Vitiligo – hvide pletter i huden – er en hudsygdom, hvor der er mangel på brune hudceller – melanocytter – i dele af huden, hvilket resulterer i uregelmæssige hvide pletter i huden. Pletterne svarer tilsyneladende til udbredelsen af en lille hudnerve. Huden er i øvrigt normal. Det er ofte ansigt, albuer og knæ, hænder og fødder samt genitalierne, der er ramt, og pletterne findes ofte symmetrisk på huden.
Årsagen er formentlig, at immunsystemet angriber og ødelægger melanocytterne på stedet, men der kan også være andre forklaringer (se senere). Der er en vis arvelig tendens, men tryk og skader på stedet samt måske forbrændinger kan være medvirkende årsager. Vitiligo kan begynde i alle aldre, men opstår oftest i 20-30 års alderen. Sygdommen kan findes samtidig med andre autoimmune sygdomme, som fx sygdomme i skjoldbruskirtlen og perniciøs anæmi. Op mog en trediedel med vitiligo har problemer med skjoldbruskkirtlen. Læs mere om Hashimotos betændelse i skjoldbruskkirtlen på www.radiodoktoren.dk
Mangel på D-vitamin kan hænge sammen med årsagen til vitiligo. Forskere har fundet, at mangel på D-vtamin er hyppigere hos vitiligoramte og klart sammenlængende med aktiviteten i sygdommen.
Professor Karin Uta Schallreuter, der har forsket i mange år vedrørende vitiligo på universitetet i Greifswald i Tyskland og Bradford University i England, har vist, at der er ophobet brintoverilte i huden på pletterne, og at vitiligoramte ikke kan nedbryde brintoverilten på grund af mangel på naturlig katalase, gluthathion peroxidase og thioredoxin reductase. Der er også problemer med calciumbalancen i huden. 40% af de ramte har besvær med at omsætte aminosyren l-phenylalanin. Professor Schallreuter vurderer, at autoimmuniteten ikke er det primære i sygdommen.
Forskning har vist, at der stadig efter 25 år med sygdommen er melanocytter i pletterne.
Der forskes på Loyola University i USA i immunsystemets rolle ved vitiligo. Man har fundet celler fra immunsystemet i pletterne, mens den brune farve (melanocytterne) forsvinder, og immuncellerne ser ud til at være i direkte kontakt med melanocytterne. Forskerne tror, at immuncellerne reagerer på æggehvidestoffer, der kun findes i melanocytterne.
På University of Cincinnati i USA forsker man ud fra den idé, at melanocytter fra mennesker med vitiligo ændrer indholdet af proteiner, der er nødvendige for cellernes overlevelse. Der findes en familie af proteiner, der enten forhindrer eller hjælper en celle til en programmeret celledød, når den bliver udsat for gifte eller stress, fx fra ultraviolet lys. Der er mange mennesker, der mener, at deres vitiligo er kommet efter stærk udsættelse for sollys eller forbrændinger. På University of Florida forsker man i de gener, der kan være involveret i tilbøjeligheden til at få vitiligo.
Vitiligo er ufarlig, men den hvide hud er mere følsom for sollys end normal hud, så det er vigtigt at bruge solblokker på pletterne om sommeren. Om vinteren kan man af kosmetiske grunde dække huden med præparatet Cover-mark R, som man kan lære at bruge hos en kosmetolog. Kan fx købes hos Clinique Colett i Hellerup. Tlf. 3962 6436.
Behandling med ultraviolet lys efter indgift af tabletter med psoralen (PUVA, fotokemoterapi) kan hjælpe cirka en trediedel. Det er en specialistopgave. I nogen tilfælde bedres vitiligo af sig selv med tiden. Ellers har der hidtil ikke været meget, der har hjulpet.
Behandling med ultraviolet lys efter indgift af tabletter med psoralen (PUVA, fotokemoterapi) kan hjælpe cirka en trediedel. Det er en specialistopgave. I nogen tilfælde bedres vitiligo af sig selv med tiden. Ellers har der hidtil ikke været meget, der har hjulpet. PUVA kan medføre rødme, kløen og mavegener.
Bedre er det anvende ultraviolet lys sammen med stoffet khellin, der er furanuochromone som også øger hudens følsomhed for lys. Khellin påføres på huden, og behandlingen med lys udløser ikke som ved PUVA rødme og kløe. Det skal ved KUVA behandling lysbehandles i længere tid end ved PUVA og højere dosis af UVA. I en undersøgelse fra 2004 kom der 81,6 % gen-pigmentering med bedst virkning hos yngre, uden bivirkninger. Behandlingen skal gives mange gange i længere tid og har den fordel, at man selv kan behandle hjemme. (Clin Exp Dermatol 2004 Mar;29(2): 180-4).(J Derm Acad Dermatol 1988 Apr;18(4 Pt 1): 693-701).
Professor Schallreuter, der også er professor i hudsygdomme ved universitetet i Bradford i England, har udviklet en særlig creme med indhold af pseudokatalase, PC-KUS, der har virkning efter fire måneder. Virkningen bedres, hvis den kombineres med klimaterapi ved Det Døde Hav. Efterligninger af denne creme (USA) har vist sig ikke at virke nær så godt.
Årsagen til, at pseudokatalasen hjælper, er, at stoffet nedbryder brintoverilten i huden og modvirker iltstress (oxidativt stress) i huden, som tidligere studier har vist spiller en rolle for udviklingen af vitiligo. Professoren har fundet, at pseudokatalase virker 15 gange hurtigere end naturlig katalase og øger antallet af fungerende melanocytter i huden. Kombineres pseudokatalasen med calcium (kalk), stiger chancen for helbredelse til op til 95%. Man kan ikke købe cremen på apotekerne, men kun gennem Dr. Schallreuter.
