Gigt er en samlet betegnelse for smerter og sygdomme, der rammer kroppens såkaldte
bevægeapparat. Det vil sige muskler, sener, ledbånd, led og knogler. Gigtlidelser er blandt de hyppigste lidelser overhovedet, og de fylder meget samfundsmæssigt meget, da de giver anledning til sygefravær, indlæggelser, store udgifter til medicin og til tab af værdifuld arbejdskraft samt førtidspension. Desuden medfører gigt oftest kroniske smerter, der kan nedsætte de gigtramtes livskvalitet og livsmuligheder betydeligt.
Der er utrolig mange forskellige gigtlidelser med meget forskellig baggrund, men de fleste skyldes enten nedslidning og fejlbelastning gennem mange år eller forstyrrelser i kroppens immunsystem. Der er også en arvelig tendens til at få forskellige gigtlidelser, ligesom de kan sættes i gang eller udløses af anden sygdom, fx infektioner eller stofskiftelidelser.
Ved samtlige autoimmune sygdomme, også kaldet bindevævslidelser, hvor kroppens
immunsystem fejlagtigt angriber egne væv, vil der oftest forekomme gigtsymptomer.
Slidgigt
Slidgigt er noget, der udvikler sig langsomt. Der er en arvelig tendens, men for lidt og forkert brug af leddene og kroppen øger tilbøjeligheden. Skader også. Mange fodboldspillere får skader, og at disse skader på fx knæ og fodled giver en øget tilbøjelighed til slidgigt senere i livet. Man taler jo også om fodboldinvalider, men enhver sport, der bliver drevet på et højt plan med overbelastning af kroppen, kan øge tilbøjeligheden til slidgigt. Det kan ensidigt gentaget arbejde også, fordi kroppen bruges forkert, og meget tungt arbejde, hvor man glemmer at bruge de hjælpemidler, som Arbejdstilsynet foreskriver ved tungt arbejde.
På Gråsten Gigthospital har man lavet en undersøgelse for at belyse, hvilke aldersgrupper, der er hårdest ramt af slidgigt. Det viste sig, at de ældste, dem i 80-erne, havde mindst slidgigt. Det passer med, at de i deres arbejdsliv har arbejdet meget med deres krop, og har arbejdet meget varieret, ikke som i dag med ensidigt belastende arbejde. De har også været nødt til at bruge deres krop rigtigt, da der ikke var mulighed for sygedagpenge, så de var nødt til at passe på sig selv.
Ved lidelser i hormonsystemet kan der også komme problemer, især ved sukkersyge, for højt indhold af biskjoldbruskkirtelhormon i blodet, ved overvægt og for lavt stofskifte. Det er især de vægtbærende steder, slidgigten viser sig.
Den almindeligste form for slidgigt kan man dog ikke finde nogen sikker årsag til. Det er især hofteled og knæled, det går ud over, og især hos ældre. Hos kvinder er slidgigt i fingerled og tommelfingrenes rodled mest almindelig. På fingerleddene kan der optræde ømme knuder ved leddene Heberden’s og Bouchard’s knuder. Det går over igen, men efterlader leddene noget knudrede. I rygsøjlen viser slidgigt sig oftest i skiverne mellem hvirvlerne, ved udvækster af kalk, ved forandringer i de små sideled og ved forkalkning af ledbånd.
Der er i brusken i leddene, at det kniber med. Den kan normalt fint klare de belastninger, den bliver udsat for, men konstant overbelastning ved hårdt og ensidigt muskelarbejde eller ved overvægt kan skade brusken, der bliver nedbrudt. Der opstår betændelseslignende forandringer, der medfører smerter. Bruger man sine led for lidt, bliver der dannet for lidt ledvæske, og ledvæsken er det, der ernærer brusken, der ikke indeholder blodårer. Leddene bliver tørre, når de ikke bliver brugt, og så knirker og knager de, og brusken blive lettere ødelagt. Og går man så til læge, får man gigttabletter, der dels har en lang række farlige bivirkninger, og dels fratager folk lysten og motivationen til at bevæge sig mere.
