Parkinsons sygdom

Parkinsons sygdom er en såkaldt degenerativ hjernesygdom, hvor energiproduktionen i hjernecellerne i et bestemt område (substantia nigra) bliver nedsat, og der opstår skader på og tab af nerveceller, der danner stoffet dopamin, der er med til at overføre signaler mellem hjernecellerne. Man kalder det et transmitterstof, og andre af disse stoffer kan også blive nedsat. Man mener, at skaderne på hjernecellerne kan skyldes frie iltradikaler, der dannes, når ilten omsættes i kroppen og angriber DNA, det styrende æggehvidestof i cellernes kraftværker. Årsagen til den øgede mængde fri radikaler skal nok søges i tungmetaller, miljøgifte og andre kemiske stoffer. Dopamin kan også iltes til at producere frie radikaler, hvilket kan føre til celledød. Der er en vis arvelig tendens.

Symptomer

Sygdommen begynder oftest midt eller sent i livet. Ofte med rysten og rytmisk bøjning og strækning af fingre, hænder eller fødder, ofte med start i den ene side af kroppen. Hos en lille del er der dog en hurtigere og finere rysten. Der kan også optræde stivhed, som en modstand mod passive bevægelser, og langsomme viljebestemte bevægelser samt nedsatte automatiske bevægelser, fx nedsat medsving af arme under gang. Ansigtet kan blive mere stift, og der kan komme ufrivillige bevægelser af øjenlågene. Stemmen kan blive påvirket, og håndskriften også. Humøret kan også blive påvirket. Forskellige andre lidelser i nervesystemet må udelukkes, og undersøgelse og behandling samt kontrol sker så godt som altid hos en neurologisk speciallæge.

Behandling

Behandlingen går ud på at øge dannelsen  af dopamin, bl.a. ved at give L-dopa, der er et forstadium til dopamin, og stoffer, der øger frigørelsen af dopamin. Andre lægemidler stimulerer modtagestederne for dopamin direkte og kan derfor dæmpe symptomerne (bromocriptin, pergolide, pramipexol og ropirinol). Mono-amino oxidase hæmmere kan måske nedsætte iltningsskaderne og derved sinke udviklingen af sygdommen (selegilin).

Man må ofte give medicinen delt på mange gange om dagen for at undgå ”huller” i virkningen, og med tiden kan medicinen miste noget af sin virkning. Man kombinerer oftest flere parkinsonmidler for at nedsætte risikoen for bivirkninger og for at forstærke virkningen på sygdommen. Især i de sværere tilfælde. I svære tilfælde kan man operere i hjernen eller stimulere stedet.

Fysioterapi og talebehandling kan hjælpe ved moderat svær parkinsonisme, og det er vigtigt at gøre hverdagen lettere for parkinsonramte med de rigtige hjælpemidler, fx ekstra gelændere, særlige spiseredskaber og stole, det er let at komme op af.

Q10 er en del af antioxidant-netværket, der også består af liponsyre, C-vitamin, E-vitamin og glutathion, der gensidigt forstærker hinanden. Store mængder Q10 har desværre ikke vist sig at kunne hjælpe ved Parkinson, men det anbefales under alle omstændigheder at tage et tilskud af C-vitamin, fx AL-C 750 mg to gange dagligt, eller C 500 + Hyben + Bioflavonoider, der forstærker virkningen af C-vitamin op til 20 gange. Det må også anbefales at tage blandede E-vitaminer, fx Cardi-E eller Berthelsens – E-vitamin Extra, to kapsler dagligt.

Organisk selen og zink er også vigtige for hjernefunktionen. Bør tages om aftenen, da mineraler lettere´optages om aftenen og natten. Kan fx købes som Bio-selen +  Zink, 2 tabl. om aftenen.

Et tilskud af B-vitaminer (stærke B-vitamintabletter) er også anbefalet. Forskere i Brasilien har undersøgt en gruppe på 31 parkinsonramte og fundet, at hver eneste af dem havde mangel på riboflavin – B2-vitamin – selvom deres kost var tilstrækkelig til, at de skulle kunne få vitaminet fra den. Forskerne bad derefter alle patienterne om at holde op med at spise rødt kød og gav dem besked om at tage 30 milligram riboflavin hver ottende time. Efter seks måneder var patienternes evne til at bruge musklerne øget med næsten 30 procent (fra gennemsnitligt 44 procent af den normale til 71 procent). Der var ingen bivirkninger udover lysegul urin. (Kilde: Coimbra CG, Junqueira VB. ”High doses of riboflavin and the elimination of dietary red meat promotes the recovery of some motorfunctions in Parkinson’s disease patients”. Braz J Med Biol Res 2003; 36(10): 1.409-17).

