Bronchiectasier er unormale eller vedvarende udvidelser af bronkierne – luftrørene i lungerne. De kan sidde lokalt eller være mere udbredt i lungerne. Udvidelsen af bronkierne er en følge af nedbrydning af bronkievæggens muskler, brusk og elastiske væv, som bliver erstattet med arvæv.
I de udvidede dele af bronkierne hober der sig ofte tykt, betændt slim op, som kan blokere for vejen til lungevævet længere ude, der også kan blive omdannet til stift arvæv. Slimdannelsen i bronkierne er ofte forøget, og der kan være betændelse i bronkievæggene (inflammation). Bakterierne producerer gifte, der skader slimhinderne og bronkiernes evne til at vifte og transportere dannet slim opefter. Det nedsætter så igen bronkievæggenes modstand mod betændelsen. Den dannede slim hober sig op og forværrer lungefunktionen. Både virus og bakterier er med til, at der dannes bronchiectasier. Dårlig modstandskraft mod betændelse er en medvirkende årsag, fx et dårligt immunforsvar, og fremmedlegemer og svulster i lungerne kan også medvirke.
Symptomerne er først og fremmest hoste og dannelse af betændt slim i lungerne, medførende opspyt. I 50-70% af tilfældene er der ind imellem ophostning af blod, som kan stamme fra slimhinderne eller forstørrede pulsårer i lungevævet. Der kan ind imellem være feber, når betændelsen forværres. Diagnosen stilles i dag lettest ved CT-scanning, og sidder bronchiectaserne kun et enkelt sted, vil man kigge ned i lungen med et bronkoskop for at se, om der er noget, der blokerer.
Behandlingen har som formål at fjerne en eventuel årsag, sikre afløb for eventuel slim, at kontrollere betændelsen og at holde luftvejene frie. Det drejer sig om at holde slimhinderne så sunde som muligt og at forebygge betændelse ved at skabe afløb. Man kan lære at lejre sig på bestemte måder, så slimen kan løbe ud. Man kan samtidig banke den ramte på brystkassen efter et bestemt system (”tapottement”), som kan læres hos en fysioterapeut.
Man skal ubetinget undgå tobaksrygning, også passiv rygning, da det øger inflammationen meget.
Slimhinderne kan bedres ved hjælp af sund kost med grønt og frugt samt tilskud af A-vitamin, alle B-vitaminerne, zink, kisel, kalk og magnesium. Desuden med fiskeolie (livsvigtige fede syrer). Naturmidlet Bidro har vist sig at kunne hjælpe nogen med kronisk bronkitis.
Jeg vil også råde til at tage et dagligt tilskud af hvidløg, fx som tabletter. Det virker som et antibiotikum og er godt for det elastiske væv. Man skal holde sig væk fra røg af enhver art samt støvet arbejde. Tobaksrygning er en af hovedårsagerne til udvikling af bronchiectasier.
Det er vigtigt at drikke rigeligt vand, mindst to liter, hver dag, gerne lunkent. Slimen skal holdes tynd, så det er let at få den op. Slimløsende midler kan også komme på tale, og er der et element af astma, fx på grund af overfølsomhed, vil bronkieafslappende medicin komme på tale. Den virker dog sjældent særlig godt. Ved forværring af betændelse giver man antibiotika.
Kirurgiske indgreb kommer i dag sjældent på tale, hvis der ikke er en lokal årsag, eller bronchiectasierne kun sidder et enkelt sted i lungerne, men kan blive nødvendige.
Det er altså vigtigt at forsøge at behandle årsagen til brochiectasier, styrke slimhinderne og immunforsvaret samt modvirke inflammation.
Læs om immunsystemet, immunforsvaret og inflammation på www.radiodoktoren.dk