En dårlig kost er også med til at ødelægge bruskens modstandskraft. Brusken har brug for svovlholdige stoffer for at holde sig i orden, fx chondrotinsulfat, kyllingebrusk, glucosamin eller stoffet MSM = methylsulfonylmethan, der er totalt uskadeligt. MSM må på trods af dette ikke sælges lovligt til mennesker i Danmark, men kun som pulver til dyr, som udmærket kan bruges til mennesker også. 2 gram to gange dagligt. Kan også købes over Internettet fra andre EU-lande. Glukosamin kan købes i håndkøb, men man kan i nogle tilfælde få tilskud, hvis man har recept fra lægen. MSM kan tages samtidig med glukosamin eller/og chondroitinsulfat, hvorved virkningen bliver endnu bedre.
Kapsler med Chondroitin, MSM og Glukosamin, på 1.000 mg (Elphanta) kan købes via e-mailen Gaya-nutrition@gmail.com 2 kapsler 2 gange dagligt.
Glucosamin har en videnskabeligt bevislig virkning på slidgigt siden begyndelsen af 80-erne (Italien, Spanien, Portugal). (The Lancet 27 januar 2001). Det er et essentielt (livsvigtigt) sukkerstof med betydning også for resten af kroppen, blandt andet tarmslimhinden og hjernen. Virkningen af glukosamin alene er ofte ikke tilstrækkelig, så det er bedst at kombinere med nogle af de andre svovlholdige produkter.
Svovl i organisk form fås iøvrigt fra kød, fisk, fjerkræ, æg (især blommen), fra grønsager, især fra løg, hvidløg og kålarter, fx rosenkål. Svovl findes i alle kroppens celler og er blandt andet nødvendigt for bindevæv og ledfunktionen.
Det andet stof, chondroitin sulfat, er også et godt, svovlholdigt stof, der har stor betydning for brusk og måske er endnu bedre end glukosamin. Glukosamin og chondroitin kan også tages sammen for endnu bedre virkning. Man kan også bruge kyllingebrusk sammen med glukosamin og MSM.
Ved slidgigt kan der indimellem komme opblussen af de betændelsesagtige forandringer (inflammation) med forværrring af smerter og evt væske i leddene, fx knæleddet.
En væsentlig del af behandlingen og forebyggelsen af slidgigt er at spise en sund kost med meget frugt og grønt, ikke overdrive med kød og mælk, og at bruge sin krop meget og rigtigt, dvs bevæge uden at overbelaste. Derved vil de nævnte svovlholdige stoffer og andre næringsstoffer blive masseret ind i brusken, der benytter dem til reparation og genopbygning af brusken samt til at undertrykke inflammation, som er det der giver smerterne ved slidgigt. Læs mere om inflammation på www.radiodoktoren.dk
Det er en god investering at lære øvelser og rigtig kropsbrug hos en fysioterapeut eller anden kropsterapeut. Det vil være med til at sikre en god ernæring af brusken. Ved slidgigt i hofte og knæled er det meget fint at cykle, da man så bevæger leddene uden at belaste. Svømning og dans samt motionsgymnastik er andre gode muligheder.
For at få det gjort, er det en god idé med en motionscykel, der kan stå hjemme i stuen. To gange tyve minutter dagligt er tilstrækkeligt.
Kan man ikke sidde på en motionscykel, kan man vælge at sidde på en spisestuestol og anskaffe sig en fodcykel, der er en plade med et pedalsæt på. En sådan kan købes hos
Henry Christensen, Forbindelsesvejen 11, 9400 Nørresundby, tlf. 9817 2937. Den
koster 300 kroner plus forsendelse.
Han laver også en forlængerarm til fodcyklen, hvorpå der er monteret håndtag, så man kan bruge begge arme samtidig og derved styrke skuldrene og skuldermusklerne. Vil man have den med, så koster det hele 500 kroner plus forsendelse
Vedr. kosten må den indeholde tilstrækkeligt A og D vitamin, B vitaminerne 5 og 6, svovl, kisel, kalk, magnesium og trivalent titanium. De livsvigtige fede syrer af omega-3 type, fx i fiskeolie, kan være en meget god hjælp.
