Lymfomer er former for lymfekræft. Der opstår i immunsystemets hvide blodlegemer ved navn lymfocytter.
Lymfen er den væske, der ”bader” kroppens celler og fra blodet tilfører
cellerne ilt og næringsstoffer, og som transporterer affaldsstoffer fra cellerne og eventuelle bakterier til kroppens lymfeknuder, hvor lymfen bliver filtreret og renset. Derefter fortsætter lymfen, til den bliver udtømt i blodet. Ved betændelser hæver lymfeknuderne og bliver ømme på grund af den inflammation, som bakterier udløser.
Der er to grundlæggende typer af lymfocytter:
B-celler og T-celler, der begge er beregnet til at finde og bekæmpe fremmede
mikroorganismer og unormale celler. B-cellerne producerer proteiner i form af immunstoffer, som cirkulerer rundt i kroppen og klæber sig til bakterier og unormale celler, så immunsystemet får øje på dem og ved, at de skal ødelægges. T-cellerne angriber som dræberceller både mikroorganismer som bakterier og virus samt unormale celler direkte, og sørger for, at immunsystemet reguleres, så det ikke hverken overdriver eller underdriver dets funktion.
Lymfomer opstår, når enten B-celler eller T-celler ændrer sig og begynder som kræftceller at dele sig ukontrolleret. De unormale celler samles i lymfeknuder og andet lymfevæv i fx mandlerne i halsen eller i milten. Med tiden dannes der svulstvæv, som vokser og kan vokse ind i vævene og organerne omkring svulsterne og derved beslaglægge ilt og næringsstoffer. Lymfekræftcellerne kan også sprede sig med lymfen til andre lymfeknuder og til andre organer. Det kaldes at metastasere.
Der er to hovedtyper af lymfomer.
Den ene hedder Hodgkins lymfom eller sygdom, der opstår i B-celler og kan deles i fem undertyper. Den anden hedder non-Hodgkins lymfom og kan opstå fra både unormale B-celler og T-celler, og har 30 undertyper. De kan se ret ens ud, men reagerer forskelligt og skal behandles forskelligt. I EU opstår der over 50.000 tilfælde af non-Hodgkins lymfom årligt. Hyppigheden stiger med alderen, og antallet af ramte er stigende.
Der kan være en arvelig tilbøjelighed til at få lymfomer, men udviklingen igangsættes af udefra kommende påvirkninger, der påvirker den enkelte celle. Det samme gælder for andre kræftformer.
Lymfomer kan blandt andet udløses af påvirkninger af nogen pesticider, plantegifte og opløsningsmidler som fx benzen, samt fra andre kunstige kemiske stoffer. Sorte hårfarver kan fx ses som årsag til non Hodgkins lymfomer.
De ældre lægemidler mod depression, kaldet tricykliske antidepressiva, øger risikoen.
En grundlæggende mekanisme i opståen af kræftceller er påvirkning fra skadelige frie iltradikaler, der dannes under iltens omsætning i kroppen og oxiderer (iltskader, forharsker) cellernes ”kraftværker” (mitokondrierne) og cellernes DNA (arvemasse). Det er denne mekanisme, der modvirkes af anti-oxidanter fra kosten og kosttilskud. Læs mere om frie iltradikaler og antioxidanter på www.radiodoktoren.dk under antioxidanter.
Med alderen opstår der også en øgning af ændringer – mutationer – i DNA, som med tiden og de øvrige påvirkninger kan medføre, at cellen ændrer sig til at blive en kræftcelle.
Virusinfektioner, fx HIV, Epstein-Barr virus (mononucleose) og hepatitis B eller C, øger også risikoen for lymfomer.
Det samme gælder for autoimmune sygdomme, fx lupus, og andre sygdomme, der medfører behov for at undertrykke immunsystemet, og for et svækket immunsystem generelt.
Lymfomer viser sig oftest ved hævelse af lymfeknuder på halsen, i armhulerne eller lysken. Der kan komme hævelser i arme og ben, opadtil i maven, og føleforstyrrelser. Desuden ukarakteristiske symptomer som fx let feber, kuldefornemmelser, nattesved, træthed, kløe og uforklarligt vægttab.
