Parapsoriasis er en ikke helt sjælden hudsygdom, der især udvikles hos midaldrende personer. Symptomerne er let skællende små pletter, som ikke er så hævede som ved psoriasis. De kan være fra 1-2 cm store, men kan ved den storplettede type, hvor pletterne er over 6 cm, godt blive meget store. Hudens små blodkar kan være udvidede og der kan være rødlige eller laksefarvede pletter og hudtørhed.
Der findes i pletterne en ophobning af hvide blodlegemer af T-celle lymfocyttype (kloner). Man kender ikke den egentlige årsag til parapsoriasis, men må formode, at den som efterhånden mange andre sygdomme har en autoimmun baggrund. hvor kroppens immunsystem fejlreagerer eller overreagerer og angriber kroppens egne væv. Læs mere om autoimmune sygdomme på www.radiodoktoren.dk
Der er tale om en kronisk inflammatorisk sygdom. Læs mere om inflammation på www.radiodoktoren.dk
Der er en sammenhæng med herpesvirus 8 (HHV-8). Dette virus deler sig langsomt og har ofte sammenhæng med lymfocytter. Det kan stimulere væksten af celler.
Man kan betegne parapsoriasis som et forstadium til en oftest fredelig form for lymfekræft (T-celle lymfom). Langtidsoverlevelsen er dog den samme som for en matched kontrolpopulation. Det vil sige, at man gennemsnitligt lever lige så længe so andre.
Behandlingen af den småplettede type er først og fremmest gode ølologiske hudcremer uden skadelige tilsætningsstoffer, evt. en creme med binyrebarkhormon af middel styrke. Man kan også behandle med lys, fx ultraviolet lys efter behandling med et stof, der øger lysfølsomheden (PUVA) eller med UV-B lys. Denne type kan forsvinde af sig selv med tiden (måneder til år). Småplettet parapsorisis er oftest godartet, men der tilrådes årlig kontrol.
Det er et problem, at binyrebarkhormoncremer kan medføre, at huden bliver tynd og sårbar. Det er derfor bedst at undgå dem eller kun at bruge dem i nogle uger ad gangen.
Hos nogle, især ved den storplettede type, er sygdommen en forløber for sygdommen mycosis fungoides. Er der udtalt kløe og fortykket hud i håndflader og fodsåler støtter det mistanken. Ellers sidder hudforandringerne mest på overkroppen. Der er her ofte et forhøjet antal lymfocytter i blodet.
Sygdommen mycosis fungoides har ikke noget dansk navn, men der er tale om en slags lymfekræft i huden, bestående af T-lymfocytter med kromosomforandringer. Den forekommer oftest hos mænd og begynder i 60-års alderen, men ofte går der flere år, før man kan stille diagnosen med sikkerhed.
Hos en femtedel kan der udvikles svulster i huden og spredning til lymfeknuder.
Man behandler storplettet parapsoriasis med stærke binyrebarkhormoncremer. Man kan også her anvende PUVA eller UV-B lys, der i nogle tilfælde kan få sygdommen til at gå i ro. Sygdommen bedres i reglen om sommeren, selvom man kan være mere lysfølsom.
Er diagnosen mycosis fungoides stillet, kan man give lokal behandling med kemoterapeutiske midler. Ved svulster i huden giver man regulær kemoterapi. Normalt kan man med denne behandling holde sygdommen i ro, men er der spredning til lymfeknuderne, er det mere alvorligt. Man tilråder kontrol mindst hver sjette måned.
Det må tilrådes at spise en sund, uraffineret og varieret kost. Undgå hvidt sukker, hvidt mel (franskbrød etc) og margarine. Det er vigtigt, at kroppen gennem sund kost og kosttilskud får alt det, den har brug for (det orthomolekylære princip), så den fungerer bedst muligt (de selvhelbredende kræfter).
Da immunsystemet er involveret, vil jeg også tilråde ekstra antioxidanter, fx ekstrakt af røde vindruekerner (fx ActiVin), olivenblads ekstrakt (fx Olivir), LongoVital, organisk selen, mangan og zink. Desuden en stor dosis C-vitamin, fx 1.000 mg 2-3 gange dagligt, og et blandet E-vitamin præparat. Læs mere om kosten og autoimmune sygdomme på www.radiodoktoren.dk
Dr. Marstrand har udviklet et Titan-Kobber-C-Vitamin Kompleks, der har vist sig at kunne modvirke T-cellelymfomer og leukæmi. Det er et meget kraftigt antioxidant. Det fremstilles kun på Glostrup Apotek og kun mod recept fra en læge. Dosis er 1-2 tabletter 3 gange dagligt i længere tid, og kan derefter nedsættes til en mindre dosis. Skal kombineres med tilskud af zink, selen og mangan.
Forskning har vist, at store doser af C-vitamin, givet direkte i blodet (intravenøst), kan dræbe lymfomceller uden at skade sunde celler. C-vitamin som tabletter eller pulver medfører i høje doser diare, så man ikke kan opnår den nødvendige mængde i blodet. det er helt uskadeligt at give store mængder C-vitamin direkte i blodet. Det er blandt andet virusdræbende. C-vitamin forbedrer effektiviteten af kemoterapi ved lymfomer.
Kosttilskud med aktivitet mod lymfomceller er blandt andet:
Curcumin
Sojaekstrakt (ikke GMO-soja)
Vitaminerne A, C, D3 og E
Grøn te
Resveratrol
Ingefær
Fiskeolie
Hvidløg
Alle disse kosttilskud er gode mod inflammation (betændelsesagtige forandringer i kroppen). Se mere om inflammation på www.radiodoktoren.dk
D3-vitamin blokerer væksten af lymfomceller og styrker immunforsvaret. Det må anbefales at tage mindst 100 mikrogram (4.000 enheder) D3-vitamin dagligt. Man kan tage op til 250 mikrogram (10.000 enheder dagligt) uden risiko.
Behandling med store mængder C-vitamin direkte i blodet kan fås hos ortomolekylære læger. Se listen herunder:
Birgit Aalborg Funch
Åløkken 36
5250 Odense SV Tlf. 6596 0077 (8.30-9.00)
Søren og Helene Flytlie
Silkeborgvej 2
8000 Aarhus C Tlf. 5382 7083
Kartrine Flindt m.fl.
Institut for Ortomolekylær Medicin
Lyngby Hovedgade 37
2800 Kgs. Lyngby Tlf 4588 0900
Aage Winther Nielsen
Puggårdsgade 7
1573 København V Tlf. 7025 1205
Bruce Phillip Kyle
Stautrupvej 7 A
8260 Viby J Tlf. 8628 9688
Anna Iben Hollensberg
Vestergade 38
8600 Silkeborg Tlf. 6063 3338