Mareridt dårlige drømme
Drømme optræder i det søvnstadium, der hedder REM-søvn (rapid eye movements, hurtige øjenbevægelser), hvor man er næsten vågen og arbejder i sin underbevidsthed med alt det, der sker i ens liv.
Angst og for meget stress, følger efter voldsomme begivenheder og sorg kan udløse dårlige drømme og mareridt. PTSD (post traumatisk stress disorder) er også en hyppig årsag. Men hverdags ting som fx økonomiske bekymringer og andre belastende livsbegivenheder, som fx det at skulle flytte eller skilles, kan være årsager. Drømme er budskaber, som man skal forsøge at tolke. Ellers er det som at få brev, man ikke gider at åbne.
Mad og hvornår man spiser kan også påvirke søvnen. Meget krydret mad om aftenen eller ved sengetid på påvirke legemstemperaturen og derved ændre søvnen. I det hele taget at spise for tæt ved sengetid.
Alkohol kan hjælpe med indsovningen, men ødelægger søvnkvaliteten og kan give mareridt.
Nogle former for medicin, blandt andet midler mod depression (fx “lykkepiller”) og sovepiller, men også mange andre lægemidler, kan være årsager, blandt andet visse typer blodtryksmedicin. Mareridt mm. forsvinder oftest, når man holder op med medicinen. Ændrer man på sin medicin eller holder op med den, kan det også give søvnproblemer.
Sygdom med feber kan ofte udløse mareridt, og det samme gælder søvnforstyrrelser, fx søvnapnø, hvor man sover så dybt, at tungen blokerer for luftvejen, og man vågner med et snork. Det samme gælder sygdommen narkolepsi.
Mangel på søvn kan i sig selv give problemer.
Samtaler med en psykolog eller psykoterapeut, adfærdsterapi (kognitiv terapi) kan være en god hjælp. Herunder kan man lære at ændre sine mareridt ved at forestille sig, hvordan man kan få sine mareridt til at holde op på en god måde.
Det er vigtigt med en god søvnhygiejne, blandt andet med en god seng, frisk luft, faste sengetider mm. (læs om søvn på www.radiodoktoren.dk) og at undgå kaffe, alkohol og nikotin.