Nogen oplever ikke at kunne tåle alkohol. Ved Hodgkins lymfom får nogen næseblod og små hudblødninger.
Man undersøger for lymfomer ved hjælp af blodprøver og scanninger samt ved at tage biopsier (små bidder) af hævede lymfeknuder og væv. Evt. ved at tage en prøve af knoglemarven ved mistanke om spredning. Efter undersøgelserne tages der stilling til graden af spredning ved at inddele sygdommen i stadier eller grader, spredningsgraden og aggressiviteten.
Stadium I. Tidlig sygdom. Der er kun fundet lymfomceller i en enkelt lymfeknude eller i et enkelt organ uden for lymfeknuden.
Stadium II. Lokalt spredt sygdom. To eller flere lymfeknude områder på samme side af mellemgulvet, eller en lymfeknude og et organ på modsatte side af kroppen er ramt.
Stadium III. Fremskreden sygdom. To eller flere lymfeknuder eller en lymfeknude og et organ på modsatte side af kroppen er ramt.
Stadium IV. Ubredt og spredt sygdom. Når lymfomet har spredt sig til milten, knoglemarven, knogler eller centralnervesystemet.
Ved non-Hodgkins lymfom er de almindeligst forekommende typer delt i to grupper:
Høj-aggressivt non Hodgkins lymfom, hvor lymfomet udvikler sig hurtigt og aggressivt. Kan hurtigt diagnosticeres og behandles. 60 procent overlever i mere end fem år.
Sløvt, lavgradet non-Hodgkins lymfom, hvor kræften udvikles langsomt, og der ikke er symptomer i mange år. Denne type findes mest oftest hos ældre. Vanskeligere at kurere, men symptomerne kan oftest med held holdes nede.
Behandling:
Almindelig behandling af lymfomer består af kemoterapi, strålebehandling og biologisk behandling.
Ny forskning viser, at et nyt kemisk middel – resiquimod, (R848), der styrker immunsystemets funktion ved at øge antallet af T-dræberceller, bedrer strålebehandlingens virkninger betydeligt.
Der anvendes også andre forskellige celledræbende lægemidler.
Behandlingen kan også være biologisk med fx monoclonale antistoffer, behandling med cytokiner og vacciner.
Komplementær/alternativ behandling:
C-vitamin i store doser, givet direkte i blodet (intravenøst), medfører dannelse af brintoverilte i kræftvæv, som kræftcellerne ikke kan modvirke. De dør, mens de raske celler, der kan omdanne brintoverilten, overlever. Der er adskillige tilfælde, hvor denne behandling har hjulpet kræftramte, også non-Hodgkin lymfomramte. Der er et større videnskabeligt studie undervejs, men der er ingen grund til at vente, hvis man har et lymfom.
C-vitamin i store doser intravenøst kan fås hos ortomolekylære læger, men man skal selv betale.
C-vitamin bedrer ogsåeffektiviteten af kemoterapi af lymfomer (Chen Q et al 2005; Nagy B et al 2003; Prasad SB et al 1992).
Ortomolekylære læger:
Birgit Aalborg Funch, Åløkken 36, 5250 Odense SV Tlf. 6596 0077 (8.30-9.00)
KHelene og Søren Flytlie, Silkeborgvej 2, 8000 Aarhus C. Tlf. 5382 7083
Lægerne Institut for Ortomolekylær Medicin, Lyngby Hovedgade 37, 2800 Kgs. Lyngby Tlf 4588 0900
Aage Winther Nielsen, Medical. Hovedgaden 41, 2970 Hørsholm. Tlf. 7025 1205
Bruce Phillip Kyle, Stautrupvej 7 A, 8260 Viby J. Tlf. 8628 9688
Der er en sammenhæng mellem højt indhold af D3-vitamin i blodet og chancen for at overleve lymfomer. D3-vitamin nedsætter også risikoen for at få lymfomer, og det gælder også for mange andre kræftformer. D3-vitamin blokerer væksten af lymfomceller (Mathiasen IS et al 1993) og modvirker også spredning af lymfomceller og andre kræftceller og har mange andre gode virkninger på celler og væv. D3-vitamin er ikke kun et vitamin, men snarere et hormon. Læs mere om D3-vitamin, fx på www.radiodoktoren.dk
Det må anbefales at tage mindst 100 mikrogram D3-vitamin dagligt, og de re ringen risiko ved at tage op til 250 mikrogram dagligt. D3-vitamin tages bedst til dagens største måltid, der gerne må være fedtholdigt, da optagelsen af D3 så bedres væsentligt.
