Bechterews sygdom starter typisk starter med bækkenledsbetændelse (sacroileitis) og betændelsesagtige forandringer i senebånd, knoglehinder og ledhinder. Det er der, hvor senebåndene hæfter sig til knoglerne, at det hele starter, især omkring bækkenet og rygsøjlen. Der kommer hævelse på stederne samt i den nærliggende knoglemarv, der kommer ofte såragtige forandringer, som senere kan forkalke. Det kan ende med, at det hele bliver til knogle og altså stift. Bækkenleddene kan i svære tilfælde blive helt udslettede.
Årsagen til Bechterews sygdom kender man ikke med sikkerhed, men man ved, at tilbøjeligheden til en vis grad er arvelig og hænger sammen med vævstypen HLA-B27, som dog ikke alle med sygdommen har. Man har mistanke om, at tarmbakterier kan spille en rolle, ligesom ved reaktiv ledbetændelse (gigtsymptomer efter fx tarmbetændelse med fx salmonella, shigella og yersinia), og det sammme gælder bakterien Klebsiella, som der ofte findes anstistoffer imod hos mennesker med Bechterews sygdom.
Der er altså tale om en autoimmun reaktion, så sygdommen kan indgå i rækken af autoimmune sygdomme, også kaldet bindevævssygdomme, hvor kroppen fejlagtigt angriber sine egne væv, oftest efter en udefra kommende påvirkning som fx sygdomsfremkaldende mikroorganismer eller kemiske stoffer. (læs mere om autoimmune lidelser på www.radiodoktoren.dk eller i min bog ”Maven – din bedste ven. Sundhed fra mund til bund” (Gads forlag ). Autoimmune lidelser starter oftest med en utæt tarm.
I rygsøjlen starter det med betændelsesagtige forandringer (inflammation) der, hvor skiverne – disci – mellem ryghvirvlerne ligger an mod hvirvellegemerne. De ydre fibre i diskus’erne bliver til knogle med udvækster, så hvirvlerne gror sammen, og rygsøjlen ender med at blive stiv nedefra og opad og kommer til at ligne en bambusstok. Det sker dog sjældnere hos kvinder. Der kommer ofte afkalkning af rygsøjlen og betændelse i sideleddene med ødelæggelse af brusken og leddene, der bliver til knogle og stive, hvilket yderligere indskrænker bevægeligheden.
Man kan også se forandringer i leddene i arme og ben med betændelse og bruskforandringer. En femtedel af de ramte får anfald af regnbuehindebetændelse og nogle får problemer med fortykkelse af klapperne til hovedpulsåren (aorta). Hos mellem en fjerdedel og halvdelen kan man se mikroskopiske betændelsesagtige forandringer i tyktarmen og klappen mellem tyndtarm og tyktarm, også hos dem, der ikke har symptomer på betændelse i tarmene. Nyrerne kan også blive angrebet. Med tiden kan der også komme symptomer fra lungerne.
Aktiviteten i sygdommen bliver afspejlet i sænkningsreaktionen eller niveauet af C-reaktivt protein – CRP, der afspejler graden af inflammation i kroppen. Se på www.radiodoktoren.dk under inflammation. Der er ofte en let blodmangel og øget mængde IgA, der er et immunglobulin.
Symptomerne starter ofte i teenage-alderen eller hos unge voksne, typisk med lændeproblemer i form af en dyb smerte og morgenstivhed i op til et par timer, som bedres ved bevægelse.
Der er ingen speciel behandling for Bechterews sygdom, ud over at det er vigtigt at modvirke de autoimmune reaktioner. Det vigtigste er, at den ramte følger et træningsprogram, som er udarbejdet med henblik på at bevare en god holdning og at bevare bevægeligheden. Motion og træning øger bevægeligheden og funktionen.
De fleste har brug for smertestillende medicin, hvor man normalt bruger NSAID-stoffer af typen ibuprofen og lignende. De kan have mange bivirkninger, blandt andet utæt tarm, så det kan være værd at prøve naturmedicin i stedet. Blandt andet med curcumin (det gule i gurkemeje og karry), fx som Curcumin Forte med piperine (der øger optagelsen af curcumin meget), Turmeric, Curcuma longa eller Curcur. Eller kombineret med ingefær som Gurkedol eller Fortodol. Man skal tage cirka et gram 2-3 gange dagligt.