Arten af fedtsyrer i kosten spiller en stor rolle. Fedt fra ikke økologiske dyr, også mælkefedt, og fedt, der er gjort fast, fx margarine (også plantemargarine), der indeholder mange mættede fede syrer og omega-6 fedtsyrer, der er ændret gennem hydrogenering til bl.a. transfedtsyrer, virker på betændelsen ved gigt, som når man kommer benzin på et bål. Bruger man i stedet fiskeolie eller hørfrøolie, der indeholder de gode omega-3 fedtsyrer, er det som at komme vand på bålet. Olivenolie er også sund, og det samme gælder for avocado, mandler, nødder, fed fisk, fiskeolie og hørfrøolie.
Det fedt, der er i grønsager er også sundt, især gammalinolensyre – GLA, der fx findes i kæmpenatlysolie. De gode fedtsyrer griber ind i selve betændelsesprocessen, der igangsættes af de “dårlige” prostaglandiner, der fremmes af det skadelige fedt, mens det gode fedt fremmer de “gode” prostaglandiner og derved undertrykker betændelsen. Når man taler om betændelse i forbindelse med gigt, er der sjældent tale om noget med bakterier eller virus, men om den reaktion i vævene, der giver rødme, varme, hævelse og smerter.
Ekstrakt af den grønlæbede musling – perna canaliculus – fra New Zealand har også en god virkning på mange gigtlidelser, på grund af dens indhold af en special blanding af omega-3 fedtsyrer, der dæmper gigtaktiviteten. Sælges som Original Muslingeolie.
Bladselleri indeholder mindst 12 stoffer, der modvirker de betændelsesagtige forandringer ved gigtlidelser (anti-inflammatioriske stoffer). Man skal dog ikke overdrive indtagelsen af bladselleri.
Curcumin, det gule i gurkemeje og karry, har ofte en meget fin virkning mod gigtsmerter også ved polymyalgi. Curcumin stimulerer dannelsen af endorfiner, vores eget morfinstof, som både modvirker smerter og giver en behagelig følelse.
Man kan bruge krydderiet, men vil få mere styr på mængden, hvis man anvender curcumin i form af for eksempel Curcumin Forte, Curcuma Longa kapsler, det flydende Curcur, eller som Turmeric, der kan købes hos Matas og i helsekostforretninger. Gurkedol og Fortodol er også curcumin, men kombineret med ingefær, der også er smertestillende. Startdosis af curcumin ved smerter er 2 x 2, og kan øges til 3 x 3.
Curcumin har en række andre positive virkninger. Blandt andet på hjernen, lungerne, tyktarmen, leveren mm.
Avosol R er et godt vegetabilsk middel mod slidgigt, bestående af avocado med gode fedtsyrer og bioflavonoider samt ekstrakt af sojabønner. Fransk forskning har vist, at Avosol nedsætter betændelse og smerter i led, der er angrebet af slidgigt. Avosol hæmmer også nedbrydningen af brusk i leddene og styrker dannelsen af ny og sund brusk.
Mange har også haft glæde af at prøve med kartoffelvand. Man skærer rå kartofler i skiver og sætter dem i blød i vand natten over, hvorefter man drikker vandet. Visse alger indeholder vigtige mikromineraler, som har hjulpet mange med gigt.
Læge Niels Hertz har i en videnskabelig undersøgelse vist, at otte ugers behandling med C-vitamin (Ester-C 2 gram dagligt) medførte klart færre slidgigtsmerter, klart bedre ledfunktion, og denne behandling blev klart foretrukket af patienterne.