Når man tager et B-vitamin, skal man også tage de andre B-vitaminer i form af et   B-vitamin kompleks.

Mange parkinsonramte har tilsyneladende problemer med at fordøje dyreprotein, især rødt kød.

Det kan anbefales at læse bogen ”Mirakelkost til din Hjerne” af Jean Carper.

Undersøgelser har vist, at mættede fedtstoffer fra dyr (fedt kød, mælkeprodukter) øger risikoen for bl.a. Parkinson. Det er vist, at de personer over 65 år, der spiste mest fedt fra dyr, havde en fem gange større risiko for at få Parkinson i forhold til dem, der spiste mindst fedt fra dyr. For meget af det mættede fedt har en skadelig virkning på hjernen, også på evnen til at lære og huske.

Derimod er det godt med et tilskud af omega-3 fedtsyrer, fra fx fiskeolie eller hørfrøolie, da de er af stor betydning for hjernecellernes funktion og modvirker ødelæggelsen af dem. Det er også godt at spise fisk, men ikke mere end to gange om ugen, af hensyn til indholdet af kviksølv og andre stoffer, der kan forværre hjernelidelser. Fiskeolie modvirker også depression. Et tilskud af omega-6 fedtsyrer fra kæmpenatlysolie er også gavnligt.

Da skaderne på hjernecellerne skyldes de frie iltradikaler, er det, foruden at tage ovennævnte vitaminer,  logisk at tage tilskud af naturlige antioxidanter. Det er således også fornyligt påvist, at grøn te, der indeholder kraftige antioxidanter, er godt for mennesker med Parkinsons sygdom. Andre naturlige antioxidanter er fx Gingko biloba, Padma 28, Pycnogenol, OliVir (olivenbladsekstrakt), Andante og ActiVin, men der foreligger ikke undersøgelser af deres værdi ved Parkinson. Grønt og frugt indeholder mange naturlige antioxidanter.

En kendt fransk læge, Dr. Luc Montagnier, mener også, at de skadelige frie iltradikaler er med til at fremkalde blandt andet parkinsons sygdom, og Montagnier har givet pave Johannes Paul II kapsler med fermenteret asiatisk papaya for at modvirke udvikling af og forværring af parkinsons sygdom. Der skal være et japansk produkt på vej med denne slags papayaekstrakt, der måske også produceres af et firma i New York. Det skal også stimulere immunsystemet. Det produkt, som Dr. Montagnier har givet paven, fås i små sække á 3 gram og skal indtages gennem mundslimhinden.

Et af de kraftigste antioxidanter i vores krop er melatonin, der dannes i koglekirtlen (corpus pineale, pinealkirtlen), når det er mørkt. Det er muligt, at 3 mg melatonin ved sengetid kan modvirke Parkinson-forandringerne. Man kan købe melatonin over Internettet på www.gaya-nutrition.com

Læs mere om melatonin på www.radiodoktoren.dk

En amerikansk undersøgelse har vist god virkning af en gel med det mandlige kønshormon testosteron, der smøres på huden dagligt (5 gram AndroGel dgl., eller Testogel) hos parkinsonramte mænd med mangel på testosteron (frit testosteron under 80 pg/ml). Virkningen er dog kun set på symptomer, der ikke kommer fra bevægeapparatet. (Arch Neurol 2002 Mov; 59(11): 1750-3).

Man kan øge effektiviteten af L-dopa ved at spise mindre protein (fx kød og mælkeprodukter) og ved fortrinsvis at spise proteinet i kosten (90%) til aftensmåltidet. Man skal dog passe på, at man ikke kommer i underskud med protein.

Jeg kan stærkt anbefale bogen ”Mirakelkost til din hjerne” af Jean Carper.

Behandling med selektive serotonin genoptagshæmmere, de antidepressive lægemidler, der populært kaldes ”lykkepiller”, kan føre til en hurtigere øgning af dosis af lægemidlerne mod Parkinsons sygdom. (Kilde: British Journal of Clinical Pharmacology 2002; 54: 168-70). De kan derfor ikke anbefales.

Comments are closed.