Fluor har i mange år været et omstridt emne. Det er vist, at fluor kan styrke børns tænder, så hyppigheden af huller i tænderne nedsættes, men for meget fluor kan give misfarvninger af tænderne og skader på tænder og knogler.
Men det ser ud til, at fluor også kan give skader andre steder i kroppen, hvilket ikke kan undre, da fluor er mere giftigt en bly og kun lidt mindre giftigt end arsenik. Det er blevet brugt til insektbekæmpelse, er en del af svampedræbende midler, rottegift, narkosemidler og mange lægemidler.
Fluor griber ind i omsætningen af kalk og fosfor og i funktionen af biskjoldbruskkirtlerne. Det griber også ind i omsætningen af magnesium og mangan og kan derfor påvirke mange enzymsystemer, hvor disse mineraler er nødvendige. I det hele taget påvirker fluor mange enzymer, så nogen bliver aktiveret og andre hæmmet.
Fluor påvirker både hypofysens og skjoldbruskkirtlens funktion samt påvirker hjertet og blodårerne, hjernen og centralnervesystemet. Der er flere studier, der har vist, at udsættelse for fluor kan give adfærdsforstyrrelser. Fluor forværrer også giftvirkningerne fra bly, der påvirker både intelligens og adfærd.
Der er mange ligheder mellem symptomerne ved dissemineret sclerose, kronisk træthedssyndrom og mennesker i tidlige stadier af forgiftning med fluor, og en engelsk forsker har påvist, at de hvide blodlegemer hos scleroseramte får nedsat bevægelighed, når de bliver udsat for ret lave mængder af fluor. Det kan være medvirkende til at gøre folk mindre gode til at bekæmpe infektioner effektivt og dermed medføre en forværring af sygdomme. Fluor påvirker også blodets ædeceller (phagocytter) og udløser frie radikaler der svækker kroppens celler.
Tidlige tegn på forgiftning med fluor kan vise sig ved ledsmerter, især i nakken og lændehvirvelsøjlen, muskelsmerter, føleforstyrrelser, manglende styr på arme og ben,
Mavesmerter, kvalme, opkastning, luft i maven, diaré eller forstoppelse, mundbetændelse, migræneagtig hovedpine, synsforstyrrelser, muskeltrækninger, problemer med næse- og øjenslimhinderne, lungerne og huden, væskeophobning, udtalt tørst, problemer med hukommelse og koncentration, øresusen, træthed og udmattelse.
Mange af disse symptomer kan ses ved andre lidelser.
Hvad taler så for at bruge fluor, fx i drikkevandet? Der er først og fremmest tandsundheden, men der er flere studier fra Amerika, Canada og New Zealand, der ikke viser forskelle i tandsundheden mellem områder, hvor der bruges fluortilsætning til vandet, og områder, hvor det ikke bruges. I Birmingham, hvor man har tilsat fluor til drikkevandet siden 1964, har mere end en trediedel af børnene dental fluorose, der viser sig ved skader på emaljen med et mølædt udseende.
Man har også forsket i brug af fluor mod knogleskørhed, da fluor kan øge knogletætheden, men samtidig viser det sig, at det ikke nedsætter antallet af knoglebrud, og at fluor har en negativ effekt på knoglekvaliteten, når fluorindholdet i knoglerne kommer over 1.200 ppm (parts per million). Danske undersøgelser har vist, at selv uden tilsætning af fluor til drikkevandet ophobes fluor i skelettet, så indholdet i knoglerne hos en person i 50-60års alderen ligger på 1.200 til 1.500 ppm. Så konklusionen i en statusartikel i Ugeskrift for Læger den 6-8-2001 er, at det er tvivlsomt, om fluor har nogen plads i behandlingen af knogleskørhed i Danmark.
Hvad kan man så gøre for at undgå at få for meget fluor i sig? Man kan spise sundt med
mange grønsager og meget frugt, lade være med at bo steder, hvor der bliver tilsat fluor til drikkevandet, undgå medicin med fluor, lade være med at bruge tandpasta med fluor, og så skal man tage et tilskud af calcium (kalk), magnesium, B6-vitamin og C-vitamin.