Mavesyre, for lidt

Mavesyre er nødvendig for en ordentlig fordøjelse. Mange med refluks/halsbrand har i virkeligheden problemer med for lille produktion af mavesyre, især ældre. De kan få en bedre fordøjelse, hvis de får tilskud af fx betain hydroklorid med pepsin, der hjælper med nedbrydning af proteiner, før de yderligere fordøjes i tyndtarmen.

Mangel på mavesyre øger også risikoen for parasitter og infektion med bakterier, fx Helicobacter pylori, der har svært ved at vokse i maven, når syreproduktionen er høj nok. Syrehæmmende og syrestandsende lægemidler øger risikoen for lungebetændelse, da det sure miljø i mavesækken beskytter mod de sygdomsfremkaldende bakterier. Mavesyren er kroppens naturlige våben mod skadelige bakterier i maden.

En årsag til manglende mavesyre kan være en autoimmun reaktion med dannelse af antistoffer mod vægcellerne i mavesækken, hvor der dannes syre og samtidig et stof, der er vigtigt for optagelsen af B12-vitamin i kroppen (intrinsic factor).

Man kan undersøge, om mangler mavesyre, ved hjælp af rødbedeprøven:

Rødbedeprøven

Tag 120 ml frisk rødbedesaft og bland den med 120 ml vand, sammen med lidt protein (fx lidt mandler, gedeost eller kylling), men ikke anden væske.

I de følgende 2-3 timer samler du din urin i en hvid beholder.

Ud fra farven, om den er rød, lyserød eller normalt lysegul, kan du se resultatet.

Mavesyren nedbryder normalt den røde rødbedefarve, så hvis urinen er rød eller lyserød, tyder det på mangel på mavesyre.

 

Manglende mavesyre øger også risikoen for knogleskørhed med hofteledsbrud. Syren er nødvendig for at bringe mineraler, fx calcium, i en tilstand, så de er lette at optage.

Desuden er syren i mavesækken nødvendig for optagelsen af B12-vitamin, som man ved langvarig behandling med disse lægemidler vil komme til at mangle.

Mavesyreproduktionen kan øges ved at spise mere protein (og ikke samtidig neutralisere mavesyren med stivelse, fx kartofler, brød, pasta og ris). Mavesyren neutraliseres også (bliver mindre sur) når man drikker kulsyreholdige drikke, fx sodavand.

B3-vitamin (niacin) fremmer produktionen af saltsyre.

Rødbeder og rødbedesaft, der indeholder betain, kan være en god hjælp ved for lidt mavesyre.

Det kan være en god hjælp til fordøjelsen at tage tilskud af fordøjelsesenzymer. Fx Super Enzymes NOW der foruden fordøjelsesenzymer indenholder  betain hydroklorid, der stimulerer mavesyredannelsen og fordøjelsen. Kan bestilles fra England via e-mailen www.gaya-nutrition.com

Få flere bitterstoffer. Det er godt at spise fødevarer med bitterstoffer, fx at tygge 4-5 mandler med den brune skal på, bruge rucola salat, nye mælkebøtteblade eller klip af nye blade fra skvalderkål. Naturen er et stort apotek. En bitter før maden er heller ikke dårligt. Man kan også købe Bitterstern R, og tage et par dråber i vand før maden.

Friskplantesafter fra fx artiskok, mælkebøtte og Marietidsel, kan også stimulere mavesyreproduktionen.

Comments are closed.