E-vitamin bedrer funktionen af de immunceller, der dræber lymfomceller (Ashfaq MK et al 2000; Dalen H et al 2003; Dasgupta J et al 1993). E-vitaminer skal være naturlige og indeholde gamma E-tocopherol (der er otte forskellige E-vitaminer). E-vitamin styrker funktionen af C-vitamin og omvendt.
Naturligt A-vitamin fremmer normal celleudvikling og er blevet brugt til behandling af T-celle lymfomer (Kempf W et al 2003; Mahrle G et al 1987; Zhang C et al 2003). Det er et problem, at retinolformen af A-vitamin modvirker de positive virkninger af D3-vitamin, så det er bedst at bruge betakaroten, der i kroppen omdannes til A-vitamin efter behovet.
Krydderiet gurkemeje, der blandt andet findes i karry, kanbeskytte huden mod forbrænding under strålebehandling af kræft. Gurkemeje modvirker også nydannelse af blodkar i svulster, hvilket hæmmer væksten af dem.
Det vigtige stof i gurkemejerod er curcumin.
Næsten alle, der får strålebehandling mod kræft, får skader på huden som ved solforbrænding. Kræftforskere ved University of Rochester, Medical Center, har vist, at stoffet curcumin, der er det, der giver gurkemejegiver. I et studie af mus, der blev udsat for bestråling, konstaterede man, at de mus, som havde fået curcumin, havde
væsentligt færre hudskader efter bestrålingen. Forskerne peger på nødvendigheden af flere undersøgelser, men anbefaler patienter, der skal have strålebehandling, at spise mad med karry under behandlingen. Man kan dog roligt tage meget mere curcumin som kosttilskud.
Svenske forskere arbejder med at undersøge den kræftcelledræbende og hæmmende virkning af organisk selen (Seleno Precise, selenomethionin) og og curcumin (gurkemejerod pulver ekstrakt) i større mængder. Det ser ud til, at selenomethionin i en dosis på 1.000 mikrogram hæmmer og dræber kræftceller, og kombineret med curcumin, for eksempel 2-3 gram to gange dagligt til maden, skulle der være gode chancer for at modvirke kræften. Der er dog endnu ikke endelige videnskabelige beviser for dette, men meget tyder på det.
I et studie af behandling af blodkræften myelomatose har man på University of Texas MD Anderson Cancer Center i Houston kunnet vise, at tilsætning af curcumin til myelomceller har kunnet standse celledelingen, og at de tilbageværende celler døde. Der er tale om en undersøgelse af kræftceller
uden for kroppen, men forskeren anbefaler, at folk med kræft spiser mere
curcumin, enten som karry eller i ren form. Tidligere forskning har vist, at
curcumin også kan modvirke andre former for kræft.
Det ser ud til, at curcumin har evnen til at modvirke, at kræftfremkaldende gener bliver ”slået til”. Et stort problem i den videre forskning med curcumins virkning på mennesker er, at stoffet er naturligt og ikke kan patenteres. Derfor er der ikke nogen medicinalfirmaer, der vil ofre penge på en sådan forskning. (Kilde: Blood 2003; 101: 1053-62).
Curcumin kan købes hos Matas og i helsekostforretninger. Da curcumin optages ret dårligt, kan det anbefales at kombinere det med peber, fx som Økologisk Curcuma Black fra Naturdrogeriet, eller som som Curcusym Boost, hvor curcumin er indkapslet i miceller, der lettere transporterer stoffer fra tarmen og ind i blodet.
