Radiodoktoren

Sindet og kroppen kan ikke skilles ad, som man forsøgte det for godt tre hundrede år siden, hvor Newton fik et æble i hovedet, opfandt tyngdekraften og sammen med Descartes og andre skabte den moderne naturvidenskab, hvor alt skal kunne vejes og måles for at have eksistens¬berettigelse. Det har givet problemer med sindet og sjælen, der også er forsøgt reduceret til kemiske reaktioner. Med en ny videnskab, psyko-neuro-immunologien, er man nået et godt stykke i retning af at vise, hvordan sindet og kroppen står i forbindelse med hinanden gennem nervesystemet med dets sendebudsstoffer (neurotransmittere) og hormoner (neuropeptider) samt gennem lyssignaler fra de enkelte atomer og molekyler. På denne måde kan vi ved hjælp af vores sind styre mange af kroppens funktioner, og omvendt kan vi gennem at styrke kroppen også styrke vores sind. Det hele kræver viden om kroppens og sindets behov, at at vi anvender den viden, vi har og får.

Lys, luft og berøring

Får vi ikke dagslys ind gennem øjnene, opdager hjernen ikke, at det er blevet dag. Det medfører, at vores indre ur i hjernen ikke bliver indstillet. Der går så kuk i kemien, og vi risikerer at udvikle en vinterdepression. Et dagslysanlæg kan også klare det, men det er bedre at komme ud blandt andre, få motion og kontakt samt følge med i, hvad der foregår.
Vores vejrtrækning er ikke kun en ligegyldig automatik. Ved at lave åndedrætsøvelser folder du ikke alene lungerne ordentligt ud og styrker dem, du får ro i sindet. Bliver du urolig, stressset, ryster på hænderne, blokerer dine tanker, så træk vejret dybt tre gange og smil! Så falder der ro over både krop og sind, og du får kontrol over tingene igen.
Kan du ikke falde i søvn, så koncentrér dig om at trække vejret dybt, roligt og ordentligt igennem, og tæl hvert åndedrag. Ved at koncentrere dig om disse to ting lukker du alt andet ude, alle tanker om dagens hændelser og dine bekymringer for i morgen. Du når ikke til tyve. På den måde kan du undvære sovemedicin, der ikke giver søvn, men bevidstløshed et antal timer. Sovemedicinen virker også helt til sidst på eftermiddagen dagen efter. Både på evnen til at tænke, opmærksomheden og balancen. En trediedel af alle knækkede lårbenshalse skyldes sovemedicin. Frisk luft er også godt for sindet. Trækker du vejret gennem en cigaret, vil nikotinen øge din angst og uro, selvom du måske føler det modsatte.
Det er vigtigt for sundheden at blive berørt. Et godt håndtryk signalerer, at den anden er glad for at se dig, og et knus eller kram får alle sorger og bekymringer til at lette. Det samme gælder en kærlig arm om skulderen. Vil du være sikker på, at andre virkelig lytter til dig, så hold dem i hånden imens. Skal du sige farvel til et andet menneske, så nøjes ikke med et godt håndtryk, men giv vedkommende et knus, hvis han eller hun har fortjent det. Og meget gerne også et klap på skulderen. Det har vi alle brug for. Vi skal give os tid til at anerkende hinandens indsats for nogen og noget.
Et smil er en fin anerkendelse af et andet menneske, og du vil altid få et smil tilbage. Du tænder solskin i hovedet på mennesker, du smiler til. Og får meget sjældent et spark bagi.
Oven i købet får du det selv godt, når du smiler. Hvis du en dag har det dårligt, så træk dine mundvige udad med dine ansigtsmuskler. Du kan så ikke undgå at komme til at smile, du får det godt, og det får dine omgivelser også.