Er medicin nødvendig, har man nu i mange år ofte valgt at starte med gigtmidler af typen ibuprofen (NSAID stoffer). De kan godt lindre smerterne, da de både har en almindelig smertestillende virkning og en undertrykkende virkning på betændelsesagtige forandringer, der i sig selv giver smerter. Problemet er bare, at disse stoffer kan have en række svære bivirkninger, især hos ældre. De øger risikoen for mavesår og tarmsår og for blødninger fra disse sår. Desuden går de ud over tarmslimhinden og øger risikoen for utæt tarm. Læs mere om utæt tarm på www.radiodoktoren.dk De kan være nyreskadelige, hjertesvækkende, de svækker immunforsvaret og belaster leveren. Hos ældre kan man se hallucinationer. Sammen med andre former for medicin, fx nogen tabletter mod sukkersyge, konkurrerer de om nedbrydningen i leveren, hvilket kan give en for stærk virkning af begge stofferne (interaktion).
Det er også begrænset, hvor meget bedre de virker end almindelige smertetabletter som fx paracetamol. Der er også nogen af disse NSAID stoffer, der øger nedbrydningen af brusken i leddene, hvilket yderligere gør dem problematiske ved slidgigt, hvor det jo netop er vigtigt at beskytte og nære brusken.
En række naturlægemidler kan hjælpe meget godt ved slidgigt. Ingefær er fx et godt middel, da det griber ind i de stofomsætninger i kroppen, der ligger bag smerterne. Også djævleklo/Venustorn har god virkning mod slidgigt. og der er også videnskabelig baggrund for anvendelsen af ingefær, der også virker smertestillende og genopbyggende på brusken. Det samme gælder djævleklo. Arnica er goså godt mod gigt.
Noni juice har en virkning, der svarer til NSAID-stoffers, fx ibuprofen, da Noni hæmmer COX-2 enzymerne, der fremkalder smerterne. Så Noni juice er et godt alternativ til gigttabletterne.
Hybenpulver af særlig høj kvalitet kan købes som LitoZin, og det mest aktive stof i hybenpulveret er GOPO R, et glykosid af mono- og di-glycerol, som virker anti-inflammatorisk og antioxidativt, hvorved ledsmerterne dæmpes. Dansk forskning har bekræftet virkningen af hyben på gigt.
En kombination af hybenpulver og fiskeolie har ved forsøg på Aabenraa Sygehus vist sig at hjælpe ret meget på slidgigt og derved udskyde tidspunktet for operationer. En del af de slidgigtramte, der skulle have indsat et nyt led, ville have operationen udsat eller meldte fra efter denne behandling.
Kisel i organisk form er også vigtigt for led og knogler. Artrosilium gel, der er et organisk kiselpræparat med spirea og solbær, ser ud til at have en meget fin virkning på ledsmerter ved slidgigt. Desværre er det også meget dyrt. Cirka 1.500 kroner for gel til et halvt års forbrug. Tiden må vise, om det er det værd.
Man kan også behandle udvortes mod slidgigt med udmærket virkning.Visse olier, fx emuolie, kan også dæmpe gigtsmerter ved indgnidning, og præparater med aloe vera til samme brug har også virkning (Aloe Heat Lotion). En kuldevirkning, der virker muskelafslappende og nedsætter ømheden, kan opnås ved at smøre enten Biofreeze eller IcePower på de smertende steder.
Man kan også i håndkøb købe NSAID stoffer til indgnidning på leddene, fx ibuprofen, og ting som pebermynteolie og Tigerbalsam og Perskindol m.fl. har også hjulpet rigtig mange. Huden er ikke bare et omslag for kroppen. Den er et levende organ med gode muligheder for at optage det meste af det, der anbringes på huden, i kroppen.
Tyske undersøgelser har vist, at indholdet af gigtmidler i leddet bliver højere, hvis man smører midlet på huden omkring leddet, end hvis man giver det samme stof i tabletform.
En oversigt over undersøgelser af dette viser dog, at cremer med NSAID gigtmidler kun virker effektivt mod smerter og forbedrer funktionen samt modvirker stivhed de første to uger af behandlingen. Der er altså ikke effekt på længere sigt (BMJ, 2004; 329: 324-9).
Det er i øvrigt karakteristisk, at bivirkningerne ved brug af naturmedicin er væsentligt mindre end ved brug af de stærke, lægeordinerede midler.