Der er ingen erfaringer om dosis, men man kan roligt fordoble dosis i forhold til det, der er anført på dåsen. 2-3 gram flere gange dagligt er passende.
K2-vitamin mindsker risikoen for leverkræft ved hepatitis og
skrumpelever. Stoffet Geranylgeraniol(sidekæde til K2) fremkalder celledød i kræftceller (apoptose). Der er også vist en omvendt sammenhæng mellem K2-indtag og avanceret prostatacancer. K2 forbedrer tilstanden ved leukæmi og knoglekræft, og laboratorieforsøg har vist en bremsende effekt på andre kræftformer. K2 nedsætter generelt risikoen for kræft og kræftdød samt forebygger kræft, blandt andet lymfom, mave-, lunge- og leverkræft.
Midlet kinesisk malurt – Artemisia annua – er meget giftigt for kræftceller (og malaria-parasitter), med ingen eller meget milde bivirkninger.
Der er endnu bedre resultater ved leukæmi (artikel i ”Liv & Sjæl” februar
2002). Forhandles af Matas og helsekostforretninger samt nogle apoteker. På kinesisk hedder artemisia annua Quing-hao.
Et kosttilskud med et titan-kobber-C-vitamin kompleks, der udviklet af læge Even Marstrand iHumlebæk, har hjulpet mange med lymfekræftlidelser. Titan-kobber-C-vitamin kompleks kan kun fås på
recept og kun på Glostrup Apotek. Dette middel er et af de kraftigste
antioxidanter, der findes. Dosis er 2 tabletter 3 gange dagligt. Der er ingen
bivirkninger. Der skal suppleres med zink, fx 30 mg dagligt, og med mangan, 10 mg dagligt. Med tiden kan dosis nedsættes til fx 1 tabl. 3 gange dagligt.
Øvrige naturmidler og kosttilskud, der har vist sig at modvirke lymfomceller, er:
Grøn te
Resveratrol
Ingefær
Hvidløg
Fiskeolie
Fucoidan, der findes i ekstrakt fra brun tang, fx kombu, er et sulfateret polysakkarid, får lymfomceller til et begå selvmord og forhindrer
blodforsyningen til cellerne, ligesom det styrker immunforsvaret. Det skader ikke normale celler. Det findes også i kapsler.
Forskere fra Hashemite University in Jordan har efter gennemgang af tidligere studier af fucoidan bekræftet dette.
Fucoidan kan fx købes på
http://biovea.dk/product_detail.aspx?NAME=FUCOIDAN-70-300mg-60-Capsules&PID=2810
Læs også om apoptose – programmeret celledød – på ww.radiodoktoren.dk
En gentest kan udvælge patienter med en aggressiv form for sygdommen Hodgkin lymfom, så de sikres effektiv behandling, skriver Aarhus Universitetshospital. Den nye test kan afgøre, om patienter med Hodgkin lymfom har den aggressive eller den mindre aggressive udgave af sygdommen, hvilket kan være afgørende for, om patienterne skal tilbydes immunterapi, viser resultater fra ny forskning, der er offentliggjort i Journal of Clinical Oncology
Overlæge og professor Francesco d’Amore, Hæmatologisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital samt Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitetshospital, der har været ansvarlig for den danske del af forskningsprojektet, mener, at testen i fremtiden kan vejlede lægerne i at udvælge patienter med en aggressiv udgave af Hodgkin lymfom, så de kan få en effektiv opfølgende behandling, f.eks. immunterapi
»I dag behandles Hodgkin lymfom i stigende grad med forskellige former for immunterapi, hvor man aktiverer kroppens eget immunforsvar til at dræbe kræftcellerne. Men det er dyrt at behandle med immunterapi, og derfor er det afgørende at vide hvilke patienter, der får gavn af den type behandling,« siger han i en kommentar på Aarhus Universitetshospital.