Kosten

Vores mad og fordøjelsen af den har meget stor betydning for vores sind. Vi har ikke kun en hjerne inde i hovedet, men også et meget stort antal hjerneceller i maven – en anden hjerne, der styrer fordøjelsen og optagelsen af fødens bestanddele. Ni tiendedele af budbringerstoffet serotonin, der er af stor betynding for humøret, omsættes i maven og tarmene.
Selve måltidet er vigtigt for sindet. Der skal afsættes god tid til at spise og samtidig tænke over det, du har hørt, følt og oplevet siden sidste måltid. På den måde kan du få bearbejdet alle de negative informationer, som medierne hælder ud over os fra morgen til aften, og få tænkt positive tanker. Det er også bedst, at der sidder nogen på den anden sidde af bordet, så I kan tage lidt gas på hinanden, fortælle vittigheder og sammen få snakket om tingene. Er du alene, så find nogen at spise sammen med.
Det er en god idé at følge kostrådene. En grov kost holder maven og tarmene i gang, fedtet i blodet nede og indeholder mange gode vitaminer og mineraler, blandt andet B-vitaminerne, der er vigtige for humøret. Kulhydrater hæver humøret, så det er godt at spise groft brød, ris, pasta, kartofler, frugt og grønsager. Seks gange 100 gram grønt og frugt indeholder vigtige antioxidanter og andre gode ting, som også hjernen har brug for. Blandt andet hæves hjernens indhold af serotonin.
Den livsvigtige aminosyre tryptofan, der er en af byggestenene til kroppens proteiner – æggehvidestoffer – har også stor betydning for mængden af serotonin i både hovedhjernen og mavehjernen. Tryptofan findes bl.a. i kød, fisk, æg, bønner, linser og mælkeprodukter. Men de proteiner, du spiser, skal nedbrydes ordentligt til højst en eller to aminosyrer. Fordøjer du ikke proteinerne ordentligt, kan du risikere, at små kæder af aminosyrer kan smutte ind gennem en utæt tarmslimhinde, som mange har på grund af en dårlig kost og dårlig tarmbakterieflora. Disse små kæder kaldes peptider, og de kan dels medføre allergi, hvis kroppen danner antistoffer imod dem, og dels optræde som gifte for nervesystemet. Det kaldes for proteinintolerans og kan, ifølge den norske overlæge ved Rikshospitalet i Oslo, Kalle Reichelt, være medvirkende til sygdomme som autisme, skizofreni, angst, depression, hyperaktivitet, DAMP, anoreksi, sclerose, migræne, Tourettes syndrom og søvnproblemer. Rigtig mange tåler ikke mælkeproteiner og gluten fra fx hvede på grund af denne mekanisme.
B-vitaminer forbedrer som anført humøret, men kun hvis du har nok magnesium i kroppen, og det kan knibe, hvis du drikker meget sodavand og kaffe, tager p-piller eller koger og steger din mad for meget. Svær mangel på magnesium kan medføre depression, psykisk ubalance og psykotisk adfærd. Zink har stor betydning for den psykiske balance. Mangel på zink kan medføre irritabilitet, lav stresstærskel, depression og spiseforstyrrelser som anoreksi og bulimi.
De livsvigtige fedtsyrer i bl.a. fiskeolie, hørfrøolie og kæmpenatlysolie har også stor betydning for nervesystemets funktion og kan modvirke både depression og mani.
Mange urter har positiv indflydelse på sindet. Fx prikbladet prikum, citronmelisse, rosmarin, gingko biloba, schizandra og jernurt. Flere af dem findes fx i miksturen >Seks sunde urter<. Gode bøger at læse er fx Jonna Deibjergs bog >Sig mig hvad du spiser – om madens betydning for sindet<, og >Spis dig glad< af Marianne Fjordgaard. Motion Et af de bedste midler mod angst og depression er rigelig og gerne lidt anstrengende motion. Der dannes stoffer i hjernen, der klart dæmper uro og depression. Vil du gerne hjælpe et menneske med en depression, så gå hver dag en lang tur eller løb i naturen med vedkommende, hvor lyset også vil hjælpe. En god bog om sport og motion er Terje Nordbergs bog >Politikens løbebog< der indeholder meget om sind og motion. Sundhedsstyrelsen har udgivet en pjece - >Motion og psyke<, som kan bestilles gratis på telefon 7026 2636 (Schultz Info.). En anden god måde at få gang i kroppen på er dans, hvor både musikken, berøring og fællesskabet hæver humøret betragteligt. Det er vigtigt at være sammen med andre, hvis man har problemer med sindet. Det er også godt at synge. Giv også følelserne frit løb. Lukker du dem inde, går de indad og medfører angst og depression. Ved sorg skal der sørges, og sorgen skal ikke dæmpes med medicin. Er du gal, så sig det til den, du er gal på, eller gå ud og kast med sten på en mark eller løb op og ned ad trapperne, til galskaben er forsvundet. Er du glad, så smil, syng og dans. Det er følelserne, der gør os til mennesker. Bed andre om hjælp, når du har brug for den. Du belaster dem ikke ved det, du glæder dem ved at vise dem tillid og gøre dem klart, at du har brug for dem og anser dem for at være værdifulde for dig. Sjæl og tro Alt dette er ikke nyt. Det har man vidst i tusinder af år i Østen, men det er først nu, at vores i virkeligheden primitive naturvidenskab er ved at kunne forstå noget af det, der sker inde i os. Men sjælen, der ikke er det samme som sindet, unddrager sig naturvidenskaben. Her behøver vi troen, men vi har også meget at have den i. Alene de utrolig mange beretninger om nær¬dødsoplevelser giver baggrund for en tro på, at livet ikke er slut med døden. Sjæl og ånd er energi, der ikke bare forsvinder, men går over på den anden side af dødens port. Gennem troen på livet efter livet sætter man sin død på plads og frigør derved store kræfter til at leve med, på trods af eventuel sygdom eller modgang, for der er en mening med det hele, og vi skal lære færdig, før vi smutter over på den anden side.