Akupunktur har en god virkning på slidgigt, i forbindelse med anden behandling. (BMJ, vol 329, 20 november 2004: 1216-19).
Varme har meget lindrende virkning ved gigtlidelser. Mange med gigt har det væsentligt bedre, hvis de om vinteren kan være et stykke tid i Sydeuropa, på Gran Canaria eller i varme lande.
Det er solens infrarøde varmestråler, der går dybt ind i vævene og modvirker den inflammation, der er årsag til smerterne. Desuden får man mere lyst til at bevæge sig, når det er varmt.
En god erstatning for at tage sydpå er at anskaffe sig en infrarød sauna. Det er et lille rum af træ, der kan installeres i løbet af tre kvarter. Saunaen kan sættes op overalt og sættes til en stikkontakt. Den fylder ikke særlig meget. Luften i saunaen bliver normalt ikke varmere end mellem 38 og 45 grader. Man kommer til at svede kraftigt, hvilket giver en meget fin udrenings af affaldsstoffer gennem huden.
Infrarød sauna afgifter kroppen og fremmer vægttab ved at øge forbrændingen i kroppen.
Den medfører afslapning af spændte muskler og modvirker derfor følger af stress. Varmen dybt inde i vævene fremmer reparationen af vævene ved at fremme blodgennemstrømningen.
Bygger man den infrarøde sauna selv, kan man købe den til priser helt ned til omkring 6.000,- kroner. Se mere på www.google.com Skriv infrarød sauna og vælg sider på dansk.
Svømning i opvarmede bassiner er også godt mod gigt. Temperaturen skal helst være omkring 28 grader.
Indlæggelse af små stykker guld i akupunkturpunkter ved leddene har vist sig at kunne hjælpe i op mod 80% af tilfældene. Der er i hvert fald tre læger, der udfører dette i Danmark. Det er:
Læge Kirsten Nejrup, Dronninggårds Allé 2 B, 2840 Holte. Tlf. 4541 2121.
Læge Hans Kryger Kjerkegaard, Fonnesbechsgade 18 B, 7400 Herning. 9721 0438.
Magnetfeltbehandling er en lovende behandling af gigtramte led, håndled mm. En del alternative behandlere har udstyr til magnetfeltterapi. Der er også fremstillet transducere til egenbehandling. Man kan læse om en sådan på hjemmesiden www.body-nova.com
Man kan også købe og bruge en knæbandage med magneter, eller man kan med Micropore plaster (Englehud) klæbe en enkelt eller to stærke, flade magneter fast på stedet, hvor man har smerter, fx knæet, hoften, nakken eller lænden. Man kan også købe kæder af stærke magneter, der let kan skillles ad, så man kan bruge de enkelte magnet eller nogle stykker sammen til at sætte på huden. Se på www.coclo.com
Pulserende magnetfeltbehandling – eMRS – er endnu bedre. Ved eMRS systemet (elektro Magnetisk Resonnans System) måles på et apparat kroppens biorytmer fra en fingersensor. Det drejer sig om måling af variationer i hjerterytmen, som hos raske ved samme belastning stadig svinger, hvilket er udtryk for balancen mellem de to dele af det ubevidste nervesystem – det sympatiske og det parasympatiske. Derefter sendes der gennem en applikator, for eksempel en måtte, pude eller stav, pulserende magnetfelter ind i kroppen eller dele af den. Samtidig kan man bruge en farve-lysterapi ved hjælp af en brille, eventuelt også lydbehandling.
På denne måde genopbygges kroppens normale svingninger, funktion, magnetfelt og de selvhelbredende kræfter. Der kommer en bedre blodgennemstrømning og dermed tilførsel af næringsstoffer til cellerne, nervesystemet afbalanceres, og psyken stabiliseres. Smerter lindres, og muskler afslappes. Søvnen bliver bedre og dybere.
Behandling med dette system, som man har mulighed for at leje eller købe, kan man få hos Vita-Life behandlere, typisk på en energimedicinsk klinik. Se www.vita-life.dk Oplysninger om systemet kan fås på tlf. 4118 0402 eller tlf. 5117 1836.
