Koffein er verdens mest brugte hjernestimulerende stof. Det totale forbrug af koffein på verdensplan er beregnet til 120.000 tons. Koffein findes naturligt i mere end 60 forskellige vækster, fx i kaffebuske, tebuske, kakao- og colabuske. Verdens ældste koffeinholdige drik er te, der er beskrevet i Kina så tidligt som 2.700 år f.Kr. fødsel. Kaffen blev først taget i brug af araberne omkring år 1.000 e.Kr.
I vores del af verden indtages koffein oftest fra kaffe, men det er efterhånden ikke så lidt, der kommer fra cola. Kaffe virker mildt opkvikkende og let smertestillende ved fx hovedpine, men har man et højt forbrug af kaffe og pludselig holder op med det, kan man få hovedpine og andre abstinenssymptomer, fx angst, træthed, øget irritabilitet, nedsat energi og influenzalignende symptomer. De positive virkninger af kaffen kan opnås med blot to kopper kaffe dagligt, fx en om morgenen og en om eftermiddagen. Kaffe giver så øget velvære, bedre humør, øget koncentrationsevne, øget energi og vågenhed. Den legemlige udholdenhed øges også, og koffein er klassificeret som et dopingmiddel, hvis der er over en vis mængde i urinen. Man skal dog drikke meget kaffe eller cola for at komme over denne grænse.
Der er en række bivirkninger af koffein. Med lavt til moderat indtag kan der komme øget vandladning, øget dannelse af mavesyre og symptomer fra maven, rysten, angst, uro og søvnløshed. Ved et højt indtag de samme symptomer samt kvalme, opkast, mavesmerter, spændte muskler, kramper, nedsat koncentration, forvirring, ophidselse, panikangst, uroligt hjerte og rytmeforstyrrelser, forhøjet blodtryk, forhøjet temperatur, rødme, hovedpine, hurtigt åndedræt, svimmelhed, øresusen samt høre- og synsforstyrrelser.
Gravide bør ikke drikke mere end højst 3 kopper kaffe dagligt. Ellers øges deres risiko for både tidlige og sene aborter. Gravide kvinder, som ryger, får en øgning af stoffet homocystein i blodet, hvilket øger risikoen for hjerte- og kredsløbssygdomme samt komplikationer til svangerskabet.
(Am J Epidemiol 2005; 162: 983-90) og (Acta Obstet Gynecol Scand 2005; 84: 1049-54).
Koffein nedbrydes i kroppen til bl.a. teobromin og teofyllin, der er kendt som astmamidler, og en stærk kop kaffe kan være en udmærket nødhjælp ved et anfald af astma.
Kaffe mindsker risikoen for leverkræft. Det visser en stor japansk undersøgelse.
350 mennesker med kræft i leveren blev fundet blandt over 90.000 midaldrende og ældre japanere. De, som drak kaffe dagligt, havde kun omkring en halvt så stor risiko for leverkræft i forhold til de japanere, som aldrig drak kaffe.
(J Natl Cancer Inst 2005; 97: 293-300).
/2
/2
Når man drikker kaffe, kan blodtrykket blive lidt højere, men man har ikke vidst, om kaffedrikning over længere tid kunne medføre for højt blodtryk.
Det viser en stor undersøgelse med observation af 155.000 kvinder, som blev fulgt i over 12 år (Nurses Health Study). Der opstod i dette tidsrum omkring 33.000 nye tilfælde af for højt blodtryk.
Der fandtes ikke nogen sammenhæng mellem kaffeforbruget og for højt blodtryk.
Man fandt dog meget overraskende, at indtag af cola, både med sukker og cola light, var forbundet med for højt blodtryk, men forskerne mener ikke, at det er koffeinen i cola, der er skyld i dette.
(JAMA 2005; 294: 2330-5).
Cola øger også risikoen for knogleskørhed betydeligt.
Der er flere studier, som har vist, at kaffe kan forebygge type 2 diabetes, men at det nok er forbundet med kaffens evne til at give vægttab. Andre studier viser en forværring af glukose- og insulinomsætningen, men kun hvis man drikker kaffe i forbindelse med et måltid.
Moderat kaffedrikning er godt mod depression, mens for meget kaffe øger depression.
Kaffe giver en betydelig tilvænning, med tilhørende abstinenser, når man holder blot en til to dages pause uden kaffe.
Man må nok konkludere, at et moderat indtag af kaffe, højst 2-3 kopper dagligt, ikke medfører nogen helbredsproblemer, men at overdrivelse godt kan gøre det.
Den opkvikkende virkning af kaffe kan fås ved at drikke en kop kaffe om morgenen og om eftermiddagen. Yderligere kaffe har ikke nogen særlig opkvikkende virkning.
Store mængder kaffe har i nogle studier vist sig at øge risikoen for kræft i bugspytkirtlen.