bedst at sidde meget nær ved TV i stedet for at bruge forstørrelsesskærm. Speciel optik kan blive nødvendig.
Man kan til en vis grad på ovennævnte måder forhindre eller forebygge, at resten af cellerne går til.
En del mennesker har oplevet bedring ved hjælp af akupunktur. Akupunktør John Boel (klinikker i Aulum og København) har udviklet en særlig metode med akupunktur, som angiveligt har hjulpet mange mennesker til at stoppe udviklingen af AMD og forbedring af synet.
Der foreligger ikke nogen videnskabelig dokumentation af effekt af akupunktur, selvom det ikke kan udelukkes, at man ad den vej kan styrke blodgennemstrømningen i nethinden, og dermed iltningen samt bortskaffelsen af affaldsstoffer.
Nogen har haft glæde af at bruge naturprodukter fra Wolle, Kattinge ved Roskilde.
Det kan anbefales at melde sig ind i Øjenforeningen Værn om Synet. Adressen er:
Ny Kongensgade 20, 1557 København V. Tlf. 3369 1100. Fax: 3369 1101.
E-mail: vos@vos.dk Hjemmeside: www.vos.dk