Behandlingerne kan også være et værdifuldt supplement til anden behandling, ikke mindst øvelser og motion. Behandlingen vil typisk bestå i 8 minutter på en eMRS måtte 4 gange dagligt i begyndelsen.
Man kan ændre belastningen af især fodled, knæled, hofteled og rygsøjlen ved at bruge
MBT-sko. MBT er en type sko fra Masai Barefoot Technology, som harkunnet købes i Danmark de seneste år. Det er en ingeniør i Schweiz, der har analyseret masaiernes måde at gå på deres bare fødder i ujævnt terræn, og hvordan det påvirker deres holdning og fodsundhed. MBT skoene giver samme virkning på musklerne og hele skelettet, som hvis man går på ujævnt terræn ude i naturen.
Fødderne kommer til at arbejde mere naturligt, så alle fodmuskler bruges, hvilket modvirker svækkelse af dem med nedsunken fodrod til følge. Foden afvikles fra en minushæl og fremefter til tæerne med støtte under svangen, så senerne under fødderne ikke bliver overbelastet, hvorved der kan opstå betændelsesagtige forandringer i senevævet under fødderne.
Mange, der tror, de har en hælspore, har i virkeligheden smerter der, hvor senerne under foden sætter sig fast på hælbenet. Det kaldes plantar fasciitis. MBT skoene er bløde under hælen og fordeler trykket, så hælen i det hele taget bliver aflastet og hælsporegener kan forsvinde.
Moderne mennesker går i sko med flad bund og hæl, hvilket medfører, at de ikke bruger deres fødder rigtigt. De er spærret inde og giver før eller senere problemer. Blandt andet svækkes de muskler i benene, der bruges til at stabilisere os under gangen. Leddene kan også blive belastet forkert og øge udviklingen af slidgigt.
Det førte til udvikling af Jacoform skoene, der markedsførte sig som ”Føddernes Frihedsbevægelse”. De er også rigtig gode, men Masai skoene er bedre, da de i langt højere grad også stimulerer den rigtige brug af musklerne og leddene i benene og hele vejen op langs ryggen til nakken, hvilket øger kropsbevidstheden. Hvor mange mennesker med tiden går foroverbøjet og spænder i lænden, vil de ved rigtig gang i Masai sko automatisk rette sig op og få den holdning, som man kan misunde masaierne. De afspænder stramme og ømme muskler hele vejen op, så ryg- og nakkesmerter forsvinder, og disse sko vil derfor være et godt valg for enhver med ryg- og nakkeproblemer. Også mavemusklerne stimuleres og styrkes.
Med Masai sko på står man ikke stille, men kan rulle frem og tilbage, hvilket styrker muskler og ledbånd og fremmer venepumpefunktionen, hvor musklerne i benene trykker returårerne sammen, så blodet på grund af klapfunktionen kun kan løbe opad mod hjertet. Det modvirker trætte og tunge ben. Balancen bliver også styrket, når man har disse sko på, hvor man hele tiden skal justere, og trykpunkterne under huden sender mange flere informationer til lillehjernen, der er vores balancecenter.
På grund af blandt andet minushælen og den øgede brug af bagsidemusklerne på underbenet vil man også strække sin achilllessene og derved kunne behandle og undgå gener på grund af en for kort achillessene og de betændelsesagtige forandringer der, hvor achillessenen sætter sig på hælknoglen.
Man skal være opmærksom på, at når man begynder at bruge Masai sko, vil man bruge musklerne på en anden måde, så de kan blive ømme i begyndelsen. Brug dem derfor kun nogle timer ad gangen, indtil tilvænning er sket. Skoene skal også bruges rigtigt for, at man kan få den fulde glæde af dem, men de er en god investering. Husk, at for den, der har ondt i fødderne, er alt andet ligegyldigt.
Se på www.mbt-danmark.dk
Der er under alle omstændigheder vigtigt at bruge stødabsorberende sko eller indlægssåler, altså med blød, fjedrende bund. Det er også bedst at gå tur på skovstier, ikke på asfalt.