Andre muligheder er djævleklo (fx Venustorn) og Arnica.
Læs mere som smerter i min bog ”Når det gør rigtig ondt. Om smerter og naturlig smertebehandling” (forlaget Mediegruppen. Tlf. 7584 1200).
Sulfastoffet sulfasalazin har vist sig at kunne modvirke de betændelsesagtige forandringer i leddene og bedre laboratorieprøverne. Det cellehæmmende stof methotrexat har også vist sig at kunne hjælpe på ledsymptomerne. Begge stoffer kan dog medføre bivirkninger, så behandlingen er typisk en reumatologopgave.
I stedet for sulfasalazin kan det være værd at forsøge med naturmidlet Boswellia serrata, der er et indisk naturlægemiddel. Det har vist sig at kunne hjælpe lige så godt som sulfasalazin mod tarmbetændelse på autoimmun basis. Man skal blive ved i mindst tre måneder, før man kan vurdere, om det hjælper på længere sigt. Der kan dog godt komme en god virkning tidligere.
Man kan købe Boswellia sammen med ingefær, guggul og gurkemeje som´Reumazall hos Matas og i helsekostforretninger. Eller som Shallaki Boswellia fra Human Balance. Tlf. 7025 5566.
Pilebark, ingefær og sellerifrø er også gode antiinflammatoriske naturmidler.
Det er bedst at spare på mættet fedt (fedt fra ikke økologisk fodrede dyr og mælkefedt) samt helt at undgå bage- og anden margarine (også Becel), især ved brug til stegning, og andre kilder til transfedtsyrer (hærdet vegetabilsk fedt). Fede syrer fra disse kilder og transfedtsyrer får betændelsesreaktionen og smerterne til at blusse op. Modsat kan man dæmpe smerterne med olivenolie, avocado, fiskeolie, hørfrøolie og kæmpenatlysolie, mandler og nødder. Det er bedst at bruge olivenolie til madlavningen. Man kan købe hørfrøolie og kæmpenatlysolie sammen som ”Livets olie”, der er af meget høj kvalitet. Andre gode olier er Nutridan Strong citron og Udo’s Choice.
Det er vigtigt med en sund og varieret kost, lavet af gode produkter, og at tage tilskud af antioxidanter, da kroppen tærer på sine depoter ved sygdom. Gode antioxidanter, der samtidig stimulerer immunforsvaret og gør det mere normalt, er Longovital, Life Spice Vital, Padma Plus, Andante, ActiVin (vælg et eller to produkter) samt C-vitamin i doser på mindst 750 mg to til tre gange dagligt, gerne i kombination med bioflavonoider, fx C 500 + Hyben + Citron. 2 tabl. 2 gange dagligt (helsekostforr.) og E-vitamin 335 mg dagligt eller Natur-E. Plus en god vitamintablet, fx LongoVital, der har vist sig at være god for immunsystemet.
Se også under reaktiv ledbetændelse.
En engelsk reumatolog, Dr. Alan Ebringer, fandt ved et tilfælde ud af, at en kost med kun lidt stivelse og højt proteinindhold, havde en klart nedsættende virkning på den inflammation (betændelses forandringer) der findes i lænden og bækkenleddene ved Bechterews sygdom. Man skal dog heller ikke overdrive med kød, da det vil surgøre kroppen, der har det bedst, når den er basisk. Se mere om syre-base balancen på www.radiodoktoren.dk
Dr. Ebringer påviste usædvanligt store mængder af Klebsiella bakterier i afføringen hos patienter med Bechterews sygdom. Han påviste også høje niveauer af antistoffer mod bakterien i blodet hos Bechterew ramte. Nogle af disse antistoffer viste sig at krydsreagere med HLA-B27. Det betyder, at immunsystemet ikke kun angriber bakterierne, men også HLA B27, som særlig findes i vævene i lænden. Mange andre forskere har fundet sammenhæng mellem Klebsiella og Bechterew.
Dr. Ebringer anbefaler at spise mere kød og fisk, bønner og ærter, nødder, grønsager og frugt. Samt at nedsætte indtaget af brød, kartofler, morgenmadsprodukter, kager og kiks.
Man kan også modvirke Klebsiella med naturlige antibiotika som hvidløg, guldsegl (Hydrastis canadensis), oregano m.fl. Se på www.radiodoktoren.dk under antibiotika alternativer. Evt. også med kolloidt sølv, fx Ionosil.