Spontane aborter er aborter, der skyldes sygdom eller ukendte årsager, i modsætning til provokerede aborter. Spontane aborter er almindelige. Det er faktisk kun 30% af alle befrugtede æg, der ender med et levende barn. Halvdelen tabes før udebleven menstruation. Abort forekommer ved omkring en ud af fire svangerskaber.
Hormonale problemer, infektioner og sygdom hos moderen kan bidrage til aborter. Det gælder for eksempel sukkersyge, der ikke er i god kontrol, autoimmune sygdomme som lupus eller stofskiftelidelser. Kvinder med skedebetændelse på grund af bakterier viste sig i en undersøgelser at have ni gange så stor risiko for at abortere, i forhold til kvinder som ikke havde skedebetændelse. (Am J Obstet Gynecol. 2003; 189: 139-47).
Er der tre eller flere spontane aborter, skal man til at søge efter en årsag. 40% af alle aborter sker pga. unormale kromosomer, ofte fra celledelingen lige efter befrugtningen. Et kromosommæssigt unormalt foster har kun en chance ud af ti for at blive født til tiden. Der er tiltagende risiko for abort med alderen. I alderen 15-24 år er risikoen 9,5%, 25-29 år l0, 30-34 år 11,7, 35-39 år 17,7, 40-44 år 33,8 og over 44 år 53,2%.
Hver ca 6-7 tilfælde af gentagne spontane aborter skyldes antistoffer mod fosfolipider, specielle fedtsyrer, der blandt andet er af betydning for svangerskabet og risikoen for blodpropper i moderkagen. Her kan behandling med acetylsalicylsyre og det blodfortyndende heparin hjælpe.
Man har også fundet en mulig risiko for, at moderen kan danne antistoffer overfor barnet, men det er ikke bevist. Behandling med det kvindelige kønshormon progesteron, der også har en immunsystem-undertrykkende funktion, har været nævnt som hjælp.
Stressfyldte livsbegivenheder har vist sig at kunne øge risikoen for spontane aborter. Det kan være tab, utroskab, kriminalitet eller juridiske problemer for en selv eller ens nære pårørende, ulykker, død af nære pårørende eller deres tab af fostre.
Har man det følelsesmæssigt godt, nedsættes risikoen for at abortere (BJOG, 2007:114: 170-86). Yoga en time dagligt nedsætter risikoen for en for tidlig fødsel og andre komplikationer i svangerskabet. (J Alt Complement Med, 2005: 11: 237-44).
Undgå at tage hovedpinepiller og smertestillende tabletter, som fx ibuprofen eller acetylsalicylsyre (aspirin, magnyl etc), da disse midler kan øge risikoen for abort med 80 procent (BMJ 2003; 327: 368). Det gælder ikke for paracetamol (Panodil etc.), men det er i det hele taget bedst at undgå medicin før og under svangerskabet. Spørg altid lægen om medicin. før og under svangerskabet.
Brug ikke varme karbade eller spabade til at slappe af i tidligt i svangerskabet. Et studie har vist, at det fordobler risikoen for abort. (Am J Epidemiol, 2003; 158: 931-7).
Kaffe kan være en årsag. Drikker gravide, eller kvinder, der vil være gravide, mere end to kopper kaffe dagligt, eller tilsvarende af thé eller cola, nedsættes risikoen for at blive gravid, og risikoen for at tabe barnet mere end fordobles. Ved fem eller flere kopper kaffe dagligt fordobles risikoen for at abortere tidligt i svangerskabet (N Engl J Med, 2000; 343: 1839-45). Selv moderat indtagelse af koffein (der også findes i fx cola) både før og under svangerskabet, øger risikoen for abort. Det gælder i øvrigt også for koffeinfri kaffe.
Tobaksrygning og alkohol øger også risikoen. Disse ting kan også nedsætte frugtbarheden.
Tilskud af E-vitamin og selen kan øge frugtbarheden. Det er vigtigt for kvinden at begynde at tage et tilskud af folinsyre, 400 mikrogram dagligt (håndkøb), allerede fra tidspunktet for befrugtningen eller allerbedst før. Folinsyre nedsætter bl.a. risikoen for medfødte misdannelser i centralnervesystemet.
Visse urter kan øge risikoen for abort. Pas derfor på med urtemedicin under svangerskab. I det hele taget skal man passe på med kemiske stoffer. Miljømæssige faktorer som tungmetaller og organiske opløsningsmidler kan fx øge risikoen, bl.a. for narkosesygeplejersker og arbejdere på renserier.
Medicin, der kan give misdannelser hos barnet, betændelser i underlivet, fosteret kan sætte sig fast et forkert sted, mangel på næringsstoffer og kroniske sygdomme hos moderen, fx sukkersyge, kan også øge risikoen.
Nogen mener også, at mandens sædkvalitet har betydning, så det er også vigtigt, at manden sørger for at leve sundt, i hvert fald på det tidspunkt, hvor befrugtningen foregår.
En underøsgelse har vist, at man ved at bruge mikrobølgeovn i sit køkken kan forøge risikoen for abort to og en halv gang.
Efter en abort skal man vente mindst 6 måneder, før man bliver gravid igen. Et amerikansk studie har vist, at det er bedst at vente mellem 18 og 24 måneder med at blive gravid igen (N Engl J Med 1999; 340: 589-94). (BMJ, 2003; 327: 313. BJOG, 2007;114: 1079-87). Ellers stiger risikoen for abort eller dødfødsel.
På den anden side skal man, hvis man ikke er helt ung, heller ikke vente for længe da chancen for at blive gravid daler kraftigt, hvis man er over 40.
Man kan benytte ventetiden til at tænke over sin og partnerens livsstil (rygning, alkohol, misbrugsstoffer, kost, motion etc.), da det har betydning for udvikling af skader på generne. Det er i det hele taget vigtigt for et vellykket svangerskab, der skal ende med et sundt barn, at forældrene forbereder sig ved at spise sundt, gerne økologisk eller biodynamisk, tager rimelige kosttilskud, blandt andet en god multivitamin-mineral tablet med folinsyre, undgår unødvendige kemiske stoffer, røg og alkohol.
Man kan læse mere om dette på www.foresight-preconception.org
Det bedste er ved gentagne aborter at blive henvist til en speciallæge i gynækologi og obstetrik så man kan blive grundigt undersøgt. Desuden skal man lave en aftale med speciallægen om at komme igen så hurtigt som muligt efter indtrådt graviditet.