Man skal så henvende sig enten i Tyskland til Frau Angela Panske, Institute for Pigmentary Disorders, Ernst-Moritz-Arndt University, Greifswald Biotechnikum, Walter-Rathenau-Strasse 49 A, D-17489 Greifswald. Fax: 0049-(0)3834 515573. E-mail: vitiligo@biotechnikum.de
Eller til: Mrs. Susan Shergill. Clinical and Experimental Dermatology, Department of Biomedical Sciences, University of Bradford, Bradford, West Yorkshire BD7 1DP, United Kingdom.
Fax: 0044-(0)1274 235290. E-mail: vitiligo@bradford.ac.uk Her kan man også købe bogen ”Damned white Spots” af professor Karin Uta Schallreuter.
Der er desværre ingen garanti for, at linkene virker.
En anden mulighed er en crème med stoffet Tacrolimus – Protopic R. Denne creme bruges til behandling af moderat til svær atopisk eksem (børneeksem, astmaeksem). Tacrolimus undertrykker immunreaktioner og anvendes også til undertrykkelse af immunsystemet i forbindelse med transplantationer. Protopic må kun ordineres af speciallæger, fx en hudlæge eller børnelæge, mens praktiserende læger må ordinere en lidt mildere udgave, nemlig Elidel, der er pimecrolimus. Desværre har det vist sig, at disse stoffer ved længere tids brug kan øge risikoen for en slags lymfekræft.
Jeg kan på Internettet se, at man i USA sælger en creme med blandt andet indhold af Aloe vera mod vitiligo, så det er værd at prøve. Men importerer man fra USA, er der en risiko for, at det bliver stoppet i tolden, så prøv først Aloe Vera creme fra Danmark (Matas eller helsekost).
Det samme gælder for Noni juice, der kan anvendes som omslag på huden. Både Aloe vera og Noni juice indeholder sunde sukkerstoffer, der kan påvirke immunsystemet til at fungere mere normalt. Læs mere om de sunde sukkerstoffer på www.radiodoktoren.dk
http://www.vitiligonatural.com/vitiligooil.php reklamerer for en olie med naturlige indholdsstoffer, der godt kunne have en god virkning ved vitiligo.
Andre ting, der kan modvirke autoimmune reaktioner som vitiligo, er selen 200 mikrogram dagligt (Seleno Precise eller selengær), D3-vitamin, mindst 100 mikrogram dagligt, hvilket er ufarligt, da det er den naturlige form af D-vitamin. Får man sol på kroppen i maj, juni og juli, kan man nedsætte mængden af D3-vitamin i de tre måneder.
Melatonin modvirker også autoimmune reaktioner. Læs mere om melatonin i min artikel på www.radiodoktoren.dk
Da oxidation – iltskader fra frie iltradikaler – er involveret i vitiligo, vil det være oplagt at forsøge med et tilskud af antioxidanter, der også har en positiv effekt på immunsystemet i øvrigt. På nettet har jeg fundet positive beretninger fra vitiligoramte, der har anvendt tilskud af ekstrakt af olivenblade (kan i DK fås som fx OliVir R) og ekstrakt af oregano (Andante R). Derudover vil det være vigtigt at få de 600 gram grønt og frugt dagligt, som anbefales alle, og en almindelig vitamin-mineral tablet af god kvalitet.
Et ekstrakt af australsk rajgræs – Oralmat dråber – har vist sig at kunne påvirke immunsystemet til at virke normalt igen. Det kan måske fås hos Matas og i helsekostforretninger. Det er også værd at prøve.
Kallawalla er et ekstrakt af bregnen Polypodium leucotomos og påvirker immunsystemet positivt med hæmning af inflammatoriske cytokiner. Derved undertrykkes den over- og fejlreaktion fra immunsystemet, der ligger bag autoimmune sygdomme, også ved vitiligo og psoriasis. Foruden at være anti-inflammatorisk er det også et antioxidant. (Anticancer Res. 2000 May-Jun;20(3A):1567-75. Harvard Medical School).
Kallawalla kan i EU købes som Anapsos over Internettet. Se på www.planticinal.com
Da nervesystemet på en eller anden måde er involveret, kan det være en hjælp af få tilskud af B12-vitamin, 1 mg dagligt (1000 mikrogram), og folinsyre 5 mg to gange dagligt. Der bør tages blodprøver for begge vitaminer først (og for MMA og evt. homocystein), og der skal lægerecept til i disse styrker. Spektro2 multivitamin indeholder dog godt 1 mg ved en dagsdosis på to kapsler. Optages bedst om sugetabletter (methylcobalamin).
En læser har skrevet: Jeg er 47 år og har haft vitiligo i 17 år. Ca ¼ af kroppen.
Gennem indtagelse af HCI Betaine NOW – har jeg ved kur på nu 1 ½ måned fået halvdelen af min re-pigmentering tilbage og jeg kan se fremskridt med repigmentering hver dag.
Kommentar:
HCL Betaine er et mavesyreprodukt, der bruges ved for lidt eller manglende mavesyre.
Mavesyren aktiverer fordøjelsesenzymet pepsin og beskytter B12-vitamin i maden mod at blive ødelagt. Dette kan være forklaringen på den gode virkning.
Læs mere om autoimmune reaktioner og sygdomme samt om utæt tarm på www.radiodoktoren.dk eller i min bog ”Maven – din bedste ven. Sundhed fra mund til bund” (Gads forlag).